Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 0.1 0.1 Afgrænsning... 0.1 0.2 Disponering... 0.1 0.3 KS-aftale... 0.2 0.4 Hjælpemidler... 0.2 1 Målsætning... 1.1 2 Organisation... 2.1 2.1 Firmaledelse... 2.1 2.2 Basisorganisation... 2.1 2.3 Projektorganisation... 2.1 2.4 KS-funktion... 2.1 2.5 KS samarbejdssituationer... 2.2 3 Aktivitetsplanlægning... 3.1 4 Opgaveløsning... 4.1 4.1 Grundlag... 4.1 4.2 Byggeprogram... 4.1 4.3 Forslagsfasen... 4.1 4.4 Projektfaserne... 4.2 4.5 Kontraheringsfasen... 4.2 4.6 Udførelsesfasen... 4.3 4.7 Aflevering... 4.3 4.8 Driftsfasen... 4.4 4.9 5-års eftersyn... 4.4 5 Dokumentation... 5.1 5.1 Dokumentbehandling... 5.1 5.2 Kontroldokumentation... 5.1 6 Revision... 6.1 6.1 Opgaveændringer... 6.1 6.2 Korrektioner for fejl... 6.1 6.3 Revision af KS-håndbogen... 6.2 7 Bilag 1... 7.1 Indledning... 7.1 Ad 2.3 projektorganisation... 7.1 Ad 3 KS-niveau... 7.1 Ad 4.1 grundlag... 7.2 Ad 4.2 totaløkonomiske projektering... 7.2 Ad 4.3-4.4 projektgranskning... 7.2 Ad 4.4-4.5 udbudskontrolplan... 7.3 Tilsynsplaner... 7.3 Side 1
0 Indledning Kvalificeret rådgivning og projektering forudsætter et formaliseret og systematiseret kvalitetssikringssystem. (Herefter kaldet KS-System) Kvalitetssikringshåndbogen beskriver dette system, principperne bag systemet, indholdet, anvendelse og virkemåderne. KS-håndbogen beskriver det KS- system, som Anders Fabricius Møller rådgivende ingeniører A/S (herefter benævnt AFMAS) anvender ved løsningen af opgaver indenfor byggeriet og anlægsarbejder fra første kontakt med klienten til og med driftsfasen. Udgangspunktet fro alle bestemmelser i denne KS-håndbog er, at kvalitetssikringen består af alle systematiske tiltag, der sikrer, at kvaliteten bliver planlagt, opnået og bibeholdt, samt at hver part i processen kvalitetssikrer eget arbejde. KS håndbogen er udarbejdet på baggrund af Foreningen af rådgivende ingeniører s FRI vejledning herom, den ændres og ajourføres løbende i takt med udviklingen i virksomheden, arbejdsopgaverne etc.. Den nævnte FRI vejledning indgår i FRI s kvalitetssikringssystem (FRIKS-systemet), der samlet danner grundlag for AFMAS KS-system (FRIKS-systemet kan rekvireres på forlangende. KS-håndbogen med senere ændringer og justeringer udleveres til alle sagsmedarbejder i AFMAS, og sidde har herefter ansvaret for korrekt anvendelse. Yderligere eksemplarer kan rekvireres af firmaets klienter som information om KS systemet i AFMAS. 0.1 Afgrænsning Denne KS-håndbog beskriver kun aktiviteter, som har direkte betydning for kvalitetssikringen, og som desuden tilfredsstiller reglerne i Byggestyrelsens cirkulære og bekendtgørelse omhandlende: Kvalitetssikring Bygningsdrift 5-årseftersyn AFMAS s øvrige forskrifter for løsninger af rådgiveropgaver er indeholdt i virksomhedens faghåndbøger, brugermanualer m.v. 0.2 Disponering KS håndbogen består af 6 afsnit: 1. Målsætning 2. Organisation 3. Aktivitetsplanlægning 4. Opgaveløsning 5. Dokumentation 6. Revisioner Heri beskrives KS-aktiviteter, forskrifter og hjælpemidler med tilhørende vejledninger i valg af disse ved løsning af rådgiveropgaver i AFMAS Side 0.1
