Befolkningsprognose 2010-2023
0. Forord. I Thisted Kommune tilstræbes det at træffe beslutninger på et så solidt grundlag som muligt. Det er altid svært præcist at forudse, hvordan fremtiden vil udarte sig, men det er muligt at lave kvalificerede bud. Thisted Kommune har i denne sammenhæng udarbejdet en befolkningsprognose, der netop forsøger at beskrive den forventelige fremtidige udvikling. Mere præcist koncentrerer den sig om, hvordan befolkningsudviklingen forventes at forløbe sig i perioden 2010 2023. Prognosen adskiller sig fra den, der kan genereres fra Danmarks Statistik i og med, at fremtidige handlinger i forbindelse med boligbyggeri inddrages i analysen. Ved at inddrage yderligere forudsætninger, der kan påvirke det samlede billede, forventes det, at prognosens resultater vil have større sikkerhed og præcision. Derudover sker der også en opdeling på hhv. basisområder, herunder ældre- og boligområder, og parameterområder, som gør det muligt at danne sig et mere nuanceret overblik over den fremtidige udvikling. En befolkningsprognose kan, med andre ord, forbedre grundlaget for at agere med rettidig omhu og skabe mulighed for at rette op på evt. uheldige tendenser, som anskueliggøres i prognosen. Da en prognose, per definition, altid vil være baseret på antagelser om fremtidige forudsætninger, vil der nødvendigvis være en iboende usikkerhed i resultaterne. Denne er for opadgående, jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet. På den anden side kan prognosen i princippet ramme helt præcist, hvis de opstillede forudsætninger holder stik. De forudsætninger, som ligger til grund for denne rapport, er vurderet som værende de mest sandsynlige og realistiske for nuværende, og vil blive gennemgået i del 2. Strukturen af rapporten er som følger: Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Resume af prognosens hovedresultater Datagrundlag og prognoseforudsætninger Befolkningsprognose Alternative scenarier 1
Del 1 præsenterer prognosens hovedresultater Del 2 beskriver det datagrundlag og de forudsætninger, der ligger til grund for rapporten. Del 3 indeholder selve befolkningsprognosen, også kaldet hovedprognosen, for Thisted Kommune i årene 2010 2023. I afsnittet bliver der ligeledes draget paralleller til udviklingen i resten af landet. Del 4 beskæftiger sig med alternative scenarier. Disse scenarier hviler på et andet forudsætningsgrundlag, end det, der er brugt i hovedprognosen. Appendikset, som er placeret sidst i hæftet, giver en kort oversigt over de væsentligste elementer og begreber i en befolkningsprognose. I det særskilte bilagshæfte findes prognoseresultater på de enkelte aldersgrupper. Der er ydermere prognoseresultater på de enkelte aldersgrupper, opdelt på hhv. ældredistrikter og skoledistrikter. Derudover præsenteres det anvendte boligprogram. U&A 16. juni, 2010 2
Indholdsfortegnelse 0. Forord....1 Oversigt over figurer...4 Del 1...6 1.1 Resume af prognosens hovedresultater...6 DEL 2...12 2 Datagrundlag og prognoseforudsætninger...12 2.1 Befolkningsbalanceligning...12 2.2 CPR-udtræk...12 2.3 Fødselsparametre...12 2.4 Dødsfald...13 2.5 Tilflytning til nye boliger...13 2.6 Splitfaktor...14 2.7 Beregningssikkerhed...14 2.8 Administrative delområder...14 2.9 Parameterområder...16 DEL 3...18 3. Befolkningsprognosen 2010 2023...18 3.1 Befolkningens aldersfordeling...19 3.2 Fødsler og fertilitet...23 3.3 Dødshyppighed...24 3.4 Fødselsunderskud...24 3.5 Boliger og flyttemønstre...25 3.5.1 Planlagt og historisk nybyggeri...25 3.5.2 Flyttemønster til nye boliger...26 3.5.3 Udtynding...27 3.5.4 Intra- og interregionale flyttemønstre - flyttebalancen...28 3.6 Befolkningsudvikling i ældre- og skoledistrikter...34 3.7 Opsummering...39 DEL 4...41 4. Alternative scenarier og boligudbygningsprogram...41 4.1 Scenarie 1...42 4.2 Scenarie 2...45 4.3 Boligprogram...47 Appendiks...50 Oversigt over de væsentligste elementer og begreber...50 Bilag er præsenteret i et separat hæfte 3
Oversigt over figurer Figur 1 Oversigt over befolkningstal i Thisted Kommune... 6 Figur 2 Forventet udvikling i aldersfordeling Thisted Kommune 2010 og 2023 (primotal)... 7 Figur 3 Forventet udvikling i aldersfordeling, hele Danmark 2010 og 2023 (primotal)... 7 Figur 4 Sidste års prognose sammenlignet med dette års prognose (primotal)... 9 Figur 5 Thisted Kommunes 23 skoledistrikter illustreret med forskellige farver... 15 Figur 6 Thisted Kommunes 18 ældredistrikter illustreret med forskellige farver... 16 Figur 7 Historiske tal samt forventede tal ifølge befolkningsprognosen (primotal)... 19 Figur 8 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper angivet i procenter... 21 Figur 9 Udviklingen i aldersgrupperne i forhold til indeks primo 2010... 23 Figur 10 Fødselsfrekvenser i de forskellige aldersgrupper i Thisted Kommune... 23 Figur 11 Udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder 2010 2023 (primotal)... 24 Figur 12 Antal døde og fødte frem til 2022... 25 Figur 13 Boligprogrammet i Thisted Kommune 2007 2023... 26 Figur 14 Tilflytterprofiler på hhv. parcelhuse, rækkehuse samt etageboliger... 27 Figur 15 Flyttebalancen i de historiske år samt prognoseårene... 28 Figur 16 Flytteaktivitet mellem kommunale og nationale grænser 2007 2009... 29 Figur 17 Oversigt over flytteprofiler på de forskellige aldersgrupper... 31 Figur 18 Flyttebalancen set i forhold til antallet af 18 25årige (primotal)... 31 Figur 19 Flyttebalancen i Thisted Kommune i de historiske år 2007-2009... 33 Figur 20 Flyttebalancen i København og omegn i årene 2007-2009... 34 Figur 21 Forventet udvikling i skoledistrikterne i Thisted Kommune set i forhold til 2010... 35 Figur 22 Forventet udvikling i ældredistrikterne i Thisted Kommune set i forhold til 2010... 37 Figur 23 Forventet demografisk udvikling i Thisted Kommune sammenlignet med 2010 (primotal)... 40 Figur 24 Oversigt over antallet af døde i de historiske år 2002 2009... 42 Figur 25 Scenarie 1 fremskrivning af folketallet i Thisted Kommune... 42 Figur 26 Fødselsunderskuddet ifølge scenarie 1... 44 Figur 27 Forventet og historisk folketal for hhv. scenarie 1 og hovedprognosen (primotal)... 44 Figur 28 Scenarie 2 fremskrivning af folketallet i Thisted Kommune... 45 Figur 29 Flyttebalancen ifølge principperne i scenarie 2... 46 Figur 30 Befolkningsudviklingen i Thisted Kommune ifølge hhv. hovedprognosen, scenarie 1 og scenarie 2... 47 Figur 31 Fordelingen af boligtyperne, der optræder i scenarie 1 og 2... 48 Figur 32 Boligudbygningsplanerne: sammenligning af hovedprognosen med scenarie 1 og 2... 48 4
