Aftale mellem. Randers Byråd og Østervangsskolen 2012 & 2014

Transkript

1 Aftale mellem Randers Byråd og Østervangsskolen 2012 &

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem Østervangsskolen og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 2

3 3. Præsentation af Østervangsskolen Elever Østervangsskolen er en 2-sporet folkeskole med 430 elever. Der ud over er der et specialafsnit for 65 elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet omfatter både undervisningsog fritidsdel for årg. 130 børn fra årg. går i SFO en Børnehuset Østervang og 60 børn fra årgang går i Juniorklubben Østervang. 15 % af skolens samlede elevtal er tosprogede. I specialklasserne er 20 % af eleverne tosprogede og i normalklasserne ligger antallet på %. Elevgrundlaget er set ud fra socioøkonomiske faktorer bredt. Skoledistriktet karakteriseres ved at omfatte både villakvarterer, social boligbebyggelse og andelsboliger. Skolen er blandt de 4 skoler i Randers Kommune, der tildeles flest ressourcer ud fra socioøkonomiske faktorer. Østervangsskolen modtager elever fra Nyvangsskolens, Rismølleskolens, Hadsundvejens Skoles og Nørrevangsskolens distrikter. Organisering Skolen er bygget i 1956 med en senere tilbygning. Indvendig og udvendig er den i pæn præsentabel stand, da den løbende vedligeholdelse har været prioriteret højt for at sikre børn og voksne et æstetisk og rent arbejdsmiljø og modvirke graffiti og lignende hærværk. Der er i juni/juli 2007 blevet indrettet fælleslokaler for undervisning og fritid for 0. årgang. En del af SFO en har til huse i en lejet pavillon. Her er førskolegruppen placeret fra 1. marts til 1. juli. Skolen har ingen hal, men 2 gymnastiksale og 1 festsal, som er blevet indrettet til brug for forskellige boldspil. I kælderen er indrettet et rum til en daglig motorikundervisning. Svømmeundervisningen foregår på Nørrevangsskolen og Rismølleskolen. Skolen er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling (0. 2. årg.), et mellemtrin (3. 5. årg.) og en udskolingsafdeling (6. 9. årg.) Klasserne er samlet i afdelinger på gange i det omfang, det har været muligt. I gangarealerne er der monteret bord/bænke arrangementer med særlig arbejdsbelysning, der kan anvendes som ekstra arbejdspladser til fleksibel undervisning. I alle klasselokaler i almenskolen er der opsat IWB-tavler og i specialafsnittet er der IWB tavler i 3 af grupperne. I nærområdet for årgangene på årgang er der opsat elevskabe til brug for bl.a. elevernes egne bærbare computere. Specialafsnittet for elever med svære generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder har sin egen fløj og fælles lokaler for undervisning og fritid. SFO afdelingen for de årige er placeret i lokaler med afstand til resten af afdelingen. Administrationsgangen med personalerum, mødelokale og øvrige lokaler for eksterne samarbejdspartnere forbinder Specialafdelingen med resten af skolen. Forhallen er indrettet med cafémiljø og støder op til festsalen, som er åbnet for idrætsaktiviteter i pauserne. 3