0.3 KS-aftale Opgavens karakter, størrelse, sværhedsgrad m. m bestemmer, hvilken udstrækning aktiviteter, hjælpemidler skal tages i brug, og der bliver derfor gør hver opgave sammen med klienten opstillet den KS-aftale, som parterne er enige om er nødvendige og tilstrækkelig. Inden en opgave påbegyndes foretages en gennemgang af eksisterende materiale for at få afklaret forudsætningerne for den efterfølgende kvalitetssikring. Resultatet indgået i udarbejdelsen af KS-aftalen. KS-aftalen opstilles i forbindelse med udarbejdelse af rådgiveraftalen mellem bygherre og rådgiver. Og indgår som bilag til denne. Vejledningen i udarbejdelse af KS-aftale samt blanketter til udfyldelse findes som bilag 1 og 2 bagerst i denne KS håndbog. 0.4 Hjælpemidler I denne KS-håndbog omtales en række hjælpemidler, der anvendes i kvalitetssikringen og styringen, men der gives ikke en egentlig beskrivelse af dem, idet sådanne findes i de respektive forskrifter og vejledninger. Oversigt over forskrifter og vejledninger m. m findes i FRIKS. Side 0.2
1 Målsætning Med udgangspunkt i definitionerne af kvalitet og kvalitetssikring og AFMAS kvalitetsmålsætning, at klienten får det produkt han har brug for og krævet med den rette kvalitet, dvs. med de egenskaber, der er nødvendige for at opfylde hans behov. Denne målsætning søges opnået gennem følgende delmål: At vælge de rette kvalitetsniveauer, sammen med klienten, arkitekten og øvrige involverede under programmeringen og projekteringen. At sikre disse valg ved tilsyn, kontrol og dokumentation under udførelsen. At opretholde den etablerede kvalitet på det ønskedes niveau under driften. Delmålene angiver den totale KS-indsats for alle parter. Hver part har ansvaret for sit arbejde. Nedenfor er angivet hvad der er rådgiveropgaver. Metode og hjælpemidler til sikring af AFMAS KS-arbejde vælges således, at anvendelsen af dem understøtter det overordnede mål, at gøre den enkelte medarbejder bevidst om og kompetent til at sikre kvaliteten af sit arbejde. Side 1.1
2 Organisation En rådgivende ingeniørvirksomhed er kendetegnet ved at flere projekter for forskellige bygherrer ofte udføres samtidigt, og at projekterne indeholder problemer såvel indenfor rådgivning som projektering. Den komplekse karakter af opgaverne nødvendiggør, at arbejdet udføres af firmaets medarbejdere i ad hoc sammensatte grupper. Opgaveløsningen skal ske på en for alle parter optimal måde. Vigtigt for denne optimering er at parametrene kvalitet, tid og økonomi kombineres efter en total plan. Dette kræver, at såvel bygherren som de projekterendes organisationer er veldefinerede og rationelle. 2.1 Firmaledelse AFMAS ejes af Anders Fabricius Møller. Firmaet ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer og tegnes af firmaets direktør. 2.2 Basisorganisation AFMAS er opbygget som en matrix-organisation med en administrationsafdeling, og faggrupper for konstruktioner og Vvs-installationer. Hver medarbejder er tilknyttet sin faggruppe, hvor træning og vedligeholdelse og udvikling af faglig ekspertise, herunder kompetence til kvalitetssikring, foregår under faglederens ansvar. Faglederen eller i nogle tilfælde gruppelederen er ansvarlig for sit fags eller sin gruppes kvalitetssikring og er dermed den der søger for, at hans medarbejdere gennem løbende information og undervisning er bevidst om og kompetente til kvalitetssikring. 2.3 Projektorganisation Den enkelte opgave bemandes ad hoc med en projektleder og medarbejdere fra relevante faggrupper. Denne bemanding suppleres herudover med de nødvendige specialiser, evt. eksterne. Projektlederne repræsenterer virksomheden i den aktuelle sag. Han er direkte ansvarlig over for AFMAS ledelse for optimering af opgavens kvalitet, tid og økonomi og skal sørge for interne og eksterne kommunikation og koordination m.m., i henhold til forskrifterne. Projektlederne udarbejder KS-aftale for opgaven dammen med de relevante ledere og eventuelt med bistand fra KS-lederen. Ud fra KS-aftalen udarbejder han derefter et detaljeret KS-program, og han er ansvarlig for gennemførelsen og relevante dokumentationer af KS-programmets enkelte aktiviteter. 2.4 KS-funktion Firmaets kvalitetssikringsleder er ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af KS.systemet. Er andet ikke aftalt er ledelsen KS-leder. Side 2.1