Oversigt over tabeller Tabel 1 Oversigt over de overordnede resultater... 6 Tabel 2 Historiske tal år 2007-2009... 8 Tabel 3 Fertilitetsniveau i Thisted Kommune ud fra parameterområder... 13 Tabel 4 Forventet antal indflyttere i nyopførte boliger... 14 Tabel 5 Oversigt over aldersgrupperinger... 19 Tabel 6 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper 2010 og 2023 (primotal)... 21 Tabel 7 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper... 22 Tabel 8 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper i indekstal... 22 Tabel 9 Thisted Kommunes historiske boligbyggeri samt program for boligudbygning... 25 Tabel 10 Forventede flyttetendenser i forbindelse med nye boliger... 26 Tabel 11 Forventet og faktisk udtynding i Thisted Kommune i årene 2009 2022... 28 Tabel 12 Flytninger til og fra Thisted Kommune. Historiske tal for årene 2007-2009... 29 Tabel 13 Oversigt over, hvilke kommuner Thisted udveksler borgere med... 30 Tabel 14 Forventet udvikling i skoledistrikterne i Thisted Kommune set ifht. 2010 (primotal)... 36 Tabel 15 Forventet udvikling i ældredistrikterne i Thisted Kommune set ifht. 2010 (primotal)... 38 Tabel 16 Oversigt over resultaterne fra befolkningsprognosen 2010 2023... 39 Tabel 17 Befolkningstal ifølge principperne i scenarie 1... 43 Tabel 18 Fertilitetsrater i parameterområderne ifølge scenarie 1... 43 Tabel 19 Befolkningstal ifølge principperne i scenarie 2... 45 Tabel 20 Boligprogrammet benyttet i scenarie 1 og 2... 47 5
Del 1 Dette kapitel indeholder en gennemgang af de overordnede resultater af befolkningsprognosen for årene 2010 2023. Kapitlet indeholder ydermere en drøftelse i forhold til sidste års prognose samt en beskrivelse af den anvendte metode. 1.1 Resume af prognosens hovedresultater. Thisted Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for årene 2010 2023, der tager udgangspunkt i de historiske år 2007 2009. Af prognosen fremgår det, at befolkningstallet ventes at falde 5,6 %, hvilket svarer til et fald på 2.532 personer i en periode på 13 år. Det nuværende befolkningstal primo 2010 er således 45.298 og forventes at falde til 42.766 primo 2023, såfremt prognosens forudsætninger holder stik. Det forventede befolkningstal for de enkelte år kan ses af nedenstående diagram. 46.000 45.500 45.000 44.500 44.000 43.500 43.000 42.500 42.000 41.500 4 5.5 5 4 4 5.5 9 4 4 5.2 9 8 4 5.1 2 3 4 4.9 7 1 4 4.8 2 3 4 4.6 1 8 4 4.3 9 6 4 4.1 6 7 4 3.9 5 1 4 3.7 5 9 4 3.5 4 8 4 3.3 6 7 4 3.1 6 5 4 2.9 6 6 4 2.7 6 6 41.000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Figur 1 Oversigt over befolkningstal i Thisted Kommune De grå søjler repræsenterer de historiske tal. Alle tal repræsenterer primotal for det pågældende år. Nedenstående tabel viser udviklingen på relevante parametre. Disse diskuteres nærmere senere i dette afsnit 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Folketal, primo 45.594 45.298 45.123 44.971 44.823 44.618 44.396 44.167 43.951 43.759 43.548 43.367 43.165 42.966 Fødte 471 443 433 426 420 414 408 403 399 396 393 390 387 384 Døde 529 513 512 511 511 510 509 509 508 508 508 509 510 511 Overskud -58-70 -79-85 -91-96 -102-106 -109-112 -116-119 -123-127 Tilflyttere 1.432 1.624 1.664 1.678 1.626 1.607 1.592 1.593 1.601 1.566 1.580 1.544 1.532 1.518 Fraflyttere 1.628 1.729 1.738 1.742 1.740 1.731 1.718 1.700 1.682 1.662 1.641 1.624 1.604 1.588 Flyttebalance -196-105 -74-64 -114-124 -126-108 -81-96 -61-80 -73-70 ets udvikling -254-175 -153-149 -205-220 -228-214 -190-208 -177-199 -196-197 Udviklingsgrad -0,6% -0,4% -0,3% -0,3% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,4% -0,5% -0,4% -0,5% -0,5% -0,5% Folketal, ultimo 45.298 45.123 44.971 44.823 44.618 44.396 44.167 43.951 43.759 43.548 43.367 43.165 42.966 42.766 Tabel 1 Oversigt over de overordnede resultater 6
Det forventede fald i befolkningstallet kan forklares med flere faktorer, som gennemgås i næste kapitel. De vil helt kort blive remset op her. For det første forventes der et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, hvilket medfører, at det samlede antal fødsler formentlig vil blive reduceret. Samtidig forventes en betydelig vækst i andelen af ældre. Denne aldring af befolkningen kan ses af nedenstående diagrammer, hvoraf det også er synligt, at Thisted Kommune ikke står alene med denne problemstilling, da Danmarks Statistik prognosticerer en lignende udvikling på landsplan. 80+ 65-79 år 60-64 år 40-59 år 25-39 år 17-24 år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 3% 3% 3% 3% 6% 5% 7% 7% 14% 15% 9% 9% 13% 14% Thisted Kommune 13% 19% 27% 29% 2023 2010 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 2 Forventet udvikling i aldersfordeling Thisted Kommune 2010 og 2023 (primotal) 80 + 65-79 år 60-64 år 40-59 år 25-39 år 17-24 år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 6% 4% 16% 12% 6% 7% 3% 4% 3% 4% 18% 19% 10% 9% 12% 14% Hele Danmark 26% 28% 2023 2010 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Figur 3 Forventet udvikling i aldersfordeling, hele Danmark 2010 og 2023 (primotal) Ser man mere specifikt på de enkelte aldersgrupper, fremgår det, at Thisted Kommune har en mindre andel af unge i alderen 25 39 år end landet som helhed. Der er samtidig en større andel af de yngre ældre i alderen 64 79 år. Begge dele en tendens, der ser ud til at øges på sigt. Således vil Thisted Kommune, ifølge befolkningsprognosen, i særdeleshed blive konfronteret med de demografiske udfordringer, der generelt præger dansk fremtid de følgende år. I denne prognose er det et relativt beskedent boligudbygningsniveau, der ligger til grund for beregningerne, hvilket mindsker det statistiske grundlag for tilflytning. De historiske år Udviklingen i de historiske år, som prognosen er baseret på, fremgår af nedenstående tabel. I den samlede periode faldt befolkningstallet med 0,56 %. I årene 2007 samt 2009 skete der et fald i befolkningstallet, mens 2008 havde en lille stigning på 40 personer. De to første år var præget af en positiv flyttebalance, mens 2009 havde en flyttebalance på 196. I år 2007 og 2008 blev der ligeledes bygget betragteligt flere huse end der gjorde i 2009. Udviklingen på boligmarkedet kan i høj grad tilskrives den verdensomspændende finanskrise, der medførte en betydelig afmatning på boligmarkedet. 7
