Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Krydstype, afmærkning, udstyr
Agenda Om vejkryds Krydstyper Varianter Oversigt Valg af krydstype Om afmærkning Grundlag Afmærkning på kørebanen Færdselstavler og vejvisning Om udstyr Autoværn Afmærkningsmateriel
Krydstyper Egentlige kryds Prioriterede vejkryds Prioriterede firevejskryds Forsatte kryds Rundkørsler Signalregulerede kryds Toplanskryds - Forbindelsesanlæg - Tilslutningsanlæg (T) (F) (R) (S) Uegentlige kryds Niveaufrie skæringer Overkørsler
Krydsvarianter Sekundærhelle kantstensbegrænsede synliggør kryds for alle trafikanter dæmper hastigheden for svingende giver fodgængere støttepunkt placerer indsvingende trafikanter giver mulighed for placering af tavler kantstensbegrænsning kan påkøres kan ved ombygning af uhelds-belastede firvejskryds forskyde sekundærtrafikvejens tilfarter lidt i forhold til overforliggende frafarter T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Primær kanalisering spærreflade, kanstensbegrænsede heller eller rabatareal uden kantsten forebygger bagendekollisioner forbedre krydsets synlighed adskiller modkørende trafikstrømme definerer konfliktområder begrænser overhaling dæmper hastigheden skaber beskyttet venteareal for venstresvingende kan give lette trafikanter støttepunkt øger arealbehovet T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Ekstra bredt midterareal 5-6 m bredt for at give plads til personbil bredere hvis behov for en lastbil i midterarealet muliggør krydsning i to etaper øget kapacitet for venstreindsving øget samlet bredde og arealbehov øgede krav til sekundærtrafikanter sikkerhedsmæssigt problematisk bør ikke kombineres med to gennemgående spor pr. retning på primærvej T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Ekstra gennemfartsspor antal ligeudspor skal være ens i tilfart og overforliggende frafart øger kapacitet og fremkommelighed kan være sikkerhedsmæssigt fordelagtigt på 4-sporede veje øger krydsstørrelsen og arealbehovet giver trafikanterne flere strømme at forholde sig til venstresving over ekstra gennemfartsspor bør forbydes eller reguleres separat ved bundet venstresving T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Højresvingsspor kilestrækning, decelerations-strækning, køstrækning beskytter højresvingende mod påkørsel bagfra øger fremkommelighed for ligeudkørende bedrer mulighed for at se cyklister øger krydsstørrelse giver flere strømme at forholde sig til kan spærre sekundærvejens oversigt kan dæmpe hastighedsnedsættelse hos ligeudkørende primærtrafik T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Højreindsvingsspor (fletning) kun på primærvejen kun når der ikke er cykel- eller knallerttrafik på priværvejen kombineres med en trekanthelle afvikling af store højresvingsstrømme især hvor der efter højresvinget er stærk stigning strider mod forudsætning om ubetinget vigepligt øger krydskompleksitet forringet sikkerhed for lette trafikanter øget risiko for bagendekollision T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Shuntspor (fletning) kun når der ikke er cykel- eller knallerttrafik på den vej, der svinges ind på afvikling af store højresvingsstrømme især hvor der efter højresvinget er stærk stigning strider mod forudsætning om ubetinget vigepligt øger krydskompleksitet forringet sikkerhed for lette trafikanter øget risiko for bagendekollision T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Passagelomme ikke i venstreforsatte kryds bør være kort det bidrager til hastighedsnedsættelse forebygger bagendekollisioner øget tryghed for venstresvingende kortere indsvingningslængde og mindre arealbehov end primærkalalisering øget fremkommelighed for ligeudkørende