KS lederen udvikler og vedligeholder sin viden gennem deltagelse i kurser m.v. og har det overordnede ansvar for den interne udviklings- og efteruddannelsesvirksomhed. KS-lederen er uafhængig af den aktuelle sag og refererer direkte til AFMAS ledelse. Faglederne er ansvarlig for deres faggruppes evne til kvalitetssikring og er dermed dem, der sørger for, at medarbejderne genneminformation og undervisning er kompetente og bevidste om kvalitetssikring. Projektlederen udarbejder sammen med faglederen KS-program for den enkelte opgave. KSlederen kan yde bistand hertil. Projektlederne er ansvarlig for relevant dokumentation af KS systemets enkelte aktiviteter. Til assistance har han en ingeniør fra hver afdeling, hvilket samtidigt sikrere den tværgående koordinering i virksomheden. 2.5 KS samarbejdssituationer AFMAS deltager i projektering og rådgivning i en af følgende 3 situationer: Totalrådgivning Fagrådgivning Underrådgivning I rollen som totalrådgiver har AFMAS eneansvaret over for bygherren og AFMAS projektleder bliver identisk med projekteringslederen og den, der har ansvaret for den samlede kvalitetssikring og dermed koordinationen af de forskellige rollehavende. Valg af underrådgivere sker under hensyn til, at de kan opfylde AFMAS krav til dokumenteret kvalitetssikring. Er AFMAS faggrådgiver, skal bygherren godkende den person, de projekterende vælger tial at have ansvaret for at koordinere samtlige deltagende firmaers kvalitetssikring. I de tilfælde, hvor AFMAS virker som underrådgiver, er AFMAS KS-system en del af det samlede KS-system, som er gældende for den aktuelle opgave. I alle tre tilfælde skal navnet på den person, der har ansvaret for KS-koordineringen fremgå af KS-programmet og hans opgave specificeres. Der redegøres i den kontrakt, der fastlægger samarbejdet, for særlige arbejdsrutiner, og der udarbejdes klares aftaleforhold og entydige opgaveafgrænsninger. Side 2.2
3 Aktivitetsplanlægning Inden en opgave påbegyndes foretages en gennemgang af eksisterende materiale for at få afklaret forudsætningerne for den efterfølgende kvalitetssikring. Resultatet indgår i udarbejdelsen af KS-programmet. Eksempler på tekst vedrørende KS-aftale og vejledning i valg af KS-niveauer findes i bilag 1 og 2. Ved planlægning af enhver ny opgaves løsning vurderer projektlederne i samråd med de faglige afdelingsledere og KS-lederne behovet for at supplere virksomhedens generelle forskrifter og arbejdsrutiner med opgave orienterende forskrifter. Side 3.1
4 Opgaveløsning 4.1 Grundlag En opgaves sigte og forudsætninger skal være afklaret, før opgaveløsningen påbegyndes. Som minimum skal foreligge: Rådgivningsaftale Programoplæg Heri skal følgende forhold være fastlagt: Rådgivningsgrundlaget (klientmateriale) inkl. evt. økonomisk ramme. Rådgivningens omfang Løsningens form og format Faseopdelingen af opgavens løsninger Tidsplan Organisation Evt. særlige KS-foranstaltninger. Inden en opgave påbegyndes granskes grundlaget med henblik på at afklare forudsætningerne for opgavens løsning, jf. KS-aftalen. Resultatet dokumenteres i et notat. For det enkelte projekt aftales, om der skal foretages egentlige totaløkonomiske projektering. 