2007 2008 2009 Fødte 448 474 471 Døde 523 477 529 Fødselsunderskud -75-3 -58 Tilflyttede 1.857 1.761 1.432 Fraflyttede 1.811 1.720 1.628 Flyttebalance 46 41-196 Nye parcelhuse 72 80 35 Nye rækkehuse 2 5 3 Nye etageboliger 9 16 10 Nye ungdomsboliger 0 0 0 Nye ældreboliger 85 0 0 Nye boliger 168 101 48 Udtynding -378-253 -391 Folketal ultimo 45.554 45.594 45.298 Tabel 2 Historiske tal år 2007-2009 Sammenligning med sidste års prognose Sidste års prognose forudsagde et fald i befolkningstallet på 6,6 %. Jævnfør nedenstående diagram, ligger dette års befolkningsprognose et helt procentpoint under sidste års niveau, da der dette år forudsiges et befolkningstal primo 2022 på 42.966 i forhold til sidste års prognose, der forudsagde et befolkningstal på 42.575. En forskel på 391 personer eller det, der svarer til en procent. Denne forskel kan eventuelt skyldes, at sidste års prognose inddrog årene 2004 2006, der var prægede af et usædvanligt dødsmønster, og de pågældende år var derfor også blot vægtet med 1/3 hver. De var inddraget i analysen, da en befolkningsprognose som minimum skal baseres på tre år. I år er de pågældende år ikke inddraget i hovedprognosen. Samtidig skal det også bemærkes, at Danmarks Statistik ligeledes har en mere positiv forudsigelse for primo 2022, end de havde sidste år. Sidste år blev det forudsagt, at befolkningstallet ville lande på 43.200 og i år forudsiger de et befolkningstal på 43.400 8
Befolkningsprognosen fra sidste år sammenlignet med dette års befolkningsprognose 46.000 45.500 Befolkningsprognose 2009 Befolkningsprognose 2010 45.000 44.500 44.000 43.500 43.000 42.500 42.000 41.500 45.594 45.594 45.349 45.298 45.119 45.123 44.920 44.971 44.719 44.823 44.466 44.618 44.210 44.396 43.950 44.167 43.710 43.951 43.496 43.759 43.242 43.548 43.028 43.367 42.810 43.165 42.575 42.966 42.766 41.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Figur 4 Sidste års prognose sammenlignet med dette års prognose (primotal) Sammenligning med resultaterne fra Danmarks Statistik Sammenlignes med den befolkningsfremskrivning, som kan hentes i Danmarks Statistik, er forudsigelserne mindre negative end i den befolkningsprognose, som er udarbejdet af Thisted Kommune. Danmarks Statistik forventer, at befolkningstallet vil falde til 43.353 i år 2023, hvor nærværende prognose forudsiger et befolkningstal på 42.766. Der er således tale om en forskel på 587 personer, eller det, der svarer til 1,4 %. I denne sammenhæng er det dog værd at fremhæve, at den befolkningsprognose, der udarbejdes i Thisted Kommune, tager afsæt i flere data. Således inddrages blandt andet handlingsparametre, hvor fremtidigt boligbyggeri inddrages i fremskrivningerne. Danmarks Statistik baserer deres prognose på en "ren" fremskrivning af historiske data - herunder boligudbygningen - dvs. at de forudsætter, at boligudbygningen i den enkelte kommune vil fortsætte på samme niveau, som det har været historisk. Sammenligner man boligudbygningen i de historiske år med boligudbygningsplanen for de kommende år, så fremgår det, at der er planlagt markant færre nybyggerier i fremtiden, end der har været historisk set. Danmarks Statistik anvender data fra de seneste fire år, dvs. 2006 2009, når det gælder fertilitet og til- og fraflytninger og anvender samme dødelighedsniveau som landsdelen Nordjylland, som baseres på de sidste to år; 2008 2009. Variationen i resultaterne kan således forklares med forskellige forudsætningsgrundlag. 9
Prognosens forudsætningsgrundlag De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen 2010-2023, er følgende: - Thisted Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 86 basisområder 1, der kombineret danner kommunens 23 skoledistrikter og 18 ældredistrikter. Desuden er byerne adskilt fra landet, jf. næste kapitel om datagrundlag og prognoseforudsætninger 2. - Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden 2007 2009. Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i de sidste tre år (2007 2009) samt folketallet pr. 31.12.2009 i Thisted Kommune. - For at styrke forudsigelsesgraden, er basisområderne samlet i parameterområder 3 for henholdsvis flyttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med 8 parameterområder, jf. afsnittet om parameterområder. Den statistiske usikkerhed minimeres, ved at samle så store datamængder som muligt. Udsving i befolkningsudviklingen vil hermed være mindre dominerende i fremskrivningen. Hvis denne samling ikke foretages og et område er meget tyndt befolket, kan en enkelt atypisk tendens flytte det pågældende områdes karakteristika. - Til beregning af antal dødsfald, er der taget udgangspunkt i landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder 4 for både mænd og kvinder. Der er korrigeret for den lokale middellevealder samt forventninger om stigende levealder over tid. På trods af forventninger om stigende levealder, ventes antallet af døde dog at være stigende over hele prognoseperioden, som følge af stadigt flere ældre. - Til beregning af antal fødsler, er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder 5 for kvinder i alderen 15 49 år. For hvert parameterområde er der, ud fra lokale historiske fødselstal for årene 2007 2009, beregnet, hvilket fertilitetsniveau man fremover kan forvente. Fertilitetsniveauet for Thisted Kommune er således lavest i centerområder og højest i landområder 6.Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet 7 i prognoseperioden svarende til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb. Dette betyder at det eksisterende fertilitetsniveau generelt ventes at stige med 2,86 % 8 over perioden 2010-2023. - Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden 2007 2009, ligesom det forventede boligbyggeri i perioden 2010-2022 er medregnet. 1 Skoledistrikter, ældredistrikter og byer 2 Se nærmere herom i det efterfølgende kapitel 3 basisområder med samme karakteristika 4 forekomsten af dødsfald fordelt på alder 5 forekomsten af fødsler fordelt på alder 6 se også afsnittet Datagrundlag og forudsætninger. 7 niveauet af fødsler 8 det er således ikke en stigning til 2,86 % men en stigning i det fertilitetsniveauet med 2,86% 10