kan være vanskeligt at gennemskue cyklister rette placering er ikke klar T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Flettestrækning altid kilestrækning ved forbindelses- og tilslutningsstrækninger ellers eventuelt parallelsporstrækning store ind- og udsvingende strømme kun beskeden hastighedsreduktion lav uheldsrisiko store arealkrævende køretøjer uegnet med cykeltrafik på kørebanen kan skabe utryghed om placering kræver orientering i flere retninger - risiko for kollisioner arealkrævende T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Cykelsti eller -bane cykelsti langs vej skal føres gennem krydsområdet - tæt på kørebanen, min. 30 m før - afkortet og ledt ind i højresvingsspor - afbøjes og forsættes min. 15 m væk fra primærvej beskyttet areal, hvor cyklister kan bedømme krydsningsmulighed sammenhæng i cykelarealerne kan give cyklister prioritet i S-kryds giver relativt mange uheld ved passage af sideveje kan give omvejskørsel for cyklister T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Svingforbud mindske risiko for visse uheldstyper tavler eller fysiske foranstaltninger (fx ubrudt midterrabat) modvirker bagendekollisioner øger ligeud-fremkommelighed modvirker vigepligtsulykker medfører omvejskørsel kan give uhensigtsmæssig vending T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Hastighedsbegrænsning ved nyanlæg bør krydstype vælges og udformes, så det ikke er nødigt at indføre lokal hastighedsbegrænsning ved S-kryds bør hastigheden højst være 60 km/h sikkerhedsfremmende foranstaltning ved eksisterende kryds giver trafikanterne større mulighed for at se hinanden forringer primærtrafikanternes fremkommelighed (en smule) T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Krydsvarianter Stop oversigt langs primærvej mindre end stopsigt og tilladt hastighed overskredet af mindst 10 % vigepligt pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de forangående kryds sekundærvejen fremstår geometrisk som den mest betydende vej reducerer i firvejskryds risikoen for personskadeuheld med 35 % reducerer i T-kryds risikoen for personskadeuheld med 20 % forsinker sekundærtrafikken nogle sekunder T F R S Sekundærhelle + + + + Primær kanalisering + + + Ekstra bredt midterareal + + Ekstra gennemfartsspor + Højresvingsspor + + + Højreindsvingsspor (+) (+) Shuntspor (+) (+) (+) (+) Passagelomme (+) (+) Flettestrækning + + + + Cykelsti eller bane + + + + Svingforbud mv. + + + Hastighedsbegrænsning + + + + Stop + +
Valg af krydstype trafikantforventninger vejtypekatalog motorvej, 4-sporet vej, 2+1-vej, hastighed trafikantgrupper navnlig cykeltrafik landskab for terrænindpasning tracering og tilpasning til planlagt udvikling trafikintensitet og kapacitet trafiksikkerhed Højreforsat kryds på kritisk overgangsstrækning af 2+1-vej
Valg af krydstype T-kryds Forsat kryds Signal kryds Hastighed Rundkørsel Flettestræk 2-planskryds 30 + + + + + (+) 40 + + + + + (+) 50 + + + + + (+) 60 + + + + + + 70 + + + +* + + 80 + + + +* + + 90 + Altid 100 + Altid 110 + Altid * med lokal hastighedsbegrænsning på primærvej
Valg af krydstype Kapacitetsvurdering, T-kryds Spidstimen vurderes. Indkørende primærvejstrafik er 300 pe. Venstreindsvingende trafik fra sekundærvejen er 200 pe. Er den højreindsvingende trafik fra primærvejen < 260 pe, er det ikke nødigt at regne kapacitet. Er den venstreindsvingende trafik fra sekundærvejen 300 pe, bør der altid regnes kapacitet. Eksempel fra kapacitetsvejreglen, kap. 4.1
