Sønderborg Kommune. Virkemiddelkatalog. april Opslagværk tillæg til trafiksikkerhedsplanen

Transkript

1

2 Sønderborg Kommune Virkemiddelkatalog Opslagværk tillæg til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 OVERSIGT OVER FYSISKE VIRKEMIDLER 8 3 FYSISKE VIRKEMIDLER Visuelle virkemidler Belægning Beplantning Belysning Vejudstyr og facader Skiltning Lokal hastighedsbegrænsning Variable tavler Byzonetavler Advarselstavler Vigepligtstavler Kant- og baggrundsafmærkning Vejvisning Hastighedsdæmpende foranstaltninger Forvarslinger Indsnævringer Bump Hævede (kryds-)flader Heller og forsætninger (chikaner) Kryds-, stræknings- og kurveombygning Signalkryds Rundkørsler Kanalisering af prioriterede kryds Vejlukninger / ensretninger Strækningsombygning Kurver Afmærkning Længdeafmærkning Tværafmærkning Tekst og symboler Flader Virkemidler for lette trafikanter Cykelsti Cykelbane/cykelstrimmel Krydsning/sammenfletning mellem sti og vej Fortov Drift og vedligeholdelse Rabatopfyldning Afmærkning Generel vedligeholdelse af vejareal, vejudstyr og udenomsarealer Øvrige virkemidler Byporte 47 Sønderborg Kommune

4 3.8.2 Shared Spaces 48 4 OMRÅDESPECIFIKKE VIRKEMIDLER Hastighedszoner Opholds- og legeområder Pladser og torve 52 5 ANDRE VIRKEMIDLER Kampagner Undervisning / skolepolitikker Information Kontrol 54 6 UDVALGTE EKSEMPLER Virkemidler på strækninger i åbent land Smalle veje Virkemidler på strækninger i bymæssig bebyggelse Byporte Trafiksikkerhed ved busstoppesteder Trafiksikkerhed for cyklister under trange vejforhold Virkemidler i kryds i bymæssig bebyggelse Overkørsler i små prioriterede kryds Støttehelle for lette trafikanter Virkemidler i kurver i åbent land 61 7 RELEVANTE LINKS 65 4 Sønderborg Kommune 2009

5 1 INDLEDNING Sønderborg Kommune har besluttet at udarbejde et virkemiddelkatalog som tillæg til trafiksikkerhedsplanen. Virkemiddelkataloget indeholder en oversigt over hvilke generelle fysiske virkemidler kommunen kan arbejde med til løsning af forskellige trafiksikkerhedsproblemer. Derudover omfatter kataloget et forslag til hvilke andre tiltag, der kan iværksættes som en del af kommunens trafiksikkerhedsarbejde fx kampagner. Kataloget kan anvendes som inspiration til løsning af forskellige trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger. Ønskes et bestemt virkemiddel etableret i kommunen skal regler for virkemidlets brug og etablering undersøges nærmere ved at bruge henvisningerne til bekendtgørelser og vejregler, der står listet i de grå kasser med overskriften Yderligere oplysninger. Virkemiddelkataloget tager udgangspunkt i at kategorisere de fysiske virkemidler efter følgende: Virkemidler i åbent land og virkemidler i bymæssig bebyggelse Virkemidler efter vejkategori Opdeles på trafikvej/gennemfartsvej*, fordelingsvej, lokalvej samt sti Virkemidler efter vejudformning Opdeles på strækning, kryds og kurve * I kataloget bruges generelt betegnelsen trafikveje for overordnede veje både i bymæssig bebyggelse og i åbent land. Kataloget beskriver indledningsvist ved hvert virkemiddel, der ikke er alment gældende, anvendelsen af virkemidlet. Dette gøres dels ud fra kategoriseringen, dels ud fra virkemidlets fordele og ulemper. Til beskrivelse af virkemidlets brug anvendes følgende figur med afkrydsning i de felter, hvor virkemidlet primært kan anvendes. Der er lavet en lille figur som anvendes i de pågældende afsnit. Sønderborg Kommune

6 Figur 1 Kategorisering af virkemidlets anvendelse. Den lille figur anvendes i de pågældende afsnit. For hvert af virkemidlerne er der udarbejdet et groft anlægsskøn, baseret på generelle erfaringer med prisniveauet for den enkelte type forslag. I anlægsskønnet er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. Anlægsskønnene må kun betragtes som vejledende, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering på de enkelte forslag. Desuden er anlægsprisen stærkt afhængig af bl.a. geotekniske forhold, materialevalg, om der benyttes egen entreprenørafdeling eller eksterne entreprenører osv. Alle priser er ekskl. moms, med udgangspunkt i prisniveau år Kataloget omfatter følgende virkemidler: Fysiske virkemidler Visuelle virkemidler Skiltning Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kryds-, stræknings- og kurveombygning Afmærkning Virkemidler for lette trafikanter Drift og vedligeholdelse Øvrige virkemidler Områdespecifikke virkemidler Hastighedszoner Opholds- og legeområder Pladser og torve Holdnings- og adfærdsbaserede virkemidler Kampagner Undervisning / skolepolitikker Information Kontrol 6 Sønderborg Kommune 2009

7 Indledningsvist tager kataloget udgangspunkt i en tabeloversigt med trafikale problemstillinger og de virkemidler, der kan anvendes til løsning af problemstillingen. I den viste tabel er der henvist til afsnittet med den overordnede præsentation af virkemidlet. Til sidst i kataloget er listet relevante links, hvor der kan findes yderligere informationer om trafiksikkerhed og trafiksikre løsninger samt bl.a. effekter af forskellige trafiksikkerhedsløsninger. Sønderborg Kommune

8 2 OVERSIGT OVER FYSISKE VIRKEMIDLER Følgende oversigt kan anvendes som opslagsværk for en given trafiksikkerhedsmæssig problemstilling. I kolonnen Virkemiddel er henvist til den overordnede præstation af virkemidlet i kataloget. En stjerne(*)-markering henviser til, at der er præsenteret et udvalgt eksempel i afsnit 6. I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land Høj hastighed Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Bump (Afsnit 3.3.3) Hævet (kryds- ) flade (Afsnit 3.3.4) Forsætning af kørebane (Afsnit 3.3.5) Indsnævring af kørebane (Afsnit 3.3.2) Forbedret sidehældning (Afsnit 3.4.6) Signalkryds (Afsnit 3.4.1) Rundkørsel (Afsnit 3.4.2) Byporte (Afsnit 3.8.1) Placering af Byzonetavler (Afsnit 3.2.3) Fartviser (stationær/mobil) IXC IXC IXC IXC IXC IXC I I I IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX C C* C C* C C* X X X X X X X X I* I* I* I I I IX (X) IX (X) IX 8 Sønderborg Kommune 2009

9 I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land (Afsnit 3.2.2) Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Skiltning (Btavler) (Afsnit 3.2.5) Generel vedligeholdelse (Afsnit 3.7) Dårlige oversigtsforhold Vejafmærkning (spærrelinier) (Afsnit 3.5) IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC X X X IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IC IC IC IC IC IC Farligt kryds Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Skiltning (Btavler) (Afsnit 3.2.5) Tværafmærkning (Afsnit 3.5.2) Signalanlæg (Afsnit 3.4.1) Rundkørsel (Afsnit 3.4.2) Kanalisering (Afsnit 3.4.3) X X X X X X X X X X X X X X X X X X X IX X IX X (IX) (X) I X X X X (X) (X) X X X X (X) (X) Vejlukning (Afsnit 3.4.4) IX (IX) Tekst og symboler på kø- X X X X X X Sønderborg Kommune

10 I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land rebanen (A11) (Afsnit 3.5.3) Beplantning (Afsnit 3.1.2) Generel vedligeholdelse (Afsnit 3.7) X X X X X X X X X X X X X X X X Meget gennemfartstrafik Skiltning (vejvisning) (Afsnit 3.2.7) Skiltning (Ctavler) Bump (Afsnit 3.3.3) Hævet (kryds- ) flade (Afsnit 3.3.4) Forsætning af kørebane (Afsnit 3.3.5) X X X X X X X X X X X X (I) (I) I I (X) (X) X X I I I I Indsnævring af kørebane (Afsnit 3.3.2) I I Ensretning (Afsnit 3.4.4) (I) (I) I (I) Vejlukning (Afsnit 3.4.4) I I Skolevej Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) I I I I I I Skiltning (Variable tavler) (Afsnit 3.2.2) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) I I I I Cykelsti IC IC IC IC IC IC IC IC 10 Sønderborg Kommune 2009

11 I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land (Afsnit 3.6.1) Cykelbane/- strimmel (Afsnit 3.6.2) Fortov (Afsnit 3.6.4) Tekst og symboler på kørebanen (A22) (Afsnit 3.5.3) Hastighedsbegrænsende foranstaltninger (Afsnit 3.3) IC IC IC* IC IC* IC IXC IXC IXC IXC IXC (IXC) IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX Smalle veje Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Længdeafmærkning (Afsnit 3.5.1) Strækningsombygning (Afsnit 3.4.5) Tekst og symboler på kørebanen (A43) (Afsnit 3.5.3) Generel vedligeholdelse (rabatopfyldning) (Afsnit 3.7.1) I I I I I I I I I* I I* I I I I I I I I I IX IX IX IX Tung trafik Skiltning (vejvisning) (Afsnit 3.2.7) X X X X X X Sønderborg Kommune