For mere information om boligprogrammet, se da afsnittet "planlagt og historisk boligbyggeri" i del 3 samt boligprogrammet i det særskilte bilag. Kort fortalt, så beregnes den forventede fremtidige udvikling i hhv. Thisted Kommune som helhed, samt i kommunens delområder, ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder samt det planlagte boligbyggeri. Modellen tager derudover udgangspunkt i historiske bevægelsesmønstre i kommunens delområder, mens Danmarks Statistik tager udgangspunkt i kommunen som en samlet enhed. Således vil resultaterne, der kan genereres i denne befolkningsprognose være langt mere detaljerede, og dermed i højere grad kunne være et solidt informationsgrundlag ved kommunal beslutningstagen, da man vil kunne få mere detaljerede oplysninger f.eks. det forventede befolkningstal i et bestemt skoleområde, opdelt på alder. Dertil skal tilføjes, at variablen for dødelighed er mere generel hos Danmarks Statistik, da tallet, som anvendes er for Nordjylland, hvor nærværende befolkningsprognose baseres på faktiske tal fra Thisted Kommune. Thisted Kommune står overfor nogle fremtidige demografiske udfordringer, der vil stille krav til de kommunale beslutningstagere om at navigere herefter. I det næste afsnit følger en lidt grundigere gennemgang af de forudsætninger, som prognosen hviler på. Derefter vil selve befolkningsprognosen og de mere detaljerede oplysninger blive gennemgået. For en oversigt over de væsentligste begreber og elementer, se da appendikset bagerst i hæftet. 11
DEL 2 2 Datagrundlag og prognoseforudsætninger I dette afsnit følger en beskrivelse af det datagrundlag, som prognosen er baseret på, samt de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Fremskrivningen er baseret på de historiske år 2007 2009. 2.1 Befolkningsbalanceligning Ændringer i befolkningstallet sker som en konsekvens af fødsler, dødsfald samt udveksling mellem befolkninger (vandringsbalancen). Befolkningsbalanceligningen udtrykker det samspil, der findes mellem bestemte demografiske komponenter og befolkningens størrelse. P t = P + ( F D) + ( T F 0 f f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t n ) P 0 er antal personer et i delområde på nuværende tidspunkt ( t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t n t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t n t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden ( t n t 0 ) F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden ( t n t 0 ) T f kan yderligere nedbrydes i antal tilflyttere (T f, bevar ) til den eksisterende boligmasse, samt antal tilflyttere (T f, ny ) til nyopførte boliger. På tilsvarende vis kan F f opdeles i antal fraflyttere (F f, bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere fra nedlagte boliger (F f, ned ) 2.2 CPR-udtræk Befolkningsprognosen er baseret på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene 2007 2009. Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersgrupper, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). 2.3 Fødselsparametre I denne prognose beregnes fødselsparametrene ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i aldersgruppen 15-49). I Thisted Kommune er fertilitetsniveauet højere end det 12
nationale fertilitetsniveau. I Thisted Kommune er der de sidste tre år blevet født 2,23 børn per kvinde. Til sammenligning kan det bemærkes, at det samlede danske fertilitetsniveau har ligget på 1,86 i samme tidsrum. I prognosen tages afsæt i det lokale fertilitetsniveau samtidig med at det antages, at der sker en lille stigning i fertilitetsniveauet, således at fødselsniveauet vil stige ca. 0,2 % årligt. Dermed ventes det, at fødselsniveauet i år 2023 er 2,86 % højere end i 2009. Dette er i overensstemmelse med fremgangsmåden i Danmarks Statistik og kan forklares med historiske tendenser. Parameterområde Fertilitetsniveau Landområde 2,52 Thisted by (øvrigt) 2,32 Landsby under 500 2,03 Landsby over 500 2,25 Hanstholm 1,94 Hurup 2,01 Thisted bymidte 1,14 Tabel 3 Fertilitetsniveau i Thisted Kommune ud fra parameterområder 2.4 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i forhold til antallet i den pågældende alder. Tallene, der bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder baseret på tal for perioden 2007-2009 korrigeret for den lokale dødshyppighed. I prognosen opereres med en forventet stigning i levealder. Den stigende levetidsprofil dækker over forventninger om fald i dødeligheden på henholdsvis 1,6 % årligt for kvinder og 1,8 % årligt for mænd. Thisted Kommune har en dødshyppighed, der er 0,5 % højere end resten af Danmarks dødshyppighed. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der sker en udvikling hen imod, at de ældre årgange har længere levetider, og at deres funktionsdygtighed strækker længere end hidtil. Med andre ord, så får de flere år uden langvarig belastende sygdom end indtil nu, grundet forbedrede evner til at forebygge sygdomme 9. Det betyder helt konkret, at selvom der er tale om en stigende levealder, så vil de afledte omkostninger ikke nødvendigvis stige proportionalt med antallet af leveår, da de ældre vil have flere gode år end hidtil. Det stigende antal ældre vil, alt andet lige, medføre en øgning i kommunale social- og sundhedsudgifter, hvilket dog eventuelt kan mindskes af det udskudte tidspunkt for belastende sygdom. Betydningen af det stigende antal ældre bør dog ikke undervurderes. 2.5 Tilflytning til nye boliger Når der bygges nye boliger, følger der en statistisk sandsynlighed for, at disse tilflyttes af et givet antal personer med en givet alderssammensætning. I denne prognose indgår nybyggeri som en forudsætning i fremskrivningen og her er således tale om en parameter, der kan kontrolleres i højere grad end fødsler og dødshyppighed. I den sammenhæng bør det dog fremhæves, at det selvfølgelig kun vil påvirke i den udstrækning, at der med rimelighed kan 9 Compression of morbidity 13
