PROTEIN -hvad er op og ned Anders Nedergaard, PhD, specialkonsulent
PROTEIN HVAD ER OP OG NED 1. For den almene befolkning 2. Grupper med særlige behov 3. Proteinkvalitet 4. Deklaration og anprisninger
PROTEINSTOFSKIFTET
PROTEINSTOFSKIFTET
HVOR MEGET PROTEIN BØR VI SPISE?
HVOR MEGET PROTEIN BØR VI SPISE? WHO 0.83 g/kg/dag EFSA 0.83 g/kg/dag NNR2012/FVST 10-20 % af energien fra protein til voksne
HVOR MEGET PROTEIN BØR VI SPISE?
HVOR MEGET PROTEIN SPISER VI SÅ? Histogram over danskernes proteinindtag som E-%
HVOR MEGET PROTEIN SPISER VI SÅ?
HVOR MEGET PROTEIN SPISER VI SÅ? NOK! (tilsyneladende) Men Ingen forbehold for proteinkvalitet Ingen forbehold for særlige grupper
GRUPPER MED SÆRLIGE BEHOV I trænende, særligt styrketrænende I ældre og svagelige Under vægtttab og vægtkontrol
PROTEINBEHOV I TRÆNENDE Kilder til øget proteinbehov i trænende Oxidation i energistofskiftet Remodellering i skeletmuskulaturen Øget proteinbehov ved idræt Udholdenhedsidræt 1.2-1.5 g/kg/dag Styrkeidræt 1.5-1.8 g/kg/dag Forbehold I begyndere eller trænede? Stadig ikke taget højde for proteinkvalitet
PROTEINBEHOV I ÆLDRE OG SVAGELIGE Sarcopeni Progressivt tab af muskelmasse og styrke Kakeksi Sygdomsinduceret tab af muskelmasse Lav muskelmasse er universelt forbundet med øget mortalitet, morbiditet, komorbiditet, indlæggelsestid osv talrige studier har vist at proteinernæring kan både forebygge og behandle muskeltab
PROTEINBEHOV I ÆLDRE OG SVAGELIGE Sarcopeni Progressivt tab af muskelmasse og styrke Kakeksi Sygdomsinduceret tab af muskelmasse I begge tilfælde er
PROTEINBEHOV I ÆLDRE OG SVAGELIGE Anabolic resistance og et nyt proteinernæringsparadigme Anabolic resistance Svigtende/reduceret evne til at tænde for proteinsyntesen ved ellers passende stimuli
PROTEINBEHOV I ÆLDRE OG SVAGELIGE
PROTEINBEHOV I ÆLDRE OG SVAGELIGE Nuværende anbefalinger WHO Ingen specifikke anbefalinger EFSA Ingen specifikke anbefalinger NNR 15-20% af energien fra protein Kommende anbefalinger Kombinerede dosis og frekvens anbefalinger?
PROTEINBEHOV UNDER VÆGTTAB OG VÆGTKONTROL Besparelse af fedtfri masse Højere proteinindtag sparer fedtfri masse under vægttab Mæthedsindeks Højere proteinindtag sænker energiindtaget under ad libitum kost og fører til vægttab
PROTEINKVALITET Hvad er proteinkvalitet? Brugbarheden af et protein i kroppens helkropsproteinsyntese Historisk beskrevet ved Biological Value (BV) Net Protein Utilization (NPU) Protein Efficiency Ratio (PER)
AMINO ACID SCORE-BASERET PROTEIN KVALITET PDCAAS Implementeret i 1993 af FAO Indhold af begrænsende aminosyre (mg/g) / protein reference behov (mg/g) * ægte fækal fordøjelighed (%) Problemer Trunkeret ved 100% Problemer med at bruge 2-5 åriges proteinbehov som reference Fækal vs ileal fordøjelighed
AMINO ACID SCORE-BASERET PROTEIN KVALITET DIAAS Implementeret i 2011 af FAO Indhold af begrænsende aminosyre (mg/g) / protein reference behov (mg/g) * ægte ilealfordøjelighed (%) Problemer Ægte ileale fordøjeligheder er ikke tilgængelige for mange proteiner endnu
AMINO ACID SCORE-BASERET PROTEIN KVALITET DIAAS tillader en sondring imellem proteiner med kvaliteter i den gode ende, der ikke tidligere var mulig
DEKLARATION OG ANPRISNING Fra næste år vil det ikke længere være tilladt at deklarere aminosyreprofiler på produkter! Der findes hverken ernærings- eller sundhedsmæssige anprisninger, der fortæller noget om en vares protein kvalitet
TAKE HOME 1. Proteinkvantitet og -kvalitet 1. Proteinindtag er vigtigt 2. Proteinkvalitet er vigtigt (måske vigtigere) 2. Behov og indtag 1. Generelt set er danskerne fint dækket ind 2. Der findes dog relativt store grupper med uopfyldte behov 3. Scoring af proteinkvalitet 1. Der findes validerede værktøjer til scoring af protein kvalitet 2. Der mangles stadig normative fordøjelighedsdata 4. Deklaration 1. Fra næste år vil det ikke længere være tilladt at deklarere aminosyreprofiler på produkter 2. Der findes hverken ernærings- eller sundhedsmæssige anprisninger, der fortæller noget om en vares protein kvalitet