12 I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land IX IX IX IX IX IX Skiltning (Ctavler) Fartdæmpning (Afsnit 3.3) I(X) I(X) Mange lette trafikanter Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Cykelsti (Afsnit 3.6.1) Cykelbane/- strimmel (Afsnit 3.6.2) Fortov (Afsnit 3.6.4) Fartdæmpere (Afsnit 3.3) Belysning (Afsnit 3.1.3) I I I I I I IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX* IX IX* IX IX (IX) IX (IX) IX* (IX) IX* (IX) IXC X IXC X IXC X IXC (IXC) 12 Sønderborg Kommune 2009

13 3 FYSISKE VIRKEMIDLER Yderligere oplysninger Vejregel 2. Trafikarealer, by - hæfte 10. De fysiske virkemidler for bedre trafiksikkerhed skal virke naturlige for lokaliteten (åbent land/bymæssig bebyggelse) og vejklassen. Dvs. at der i forbindelse med trafikveje/gennemfartsveje skal tilgodeses ønsket om en god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for bilisterne. For fordelingsvejene skal der sikres en rimelig fremkommelighed og rimelig tilgængelighed samtidig med, at det foregår så sikkert som muligt for alle trafikanttyper. For lokalveje tilgodeses sikkerheden for alle men især de lette trafikanter. De fysiske virkemidler omfatter også stinettet og stinettets krydsning med vejnettet. På stinettet færdes de lette trafikanter og af trafiksikkerhedshensyn skal der ved stinettets krydsning/sammenfletning med vejnettet tages særlige hensyn til de lette trafikanter. De fysiske virkemidler til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden spænder fra at være rent visuelle, at give trafikanterne en øget tryghed ved at færdes i trafikken til at give fx bilister et fysisk gene eller risiko ved fx at køre for stærkt. 3.1 Visuelle virkemidler Visuelle virkemidler kan være meget effektive og billige at etablere, hvorfor de altid bør foretrækkes, hvis den ønskede effekt kan forudses. Ofte er dette dog svært, da visuelle virkemidler appellerer til trafikanternes generelle adfærd i trafikken. Visuelle virkemidler omfatter design og dimensioner af gaderum/trafikanlæg, der passer til hvilken trafik, der skal færdes på lokaliteten og som kan understøtte det visuelle indtryk af et trafikanlæg. De visuelle virkemidler kan omfatte følgende: Belægning Beplantning Belysning Vejudstyr og facader Det gives ikke en skønnet pris på visuelle virkemidler. Sønderborg Kommune

14 3.1.1 Belægning Afvigende belægning (mønstre, ru, visuelt regulerende el. lign) på kørebane, cykelsti og fortov primært i bymæssig bebyggelse og omkring centerfunktioner, hvor der fx er mange lette trafikanter. Synliggørelse af en fartdæmper for den kørende trafik. Indretning af gaderummet til de forskellige trafikantarter Effekten af differentieret brug af belægning er meget lig de effekter, der behandles i afsnit Shared Spaces. Det opfordres til at nedsætte hastigheden. Det undgås helt eller delvis at bruge afmærkning og skiltning, hvorved gaderummet kan gøres æstetisk flottere Signalgivningen kan begrænses (det er dog vigtigt af fartdæmpere forvarsles). Trafikantarter blandes og effekten er op til trafikanternes adfærd i trafikken. På nogle trafikanter kan vejarealet forekomme utrygt Beplantning Beplantning i kurve, der understøtter forløb Tiltagende tæthed i beplantning, der understøtter byzonen. Visuel indsnævring af gaderummets og vejarealets dimensioner, hvilket ofte vil medvirke til øget agtpågivenhed og lavere hastighed. Æstetisk forbedring af gademiljø fx i forbindelse med parkering langs vejen. Synliggørelse af et kryds i åbent land ved forskellige beplantningsmetoder. Optisk ledning med langsgående beplantning for at give et vejforløb en ønsket optisk ledning fx over en bakketop eller i en kurve. Beplantning kan anvendes overalt, hvor forholdene taler for det. Visuel forbedring af gademiljø omkring parkerede biler. Synliggørelse af kryds og vejforløb Hastighedssænkende 14 Sønderborg Kommune 2009

15 Kræver vedligeholdelse for at bibeholde ønsket effekt og undgå afledt negativ effekt såsom at medvirke til dårlige oversigtsforhold i kryds, skjule/hindre udsyn for krydsende lette trafikanter eller skjule lette trafikanter i mørke/tusmørke. Træer er faste genstande, hvorfor træer skal placeres udenfor sikkerhedszonen som er afhængig af vejens hastighedsklasse eller adskilles fra kørebanekanten med autoværn Belysning Almindelig gadebelysning I forbindelse med vejanlæg fx rundkørsler I forbindelse med krydsningspunkter for lette trafikanter fx fodgængerfelter, hvor bilisternes opmærksomhed skal rettes mod vejudformningen og/eller krydsende trafikanter. Undersøgelser viser, at belysning som gadebelysning medfører en reduktion af antallet af fodgængerulykker i mørke især i områder, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/t, men også belysning af fodgængerfelter giver en reduktion i antallet af fodgængerulykker. Belysning har desuden en tryghedsskabende effekt på lette trafikanter på stier, i stitunneler og hvor kørebanen skal krydses. Belysning af fodgængerfelter kan medvirke til, at fodgængere oftere krydser vejen i fodgængerfeltet frem for nært ved. Yderligere oplysninger Trafiksikkerhetshåndboken (TØI). Ulykkesreduktion ved anlæggelse af gadebelysning Ulykkesreduktion ved belysning af fodgængerfelter. Lette trafikanter bliver mere synlige i mørke De lette trafikanter føler sig mere trygge ved at krydse veje, hvor stedet er belyst og færdes på sti og i stitunneler. Større driftsomkostninger. Sønderborg Kommune

16 3.1.4 Vejudstyr og facader Overdrevet brug af vejudstyr som fx færdselstavler kan virke distraherende for bilisterne og medvirke til manglende eller forkert opmærksomhed i trafikken. Ligeledes kan spraglede facader være en årsag til manglende koncentration i trafikken. Omvendt kan smuk og harmonisk vejudstyr og rolige facader gøre det naturligt at bevæge sig langsomt. Primært tænkt anvendt i bymæssig bebyggelse og i eller nær de større byers centrum. Undgå generelt overdrevet brug af fx færdselstavler og vejvisningstavler. Se mere om skiltning i afsnit 3.2. Smukke og harmoniske gaderum. Eventuel nedsat hastighed. Moderat brug af skilte kan give bedre trafiksikker effekt og forenkle signalgivningen. Spraglede facader og iøjefaldende skiltning udenfor vejarealet er ofte private initiativer (kan forsøges reguleret igennem fx lokalplaner el. lign.) 3.2 Skiltning Fysiske virkemidler i form af skiltning kan medvirke til at give trafikanter en forvarsling om, at der sker noget forude, som trafikanten skal være særligt opmærksom på. Desuden kan skiltning medvirke til at bilister ikke foretager utilsigtede og pludselige manøvrer, der kan være til fare for andre trafikanter. Dog kan skiltning også overdrives og få en uønsket effekt. Dette er bl.a. omfanget af vejvisning men også som generel visuel forvirring i gadebilledet som behandlet i afsnit Skiltning som virkemiddel kan omfatte følgende: Kombineret skilt Sortplet-skiltning Lokal hastighedsbegrænsning Variable tavler Byzonetavler Advarselstavler Kant- og baggrundsafmærkning Vejvisning Skiltning kan også omfatte fx kombinerede skilte, hvor der gøres opmærksom på et uheldsproblem fx et farligt kryds. 16 Sønderborg Kommune 2009

17 Udenlandske erfaringer viser, at en sortpletskiltning har en positiv sikkerhedsmæssig effekt. Anvendelse af skilte, der ikke fremgår af afmærkningsbekendtgørelsen, skal godkendes af Trafikministeriet. Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering Færdselstavler / Vejvisning / Variable tavler Lokal hastighedsbegrænsning Den lokale hastighedsbegrænsning skiltes med tavle C55 og anvendes generelt overalt, hvor der ønskes en lavere hastighed end den generelle hastighedsgrænse eller på større veje på byernes trafikvejnet, hvor områdets karakter og hensynet til lette trafikanter ikke taler imod, at der ønskes en højere hastighed end byzonen tillader. Forbudstavle C55 Yderligere oplysninger om brug af den lokale hastighedsbegrænsning kan findes i hastighedsplanen. Yderligere oplysninger Cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger ( Variable tavler Kræver at informationen ikke kan formidles ved brug af faste tavler og at trafiksikkerheden ikke reduceres i forhold til anvendelse af faste tavler. Mulighed for at påvirke trafikanternes adfærd afhængig af vejog trafiksituation. Mobile eller stationære fartvisere anvendes primært i forbindelse med indkørsler fra åbent land til bymæssig bebyggelse, hvor der er et konkret problem med for høj hastighed. Stationære fartvisere kan i særligt uheldsbelastede kryds anvendes i åbent land og kun hvis der er lokal hastighedsbegrænsning. Digital P-vejvisning anvendes i større byer, hvor den parkeringssøgende trafik er et problem for trafikafviklingen omkring centrum. Variable tavler kan bl.a. anvendes som: Fartvisere (mobile/stationære) Advarselstavler (bl.a. i forbindelse med skoleveje) Lokal hastighedsbegrænsning (bl.a. i forbindelse med skoleveje) Sønderborg Kommune