forventes efterspørgsel efter nye boliger. Den fremtidige boligplan udarbejdes af Thisted Kommunes Planafdeling. Det gælder for forventede byggeaktiviteter, som for prognosen generelt, at usikkerheden i forudsætningerne stiger, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Det skal fremhæves, at boligplanen alene beror på vurderinger. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Ungdomsboliger og ældreboliger behandles som konstantområder, hvor husstandssammensætningen ikke varierer. I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Thisted Kommune: Boligtype Pr. bolig Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Tabel 4 Forventet antal indflyttere i nyopførte boliger 3,12 tilflyttere pr. ny bolig 1,65 tilflyttere pr. ny bolig 1,80 tilflyttere pr. ny bolig 2.6 Splitfaktor Splitfaktoren repræsenterer andelen af eksterne tilflyttere, der flytter ind i nybyggeri. I Thisted Kommune er splitfaktoren 5 % i gennemsnit for de sidste tre år. Det vil altså sige, at flertallet af tilflyttere til nye boliger kommer fra andre boliger i kommunen. 2.7 Beregningssikkerhed Det er svært at komme med et præcist usikkerhedsniveau af prognosens resultater. Den kan principielt set komme til at passe perfekt, hvis forudsætningerne holder stik, men ligeledes afvige en del fra det beregnede, hvis en af parametrene ændres betydeligt, f.eks. hvis der sker er kraftig stigning i fødselstallet. Usikkerheden er ligeledes påvirket af størrelsen på de årgange, der regnes på. Det vil altså sige, at usikkerheden stiger, jo færre der er at foretage beregninger på. Dermed vil prognoser, der beskriver hele Thisted Kommune, som udgangspunkt være mere sikre end de, der beskriver de enkelte skoledistrikter og ældredistrikter. Dette skyldes, at det enkelte individs varians i højere grad påvirker det samlede resultat, hvis populationen er lille. Med andre ord; hvis der i et område bor meget få mennesker, vil den enkelte persons handlinger påvirke det samlede resultat i langt højere grad, end hvis der er mange borgere i et område. Generelt kan det siges, at prognosens usikkerhed stiger, jo længere man bevæger sig væk fra udgangsåret. Resultaterne bør derfor fortolkes med større varsomhed, jo længere ude i fremtiden de ligger. 2.8 Administrative delområder Thisted Kommune er, i prognosesammenhæng, opdelt på i alt 86 basisområder. Til hvert af disse områder er der tilknyttet data, og prognosen er i princippet beregnet for hvert enkelt af områderne. Således kan man udarbejde en befolkningsprognose for et hvilket som helst område (eksempelvis et ældredistrikt) ved at sammensætte de pågældende basisområder. 14
Afgrænsningen af de enkelte basisområder er sket på baggrund af opdeling i land og by samt skoledistrikter og ældredistrikter. Derudover er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold, hvor befolkningssammensætningen er usædvanlig i forhold til resten af kommunen; eksempelvis plejehjem eller andre institutioner. Folketallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Følgende oversigtskort illustrerer afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Thisted Kommune. Basisområderne illustreret ved forskellige farver og består af ældredistrikter, skoledistrikter og byer Figur 5 Thisted Kommunes 23 skoledistrikter illustreret med forskellige farver 15
Figur 6 Thisted Kommunes 18 ældredistrikter illustreret med forskellige farver 2.9 Parameterområder For at øge den statistiske anvendelighed, er områder med fælles karakteristika samlet i parameterområder. Dette gøres for at undgå, at relativt små udsving får stor indflydelse på resultatet i små eller tyndt befolkede områder. 16
De parameterområder, der er anvendt i befolkningsprognosen, er følgende: - Landområder (områder hvor der ikke er tæt bebyggelse) - Byer med under 500 indbyggere - Byer med over 500 indbyggere - Hurup - Hanstholm - Thisted by (øvrig) - Thisted bymidte - Ældrecentre Parameterområderne er karakteriseret ved, at flyttemønstre og fertilitetsrater 10 forekommer meget ens. Mortalitetsrater 11 er ikke specificeret efter område, da det antages, at denne ikke varierer alt efter hvor i kommunen, man bor. Vurderingen af, hvilke basisområder der deler karakteristika, er foretaget ved at sammenholde tendenser i de forskellige basisområder med hinanden. 10 Niveauet for fødsler 11 Niveauet for døde 17
DEL 3 Befolkningsprognoser er et vigtigt redskab i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes i forbindelse med kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Thisted Kommune udarbejdet en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden 2010 2023. Prognosen, der også benævnes hovedprognosen, er beregnet på baggrund af de, i det foregående kapitel, gennemgåede forudsætninger. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de seneste tre år samt boligprogrammet til og med 2022. Boligprogrammet er udarbejdet af Planafdelingen i Thisted Kommune, og er baseret på den planlagte udbygning i kommunen. Boligprogrammet er et vigtigt element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og derigennem påvirke befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet ud fra en forventning om, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Det betyder, at de elementer, der påvirker udviklingen i modellen, består af historiske tal samt kommunens egne antagelser om, hvordan fremtiden vil forme sig. I nærværende rapport er der, i det sidste kapitel, beskrevet to alternative scenarier, som hviler på nogle andre antagelser, end de, der ligger til grund for denne rapport. 3. Befolkningsprognosen 2010 2023 Dette afsnit rummer en mere detaljeret gennemgang af befolkningsprognosen. I den sammenhæng inddrages ligeledes nationale tendenser. Det overordnede resultat for dette års befolkningsprognose, er et fald i befolkningstal fra 45.123 primo 2010 til 42.766 primo 2023. Dette svarer til et fald på 5,6 %. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik en forventet stigning i samme tidsrum på 4 % i befolkningstallet for hele Danmark. 18