4.2 Byggeprogram I byggeprogrammet fastsættes rammer for kvantiteter, kvaliteter, økonomi og tid i form af krav og ønsker. Bygge programmet bør være så detaljeret, at der kan foretages en større vurdering af om byggeprogrammets krav og ønsker er i overensstemmelse de økonomiske rammer. Kan en sådan detaljeringsgrad ikke opnås, aftales med klienten, hvorledes tilpasningen i projekteringsfasen kan foretages. Eventuelt opstilles en prioritering af krav og ønsker. 4.3 Forslagsfasen Dispositionsforslaget giver en første sammenfatning af form-kvalitet, funktionel og byggetekniks kvalitet og dermed mulighed for at kontrollere sammenhængen i byggeprogrammet. Dispositionsforslaget bør projektgranskes for at sikre, at der er disponeret hensigtsmæssigt, såvel funktionelt som byggeteknisk. Specielt herunder hørere at afsløre sådanne løsninger, hvor svigt kan give store følgevirkninger. Resultatet af granskningen indgår i den videre projektering. Projektforslaget granskes for at sikre, holdbarhed og vedligeholdelse ligger på et acceptabelt niveau, smat at de valgte løsninger er produktionsvenlige. Side 4.1
Projektgranskningen gennemføres som fastlagt i KS-programmet og i AFMAS forskrifter herom. Granskningen omfatter de enkelte fagdiscipliner og grænsefladerne mellem disse. Når flere rådgivere er involveret, træffes aftale om grænsefladekontrol. Gennem dialog med bygherren harmoniseres programmets krav og ønsker med økonomien, således at projektforslaget kan få bygherrens godkendelse. 4.4 Projektfaserne Så snart hovedprojektets tegnings- og beskrivelsesmateriale foreligger, udføres projektgranskning samtidigt for alle fag. Granskningen på dette tidspunkt skal bl.a. sikre, at kvalitetsangivelserne er udtrykkelige og præcise. Nødvendige korrektioner som følge heraf foretages. Samtidig med projektgranskningen udføres kvantitativ kontrol af mål, beregninger, forudsætninger m.m. ved brug af AFMAS særlige projektkontrolblade under hensyn til det valgte kontrolniveau jf. bilag 1. Hvor flere rådgivere er involveret, påhviler det projektlederne at sikre sammenhængen i de enkelte delprojekter, ligesom han er ansvarlig for modtagekontrol af underrådgivernes arbejde DVS sikre at kvaliteten er i overensstemmelse med det vedtagne KS-program. Under projekteringen skal klienten tage stilling til omfang af kontrol og tilsyn i udførelsesfasen, og der skal udarbejdes program for tilsynsplaner. Krav til entreprenørens kontrol udarbejdes på grundlag af viden om projektet, der er opnået ved projekteringen og projektgranskningen. I projektets udbudskontrolplan angives de kontrolaktiviter der mindst kræves udført af entreprenøren. Jvf FRI s anvisninger. Tilsynsplanen beskriver de opgaver, bygherrens tilsyn har i udførelsesfasen. Samlet skal udbudsmaterialet indeholde bygherrens krav til entreprenørers og håndværkeres kvalitetssikring af deres arbejder. Hvis der er indgået aftale om levering af driftsplan, udarbejdes en foreløbig driftsplan på grundlag af projektering og granskning, og i overensstemmelse med FRI*s vejledninger omudarbejdelse af driftshåndbog og driftsplaner. Det anføres i udbudsmaterialet, hvilket materiale entreprenører og håndværkere skal bidrage med til driftsplanen 4.5 Kontraheringsfasen Begrebet kontraheringsfasen anvendes om den del af projekteringsfasen, der rummer valg af entreprenører og forhandlinger med disse. Efter licitationen vurderes, og de udvalgte tilbuds kvalitetssikringssystemer opfylder udbudsmaterialets krav. Der gennemføres en projektgennemgang med de udvalgte entreprenører og håndværkere, dels for at få deres kritik af projektet og dels for at teknikkerne kan få lejlighed til at vurdere, og de påtænkte udførelsesmetoder er hensigtsmæssige til det aktuelle projekt. Side 4.2