18 P-vejvisning Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering - Variable tavler. Cirkulæreskrivelse af 22. februar 2000 om anvendelse af elektronisk fartviser. Rammer for anvendelse af variable tavler: Bekendtgørelse om vejafmærkning, 2 og 21. Vejdirektoratet eller Transport- og Energiministeriet skal i hvert tilfælde godkende variable vejtavler inden de tages i brug jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 59 og 63. Erfaringer med digitale fartvisere har påvist et fald i hastigheden primært for de bilister, der kører hurtigst. P-vejvisning mindsker den parkeringssøgende trafik ved gennem information at lede bilisterne til et parkeringsområde med frie pladser. Kræver mere tilsyn og vedligehold end faste tavler. Skønnet pris Variabel tavle ved skole. NB. 30 km/t kræver tilladelse fra Justitsministeriet. Fartviser: ca kr Byzonetavler Byzonetavle E55 Markering af overgangen til tættere bebygget området. Opsættes, hvor sammenhængende bebyggelse langs vejen giver trafikanterne indtryk af at færdes i et byområde. Opsætning eller flytning af byzonetavlen skal afgøres af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen. Hvis der er tale om en lille samling huse kan vejbestyrelsen selv beslutte at opsætte en blå stednavnetavle. Byzonetavlen har ringe trafiksikkerhedsmæssig effekt i sig selv, men kan kombineres med visuelle virkemidler såsom beplantning (se nærmere under byporte afsnit 3.8.1) og/eller deciderede fartdæmpere såsom bump eller hævet flade, hvorved der kan opnås en hastighedsdæmpende effekt (se afsnit 3.3). Markering af byzone med mindre hastighedsdæmpende effekt. 18 Sønderborg Kommune 2009

19 Lille hastighedsdæmpende effekt. Skønnet pris Byzonetavle (per skilt): ca kr Advarselstavler Anvendes som forvarsling og giver trafikanter en oplysning om en fare forude, der ikke kan erkendes på rimelig afstand. De enkelte advarselstavler anvendes efter behov, men der bør være rimelighed i signalgivningen til trafikanterne, således at advarselstavler ikke overses. Opsætning af advarselstavler bør nøje overvejes mht. hvilken fare der bør forvarsles og hvorvidt en advarsel på en lokalitet medfører, at der også skal opsættes samme advarselstavler lignende steder på andre lokaliteter. I Sønderbrog Kommune kan det være relevant at anvende tavlerne A11, A41 og A43 som virkemiddel mod de mange uheld i kryds og kurver, samt den generelle utryghed på de mange smalle veje. Advarselstavler kan anvendes alene men det anbefales at suppleres advarselstavlerne med øvrige virkemidler, der virker mere effektivt på de enkelte lokaliteter (se afsnit 6 Udvalgte eksempler). Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Færdselstavler - hæfte 1. Billig og nem at etablere. Bør suppleres med andet virkemiddel for at få god effekt. Skønnet pris Advarselstavle (per skilt): ca kr. Sønderborg Kommune

20 3.2.5 Vigepligtstavler Vigepligtstavle B13 Stop Gode erfaringer med at anvende vigepligttavlen B13 i tilfælde, hvor kørende med ubetinget vigepligt skal stoppe før fremkørsel i et uheldsplaget kryds, og hvor dårlige oversigtsforhold fra primærvejen, høj hastighed og/eller geometriske forhold, der giver et indtryk af den mindre betydende vej som gennemkørende, gør at vigepligtsforholdene i krydset ikke respekteres eller erkendes. Stop -tavlen suppleres med tværafmærkning S13 Stoplinie (se afsnit 3.5.2). Afgørelse om opsætning af B13 træffes af politiet i samarbejde med vejbestyrelsen. Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Færdselstavler - hæfte 2. Stop -tavlen forøger trafikanternes mulighed for at se/erkende et kryds. Overdrevet brug af stop -tavlen kan mindske effekten. Skønnet pris Vigepligtstavle B13 (per skilt): ca kr. Samlet for kryds ca kr Kant- og baggrundsafmærkning N41 Kantpæle O41 Retningspile Primært i kurver i åbent land, hvor kørebanekantens forløb eller bratte ændringer i kørebanens forløb skal fremhæves. Fremhævelse af kørebanekanten med kantpæle (N41) sker generelt med 100 meters mellemrum, men skal sættes ned til en mindre afstand i kurver med radius < 2000 meter. Kantpælene anvendes endvidere til markering af vejtilslutninger, til- og frakørsler, parkeringspladser, vigepladser, holdepladser og tværsnitsændringer på vejene. Baggrundsafmærkning O41-42 Retningspile anvendes primært i åbent land i skarpe kurver, hvor kantpæle ikke er tilstrækkelige til at fremhæve kurvens forløb (se afsnit 6 Udvalgte eksempler) 20 Sønderborg Kommune 2009

21 Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Færdselstavler - hæfte 7. Anvendelse af reflekser er effektivt som virkemiddel på strækninger, i kryds og i kurve i åbent land til fremhævelse af vejforløb og ændringer i vejforløbet i mørke. Kantpæle bør jævnligt vedligeholdes pga. påkørsel samt afvaskes, så ønsket effekt opretholdes. Skønnet pris Kantpæl (per stk.): 500 kr. Retningspil (dobbelt / per stk.): kr Vejvisning Vigtig bestanddel af vejudstyret, der bidrager til at trafikanterne kan finde vej og undgår utilsigtede og pludselige manøvre, der kan være årsag til trafikuheld og utryghed. Kan lede enkelte/udvalgte trafikantgrupper ad den mest hensigtsmæssige vej til deres mål fx uden omvejskørsel eller gennemfartskørsel. Det kan hindre tung trafik gennem boligområde o. lign. Anvendes overalt, hvor der er et behov. Vejvisning kan dog overdrives eller misvedligeholdes, så en modsat effekt opnås. Fx viser erfaringer at bilister har svært ved at overskue mere en fire vejvisningsoplysninger på samme tid. Forkert placeret vejvisning skjules af andre trafikanter eller misforstås, så bilister foretager fejlkørsler eller pludselige manøvre. Ved større kryds er det vigtigt at forvarsle vigtige mål ad sidevejen, så bilister har mulighed for eventuelt at vise af og placere sig korrekt i tide. Sønderborg Kommune

22 Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering - Vejvisning Enkel foranstaltning til bedre trafikafvikling, der kan planlægges. Vejvisningen kan forenkles og dermed også gavne oversigtsarealer og vejæstetikken samt kommunens driftsbudget. Omfattende regler og vejvisningen bør ses i én sammenhæng, der bør give anledning til en samlet plan for vejvisningen. Skønnet pris Vejvisningsplan (overslag): ca kr. Vejvisningstavle (pilvejviser / per styk): ca kr. Vejvisningstavle (orienteringstavle / per stk.): ca kr. 3.3 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpning af den kørende trafik kan foruden skiltning med en lokal hastighedsbegrænsning (C55) eller skiltning med hastighedszoner (E68.4) ske ved hjælp af en kombination af visuelle virkemidler som kørearealets dimensioner og forløb samt belægning, beplantning og belysning som beskrevet i afsnit 3.1. Hvis der er behov for yderligere hastighedsbegrænsende foranstaltninger kan der etableres egentlige fartdæmpere. Hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af fartdæmpere omfatter følgende virkemidler: Forvarslinger Indsnævringer Heller og forsætninger (chikaner) Bump Hævet (kryds-)flade Inden etablering af fartdæmpere bør der foretages nogle planlægningsmæssige forudsætninger samt udarbejdes en strækningsskitse. Desuden skal der foretages nogle valg omkring placering, markering og udformning af fartdæmperne. 22 Sønderborg Kommune 2009

23 Det er meget vigtigt at afmærke hastighedsdæmpende foranstaltninger, så foranstaltningen er synlig for trafikanterne både i form af forvarsling og i forbindelse med selve foranstaltningen. Især er afmærkning af en hastighedsdæmpende foranstaltninger i forbindelse med overgangen fra åbent land til bymæssig bebyggelse vigtig for trafiksikkerheden. En afmærkning af foranstaltningen kan foruden skiltning gøres med fx beplantning, belægningsskift og belysning. Der findes i alt 14 typer af fartdæmpere. I kataloget beskrives et udvalg af disse. I afsnit 6 Udvalgte eksempler gives der anbefalinger for enkelte effektive fartdæmpere. Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om hastighedsdæmpende vejbump (BEK nr. 825) Vejregel 2. Byernes trafikarealer - hæfte 7 - Fartdæmpere Forvarslinger Generelt før fartdæmpere, således at fartdæmperen ikke overses af bilisten. Inden andre farer, hvor bilisten bør være opmærksom på fx vejens forløb. Under forvarsling hører også advarselstavler (se afsnit 3.2.4). Forvarslingen i forbindelse med fartdæmpere kan i sig selv virke hastighedsdæmpende, men det er primært en afledt effekt af fartdæmperen foruden. Forvarsling før en fartdæmper anvendes primært i bymæssig bebyggelse på veje af lavere klasse, men kan også anvendes i åbent land på veje af lavere klasse, hvor der kan etableres fartdæmpere. En forvarsling kan være skiltning, beplantning, belysning eller rumlestriber. Rumlestriber bør dog ikke anvendes tæt på boligbebyggelse, da de kan give anledning til væsentlige støjgener (se mere i afsnit 3.5.2). Kan give bilisten en orientering om vejens forløb forude og dermed bidrage til, at bilisten sætter hastigheden ned. Rumlestriber som forvarsling kan medfører gener i form af pulserende støj for nærliggende beboelse. Rumlestriber skal jævnligt vedligeholdes pga. slid. Et skilt har ikke i sig selv stor hastighedsdæmpende effekt. Sønderborg Kommune