46.000 45.500 45.000 44.500 44.000 43.500 43.000 42.500 42.000 41.500 41.000 4 5. 5 5 4 4 5. 5 9 4 4 5. 2 9 8 4 5. 1 2 3 4 4. 9 7 1 4 4. 8 2 3 4 4. 6 1 8 4 4. 3 9 6 4 4. 1 6 7 4 3. 9 5 1 4 3. 7 5 9 4 3. 5 4 8 4 3. 3 6 7 4 3. 1 6 5 4 2. 9 6 6 4 2. 7 6 6 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Figur 7 Historiske tal samt forventede tal ifølge befolkningsprognosen (primotal) 3.1 Befolkningens aldersfordeling Thisted Kommunes befolkningsudvikling følger den generelle tendens på landsplan; en stadigt stigende andel udgøres af den ældre befolkning og der kommer til at være færre i den erhvervsaktive alder. Det er relevant at betragte befolkningens udvikling på de mere overordnede grupper; dagsinstitutionsbørnene, hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn, skolebørn, unge uddannelsessøgende, personer i den erhvervsaktive alder, de yngre pensionister samt de ældre pensionister, da de hver især repræsenterer forskellige indtægts/omkostningskilder. Oversigt over de forskellige aldersgrupper Vuggestuebørn Børnehavebørn Skolebørn Unge uddannelsessøgende Personer i den erhvervsaktive alder Yngre pensionister Ældre pensionister Tabel 5 Oversigt over aldersgrupperinger 0 2 år 3 5 år 6 16 år 17 24 år 25 64 år 65 79 år 80 + år 19
For Thisted Kommune gælder det, at der, i løbet af prognoseperioden, forventes en 4 % nedgang i andelen af personer i den erhvervsaktive alder, der i denne prognose er defineret som aldersgruppen 25 64 år 12. Således sker der en faktisk indskrænkning i det fremtidige indkomstgrundlag. Denne tendens gør sig ligeledes gældende for resten af Danmark, hvor der forventes en nedgang på 3 % i samme aldersgruppe. Der kan selvfølgelig også være yngre borgere, der er erhvervsaktive. I aldersgruppen 17 24årige er andelen uændret. Thisted Kommune Hele Danmark 80 + 65-79 år 25-64 år 17-24 år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 6% 5% 19% 13% 9% 9% 13% 14% 3% 3% 3% 3% 2023 2010 48% 52% 80 + 65-79 år 25-64 år 17-24 år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 6% 4% 16% 12% 10% 10% 12% 14% 3% 4% 3% 4% 2023 2010 50% 53% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Figur 8 Udviklingen på aldersgrupper Thisted Kommune 2010 2023 (primotal) Figur 9 Udviklingen på aldersgrupper hele Danmark 2010 2023 (primotal) For både Danmark som helhed samt Thisted Kommune gælder det, at der sker en stigning i antallet af ældre. Således bliver der ikke blot færre til at betale skat, men ligeledes flere, der vil have behov for at benytte sundhedssektorens tilbud, have behov for overførselsindkomster mm. AKF 13 har dog fundet, at de ældre på sigt vil få en stærkere økonomi, der potentielt kan mindske den individuelle borgers efterspørgsel efter ydelser. således vil folkepensionen i 2045 blot udgøre en tredjedel af de ældres indkomstgrundlag. Dette er dog baseret på tal for hele Danmark, og der må formentlig forventes at være betydelig forskel kommunerne imellem. Ser man på udviklingen inden for den enkelte aldersgruppe i Thisted Kommune, ses det, at stigningen i antallet af yngre ældre (65 79årige) er på 31,7 %, mens stigningen i den ældre gruppe er på 21,8 %. Der sker således en betydelig stigning indenfor de to grupper af ældre. Samtidig er det procentuelle fald i antallet af erhvervsaktive (25 64årige) på 12,7 % 12 25 64 år, er det aldersinterval, som den danske befolkning gennemsnitligt er erhvervsaktiv i 13 Anvendt KommunalForskning 20
Alder 2010 2023 Forskel Udvikling 0-2 år 1.418 1.212-206 -14,6% 3-5 år 1.553 1.293-260 -16,7% 6-16 år 6.537 5.411-1.126-17,2% 17-24 år 4.093 3.699-394 -9,6% 25-39 år 6.756 5.794-962 -14,2% 40-59 år 13.342 11.467-1.875-14,1% 60-64 år 3.292 3.166-126 -3,8% 65-79 år 6.096 8.030 1.934 31,7% 80+ år 2.211 2.694 483 21,8% Hovedtotal 45.298 42.766-2.532-5,6% Tabel 6 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper 2010 og 2023 (primotal) Udviklingen i de enkelte aldersgrupper er ligeledes grafisk illustreret i det nedenstående diagram. Heraf ses det tydeligt, at aldersgruppen 64 og derover forventes at udgøre en stigende andel, mens de resterende grupper forventes at udgøre en faldende andel af befolkningen. Udviklingen i de enkelte aldersgrupper 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Udviklingen i de enkelte aldersgrupper 0% -5% 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-79 år 80+ år -10% -15% -20% Figur 8 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper angivet i procenter De to nedenstående tabeller viser den forventede befolkningsudvikling i de forskellige aldersgrupper i hhv. faktiske tal og indekstal. 21
Alder 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 0-2 1.466 1.437 1.418 1.430 1.389 1.356 1.332 1.312 1.293 1.276 1.263 1.250 1.240 1.230 1.220 1.212 3-5 1.573 1.546 1.553 1.517 1.499 1.472 1.482 1.442 1.408 1.385 1.366 1.348 1.332 1.318 1.305 1.293 6-16 6.728 6.647 6.537 6.370 6.269 6.167 6.018 5.966 5.875 5.810 5.750 5.706 5.623 5.550 5.493 5.411 17-24 3.955 4.036 4.093 4.153 4.187 4.235 4.249 4.177 4.126 4.048 3.973 3.873 3.836 3.783 3.723 3.699 25-39 7.186 7.021 6.756 6.656 6.553 6.407 6.278 6.248 6.144 6.073 6.007 5.955 5.912 5.860 5.843 5.794 40-59 13.507 13.494 13.342 13.223 13.093 13.005 12.878 12.696 12.614 12.451 12.317 12.138 12.003 11.840 11.642 11.467 60-64 3.221 3.291 3.292 3.240 3.223 3.217 3.200 3.192 3.178 3.188 3.183 3.194 3.176 3.199 3.171 3.166 65-79 5.736 5.905 6.096 6.328 6.538 6.709 6.903 7.078 7.237 7.392 7.527 7.677 7.804 7.859 7.970 8.030 80+ 2.182 2.217 2.211 2.207 2.220 