4 Udearealerne omfatter 2 grønnegårde, skolegård med en skulpturel legeplads og boldbane til basket og lettere boldspil, 2 legepladser, 1 fodboldbane og 1 basketbane i asfalt samt 1 tarzanbane. Personale Østervangsskolen beskæftiger 110 medarbejdere. Et ledelsesteam på 4 (skoleleder, viceskoleleder, 1 sfo/afdelingsleder for specialafdelingen, 1 sfo/afdelingsleder for indskolingen), 2 sekretærer, 1 serviceleder, 12 tekniske servicepersonaler, 43 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 34 pædagoger, en IT-pedel (deles med 3 andre skoler) og ca. 10 personer i virksomhedspraktik.. Pædagogisk/ faglig profil Det pædagogiske personale er organiseret i tværfaglige årgangsteam. Teamet udarbejder social og faglig årsplan for årgangen. Til hver afdeling er knyttet en koordinator som har medlemskab i Pædagogisk Udvalg sammen med ledelsesteamet og koordinatorerne fra SFO`erne. Alle team deltager i mindst 1 årlige teamudviklingssamtaler med nærmeste leder. Teamene og nærmeste leder har altid efter behov mulighed for at indkalde til coachingsessioner med henblik på at få facilciteret nye aftaler i teamet. Pædagogisk Udvalg er et rådgivende organ for ledelsen og arbejder efter et årshjul. Koordinatorerne forbereder dagsordenspunkterne til møderne i Pædagogisk Råd på deres afdelingsmøder. Den demokratiske proces er på denne måde blevet styrket og møderne i Pædagogisk Råd er konverteret til temamøder, hvor indholdet relaterer sig til skoleaftalens indsatområder. Pædagogisk er der fokus på LP-modellen, de mange intelligenser, læringsstile, cooperativ learning og relationspædagogik. Både individuelt og på gruppeplan arbejdes der efter principperne for nærmeste udviklingszone. Folkeskolens trinmål følges i alle fag og specielt læsning og matematik har fået megen opmærksomhed. Der gennemføres læseudviklingstests i klasse 1 gang årligt og de standardiserede gruppeprøver i matematik og dansk tages af lærerne efter de vejledende forskrifter. Efter danskprøverne afholdes der efterfølgende læsekonferencer på de enkelte årgange, hvor dansklærerne, læsevejlederen og skolelederen deltager. For at styrke læsning i alle fag, forsøges det i kommende skoleår at læsekonferencerne suppleres med deltagelse af flere af faglærerne. Forældresamtalernes form og indhold er fleksibelt og tilpasses elevens, forældrenes og lærer/pædagogteamets behov. I skoleåret 2011/12 er der afprøvet forskellige modeller. Pauserne skal for alle børn være livgivende fristunder med gode muligheder for bevægelse. Der skal være tid at få afsluttet evt. uenigheder, hvor behovet for voksenstøtte kan dækkes. Lærere og pædagoger fra de enkelte afdelingsteam planlægger selv tilsynet. Dette sikrer nærvær både ude og inde. Børnene ved altid, er der er kendte voksne til stede i pausen, som har tid til både hyggesnak og konfliktløsning. I specialafsnittet bærer de voksne gule veste i pauserne, så de er lette at genkende/finde. Hvert år uddannes et nyt hold legepatruljer fra årgang, hvis opgave er at sætte lege i gang, deltage i legene og være på forkant med legenes regler. Festsalen bruges af årgang til boldspil i alle pauser efter en plan, som aftales i elevrådet. For yderligere at styrke det sociale samvær mellem eleverne i pauserne er der etableret venskabsklasser. I efteråret 2012 planlægges 4

5 en trivselsuge, hvor skolens trivselsambassadører (forældre) deltager i både planlægning og afviklingen af dagene. Østervangsskolen har en skolemadsordning med mulighed for månedlig bestilling og frit salg af sund mad. Prisen er op til 20 kr. for et måltid. Der holdes åbent i alle pauser. Et tiltag som sammen med gode muligheder for bevægelse i pauserne højner indlæringsmiljøet, da flere børn kan holde koncentrationsniveauet oppe. 4. Skolens udviklingsmål Tema 1: Inklusion: Implementering af LP-modellen år 2 og 3. Formålet er, gennem systematisk brug af LP-modellen, at skabe et læringsmiljø, der sikrer gode betingelser for alle elevers udvikling og trivsel, således at eleverne opnår et større fagligt udbytte af undervisningen og dermed bedre faglige resultater. LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) er en pædagogisk analysemodel, der har til formål at opnå en klar forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen skal anvendes systematisk af det pædagogiske personale over tid, og der er fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne. I første fase har LP-modellen fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, mens anden fase ydermere har fokus på, hvordan LP-modellen systematisk kan anvendes på didaktiske forhold af mere generel karakter. Det vedrører f.eks. undervisningens indhold, dens praktiske gennemførsel og materialevalget, og der arbejdes med, hvordan skolens vejledere, skolebiblioteket, specialcenter og lignende kan profitere af LP-modellens systematik. Formål: Det overordnede formål med indførelsen af LP-modellen er at styrke indsatsen i forhold til elevernes trivsel og faglige læring, således at eleverne sikres størst muligt udbytte af undervisning. Dette skal bidrage til, at den enkelte skole på sigt udskiller færre elever til segregerede specialtilbud. Med indførelsen af LP-modellen opnår medarbejderne og de enkelte teams et fælles sprog og systematiske analyseværktøjer, der skal anvendes i en analyse af, hvad der optimerer barnets læring og deltagelse i læringsmiljøet. På denne baggrund bidrager LP-modellen med et pædagogisk og didaktisk kompetenceløft af de enkelte medarbejdere og teams på skolen. Personalet på Østervangsskolen skal nu i gang med år 2 i implementeringen af LP-modellen. Her vil vi uddanne flere tovholdere, da der ændres på LP-gruppernes struktur. LP-grupperne er i næste skoleår i almenskolen identiske med årgangsteamene. I specialafsnittet er grupperne opdelt mellem lærere og pædagoger. Succeskriterier: at alle teams arbejder efter principperne i LP-modellen, at teamets pædagogiske og didaktiske kompetencer styrkes, at teamets arbejdsglæde højnes, at der videndeles på tværs af de skoler, der anvender LP-modellen, at uroen i undervisningen reduceres, at der er færre konflikter mellem eleverne i klassen, 5

