At bruge medicinen til at komme sig

At bruge medicinen til at komme sig

Introduktion Uddannet farmaceut 2001 Har arbejdet med patenter, forskning og psykiatri De sidste 5 år arbejdet som den eneste farmaceut i socialpsykiatrien i Europa Beskæftiger mig med god og sikker brug af psykofarmaka Sundhed, trivsel og recovery Medicinpædagogik Sikker medicinhåndtering Kontaktperson for psykiatriudvalget

Introduktion I 2001 så jeg i psykiater for første gang I januar 2002 indlægges jeg første gang på Rigshospitalet De næste 4 år er jeg svingdørspatient rundt omkring i landet Jeg har aldrig været tvangsmedicineret eller lagt i bælte, men har fået mange ECT behandlinger

The truth is rarely pure and never simple Oscar Wilde

Målet med psykiatrisk behandling At opnå størst mulig livskvalitet Bidrager medicinen positivt til dette, så er der tale om god medicinering Bidrager medicinen ikke positivt, så skal dosis mindske eller borgeren trappes ud af medicinen.

Psykiatri og patienten Man kan diskutere om skizofrene patienter, men deres manglende sygdomsindsigt og kognitive udfordringer, er i stand til at vurdere deres egen situation og at vurdere og beskrive deres psykiske tilstand og det positive/negative virkninger af den medicin, der gives til dem E.B. Larsen og J. Gerlach It is open to question whether schizophrenic patients, with their lack of insight into their illness and their cognitive deficiencies, are able to assess their own situation and to evaluate and describe their psychic state and the positive/negative effects of the medication given to them E.B. Larsen & Jes Gerlach

Medicinpædagogik Medicinpædagogik er målrettet sindslidende borgeres anvendelse af medicin. Medicinpædagogik drejer sig om at støtte en proces, hvor brugen af medicin bliver et middel til at komme sig frem for et mål i sig selv.

Teorien om kemiske ubalancer hos psykisk syge Mennesker med psykiske lidelser har ikke nogen kemisk ubalance i hjernen! Det er en metafor, vi har fortalt patienter og pårørende for at få patienterne til at tage medicinen Thomas Middelboe, DR P1, Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab

Teorien om kemiske ubalancer hos psykisk syge Dernæst søger forfatteren at vise, at intet tyder på, at depression skyldes mangel på serotonin inde i hjernen, og at intet heller tyder på, at skizofreni skyldes for meget dopamin. Her bliver forfatteren grebet af sin egen begejstring og forsøger energisk at sparke en åben dør ind: Der er ingen, som ved noget om neurobiologi, der i dag mener, at depression hhv. skizofreni kan forklares så simplistisk. Poul Videbech, Dagens Medicin 08-11-2013

Teorien om kemiske ubalancer hos psykisk syge Når vi skal være ærlige, så har forklaringen om kemiske ubalancer været en myte, og aldrig en teori, der har været seriøst fremført af velinformerede psykiatere In truth, the chemical imbalance notion was always a kind of urban legend, never a theory seriously propounded by wellinformed psychiatrists. Ronald Pies, July 11, 2011 in Psychiatric Times.

Livstraumer og skizofreni»den genetiske komponent i skizofreni er blevet massivt overdrevet de sidste årtier. Der er formentlig en kombination af gener, som tegner sig for 10-20 pct. af tilfældene. Men man behøver ikke en genetisk disposition for at blive sindssyg af stress og overgreb. En af de nyeste store undersøgelser, vi har fundet, viser, at man kan blive psykotisk af traumerne, selv om der ikke er nogen som helst genetisk disposition for skizofreni i familien,«siger John Read. http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/overgreb-mangedobler-risiko-forskizofreni/

Ny og bedre medicin fører til mindre sygdom Normalt forventer man, at ny medicin mindsker sygdomsomfanget og behandlingsbehovet. Hvad er der sket med de lykkepillerne og de nye antipsykotika?