2.255 2.277 2.286 2.293 2.328 2.374 2.407 2.441 2.526 2.598 2.694 I alt 45.554 45.594 45.298 45.123 44.971 44.823 44.618 44.396 44.167 43.951 43.759 43.548 43.367 43.165 42.966 42.766 Tabel 7 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper Alder 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 0-2 103,4 101,3 100,0 100,8 98,0 95,6 94,0 92,5 91,2 90,0 89,1 88,2 87,4 86,7 86,1 85,4 3-5 101,3 99,5 100,0 97,7 96,5 94,8 95,4 92,9 90,6 89,2 88,0 86,8 85,8 84,9 84,0 83,3 6-16 102,9 101,7 100,0 97,4 95,9 94,3 92,1 91,3 89,9 88,9 88,0 87,3 86,0 84,9 84,0 82,8 17-24 96,6 98,6 100,0 101,5 102,3 103,5 103,8 102,1 100,8 98,9 97,1 94,6 93,7 92,4 91,0 90,4 25-39 106,4 103,9 100,0 98,5 97,0 94,8 92,9 92,5 90,9 89,9 88,9 88,1 87,5 86,7 86,5 85,8 40-59 101,2 101,1 100,0 99,1 98,1 97,5 96,5 95,2 94,5 93,3 92,3 91,0 90,0 88,7 87,3 85,9 60-64 97,8 100,0 100,0 98,4 97,9 97,7 97,2 96,9 96,5 96,8 96,7 97,0 96,5 97,2 96,3 96,2 65-79 94,1 96,9 100,0 103,8 107,3 110,1 113,2 116,1 118,7 121,3 123,5 125,9 128,0 128,9 130,7 131,7 80+ 98,7 100,3 100,0 99,8 100,4 102,0 103,0 103,4 103,7 105,3 107,4 108,9 110,4 114,3 117,5 121,8 I alt 100,6 100,7 100,0 99,6 99,3 99,0 98,5 98,0 97,5 97,0 96,6 96,1 95,7 95,3 94,9 94,4 Tabel 8 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper i indekstal Udviklingen er illustreret grafisk i nedenstående figur, og her ses det tydeligt, at der sker en betydelig vækst i andelen af både ældre og især yngre pensionister. I bilaget findes ligeledes tabeller over de enkelte aldersgrupper, hvor tallene for de enkelte år fremgår. 22
Indeks 135 130 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 Udviklingen i aldersgrupperne i Thisted Kommune 2010-2023 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-79 år 80 + Figur 9 Udviklingen i aldersgrupperne i forhold til indeks primo 2010 Ønskes tal for et enkelt alderstrin eller for alternative grupperinger, kontakt da Udviklingsog analyseafdelingen med henblik på udarbejdelse af analyse. 3.2 Fødsler og fertilitet Som nævnt tidligere, anses kvinder i aldersgruppen 15 49 som værende i den fertile alder. Ser man på de historiske års aldersfordelte fødselsrate, bliver det dog tydeligt, at fødselshyppigheden er klart størst i aldersgruppen 27 28 år. 250 200 Fødsler pr. 1000 kvinder 150 100 50 0 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 Figur 10 Fødselsfrekvenser i de forskellige aldersgrupper i Thisted Kommune 23
Det bemærkes ydermere, at fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, således at fertiliteten er størst på landet og mindst i byerne. Dette kan eventuelt forklares med den befolkningssammensætning, der gør sig gældende i byerne. Det kan ligeledes være en kulturforskel mellem land og by, der gør sig gældende. Som nedenstående graf demonstrerer, vil der på sigt blive et betydeligt fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. I faktiske tal er faldet på 1.623, hvilket svarer til et fald på 18,7 % Antal kvinder i den fødedygtige alder i Thisted Kommune 2010-2023 9.300 9.100 8.900 8.700 8.500 8.300 8.100 7.900 7.700 7.500 7.300 7.100 6.900 6.700 6.500 9.123 Antal kvinder i den fødedygtige alder 7.500 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Figur 11 Udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder 2010 2023 (primotal) 3.3 Dødshyppighed Det lokale niveau, som denne prognose er baseret på, ligger 0,5 procent højere end landsgennemsnittet. Som nævnt tidligere, er der indregnet forventninger om årligt fald i dødelighed på hhv. 1,6 % for kvinder og 1,8 % for mænd 3.4 Fødselsunderskud Det faldende befolkningstal kan til dels forklares af kommunens fødselsunderskud, som fremgår af nedenstående graf. Fødselsunderskuddet skyldes to faktorer; for det første vil befolkningen i stigende grad bestå af ældre, og for det andet, vil antallet af kvinder i den fødedygtige alder være for nedadgående. 24
600 500 400 300 200 100 Fødte Døde Underskud 0-100 -200 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Figur 12 Antal døde og fødte frem til 2022 3.5 Boliger og flyttemønstre Som nævnt tidligere, har boligbyggeri en betydning i forhold til befolkningsprognosen, da nybyggeri medfører en statistisk sandsynlighed for tilflyttere til kommunen. Dette afsnit gennemgår boligbyggeri samt flyttemønstre 3.5.1 Planlagt og historisk nybyggeri Nybyggeri indgår som én af forudsætningerne i befolkningsprognosen. I dette scenarie, er den oprindelige boligudbygningsplan blevet opjusteret en kende, da den oprindeligt modtagne var yderst tilbageholdende. Et alternativt scenarie, med ikke-justeret boligplan vil blive gennemgået i del 4. Som det fremgår af nedenstående tabeller, bærer den reviderede boligprognose ligeledes præg af en vis tilbageholdenhed. Der bliver eksempelvis slet ikke bygget ældreboliger efter 2013. Den noget begrænsede optimisme kan blandt andet forklares med en vis usikkerhed overfor den fremtidige udvikling. Det kan være svært at forudsige byggeri 13 år ude i fremtiden. Boligtype 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Nye parcelhuse 72 80 35 44 47 49 34 32 32 33 46 33 48 41 41 36 Nye rækkehuse 2 5 3 10 26 18 8 8 0 10 8 8 2 0 0 4 Nye etageboliger 9 16 10 0 14 14 0 0 0 0 0 0 8 0 0 0 Nye ungdomsboliger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nye ældreboliger 85 0 0 10 0 16 16 0 0 0 0 0 0 0 0 0 boliger i alt 168 101 48 64 87 97 58 40 32 43 54 41 58 41 41 40 Tabel 9 Thisted Kommunes historiske boligbyggeri samt program for boligudbygning Af tabellen fremgår det, at 2009 havde betragteligt lavere byggeaktivitet end de to foregående år, hvilket kan ses som et udtryk for finanskrisen og den medfølgende afmatning på boligmarkedet. Bygge- og anlægsbranchen havde nået et niveau med overekspandering, hvilket førte til urealistisk byggeaktivitet, hvilket også kan aflæses af nedenstående diagram. Således kan den temmelig moderate forventning til fremtidigt nybyggeri ses som et udtryk for en noget mindre optimistisk politik end den, der blev ført i årene med massivt 25