24 Skønnet pris Forvarslingstavler (E16.3 / E16.4 / per stk.): ca kr. Rumlestriber (S18 / forvarsling): ca kr Indsnævringer I bymæssig bebyggelse på alle vejklasser, men forudsætter at der er modkørende trafik for at have en effekt. Indsnævring af 2-sporede veje, hvor begge spor indsnævres, kan anvendes ved hastigheder på 50 km/t og derunder, mens indsnævring til 1 spor anvendes ved hastigheder på 40 km/t eller derunder og hvor trafikintensiteten er mindre end 300 biler i timen. Indsnævringer kan ske ved anlæg af midterhelle og/eller sideheller og kan ske som en punktvis indsnævring eller over en længere strækning. Indsnævring kan ske i forbindelse med et fodgængerfelt, så lette trafikanter ikke har så langt at gå, når de skal krydse kørebanen, og hvor bilisters opmærksom rettes mod de eventuelle krydsende lette trafikanter. Indsnævringer bør etableres med cykelsluse for at forbedre trygheden for cyklister. Det anbefales at etablere en kantstensafgrænset cykelsluse, så bilister ikke kan anvende det ekstra vejareal som køre-/venteareal eller parkeringsareal samt ikke utilsigtet kommer til at trykke cyklister og dermed aflede en utryghed hos cyklisterne. En indsnævring kan kombineres med bump eller hævet flade. Midterhelle i forbindelse med en indsnævring forhindrer overhaling. Generelt virker indsnævringer hastighedsbegrænsende ved en vis mængde trafik samt kan skærpe bilisters opmærksomhed afhængig af indsnævringens udformning. Letter fodgængeres krydsning af vejen. Nedsætter vejens kapacitet. Kan medføre gener for cyklister, og bør ikke benyttes, hvor der er mange cyklister og ingen cykelsti/cykelsluse. Kan give anledning til at modkørende bilister kører om kap for at komme først gennem indsnævringen. Parkerede biler kan udgøre et problem, idet de kan vanskeliggøre eller spærre adgangen til en eventuel cykelsluse samt give utryghed for cyklister. 24 Sønderborg Kommune 2009

25 Skønnet pris Indsnævring uden beplantning og belysning: ca kr Bump Paddehattebump Primært i bymæssig bebyggelse på lokalveje eller fordelingsveje og er en af de mest effektive fartdæmpere. Kan udformes som cirkelformede bump, sinusbump, modificerede cirkelbump, modificerede sinusbump, kuppelformede bump, trapezformet bump (hævet flade), kombibump, pudebump, pukkelbump ( paddehattebump ) - afhængigt af trafikmængde og den ønskede hastighed samt hvilken trafik vejstrækningen skal betjene. Fx bør der tages hensyn til vejstrækninger med rutebuskørsel. Anvendes til at nedsætte hastigheden på en vejstrækning og/eller at gøre vejstrækningen uindbydende for gennemfartstrafik. Skal udformes således at bumpet og omgivelserne synsmæssigt klart adskiller sig fra den øvrige strækning. Eventuelt skal der forvarsles. Kan kombineres med belægningsskift og andre visuelle virkemidler samt skiltning (se afsnit 3.1). Kan også anvendes på stier, hvis der er gener med hurtigkørende knallertkørere. Yderligere oplysninger Typegodkendte bump: Vejregel 2. Trafikarealer, by hæfte 7 Stor hastighedsdæmpende effekt ved brug af bump. Er forholdsvist billige at anlægge. Et trafikteknisk virkemiddel, der bedst forener hastighedsdæmpning og forsvarlig trafikafvikling. Kan være til gene for store køretøjer. Bump på veje med buskørsel i rute bør undgås, hvis ikke der vælges fx paddehattebump som busser kan passere uden særlig påvirkning. Støj og vibrationsgener. Sønderborg Kommune

26 Skønnet pris Bump (per styk): ca kr Hævede (kryds-)flader I bymæssig bebyggelse på alle veje med en hastighed på 50 km/t eller derunder på både strækninger og i kryds. Kan med god effekt anvendes til at fremhæve et kryds eller fodgængerovergange. Kan være en del af områdespecifikke fysiske virkemidler fx på torve og pladser (se afsnit 4). Skal udformes således at den og omgivelserne synsmæssigt klart adskiller sig fra den øvrige strækning. Eventuelt skal der forvarsles. Kan kombineres med belægningsskift og andre visuelle virkemidler samt skiltning (se afsnit 3.1). Kan anvendes på stier, hvor der er behov for markering af kryds eventuelt pga. meget cykel- og knallerttrafik og høje hastigheder. Stor hastighedsdæmpende effekt. Kan give et byrum et bedre æstetisk udtryk. Kan være til stor gene for store køretøjer og bør ikke anvendes, hvor der er meget bustrafik (rutebiler) og tung trafik. Anlægsomkostninger er større end bump uden tilsvarende større effekt. Skønnet pris Hævet flade: ca kr. (ca. 900 kr./m 2 ) Midterhelle i forbindelse med en forsætning. Gennembruddet til fodgængere er etableret med et forløb til højre Heller og forsætninger (chikaner) Hastighedsdæmpende foranstaltning på strækninger og i kryds og kan anvendes både i bymæssig bebyggelse og åbent land. De to fysiske virkemidler kan etableres hver for sig eller som en kombination. 26 Sønderborg Kommune 2009

27 Kan anvendes som støttepunkt for krydsende fodgængere, hvilket dog kræver en minimumsbredde på 2 meter af hensyn til cykler og barnevogne. Desuden anbefales det at etablere gennembruddet for fodgængere med et forløb til højre, således at fodgængerne orienteres den retning, hvorfra biltrafikken kommer. Forsætninger af kørespor uden reduktion af køresporsantallet og uden niveauændring anvendes fortrinsvis på 2-sporede trafikveje. Det kan være vanskeligt at udforme forsætninger, så de virker hastighedsdæmpende på bilister, hvis store køretøjer skal kunne passere forsætningen. Hertil skal forsætningen udformes som en kombiforsætning, der har indlagt overkørbare arealer. Forsætninger med midterhelle forhindrer overhaling og kan ved hjælp af visuelle virkemidler såsom beplantning styrke oplevelsen af byrummet (se afsnit 3.1.2) Anvendes ved hastigheder op til km/t og bør skiltes. Desuden bør der anvendes affasede kantsten pga. fare for påkørsel. Hastighedsdæmpende alt efter udformning og kan udformes, så der opnås et flot visuelt miljø. Kan forhindre overhalinger. Kan forbedre trygheden for lette trafikanter, der skal krydse kørebanen, hvis der etableres støtteheller, hvorved kørebanen kan krydses i to tempi. Svært for store køretøjer at passere forsætninger, hvorfor disse ikke må være for kraftige eller etableres som kombiforsætning. Det betyder, at biler kan passere forsætningen med højere hastighed end tilsigtet, hvorfor effekten af en forsætning bliver lav. Kombiforsætning kan give støjgener. En kombination af en forsætning med midterhelle kræver et relativt stort areal. Skønnet pris Forsætning med midterhelle: kr. Krydsningshelle for fodgænger (uden vejudvidelse): ca kr. Sønderborg Kommune

28 3.4 Kryds-, stræknings- og kurveombygning Fysiske virkemidler i form af ombygninger af veje og kryds kan være en effektiv foranstaltning, hvor vejens og krydsets funktion og udseende tilrettes bedre til en ønsket situation. Desuden kan ombygninger af veje ændre vejstrukturen og fordele trafikken mere hensigtsmæssigt på vejene, således at den største del af trafikken fordeles på trafikvejene og så fremdeles. Kvarterer kan fredeliggøres og uønsket trafik fx gennemfartstrafik kan fjernes effektivt. Yderligere vil en planlægning af krydsningspunkter forbedre erkendelsen af krydset og medvirke til at afvikle trafikken bedre fra sidevejene. Følgende afsnit giver en oversigt over effektive virkemidler i forbindelse med kryds, strækninger og kurver. Afsnittet omhandler: Signalanlæg Rundkørsler Kanalisering af prioriterede kryds Vejlukninger/ensretninger Kurver Yderligere oplysninger Vejregel 1. Trafikarealer, land - hæfte 4.0. Vejregel 2. Trafikarealer, by - hæfte Signalkryds Anvendes til regulering af trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter, men kan også anvendes som hastighedsdæmpende foranstaltning samt forbedre lette trafikanters krydsning både i forbindelse med fast omløbstid og i forbindelse med anmeldelse. Etableres på veje med en tilladt hastighed på højst 70 km/t. Ved nyanlæg i byer bør der kun reguleres med signalanlæg på veje med en ønsket hastighed på 60 km/t eller derunder. Bør kun etableres, hvor mere fleksible reguleringsformer fx rundkørsel, kanalisering og prioritering vil være afviklingsmæssigt utilstrækkelige. Et signalreguleret kryds skal altid belyses. Et signalanlæg kan opbygges som et al-rødt anlæg, hvor der kun ved anmeldelse åbnes for den pågældende trafikstrøm med grønt lys. Hvis lanternes signaler i et eksisterende signalanlæg kan være svære at se kan der opsættes baggrundsplader. I signalkryds med meget cyklisttrafik gavner det trafiksikkerheden, at give cyklister før-grønt med separate cyklistsignaler. 28 Sønderborg Kommune 2009