Overdødelighed for mennesker med psykiske lidelser Mennesker med psykiske lidelser dør i gennemsnit 20 år før normalbefolkningen Der er også en voldsomt øget forekomst af selvmord, men det forklarer kun 2-4 år af den samlede overdødelighed Jo sværere lidelse desto tidligere dør man Jo sværere lidelse desto mere medicineres man

Overdødelighed for mennesker tilknyttet socialpsykiatrien For hver ung mand mellem 18 og 30, der dør i normalbefolkningen, dør der mere end 10 unge mænd på bostederne For de unge kvinder er det mere end 14 For mennesker mellem 30 og 65 er der 5, der dør, hver gang der dør en i normalbefolkningen

Psykofarmaka mindsker recovery på lang sigt? National Institute of Mental Health gennemførte i 60erne den første undersøgelse, der viste, at behandler man med antipsykotika øger man antallet genindlæggelser S. Bockhoven sammenlignede patienter i 1967 med en matchet patientgruppe fra 1947. I 1967 var der flere, der blev genindlagt National Institute of Mental Health gennemførte i 70erne tre undersøgelser, der alle viste, at behandler man med antipsykotika øger man antallet genindlæggelser

Psykofarmaka mindsker recovery på lang sigt? WHOs 2 store studier af recovery-raten på tværs af kulturelle skel viste begge, at mennesker med skizofreni kom sig i langt højere grad i de lande, der ikke behandlede med eller kun behandlede i korte perioder

Harrow-studierne

Hvordan arbejder vi med medicinpædagogik i socialpsykiatrien?

Hvad er medicinpædagogik? Medicinpædagogisk arbejde drejer sig om at understøtte en proces, hvor mennesker med psykiske vanskeligheder lærer at mestre deres eget medicinforbrug, så det bliver et middel, der hjælper dem med at komme sig. I kan komme til værktøjerne ved at google Medicinpædagogik + Socialstyrelsen

De tre metoder Den gode konsultation Gruppepsykoedukation Komplementære strategier

Den gode konsultation Den gode konsultation består af tre dele: 1. Forberedelse af konsultation 1. Min Personlige Medicindagbog 2. Forberedelse af konsultation 2. Konsultationen 3. Opfølgningssamtalen

Min Personlige Medicindagbog Dagbogen består af 10 spørgsmål og kan med fordel udfyldes ugentligt eller hver 14. dag

Min Personlige Medicindagbog I 1. Hvilken medicin bruger jeg for tiden? 2. Hvordan og hvornår tager jeg medicinen 3. Har jeg brugt andre strategier? Hvis ja, hvilke og hvornår? 4. Hvor ofte har jeg symptomer eller ubehagelige oplevelser? 5. Hvornår eller i hvilke situationer har jeg oplevet disse symptomer

Min Personlige Medicndagbog II 6. Var de (symptomerne) anderledes værre eller bedre - end de plejer? 7. Har jeg mærket uønskede bivirkninger (i den sidste tid eller siden jeg udfyldte dagbogen sidst) Hvis ja hvilke og hvornår? 8. Hvordan har jeg sovet (i den sidste tid eller siden jeg udfyldte dagbogen sidst)?

Min Personlige medicindagbog III 9. Har jeg kunnet lave de ting, jeg gerne ville (i den sidste tid eller siden jeg udfyldte dagbogen sidst)? 10.Hvordan har medicinen påvirket dette?

Forberedelse af konsultationen 1. Beskriv helt konkret dine ubehagelige oplevelser, symptomer og problemer? Hvilke symptomer og oplevelser plager dig? Eller virker forstyrrende på andre mennesker? 2. Hvornår har jeg mærket disse symptomer, oplevelser eller problemer? (Eksempelvis om natten, om morgenen, når jeg er alene, når jeg er sammen med andre/familie/venner, efter jeg har været sammen med andre?

Forberedelse af konsultationen II 3. Hvor hyppigt mærker jeg symptomerne, oplevelserne, problemerne? (eksempelvis fem gange om dagen, et par gange om ugen, kun når jeg føler mig angst/alene etc., det er forskelligt)? 4. I hvilke situationer eller tilfælde mærker jeg ikke symptomerne, oplevelserne, problemerne?