6 at der udskilles færre elever til segregerede tilbud, at alle elever opnår et større fagligt udbytte af undervisningen. Initiativer i forbindelse med udviklingsmål 1: I efteråret (okt. - dec. 2011) blev der udarbejdet en kortlægning af hele skolen. Kortlægningen foretages i år 1 og igen i år 3. Først efter år 3 kan skolen således med dokumentation vurdere, hvilke effekter indførelsen af LPmodellen har medført. LP-koordinatorerne giver den enkelte klasselærer en tilbagemelding på kortlægningsundersøgelsen. Herefter indbydes klasseteamet til TUS(team-udviklings-samtale) med ledelsen, hvor der samtales om, hvordan der fremadrettet i teamet skal arbejdes med undersøgelsens fokuspunkter. Nogle af fokuspunkterne bliver sat på dagsordenen i hele medarbejderstaben, mens andre arbejdes der kun med i klasseteamet. Tema 2: Forældresamarbejde/ ressourcer Oprettelse af en familieklasse på Østervangsskolen Overordnet formål er at inkludere flere af skolens elever. Formålet er, gennem forebyggelse at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, dannelse og læring. Alle børn skal udvikle deres faglige og sociale kompetencer optimalt. Som et tiltag for at sikre dette, oprettes der en familieklasse på Østervangsskolen fra 1. august Familieklassen er for de forældre, der gerne vil hjælpe deres barn til en bedre skoledag. Elever, der kan være i famileklassen er elever, der kan have svært ved at: - Overskue og planlægge sin skoledag - Sidde stile og undgå at virke forstyrrende - Koncentrere sig i timerne - Være sammen med klassekammeraterne Initiativer: En lærer og en pædagog tilknyttes familieklassen. Barn og forældre går i familieklassen en dag om ugen, fra kl I familieklassen er der to voksne til at hjælpe forældrene med at hjælpe deres barn. Dagen tilrettelægges, så der bliver mulighed for at øve sig og få gode oplevelser sammen. Familieklassen har sine egne lokaler, der ligger på skolens grund, men adskilt fra de øvrige klasselokaler, så der er mulighed for at arbejde uforstyrret i forhold til skolens øvrige dagligdag. Barnet og dets forældre vil som udgangspunkt være tilknyttet familieklassen i et halvt år. 6