29 Sikrer effektiv trafikafvikling. Er kapacitetsmæssigt stærk. Trafiksikkerhedsmæssigt godt virkemiddel i forhold til trafikerede prioriterede kryds. God erkendelse af krydset. Kan etableres som effektiv hastighedsdæmpende. Mindre smidig trafikafvikling. Kræver mere vedligeholdelse end fx rundkørsler. Al-rødt anlæg kan give en farlig afledende effekt, når bilister bliver vant til krydset. Her kan bilister forvente grønt lys ved anmeldelse og dermed få en rullende start, men en tidligere anmeldelse fra den krydsende vejgren kan give alvorlige krydsuheld. Skønnet pris Signalanlæg (nyt): ca ,5 mio. kr. Ombygning: ca kr. Baggrundsplader: ca kr. per styk Rundkørsler Minirundkørsel Kan anvendes overalt, hvor de fysiske rammer tillader det. En rundkørsel har en god fartdæmpende effekt og giver en mere glidende trafikafvikling og dermed mindre ventetid. Alvorlighedsgraden af uheld i rundkørsler er mindre end andre vejkrydstyper. Medfører mindre støjgener og luftforurening i forhold til fx et signalkryds. Hensigtsmæssig krydstype ved skæve kryds eller kryds med mere end 4 ben. Færre konfliktpunkter i en rundkørsel i forhold til et almindeligt kryds. Midterarealet i en rundkørsel bør etableres, så trafikanterne ikke kan se over rundkørslen. Det gøres fx med beplantning eller jordopfyldning. Desuden kan midterarealet suppleres med lys, så rundkørslens forløb lettere erkendes i mørke. Af hensyn til de større køretøjer bør en del af midterøen udformes som et overkørt areal. Som alternativ til en traditionel rundkørsel kan anvendes minirundkørsler, hvor midterøen er overkørbar. Denne løsning bør dog kun anvendes i kryds, hvor hastigheden i forvejen er lav, da den hastighedsbegrænsende effekt er begrænset. Sønderborg Kommune

30 Cyklister kan føle utryghed ved at færdes i en rundkørsel (alt efter udformning), men der sker generelt ikke flere cyklistulykke i rundkørsler end der gør i signalkryds. Derimod sker der generelt færre personbilulykker i rundkørsler end i signalkryds. Smidig trafikafvikling samtidig med at der sker færre personskadeuheld i en rundkørsel end fx i et signalkryds. Lavere driftsomkostning i forhold til et signalkryds. Pladskrævende og dyr løsning. Der kan være trafiksikkerhedsmæssige problemer for cyklister, idet der er risiko for at primært indkørende men også i en vis grad udkørende bilister overser cyklister. Rundkørsler medfører derfor ofte utryghed for især skolebørn. Skønnet pris Minirundkørsel (afhængig af størrelse og udformning): ca kr. Rundkørsel (afhængig af størrelse og udformning): 1,5 mio.-4,0 mio. kr. (ekskl. belysning) Kanalisering af prioriterede kryds Anvendes generelt overalt, hvor krydset har en vis størrelse og skal afvikle en større mængde trafik samt hvor der er en vis mængde svingende trafikanter. Kanalisering af et prioriteret kryds virker opmærksomhedsskabende og til en vis grad hastighedsdæmpende. Det kan give anledning til en trafiksikkerhedsforbedring og i øvrigt bedre kapacitet at anlægge primært venstresvingsbaner på større veje med en stor trafikintensitet. Den hastighedsdæmpende karakter kan øges ved at forsætte kørebane mere end normalt eller indsnævre køresporerne. Der bør opsættes lokal hastighedsbegrænsning til km/t. Fra sekundærvejen kan etablering af heller give en bedre erkendelse af krydset. Specielt hvis tilfarten udføres med tydeligt retningsskifte inden den anbefalede 90 graders tilslutning. Der skal anlægges sekundærhelle i kryds med primær kanalisering. Bedre erkendelse af kryds. Øget trafiksikkerhed for svingende trafikanter fra primærvejen. Lavere hastighed. 30 Sønderborg Kommune 2009

31 Forhindrer overhaling i krydsområdet. Krydsområdet udvides, hvilket kan medføre mindre overskuelighed for trafikanter fra sekundærvejen. Skønnet pris Primær kanalisering (T-kryds med venstresvingspor): ca ,0 mio. kr Vejlukninger / ensretninger Anvendes på lokalveje, hvor det er ønsket er fjerne gennemkørende trafik eller hvor lokalvejens kobling til en større vej ikke er trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig. Det er vigtigt at en vejlukning afmærkes tydeligt fx ved hjælp af beplantning og stelere med reflekser. Adgangsvejen for lette trafikanter bør opretholdes. Ensretninger anvendes ligeledes på lokalveje til at mindske især den gennemkørende trafik på vejstrækningen. Ligeledes bør cyklisters mulighed for at færdes mod ensretningen opretholdes eventuelt med en afmærket cykelstrimmel. Undersøgelser har vist at ensretning af gader giver en reduktion i antallet af fodgængerulykker. Effektiv overfor gennemkørende trafik samt nedsættelse af hastigheden. Der skabes trygge omgivelser for beboerne langs lokalvejen. Færre fodgængerulykker. Trafikken øges på de omkringliggende veje. Cyklister respekterer ikke ensretninger, hvorfor cyklister bør undtages ved ensretningen. Skønnet pris Vejlukning (ekskl. belysning): kr. Sønderborg Kommune

32 3.4.5 Strækningsombygning Eksempel på en 2-1 vej Der kan være behov for ombygninger er strækninger fx hvor det ønskes yderligere at adskille de modkørende trafikanter samt at sænke hastigheden. Etablering af midterareal: Spærreflade (se afsnit 3.5.1), som en overkørbar midtervulst eller som en decideret midterrabat. Anvendes primært på trafikveje og fordelingsveje i bymæssig bebyggelse, hvor overhalinger og høj hastighed udgør en utryghedsfaktor eller hvor bilister uforvarende kommer over i modsatte kørespor og fortrinsvist på næsten facadeløse vejstrækninger. Et midterareal har desuden en god visuel effekt for hastigheden samt for det æstetiske vejmiljø. Etablering af 2-1 vej: Hensyntagen til lette trafikanter på smalle. Her kan anlægges en såkaldt 2-1 vej (2 minus 1), der er en omprofilering af en smal 2-sporet vej, således at der reelt eller blot visuelt kun er ét spor. Kun aktuelt på veje med lav trafikintensitet (under 300 biler i timen). Omprofileringen sker vha. brede stiplede kantlinier og/eller med farvet asfalt til markering af en cykelstribe (se afsnit 6.2.3). Køresporsbredden skal være mindst 2,75 meter og der skal være minimum stopsigte for bilisterne. Den stiplede kantlinie tillader bilister at krydse ind over, hvis der kommer modkørende trafik. Midterareal 2-1 vej Mindsker eller fjerner muligheden for overhalinger. Hastighedsdæmpende. Forbedrer det visuelle miljø. Tryggere forhold for cyklister på smalle veje. Lavere hastighed. Midterareal Kan gøre det svært for udrykningskøretøjer at komme frem. Kan give anledning til urimelige ventetider for biltrafikken, hvis der er meget langsomkørende trafik på vejen. Forringelse af adgangsforhold langs vejen og bør derfor kun anlægges på næsten facadeløse veje. Problemer for snerydning. 32 Sønderborg Kommune 2009

33 2-1 vej Falsk tryghed for cyklister, hvis bilister ikke respekterer cykelstrimlen. Skønnet pris Midterrabat (per m 2 ): ca kr. 2-1 vej (per løbende meter for stribe i hver side af vejen, samt skilte): 75 kr Kurver Ved skarpe kurver, der er plaget af mange ulykker eller hvor afmærkning, dårlige oversigtsforhold eller andre fysiske virkemiddel ikke virker bør det overvejes at reetablere kurven med en større radius. En forbedring af sidehældningen kan øge bilisternes komfort i kurven og hindre udskridning. Det bør dog undersøges om et andet problem såsom forkert optisk ledning ligger til grund for eventuelle trafikulykker. Bedre kørekomfort i kurven. Større trafiksikkerhed. Ændring af kurvens radius er en pladskrævende og dyr løsning. Skønnet pris Større radius: (afhænger af vejtype, størrelsen af forlægningen samt lokaliteten). Forbedret sidehældning (per lokalitet): ca kr. (ca kr./ton asfalt). 3.5 Afmærkning Fysiske virkemidler i form af afmærkning på kørebanen er en billig løsning i forhold til diverse vejombygninger og kan være effektiv for simple trafikproblemer. Sønderborg Kommune