byggeboom. Hvad det naturlige leje er, kan måske være svært at sige, og man kunne forestille sig, at det ligger lidt højere end det, der på nuværende tidspunkt er forudsagt. Parcelhusene tegner sig for den største del af boligprogrammet for de kommende år. De udgør 74 % af det forventede nybyggeri. Rækkehuse udgør 15 %, etagehuse 5 % og ældreboliger 6 %. Der vil til gengæld ikke blive bygget nogen ungdomsboliger i den pågældende periode. Det samlede antal boliger, der vil blive opført ifølge boligplanen, er på 698 boliger, hvilket er mindre end sidste års forventede udbygning, hvor der i den pågældende prognoseperiode var forventning om bygning af i alt 782 boliger. 180 160 140 120 Ungdomsboliger Ældreboliger Etageboliger Rækkehuse Parcel 100 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Figur 13 Boligprogrammet i Thisted Kommune 2007 2023 3.5.2 Flyttemønster til nye boliger Tilflytningen til nye huse forventes i prognoseårene at ligge i intervallet 100 til 215 og den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil ligge mellem 2,31 og 3,13, de sidstnævnte tal er afhængige af, hvilken boligtype, der opføres samt hvor i kommunen det er. I Thisted Kommune er splitfaktoren 5 % i gennemsnit for de sidste tre år, hvilket betyder, at 5 ud af 100 tilflyttere til nybyggeri kommer fra en anden kommune. Det vil altså sige, at flertallet af tilflyttere til nye boliger kommer fra andre boliger i kommunen. Således vil nybyggeri ikke have så stærk en effekt på befolkningsprognosens udfald, da 5 % alt andet lige er en temmelig lille andel. Boligtal 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Nye boliger 49 64 87 97 58 40 32 43 54 41 58 41 41 40 Interne tilflyttere 130 156 204 213 129 108 95 114 149 110 159 122 122 113 Eksterne tilflyttere 7 8 11 11 7 6 5 6 8 6 8 6 6 6 Tilflyttere i alt 137 164 215 224 136 114 100 120 157 116 167 128 128 119 Split 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 Tilflytning pr. bolig 2,8 2,56 2,47 2,31 2,34 2,85 3,13 2,79 2,91 2,83 2,88 3,12 3,12 2,98 Tabel 10 Forventede flyttetendenser i forbindelse med nye boliger 26
Som det fremgår af nedenstående diagram, så ligger tilflyttere til parcelhuse primært i aldersgrupperne 0 10 og 25 40, hvilket er et udtryk for, at det er den foretrukne boligform for børnefamilier. 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Parcel Række Etage 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 Figur 14 Tilflytterprofiler på hhv. parcelhuse, rækkehuse samt etageboliger På landsplan sker ca. 1 ud af 3 flytninger på tværs af kommunegrænser (hvorved splitfaktoren er 33%) men dette dækker over alle flytninger - altså også til "gamle" boliger. Den splitfaktor, der arbejdes med i nærværende prognose vedrører kun flytning til nye boliger og den er generelt lavere end til alle boliger, idet det typisk er personer fra egen kommune der flytter ind i nyopførte boliger. Således kan vi ikke opstille landsdækkende gennemsnitstal for splitfaktoren, men i de 35 kommuner, der anvender samme prognosemodel som Thisted Kommune, ligger den mellem 5 og 60 % hvilket repræsenterer et åbenlyst stort spænd. De høje værdier findes i hovedstadsområdet, hvor der er kortere mellem kommunerne, og derved nemmere betingelser for flytninger på tværs af kommunegrænser. Der kan indenfor de enkelte kommuner være relativt stor forskel på splitfaktoren fra område til område - geografisk placering og boligtyper kan således have stor betydning for hvor meget de nye boliger appellerer til eksterne/interne tilflyttere. 3.5.3 Udtynding Der forventes en udtynding i boligmassen de følgende år, hvilket betyder, at der vil være færre tilflyttere, end fraflyttere til en bolig. Eller, sagt med andre ord, der vil være en tendens til at der bor færre personer i de enkelte huse end hidtil. Som det fremgår af nedenstående tabel, så forventes der en udtynding på 0,7 % - 0,8 % årligt. I faktiske tal er den mindste værdi for udtynding 316, mens den højeste er 373. Dette giver en gennemsnitlig udtyndingsværdi på 338. 27
Udtynding 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Befolkningsudvikling -254-175 -153-149 -205-220 -228-214 -190-208 -177-199 -196-197 Tilflytning til ny bolig 137 164 215 224 136 114 100 120 157 116 167 128 128 119 Udtynding -391-339 -368-373 -341-334 -328-334 -347-324 -344-327 -324-316 Procent -0,9% -0,7% -0,8% -0,8% -0,8% -0,7% -0,7% -0,8% -0,8% -0,7% -0,8% -0,8% -0,8% -0,7% Tabel 11 Forventet og faktisk udtynding i Thisted Kommune i årene 2009 2022 Hvis der regnes med en husstandsstørrelse på 2,75 personer, skal der hvert år opføres 123 nye boliger blot for at bevare befolkningstallet. Dette er dog ud fra en antagelse om, at alle de nyopførte boliger vil blive tilflyttet, og at den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil være på 2,75. Et boligprogram skal naturligvis afspejle den faktiske efterspørgsel, hvilket kan gøre ovenstående antagelse en kende teoretisk. 3.5.4 Intra- og interregionale flyttemønstre - flyttebalancen En anden faktor, der medvirker til det faldende befolkningstal, er flyttebalancen i Thisted Kommune. I 2009 har der været en særdeles negativ flyttebalance, der dog forventes at udglattes over tid. Ikke desto mindre forventes flyttebalancen at være negativ i samtlige prognoseår. I flyttebalancen sondres der mellem interne og eksterne flytninger. De interne flytninger sker internt i kommunen, mens eksterne flytninger sker imellem kommuner eller landegrænser. I prognosen fremskrives flyttemønstret ud fra de historiske år 2007 2009. 2.100 1.900 1.700 1.500 1.300 1.100 900 700 500 300 100-100 -300 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance 2020 2021 2022 Figur 15 Flyttebalancen i de historiske år samt prognoseårene Mere specifikt fordelte til- og fraflytningerne sig, i de historiske år, som vist i nedenstående tabel, flytninger til og fra Thisted Kommune. Det gennemsnitlige antal tilflytninger var på 1.683 om året, mens det gennemsnitlige antal fraflytninger har været på 1.720 om året. Således har der været et tilflytningsunderskud, der i snit har ligget på 37 personer årligt. I dette tilfælde bør man dog hæfte sig ved, at 2009 28