Oversigt i vejkryds Stoppositionen bestemmes af vige- eller stopliniens placering. Der skal altid være oversigt fra stopposition på sekundærvej i et prioriteret kryds. Ved enkeltrettet cykelsti på primærvejen skal der fra stopposition være oversigt til venstre til både kørebane og cykelsti. Ved dobbeltrettet cykelsti langs primærvejen skal der fra stopposition være oversigt til denne både mod venstre og mod højre. Begrænsningslinje Begrænsningslinje
Oversigt i vejkryds Ønsket hastighed V ø (km/h) 30 40 50 60 70 80 Oversigtslængde* l p (m) 115 140 165 195 225 250 * Vandret primærvej; sikkerhedstillæg er indregnet l s : 3,0 m l pc : 55 m ved cykelsti med knallertkørsel l pc : 43 m ved cykelsti med cykelkørsel
Oversigt i vejkryds Trafikanter på sekundærvejen i et prioriteret kryds skal have stopsigt til vigepligtsafmærkningen de skal kunne se kørebanen foran sig i en afstand svarende til standselængden. I modsat fald skal der forvarsles Ønsket hastighed Vø (km/h) 30 40 50 60 70 80 Stopsigtelængde* (m) 55 75 95 120 150 185 * Vandret sekundærvej, sikkerhedstillæg indregnet
Vejafmærkning Bekendtgørelse Færdselstavler Vejvisning Kørebaneafmærkning Vejarbejdsafmærkning Variable tavler Signaler Banespor-signaler
Kørebaneafmærkning Stopsigt fastsættes af udtrykket: S = v 2 /(2 g (µ res + s)) + v t reak Dobbelt stopsigt er det dobbelte af den beregnede værdi af S. Spærrelinje, der anvendes som midtlinje ved bakke eller vejkurve, hvor oversigten er begrænset (mindre end dobbelt stopsigt ved tilladt hastighed), skal have en længde af mindst 50 m. Hvis oversigten er begrænset på en strækning af 20 m eller derunder, kan spærelinjen udelades. Hastighed µ res Krævet oversigt 30 km/h 0,40 40 km/h 0,39 80 m 50 km/h 0,37 110 m 60 km/h 0,36 150 m 70 km/h 0,35 190 m 80 km/h 0,34 240 m 90 km/h 0,33 290 m s = 0, svarende til vandret vej t reak = 2 sekunder
Kørebaneafmærkning
Vejvisning Vejvisningen skal være kontinuert. Vejvisningen skal være entydig. Mængden af informationer bør ikke overstige 4 vejvisningsmål Dansk Vejtavleskrift skal anvendes. Retroreflekterende overflader skal følge vejreglerne. Fjernmål Nærmål Lokalmål
Vejvisning Gammel vejvisning Saneret vejvisning
Vejvisning
Afmærkning Bekendtgørelse Færdselstavler Vejvisning Kørebaneafmærkning Vejarbejdsafmærkning Variable tavler Signaler Banespor-signaler
Vejudstyr Autoværn Afmærkningsmateriel Beplantning Belysning Sideanlæg Støjskærme
Autoværn Ved nyanlæg i åbent land skal autoværn opsættes, såfremt tilstrækkelig sikkerhedszone ikke kan etableres. For eksisterende veje i åbent land skal autoværn opsættes, såfremt nyt påkørselsfarligt vejudstyr opsættes indenfor sikkerhedszonen. For eksisterende veje i åbent land bør autoværn opsættes, såfremt tilstrækkelig sikkerhedszone ikke kan etableres. Såfremt permanente vandarealer er beliggende indenfor sikkerhedszonen skal der opsættes autoværn ved nyanlæg. Hvor der er lodrette spring (nedad) større end 1,0 m, skal der opsættes autoværn ved nyanlæg, såfremt det lodrette spring er placeret inden for sikkerhedszonen. For veje med midterrabat med ønsket hastighed > 80 km/h opsættes autoværn ved nyanlæg, såfremt der inden for sikkerhedszonen findes modsat rettet trafik. Såfremt rastepladser, trafikpladser, legepladser og nødtelefoner er beliggende inden for sikkerhedszonen, opsættes autoværn ved nyanlæg.
Autoværn Valg af styrke klasse Arbejdsbredde: Stive: W1 Halvstive: W2 W3 Fleksible: W4 W8
Autoværn M = (f c) tg α (m) f = min(b,d) α = 8º apple tg α = 0,14 b: bredden af sikkerhedszonen c: afstand fra kørebanekant til forkant af autoværn d: afstand fra kørebanekant til bagside af fast genstand
Autoværn
Autoværn Sikkerhedszonen fastlægges og indtegnes Behov for beskyttelse fastlægges afklaring af fareelementer indenfor sikkerhedszonen Alternativer undersøges for at fjerne eller reducere beskyttelsesbehov
Afmærkningsmateriel Brudled Type 1 Brudled Type 2
Beplantning