Nødvendige korrektioner af projekt og metoder som følge heraf gennemføres inden kontrakt. Projektgennemgangen foretages efter Byggestyrelsens vejledning herom. Hvis det er nødvendigt foretages projektgennemgangen både før og efter indgåelsen af kontrakt. På grundlag af udbudskontrolplanen, projektgennemgangen og entreprenørernes KS-håndbog udarbejdes entreprenøren deres kontrolplaner. Herefter kan den færdige udgave af tilsynsplanerne udarbejdes af tilsynet. 4.6 Udførelsesfasen Kvalitetssikringen i denne fase er primært de udførendes opgave, idet de i overensstemmelse med kontrolplaner og deres KS-system udfører den nødvendige kontrol. Før udførelsens begynder, fastlæggelser byggelederen i samarbejde med bygherren, og de øvrige rådgivere tilsynets organisation, ansvarsfordeling og rapportering. Fagtilsynet er underlagt og rapporterer til byggeledelsen, men skal i alle spørgsmål af faglig art rapporter til den projektansvarlige for den pågældende fagområde og kan ikke uden hans godkendelse fravige eller ændre i projektet. Ved sammenhæng mellem projektgennemgangsmøder og projektopfølgning sikres, at projektets intentioner bliver forestået af de udførende. Det er tilsynets opgave at kontrollere at de i kontraktmaterialet angivne kvalitetsniveauer bliver opnået af entreprenørerne. Tilsynets dokumenterer sit arbejde i henhold til tilsynsplaner jvf. afsnittet dokumentation. 4.7 Aflevering Afleveringsforretningen gennemføres efter en BPS-vejledning 50 og ledes af byggelederen. Afleveringen gennemføres. Hvis der ikke er væsentlige mangler i kontroldokumentationerne, jvf. bestemmelserne angivet i AB92. Revideret udgave af kontrol og tilsynsplaner jf afsnit revisioner afleveres til bygherren sammen med dokumentationsmaterialet. Desuden afleveres aftalte reviderede tegninger og beskrivelser smat eventuelle certifikater, garantibeviser, servicekontrakter m.m. til bygherren. Såfremt der er aftalt, udarbejdes edelige driftsplaner, korrigeret for eventuelle ændringer i projektmaterialet under udførelsen og kompletteret med materiale, som entreprenører og håndværkere skal levere. Side 4.3
4.8 Driftsfasen Ved udarbejdelsen af driftshåndbogen og driftsplanen beskrives de aktiviteter der bør foregå i og før driftsfasen for at sikre, at bygningen har den forlangte brugsværdi i den specificerede levetid, hvilket AFMAS definerer som kvalitetsstyringen i driftsfasen. Det er vigtigt, at det driftspersonel, der vælges, er kompetente og opgaven voksen. AFMAS kan medvirke ved sådanne valg og ansættelser. AFMAS kan desuden bistå under driften med løbende kontrol og eventuelle justeringer af driftsplanen, samt med løsningen af særlige opgaver. 4.9 5-års eftersyn Umiddelbart inden der er forløbet 5år fra afleveringen bør bygherren lade foretage en gennemgang af byggeriet og lade resultaterne heraf nedfælde i en tilstandrapport. AFMAS udfører denne tilstandvurdering efter byggestyrelsens bekendtgørelser og vejledninger. Side 4.4
5 Dokumentation Det er en grundregel, at alle aktiviteter i forbindelse med kvalitetssikringen dokumenteres, og at dokumenterne underskrives og dateres af dem der har udført aktiviteterne. Dokumentationerne og kontrollen heraf sikrer at de enkelte aktiviteter bliver udført, og at KS-systemets sammenhæng opretholdes. 