34 Afmærkning kan medvirke til at trafikanter bedre kan danne sig et indtryk af kørebanens forløb, hvor trafikantens skal placere sig, lokalitetens farer samt eventuelt hvilke regler der gælder for den pågældende vej. Afmærkning omfatter følgende: Længdeafmærkning Pilafmærkning Tværafmærkning Tekst og symboler Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Afmærkning på kørebanen (Dimensioner) Længdeafmærkning Længdeafmærkning kan anvendes både i åbent land og i bymæssig bebyggelse. På visse vejtyper og på visse lokaliteter er det et krav at anvende længdeafmærkning. Længdeafmærkning deles op i 4 hovedgrupper. Midtlinie, delelinie, kantlinie og linier på sti. Det er primært i forbindelse med midtlinie og kantlinier, at der kan etableres fysiske virkemidler ud over de beskrevne vejregler til gavn for trafiksikkerheden. Midtlinier kan udformes som spærreflader, så modkørende trafikanter adskilles yderligere fra hinanden. Det er især gavnligt på strækninger og i kurver, hvor høj hastighed og overhaling er et problem enten med mange frontalkollisioner eller med mange overhalinger, der giver usikkerhed. Og for kurver, hvor kurvens forløb er svær at erkende for trafikanterne eller hvor kurver skæres ind over midtlinien. En spærreflade i kurver kan med fordel suppleres med nedfræsede reflekser, for at give trafikanterne et godt overblik over kurvens forløb i mørke. Midtlinier kan desuden udformes med rumleeffekt (se afsnit 6.4). Kantlinier kan medvirke til at give trafikanter et bedre visuelt indtryk af vejens bredde og vejens forløb. Kantlinier kan medvirke til visuelt at indskrænke kørebanebredden, der kan give en lille hastighedsdæmpende effekt. Kantlinier kan advare trafikanter om en blød eller høj rabat. Kantlinier kan etableres med rumleeffekt (profilerede linier). 34 Sønderborg Kommune 2009

35 Linier på sti har i andre sammenhænge vist, at de lette trafikanter føler større tryghed ved at færdes på delte cykel- /gangstier, hvor der er en afmærket adskillelse af trafikantgrupperne i forhold til ingen afmærkning. Billig at etablere. Giver ordnede vejforhold. Profilerede linier advarer bilister inden de forlader kørebanearealet eller overskrider midterlinien. Støjgener i forbindelse med profilerede linier, hvorfor de ikke bør etableres tæt på boligbebyggelse. Skønnet pris Spærrelinier (per stk.): ca. 10 kr./meter Profilerede kantlinier (per kilometer): ca kr Tværafmærkning Tværafmærkning etableres typisk som supplement til skiltning eller anden trafiksikkerhedsforanstaltning og angiver ofte en vigepligt, men anvendes også i forbindelse med afmærkning eller forvarsling af fartdæmpere. Desuden er fodgængerfelter også tværafmærkning (se også afsnit Flader). Vigelinier og stopliniers afstand til fx fodgængerfelter og cykelbaner kan medvirke til at øge trygheden i forbindelse med prioriterede kryds og i signalanlæg. Vigelinier bør placeres i en afstand af 0-1,5 meter fra vognbanekanten eller cykelbanen, mens stoplinier i signalregulerede kryds ved fodgængerfeltet bør placeres 4-5 meter før feltet i tilfarter, hvor cykelstien er fremført eller i kryds med mere end ét kørespor i tilfarten. Stoplinien for cykelstien bør placeres umiddelbart ved fodgængerfeltet. Stopliniens placering kan reducere uheldsrisikoen for ligeudkørende cyklister og krydsende fodgængere. Større afstande opleves som mere trygt for krydsende lette trafikanter. Oversigtsforholdene i især prioriterede kryds skal dog overholdes. Et fodgængerfelt bør placeres i forbindelse med fartdæmpere og fx støtteheller i et fodgængerfelt eller et fodgængerfelt på en hævet flade, giver en god effekt for både fodgængerne og hastigheden for bilisterne. Sønderborg Kommune

36 Fodgængerfelter skal mindst være 2,5 meter i kryds og 4 meter, hvis det er fritliggende. Det er vigtigt, at et fodgængerfelt er anlagt på det sted, hvor den naturlige krydsning af vejen finder sted. Ellers er der risiko for at vejen krydses umiddelbart ved siden af fodgængerfeltet, hvorved der er en øget risiko for ulykker. Nyere undersøgelser vedrørende fodgængerfelters effekt på trafiksikkerheden på strækninger viser bl.a. at fodgængerfelter ikke nødvendigvis forbedrer sikkerheden ved krydsninger, oftest tværtimod. Der bør derfor udvises stor tilbageholdenhed med hensyn til anlæg af forgængerfelter på en fri strækning, specielt hvis der ikke samtidig anlægges midterheller. Et fodgængerfelt samt det tilgrænsende fortov skal belyses. Yderligere oplysninger Vejregel 2. Byernes trafikarealer - hæfte 5 Forsætning af ikke-signalregulerede forgængerfelter Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Tværafmærkning som rumlestriber anvendes bl.a. som forvarsling før en fartdæmper eller som selvstændig fartdæmper, og hvor der skal udvises særlig agtpågivenhed. Rumlestriber er støjfremkaldende og derfor ikke egnede nær boligbebyggelse. Til markering af bump anvendes kvadratiske felter på tværs af vejen også kaldet skaktern (S32). Bump bør være godt afmærket især på strækninger, hvor hastigheden er over 30 km/t. Afmærkning med S32 kan udelades i områder, der er afmærket med E49 Gågade, E51 Opholds- og legeområde eller E53 Område med fartdæmpning. Billig at etablere. God effekt for vigepligt og lokaliteter, hvor der skal udvises særlig agtpågivenhed fx bump eller fodgængerovergange. Fritliggende fodgængerfelter uden støtteheller eller anden hastighedsdæmpende foranstaltning kan udgøre falsk sikkerhed for fodgængere eller være en direkte årsag til flere ulykker med bløde trafikanter med stor alvorlighedsgrad. Fx rumleriller skal løbende vedligeholdes for at opretholde den ønskede effekt. 36 Sønderborg Kommune 2009

37 Skønnet pris S 17 Fodgængerfelt (kun afmærkning): ca kr. S18 Rumlestriber: ca kr. S38 Blåt cykelfelt (inkl. cykelsymboler): ca kr. S32 Bump: ca kr. Sønderborg Kommune

38 3.5.3 Tekst og symboler Tekst og symboler påtrykt kørebanen kan i særlige situationer understøtte en bedre trafiksikkerhed. Fx ved kryds med vigepligtsforhold, der er svært erkendelige for trafikanterne (V11 Trekantsymbol, V12 Stop ) eller i områder hvor høj hastighed i områder med en skiltet hastighed på 60 km/t eller derunder er et problem (V50 Færdselstavlesymbol C55 ). Færdselstavlesymbolet kan også være en advarselstavle eller en oplysningstavle. Tekst og symboler anvendes kun som supplement til den normale skiltning og afmærkning. Tekst og symboler kan anvendes både i land- og byområder samt på alle vejklasser, hvor der er et behov. For Sønderbrog Kommune kan det være relevant at anvende følgende symboler på kørebanen udformet som advarselstavle: A11 (farligt kryds), A22 (skole) samt A41 (skarpt sving); og forbudstavle: C55. Cykelsymbolet V 21 har også en god effekt i kryds, hvor der er særlige konflikter mellem ligeudkørende cyklister og højredrejende bilister. Eventuelt yderligere suppleret med et blåt cykelfelt S21, hvor V21 skal afmærkes. Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning 50 Vejregel 5. Færdselsregulering Afmærkning på kørebanen hæfte 5 - Tekst og symboler Billig at etablere. Underbygger eksisterende skiltning og afmærkning. Kræver vedligeholdelse ud over den normale vedligeholdelse af skilte. Skønnet pris Tekst og symboler på kørebanen (per styk): ca kr. Cykelsymbol (S38 / per styk): ca kr. 38 Sønderborg Kommune 2009

39 3.5.4 Flader Yderligere oplysninger om cykelfelter Under denne overskrift er samlet nogle eksempler på fysiske virkemidler, der egentlig hører under fx længde- eller tværafmærkning, men som kan betegnes som flader, der efterlader et indtryk af forbedret trafiksikkerhed. Cykelstrimmel (længdeafmærkning): Under trange forhold i bymæssig bebyggelse med meget cykeltrafik, hvor der ikke er plads nok til etablering af cykelsti, kan der etableres en cykelstrimmel langs begge sider af kørebanen i rød asfalt med en stiplet kantlinie mod kørebanen (se afsnit 6.2.3). Denne løsning fremgår ikke af vejreglerne og skal godkendes af politiet. Cykelfelter (tværafmærkning): Et godt virkemiddel i alle typer af kryds og ved overkørsler til sikring af ligeudkørende cyklister er de blå cykelfelter S21 suppleret med cykelsymbol V21 (se yderligere i afsnit 3.5.3). Undersøgelser viser at et afmærket cykelfelt på tværs af sideveje ved mindre kryds eller overkørsler har en positiv effekt på uheld mellem ligeudkørende cyklister og højresvingende bilister. Bekendtgørelse om vejafmærkning 48 Vejregel 5. Færdselsregulering - Afmærkning på kørebanen - hæfte 3 - Tværafmærkning. Giver cyklister mere trygge forhold på strækninger og i kryds ved at bilister gøres opmærksom på cyklisternes færdselsarealer. Er billige at etablere. Kræver mere vedligeholdelse for at opretholde ønsket effekt. Skønnet pris Rød asfalt: 300 kr./m 2 Blå cykelfelt (inkl. cykelsymbol og kantstribe): ca. 200 kr./m 2 Sønderborg Kommune