7 Familien visiteres til familieklassen på skolens tværfaglige konferencer, hvori forældrene deltager. Et fortsat tæt samarbejde med barnets klasselærer, faglærere og klassekammerater. Succeskriterier: - At et udvidet forældresamarbejde, er med til at give eleven en bedre skolegang - At skolen er i stand til at inkludere flere elever - At barnet trives i sin stamklasse - At klassekammeraterne mærker en forskel ser en udvikling - At uro i undervisningen mindskes - At forskelligheder bliver en styrke frem for begrænsninger - At familieklassen bliver en naturlig del af Østervangsskolens hverdag Personalet, der er tilknyttet familieklassen har et tæt samarbejde med familieskolen på Oust Mølleskolen. Herfra modtager de også undervisning og deltager i et kursusforløb i kommende skoleår. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsmål vil ske løbende i skolens PU (pædagogisk udvalg). Her er udviklingsmålene et fast punkt 4 gange om året. Endvidere evalueres udviklingsmålene i skolebestyrelsen. I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, indgår skolens udviklingsmål ligeledes som et afsnit om de pædagogiske læreprocesser. I år 3 i implementering af LP-modellen udarbejdes endnu en kortlægning af skolen. Her vil det kunne aflæses, hvilken effekt implementeringen af LP-modellen har medført. For at opkvalificere evaluering i forbindelse med udviklingsprojekter bruges SMTTE-modellen, som et fast redskab/model På Østervangsskolen arbejdes der endvidere med følgende udviklingsmål i aftaleperioden: En endnu bedre indskolingsmodel. Efter første år med en udvidet skoledag for eleverne på årgang med deltagelse af skolepædagoger i undervisningen, er der behov for justeringer/nye tiltag. Der er udarbejdet et dokument vedr. En ændret indskolingsmodel ny og bedre Implementering af skolens handleplan for sprog og læsning. Formålet med handleplanen er at beskrive, hvordan vi arbejder med sprog og læsning på Østervangsskolen, samt sikre en rød tråd i læseudviklingen hele vejen op igennem skoleforløbet. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med Randers Kommunes handleplan for sprog og læsning og er således en beskrivelse af, hvordan vi udfylder de rammer, kommunen har udstukket på området. 7

8 Det er endvidere hensigten med handleplanen, at den skal fungere som et overskueligt opslagsværk for lærerne, hvor de nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvad de skal omkring vedr. læsning på de enkelte årgange. Således skal planen være med til at sikre en ensartethed i læseundervisningens indhold. Det betyder også, at nye lærere i en klasse hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad de kan forvente, der har været arbejdet med på læseområdet i klassen. Quest. Projektets mål og indhold: QUEST et fireårigt, skolebaseret projekt, der har som mål at udvikle naturfagsundervisningen gennem styrkelse af skolens kultur på naturfagsområdet. I projektets første del er opbygningen af en naturfaglig kultur på skolen i centrum. De lærere, der er tilmeldt QUEST, udvikler skolens fagteam i de naturvidenskabelige fag, gennem deltagelse i aktiviteter i QUEST og gennem det afledte, QUEST-inspirerede samarbejde med de øvrige fagkolleger på skolen. Mod projektets slutning stabiliseres den nye faglighed på skolen gennem QUEST-lærernes samarbejde og netværk med lærere fra andre skoler. Endvidere etableres et regionalt støttecenter med repræsentanter fra kommunens QUEST-lærere og kommunens naturfagskonsulent. I specialafdelingen. En ændret skoledag med fokus på endnu større tryghed og overskuelighed for eleverne. Formålet er at skabe en bedre start på dagen for alle elever i specialafsnittet. Eleverne møder kl i undervisningsdelen, hvilket er 10 min tidligere end nu. Lokalerne, hvor eleverne er i morgenåbning flyttes til elevernes nærområde. Lærerne og pædagogerne i skoledelen møder ind om morgenen, så de har tid, hvor de er sammen med pædagogerne, der varetager morgenåbningen, for at sikre en bedre overgang fra fritidsdel til undervisning. Mange af eleverne vil møde ind til undervisningens start og derfor gå direkte til deres hjemlokale, hvor læreren og skolepædagogen er til stede og således får mulighed for at starte stille og roligt op. Elevpauserne i løbet af skoledagen er ligeledes ændret, så nogle af eleverne får tid i den store skolegård uden almenskolens elever er der. 8

9 6. Økonomi Oversigtstabel over skolens budget priser Budget 2012 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Solstrålen Personale Materiale- og aktivitetsudgifter It, inventar og materiel Juniorklub Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole, SFO og juniorklub. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9