5.1 Dokumentbehandling AFMAS gennemfører en konsekvent styring der sikrer: At kun godkendte dokumenter anvendes At alle dokumenter når ud til relevante personer internt og eksternt At dokumenter foreligger på rette sted i sidst reviderede udgave når de skal anvendes. At ændringer i dokumenter behandles efter samme principper som de oprindelige dokumenter. Generelle, dvs. ikke opgaveorienterende, forskrifter mærkes med løbenummer, dato og udgavenummer. Den ansvarlige for forskrifterne opretter og vedligeholder en oversigt. KSlederen har ansvaret for fastsættelse af forskrifter vedrørende kvalitetssikring. Andre dokumenter (korrespondance, referater, notater m.v.) identificeres med angivelse af emne initialer og dato. Behandling og styring af opgaveorienterede dokumenter fastlægges af projektlederen i forbindelse med påbegyndelsen af opgaven. Tegninger, beregninger, beskrivelser, rapporter og forskrifter mærkes med nummer, dato og udgaveangivelse. Projektlederen opretter og vedligeholder en oversigt over disse dokumenter og deres fordeling. Ved opgavens start fastsætter projektlederen retningslinjer for arkivering af alle opgaveorienterede dokumenter. Retningslinjerne udarbejdes iht. firmaets forskrifter. I forbindelse hermed udarbejdes en arkivnøgle. Kvalitetsdokumentationen, herunder tilsynsplanen, opbevares indtil 5-årseftersynet er gennemført, og entreprenørerne og rådgiverne har opfyldt deres forpligtelser iht. den indgående aftale. 5.2 Kontroldokumentation Af vejledningerne for projektgranskning, projektkontrol, kontrol- og tilsynsplaner, projektgennemgang og aflevering fremgår art og omfang af dokumentationen og hvem der skal udføre den. Hvis der er sket ændringer, jvf. afsnittet revisioner rettes dokumentationskravene i nødvendigt omfang. Såfremt der fordres særlig dokumentation udover dette skal art, omfang og rollehavende fremgå af sagens KS-aftale. Projektlederen har ansvaret for godkendelse og administration af dokumentation i henhold til firmaets forskrifter. Side 5.1
6 Revision 6.1 Opgaveændringer Projektændringer efter kontrakt kræver en skriftlig aftale med klienten. Konsekvenser af ændringer skal vurderes af de samme personer, som ansvarlige for den oprindelige løsning. Det er projektlederens respektive byggelederens ansvar, at de nødvendige korrektioner i KS systemets forskellige bestanddele bliver gennemført. 6.2 Korrektioner for fejl Fejl i projektmaterialet, der opdages, før udførelsen er påbegyndt, meddeles omgående til projektlederne, der iværksætter de nødvendige projektændringer. Fejl i projektmaterialet, der konstateres under udførelsen f. eks ved gennemførelse af kontrolaktiviteter, meddeles omgående til byggelederen, der anmoder projekteringslederne om at iværksætte de nødvendige projektændringer under hensyn til evt. allerede udført arbejde. Desuden vurderes behovet for ændringer i kontrol- og tilsynsplaner. Sammen med byggelederen sørger projekteringslederen for, at berørte personer og firmaer bliver informeret om ændringer i projekt og ændringer i kontrol- og tilsynsplaner. Fejl der kan have økonomisk konsekvenser for bygherren, meddeles til klienten og firmaets ledelse. I begge situationer vurderes konsekvenserne for KS-systemet. Større eller systematisk fejl rapporteres til den pågældende fagafdelings ledelse, med henblik på at få iværksat korrigerende tiltag, der kan forhindre gentagelser. Disse kan være: Rettelse af forskrifter Udsendelse af ERFA-blade Efteruddannelser Forbedret sagsledelse Påtale over for medarbejderne Der kan desuden være behov for information af KS-lederen. Fejl og afvigelser i udførelsen behandles af byggelederen efter reglerne om udbedring, kassation m.v. i kontraktmaterialets beskrivelse, og byggelederen sørger for at hurtig og løbende mangeludbedring. Gentagne eller på en anden måde betydende fejl i udførelsen medfører, at kontrol- og tilsynsplaner tages op til vurdering og eventuel revision. Ved afslutningen af udførelsesfasen sørger byggelederen for at fremskaffe entreprenørernes reviderede kontrolplan svarende til faktisk udført arbejde og tilsvarende at få udarbejdet revideret tilsynsplan. Side 6.1