40 3.6 Virkemidler for lette trafikanter Cyklisters og fodgængeres færden og krydsning af en vej er forbundet med en væsentlig uheldsrisiko, hvor en eventuel skadesgrad på den lette trafikanter kan være stor. Der skal derfor tages særligt hensyn til de lette trafikanter især ved krydsning mellem vej og sti men også i forbindelse med strækninger uden cykelsti/fortov, hvor forholdene for cyklister og fodgængere er dårlige såsom smalle veje, høje rabatter og ellers generelt hvor der er væsentlig cykel- og fodgængertrafik. Sikkerhed for lette trafikanter tilgodeses bedst ved anlæggelse af separate stier, men det vil ofte være umuligt i eksisterende byområder at etablere separate stier, der har en beliggenhed og et forløb, der gør at de vil blive benyttet. Fx er cykeltrafik meget følsom overfor omveje og manglende sammenhæng i stinettet, hvorfor det ofte er trafikvejene, der vil blive benyttet som de væsentligste cykelveje. Ved planlægningen af virkemidler for de lette trafikanter skal der tages højde for bl.a. sikkerhed og tryghed, tilgængelighed og fremkommelighed, direkte ruter, sammenhæng, overskuelighed, belysning, afmærkning samt vedligeholdelse. I dette afsnit beskrives virkemidler for lette trafikanter ud fra følgende: Cykelsti Cykelbane Krydsning/sammenfletning mellem sti og vej Fortov Yderligere oplysninger Vejregel 2. Byernes trafikarealer Hæfte 5 Krydsning mellem veje og stier Hæfte 6 Stikryds Fodgængerens trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger rapport 130 (Vejdirektoratet) Idékatalog for cykeltrafik (Vejdirektoratet) Cykelsti Anlæggelse af cykelstier er gavnligt for cyklisters sikkerhed og tryghed, og kan i princippet etableres overalt, hvor der færdes mange cyklister, og hvor der er plads til anlæggelsen. Anlæggelsen af cykelstier skal dog også have en reel begrundelse, da en cykelsti kræver vedligeholdelse og fx snerydning samt eventuelt anlæg af belysning, der alt sammen betyder et øget driftsbudget. På mindre lokalveje uden børneinstitutioner eller lignende og eventuel med hastighedsdæmpning er der ikke behov for en cykelsti. Cykelstier på mindre veje i det åbne land kan være unødvendige. 40 Sønderborg Kommune 2009

41 Cyklisters synlighed i trafikbilledet er en vigtig forudsætning for god trafiksikkerhed. Parkerede biler, skillerabatter, vejkurver, beplantning, støjskærme osv. kan medføre dårlige oversigtsforhold eller forringet synlighed. Forventningen om cyklisters tilstedeværelse kan om nødvendigt intensiveres gennem skiltning og afmærkning. Cykelstier kan adskilles fra vejen vha. skillerabat, kantsten eller kantbane. I kryds bør cykelstien enten afbrydes eller der bør etableres tilbagetrukket stoplinie for bilister eller alternativt cykellommer. Det er i kryds, at ulykkerne mellem bilister og lette trafikanter primært sker og det er her der bør etableres virkemidler for de lette trafikanter (se afsnit 3.6.3). På de lokaliteter hvor der er pladsmangel eller der søges en billigere løsning end en cykelsti, kan der anlægges en cykelbane eller cykelstrimmel (se afsnit 3.6.2). Ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger er det vigtigt at overveje cyklisters mulighed og tryghed ved at færdes igennem foranstaltningerne. Ved indsnævringer og forsætninger bør der altid etableres cykelsluser, der er kantstensafgrænsede. Større sikkerhed og tryghed for cyklister på strækninger ved adskillelse fra biltrafikken. Bedre fremkommelighed for cyklister, da de kan færdes i eget tracé. Kræver vedligeholdelse. Fodgængere kan få vanskeligere ved at krydse vejen, idet både vej og cykelsti skal krydses. Adskillelse af trafikantarter kan give cyklisterne en falsk tryghed fx i kryds. Skønnet pris Cykelsti (ekskl. belysning og eventuel arealerhvervelse): ca kr./m (x2 hvis cykelsti i begge sider af vejen) Cykelbane/cykelstrimmel Cykelbane/-strimmel kan anlægges på lokaliteter, hvor der ikke er plads til en cykelsti eller hvis der søges mod en billigere løsning til at etablere et areal til cyklister (se afsnit 6.2.3). Sønderborg Kommune

42 En cykelbane/-strimmel kan anvendes til visuelt at indskrænke et eksisterende kørebanearealer, hvorved kørebanearealet reelt ser smallere ud og derfor kan være hastighedsdæmpende. Afmærkning af en cykelstrimmel på lokaliteter med mange parkerede biler kan suppleres med et standsnings- og parkeringsforbud for at gavne trafiksikkerheden for cyklister, da cyklister ofte overses på strækninger med mange indtryk såsom parkerede biler. Cykelbane/-strimmel bør forstærkes ved fx busstoppesteder med en kombination af påmalede cykelbaner, korte stykker cykelsti med kantstensafgrænsning og anvendelse af heller, idet der her optræder flere konflikter som kan betyde øget risiko for uheld (se afsnit 6.2.2). En cykelbane/-strimmel kan anlægges som en del af en 2-1 vej, hvor hastigheden vil være naturligt lav (se afsnit 3.4.5). Forbedring af forhold for cyklister for begrænsede midler. Visuel indskrænkning af kørebaneareal, hvilket kan medføre nedsat hastighed. Kan medføre falsk tryghed for cyklister. Skønnet pris Cykelbane (per løbende meter): ca kr. (ved udvidelse af eksisterende vej) Krydsning/sammenfletning mellem sti og vej En krydsning mellem vej og sti i niveau skal udformes, så den synsmæssigt klart adskiller sig fra den øvrige strækning. Det gøres primært ved at bryde en eventuel optisk ledning både for vejtrafikken og stitrafikken fx som en indsnævring af rummet med beplantning (se afsnit 3.1 Visuelle virkemidler) eller ved opstilling af stelere, vejudstyr som fx belysning og tavleafmærkning. Ligeledes kan det visuelle indtryk af krydsningen ændres med fartdæmpere såsom heller, forsætninger, indsnævringer, niveauforskydninger (se afsnit 3.3) og belægningsskift. For krydsning mellem vej og sti på trafikveje eller veje med høj trafikintensitet bør dette ske via stitunneler eller stibroer udover de muligheder, der ligger i krydsning ved signalkryds. Ved stitunneler skal disse belyses, idet der kan opleves utryghed ved færden i stitunneler. 42 Sønderborg Kommune 2009

43 Stibroer anbefales kun etableret på de lokaliteter, hvor terrænforholdene decideret lægger op til det. Ellers kan en stibro medføre andre gener som fx at den er pladskrævende og svær at indføje som en sammenhæng til det øvrige stinet, samt at en stibro bør suppleres med hegn omkring trafikvejen, da krydsning af trafikvejen ellers bliver en smutvej i perioder med lavere trafikintensitet på trafikvejen. En stibro kan medføre fare for påkørsel. Signalreguleret krydsning mellem vej og sti kan etableres på veje, hvor den ønskede hastighed er på 60 km/t eller derunder. En cykelsti frem mod et kryds bør afbrydes meter før krydset, idet bilisters opmærksomhed på cyklister, der færdes ad en cykelsti ofte er lav. Alternativ kan der etableres tilbagetrukket stoplinie for biltrafikken (se afsnit 3.5.2). Som en tredje mulighed kan der etableres cykellommer i kryds, hvor der er meget cykeltrafik fortrinsvist i centrum af byerne. Cykellommer etableres som et område foran bilisternes stoplinie, således at cyklerne kommer først igennem krydset. I signalkryds med meget cyklisttrafik bør der indføjes separate cyklistsignaler og der bør gives før-grønt for cyklisterne. Markering af krydsninger mellem vej og sti vha. fartdæmpere medfører øget opmærksomhed på krydsningen. Før-grønt for cyklister i signalkryds medvirker til at undgå højresvingsulykker Beplantning eller andet vejudstyr kan hindre oversigtsforhold eller skjule lette trafikanter. Skønnet pris Afbrydelse af cykelsti: ca kr. (afhængig af løsning, 0 kr. ved nyanlæg af kryds) Tilbagetrukket stoplinie: ca kr. (hvis der skal flyttes spoler i vejen bliver det dyrere) Cykellomme: ca kr. Sønderborg Kommune