Forberedelse af konsultationen III 5. Påvirker symptomerne.. min relation til venner, bekendte og familie? min arbejdsevne Min mulighed for at bo, som jeg gerne vil Min mulighed for at gøre ting i hverdagen, som jeg gerne vil? Min selvtillid? Mit helbred? Mig for at være som jeg gerne vil være?

Forberedelse af konsultationen III 6. Kan jeg leve med disse symptomer, eller vil jeg gøre noget ved dem? Ja, jeg vil gerne gøre noget ved dem Nej, jeg kan leve med symptomerne Mine omgivelser synes jeg er forstyrrende, så selvom jeg kan leve med symptomerne, vil jeg gerne gøre noget ved dem Jeg kan leve med symptomerne, selvom andre finder det forstyrrende

Forberedelse af konsultationen IV 7. Har jeg tidligere brugt medicin, som har hjulpet mig mod disse symptomer og oplevelser? 8. Har andre strategier end medicin hjulpet mig mod mine oplevelser og symptomer? Hvad kan hjælpe mig? 9. Hvad vil jeg gerne tale med min psykiater om? Og hvad vil jeg gerne opnå med konsultationen?

Gennemførelse af konsultationen 1. Hvordan ved jeg, at medicinen virker på mig? 2. Hvornår kan jeg vente, at medicinen virker? 3. Hvilke bivirkninger der? 4. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mærker dem? 5. Hvordan kan jeg kontakte dig, hvis jeg får spørgsmål til medicinen eller andet, der bekymrer mig om min medicin? 6. Hvor længe skal jeg bruge medicinen?

Opfølgningssamtalen En pædagogisk opgave løbende mellem konsultationerne Kan med fordel kombineres med udfyldelse af medicindagbogen

Gruppepsykoedukation Sessio 1 + 2: Livsfortælling Session 3: Motivation for livet Session 4: Det gode liv Session 5: Medicinforståelse Session 6 +7: Medicin viden og refleksion Session 8 +9: Mestringsstrategier Session 10: Afslutning

Komplementære strategier Består af 2 dele 1. Min Strategiplan 2. Hvad tilbyder vi

1. Det er mit mål at: 2. I perioden: 3. Mine strategier er: Min Strategiplan I 4. Hvornår skal jeg bruge strategierne? 5. Hvilke advarselssignaler skal jeg være opmærksom på? 6. Hvem har jeg brug for hjælper mig? 7. Hvis mine strategier ikke virker, hvem skal jeg så kontakte?

Min Strategiplan 8. Hvordan har strategierne virket? Hvad er godt? Hvad kunne have været bedre 9. Får jeg den hjælp, jeg har brug for?

Hvilke resultater har vi med medicinpædagogik Vores borgere fortæller, at de oplever, at det er deres medicinering (Empowerment) Vi har ikke haft en episode af medicinsvigt siden vi begyndte at arbejde med medicinpædagogik Vi har et rigtig godt samarbejde med vores psykiatere Vi bliver fremhævet som et eksempel på, hvordan man kan arbejde med medicin i socialpsykiatrien Psykiatersamtalerne er blevet en positiv del af hverdagen på Slotsvænget

Hvad har været svært Når vi får nye psykiatere, skal de vænne sig til en anden måde at køre konsultationerne på Det kan være svært som medarbejder at høre på borgernes vurdering af deres medicin

En case I 2013 flytte en ung mand i midten af 20 erne ind med en dom til behandling Hans medicinering: 24 mg Serdolect 200 mg Cisordinol Dekanoat hver uge 150 mg Noritren 300 mg Lyrica 150 mg Lysantin

En case II I dag får han 12 mg Serdolect Hans liv: Dommen ophævet Holder foredrag om at arbejde med medicin Laver koncerter Har været til Intervoice i efteråret 15

Gode råd Hvorfor arbejde med medicinpædagogik? Gladere borgere -> mere meningsfyldt liv Sundere borgere Gladere medarbejdere -> mere meningsfyldt arbejde Bedre forståelse mellem borgere og medarbejdere Bedre samarbejde med psykiatrien Færre medicinsvigt -> ressourcer frigøres Kan ses som en del af det kommunale forebyggelsesarbejde