6.3 Revision af KS-håndbogen KS-lederen overvåger løbende sammen med sine fagassistenter, og KS-systemet virker hensigtsmæssigt og indsamler erfaringer fra brugeren. Revision af KS-håndbogen eller hjælpemiddelmaterialet udføres af KS lederen i samarbejde med faglederne, således at KS håndbogen til stadighed harmonerer med firmaets udvikling og opgaver. AFMAS KS-system kan kun give ønskede resultater ved samvirken med andre firmaers KSsystemer. Derfor vil ændringer i andre firmaers KS-håndbøger også kunne betyde ændringer i AFMAS KS-håndbog. Side 6.2
7 Bilag 1 Vejledning i opstilling af KS-aftale Indledning I denne KS-håndbogs pkt 0.3 er omtalt KS-aftalen, som det direkte grundlag for en byggesags kvalitetssikring, idet dette program sammen med firmaets generelle bestemmelser sætter rammerne for kvalitetsplanen. Men da ikke alle byggeopgaver kræver samme aktivitetsomfang, skal der for den enkelte byggesag vælges blandt de muligheder, KS-håndbogen giver. Principielt er de her nævnte valg klientens, men de foretages i praksis i et samarbejde mellem rådgiver og klient, idet det ikke kan forventes, at klienten i alle tilfælde har forudsætninger for at foretage valget, men blot vil forvente, at rådgivernes ydelse er i orden. Udvidelse af kontrolomfanget ud over, hvad der i dag er god skik, vil kræve yderligere honorar. Som hjælp til at foretage valgene i forbindelse med KS håndbogens enkelte punkter, gives nedenfor en vejledning, som i nummerering og nøgleord følger KS-håndbogens. Ad 2.3 projektorganisation Er firmaet alene om opgavne angives den person, som projektleder er ansvarlig for gennemførelse af KS.aftalen. I samarbejdssituationer, jfr. Pkr 2.5, skal KS aftalen fremgå navnet på den person, der har det overordnede ansvar for koordinationen af de rådgivende parteres kvalitetssikring. Under hensyn til princippet om den enkeltes ansvar for egne ydelser, skal denne leders arbejdsopgaver specificeres. Ad 3 KS-niveau En opgaves elle delopgaves KS-niveau fastlægges af projektlederen gennem dialog med klienten ved sammenfattende vurdering af: Opgavens art, størrelse, og kompleksitet. Krav til holdbarhed og driftssikkerhed De projekterendes erfaring og indbyrdes samarbejdskendskab. Beslutningerne om KS-niveauer indføres i KS aftalen. Herudfra detaljerer projektlederne den videre betydning for de enkelte KS aktiviteter i opgavens KS-program, herunder afledende krav og betingelser og udbudskontrolplan og tilsynsplan. Lempet KS-niveau vælges til mindre opgaver af traditionel karakter med gennemprøvede konstruktioner og installationer eller til serieopgaver. De projekterende skal være erfarne og indbyrdes velbekendte med hinandens metoder, og f.eks. Kontrollen udføres som egenkontrol. Normalt KS-niveau anvendes ved de fleste almindeligt forekommende byggesager, samt når ikke andet er aftalt. Side 7.1
Der er tale om opgaver med traditionelle forudsætninger, myndighedsforhold, materialer og løsningsprincipper, også opgaver af større omfang og af behersket kompleksitet - og med normale krav til holdbarhed og driftssikkerhed. Normalkontrol og lignende aktiviteter gennemføres af medarbejdere uden for projektgruppen og udpeges af projektlederen i forståelse med afdelingslederen. Skærpet KS-niveau vælges til opgaver med høj kompleksitetsgrad, til udviklingsopgaver med nye materialer eller løsninger, for opgaveandele med stor gentagelse, hvor der stilles skærpede krav til holdbarhed og eller driftssikkerhed, hvor projektgrupperne har begrænset erfaringer eller samarbejdsrutiner og i det hele taget, hvor konsekvenserne af fejl er store eller uoverskuelige. Skærpet kontrol og lignende aktiviteter udføres af erfarne personer uden for projektgrupperne, i visse tilfælde f.eks. Ved kombination af flere skærpende omstændigheder gennem ekstern bistand. Alle aktiviteter gennemføres i henhold til vejledninger og checklister i afdelingsmanualerne og dokumenteres på dertil indrettede kontrolblanketter Ad 4.1 grundlag På grundlag af den i pkt. 0.3 beskrevne gennemgang af eksisterende materiale fastlægges grundlaget for KS-aktiviteterne. Omfanget af dette grundlag afhænger af det tidspunkt i faseforløbet, hvor vi kommer ind i projekteringen. Under alle omstændigheder er dert vigtigt, at få en fuldstændig registrering af alt grundlagsmateriale. Ad 4.2 totaløkonomiske projektering Der er endnu kun undtagelsesvis, at byggeri- og anlægsarbejder underlægges totaløkonomiske projektering. Såfremt bygherren ønsker dette, aftales procedure og honorering af særskilte ydelser. Ad 4.3-4.4 projektgranskning I FRIKS vejledning i udførelsen af byggetekniske projektgranskning findes en nærmere vejledning. Ud over granskning af den byggetekniks kvalitet kan granskninger af de to andre hovedkvaliteter: form og funktion komme på tale. Side 7.2
Ad 4.4-4.5 udbudskontrolplan Af KS-programmet skal fremgå ansvar og omfang for udarbejdelse af udbudskontrolplan. Nærmere herom finde i FRIKS vejledning og kontrol- og tilsynsplaner. Tilsynsplaner Nødvendige rammer og bestemmelser for bygherrens fagtilsyn skal fremgå af KS-programmet, lige som ansvaret for udarbejdelsen præciseres. Tilsynsplanen udarbejdes på grundlag af kontrolplanen ud fra FRIKS vejledning i udarbejdelse af kontrol- og tilsynsplaner. Omfanget af fagtilsyn vælges ved hjælp af nævnte vejledninger ud fra opgavernes art og størrelse. Afhængigt heraf kan der blive tale om regulering af omfanget, såvel når entreprenørens kontrakter foreligger, som løbende under udførelsen. Ad 4.5 projektgennemgang Det anføres om der er aftalt gennemførelse af gennemgang. Gennemførelse af projektgennemgangen sker i givet fald efter retningslinjerne i Byggestyrelsens vejledning herom. Ad 4.6 byggeledelse Det skal anføres i KS-aftalen, hvem der er byggeleder for opgavens udførelse. Såfremt AFMAS skal påtage sig denne rolle udarbejdes særskilt beskrivelse af arbejdsopgaver, kompetence og ansvarsforhold. Ad 4.8 driftsplaner Såfremt AFMAS skal udarbejde driftsplan, beskrives art og omfang af ydelsen. Driftsplaner udarbejdes på grundlag af FRI s vejledning udarbejdelse af håndbog i bygningsdrift og tilhørende driftsplan. Hvis klienten ønsker anden bistand i forbindelse med driften, kan art og omfang angives. F.eks. Medvirken ved ansættelse af driftspersonale, bistand i særlig driftssituationer, ½-årlig kontrol og andet. Side 7.3
Ad 4.9 5-års eftersyn Det skal af KS-programmet fremgå, og der på dette tidspunkt er taget beslutning om, at 5- årsa eftersyn skal gennemføres og om, hvem der skal gennemføre det. Ved offentligt støttet boligbyggeri har byggeskadefonden ansvaret for 5-års eftersyn gennemføres. Særlige KS-aktiviteter Art, omfang og rollehavende angives Der tænkes her på særlige tiltag, feks. Særlig dokumentation udover den sædvanlige, således som beskrevet ovenfor og i de nævnte dokumenter, jf. Kvalitetssikring 1986, paragraf 4 stk. 2. Godkendelse Alle de ovenfor nævnte aktiviteter og deraf følgende rådgiverydelser skal godkendes af klienten, idet de er grundlag for honorarfastsættelsen i rådgiveraftalen. Side 7.4