44 3.6.4 Fortov Undersøgelser peger på, at anlæg af fortov forbedrer fodgængeres trafiksikkerhed væsentligt. Risikoen for at færdes som fodgænger langs vejen uden fortov er størst i åbent land, hvilket højst sandsynligt skyldes øget belysning og generelt lavere hastigheder i bymæssig bebyggelse. Det anbefales, at anlægge fortove i bymæssig bebyggelse og især på lokaliteter, hvor der er mange fodgængere, der krydser vejen fx i forbindelse med busstoppesteder i mindre bysamfund, hvor der normalt ikke allerede er etableret fortov. Reducerer fodgængerulykker. Øger sikkerhed og tryghed for fodgængere. Giver ordnede trafikforhold for de gående trafikanter. Kræver vedligeholdelse. Skønnet pris Fortov (per løbende meter): cirka kr. 3.7 Drift og vedligeholdelse En øget trafiksikkerhed kan til tider bunde i noget så enkelt som sikring af den løbende vedligeholdelse af vej-, cykel- og gangarealer samt udskiftning af pærer i belysningsarmaturer og lignende. Følgende afsnit omhandler emner, hvor der ved vedligeholdelse kan opnås en øget trafiksikkerhed. Emnerne er følgende: Rabatopfyldning Afmærkning Generel vedligeholdelse af vejareal, vejudstyr og udenomsarealer 44 Sønderborg Kommune 2009

45 3.7.1 Rabatopfyldning Erfaringer har vist at eneuheld bl.a. kan skyldes, at bilisten har fået det ene hjulsæt i rabatten og har mistet kontrollen over køretøjet. Eventuelt pga. for høj hastighed og/eller uopmærksomhed. En høj eller blød rabat især på smalle veje kan derfor øge usikkerheden for personbiltrafikken uden at bilisten har været opmærksom på utrygheden. En række eneuheld kan afhjælpes ved at vedligeholde rabatter med stabilgrus. En billig foranstaltning til at forbedre trafiksikkerheden. Kræver løbende registrering og indrapportering til vejmyndigheden og kan på udsatte steder fx med meget lastbiltrafik slides hurtigt. Skønnet pris Hører til den generelle og løbende vedligeholdelse Afmærkning Afmærkning på kørebanen vil være udsat for slid. Vedligeholdelse af den afmærkning, der skal orientere trafikanter om mulige farer, fælles trafikarealer med andre trafikantarter eller trafikantens placering på kørebanen er naturligvis vigtig for at bibeholde den ønskede effekt af afmærkningen. Især på svingarealer og areal, hvor der færdes store køretøjer slides afmærkningen hurtigere. Det kan ofte observeres at cykelsymbol V21, blå cykelfelt S21 eller brede kantlinier til cykelbaner i forbindelse med kryds og busstoppesteder er slidt, hvorved cyklisters færdselsareal og øvrige konfliktområder ikke længere er tydelig. Desuden kan fx spærreflader i forbindelse med byporte eller heller være slidt ned, hvorved kantsten og foranstaltningen i det hele taget kan være svær at erkende i tide specielt i mørke. Sønderborg Kommune

46 Opretholdelse af ønsket effekt. Løbende driftsomkostning. Skønnet pris Hører til den generelle og løbende vedligeholdelse Generel vedligeholdelse af vejareal, vejudstyr og udenomsarealer Ved almindelig jævnlig vedligeholdelse kan der opnås gode forbedringer i trafiksikkerheden og trygheden uden store anlægsomkostninger eller fornyede trafiksikkerhedsovervejelser. Den generelle vedligeholdelse omfatter både kørebanearealer, cykelstier, øvrige stier og fortove samt vejudstyr og udenomsarealer. Det er bl.a.: Opfriskning af afmærkning (se afsnit 3.7.2) Afvaskning af færdselstavler, vejvisningstavler og øvrige skilte Opretning eller udskiftning af påkørte eller slidte skilte eller kantpæle/kantafmærkning Opretning af nedkørte eller skæve kantsten Beskæring af bevoksning og græsrabatter Udbedring af slaghuller og øvrige huller i asfalten samt sporkøringer Oprensning af afløb Opfyldning af høje eller bløde rabatter (se afsnit 3.7.1) Udbedring eller udskiftning af forvitrede eller knækkede fliser Vinterperioden er hård ved vejudstyr og vejareal med beskidte ulæselige skilte og mange slaghuller til følge, mens sommerperioden betyder øget vækst i bevoksning, hvorfor der skal beskæres grene og slås græs for bl.a. at opretholde tilfredsstillende oversigtsforhold. Det ses ofte i efterår/forår at afløb er tilstoppede med meget regnvand på kørebanen til følge. Vejarealer med meget tung trafik er ofte plaget af nedkørte kantsten og høje rabatter efter mange påkørsler. 46 Sønderborg Kommune 2009

47 Den ønskede trafiksikkerhedseffekt eller udseende af trafikarealet opretholdes. Uønsket forringelse af trafiksikkerhed eller tryghed. Løbende driftsomkostninger. Skønnet pris Hører til den generelle og løbende vedligeholdelse. 3.8 Øvrige virkemidler Under dette afsnit beskrives enkelt fysiske foranstaltninger, der ikke umiddelbart hører under andre overskrifter i kataloget. Afsnittet omhandler følgende: Byporte Shared Spaces Byporte Primært på større indfaldsveje til bymæssig bebyggelse fra åbent land. Er særligt velegnede alt efter udformning til at tage hastigheden af personbilerne inden disse kører ind i byzonen samt markering af byzonens begyndelse/afslutning. Det anbefales at en byport etableres med et tydeligt retningsskifte for bilisterne ved en forsætning af begge kørespor med en midterhelle (bygrænsehelle), der etableres med bevoksning, så det ikke er muligt for bilisten at se henover forsætningen (se afsnit under Udvalgte eksempler). Det er vigtigt, at byporten er godt afmærket, hvilket typisk først sker vha. en skiltet forvarsling E16.3/E16.4. Derudover bør selve foranstaltningen skille sig så meget ud fra omgivelserne og bryde eventuel optisk ledning, så bilisterne har mulighed for at erkende foranstaltningen i tide. Det kan typisk gøres vha. beplantning, men også vha. kantafmærkningsplader N42 samt belysning. Det er vigtigt, at kantstensafgrænsningen sker med affasede kantsten pga. fare for påkørsel. Sønderborg Kommune

48 Foranstaltningen bør etableres med så skarp et retningsskifte at personbiler skal nedsætte hastigheden til den ønskede hastighed for at passere, men samtidig ikke så skarp at store køretøjer ikke kan passere foranstaltningen. Alternativt kan der indlægges overkørbare arealer på ydersiden af køresporet således at forsætningen etableres som en kombiforsætning (se eventuelt afsnit 3.3). På mindre indfaldsveje kan der ligeledes etableres byporte bestående af beplantning, kørebaneafmærkning som længdeafmærkning eller tværafmærkning (rumleriller) eller der kan etableres forskellige former for anden rumleeffekt. Desuden kan en byport suppleres med bump for at øge effekten af byporten, så længe der ikke foregår bustrafik i rute på indfaldsvejen. Cyklisters passage bør foregår udenom byporten med en kantstensafgrænsning til kørebanearealet. Hastighedsdæmpende foranstaltning på grænsen til bymæssig bebyggelse. Visuel flot markering af byzone. Kræver vedligeholdelse af beplantning, belysning, afmærkning og kantstensafgrænsning/overkørbare arealer. Effekten af byporten reduceres, når der planlægges for at store køretøjer kan passere. Skønnet pris Lille byport (afmærkning og beplantning): ca kr. Mellem byport (bump inkl. skiltning): ca kr. Stor byport (forsætning af begge kørespor og bygrænsehelle): ca kr. (uden belysning) Shared Spaces Betegnelsen Shared Spaces dækker over en fysisk indretning af offentlige rum, hvor regulering i form af skiltning og afmærkning stort set ikke er eksisterende, samtidig med at gaderummet indrettes til mange funktioner frem for bare til trafikfunktionen. 48 Sønderborg Kommune 2009

49 Al færdslen foregår på de forskellige trafikantgruppers betingelser i en indbyrdes balance. Det skelnes mellem opholdsrum og trafikrum. Det er hensigten med Shared Spaces, at især de centernære byrum tilrettelægges for de bløde trafikanter, så den kørende trafik nedsætter hastigheden og al færdsel foregår på de bløde trafikanters præmisser. Principperne for de fysiske virkemidler er dermed egnet til torve og pladser nær byernes centerfunktioner, og bygger på etablering af gadearealerne med forskellige belægningstyper og beplantning og stelere til afgrænsning af rummene samt tilpasning af øvrigt gadeudstyr og butikkernes udstillinger. Enkelte trafikantgrupper såsom ældre og (syns-)handicappede kan føle utryghed ved at færdes i uregulerede rum. Yderligere oplysninger Gadearealet bliver selvforklarende. Hastigheden nedsættes. Trafikanterne indordner adfærden og tager hensyn til hinanden. Visuelt flotte gaderum. Ingen driftsomkostninger på skilte og afmærkning. Nedbringer gennemfartstrafik. Utryghed for nogle trafikantgrupper. Op til trafikanters adfærd af undgå ulykker. Øget trafikbelastning på vejene omkring den ombyggede lokalitet. Skønnet pris Afhænger af områdets størrelse og ændringernes omfang. Sønderborg Kommune

50 4 OMRÅDESPECIFIKKE VIRKEMIDLER Områdespecifikke virkemidler anvendes primært i bymæssig bebyggelse som en del af en helhedsorienteret plan for et helt byområde. Virkemidlerne kan bl.a. omfatte følgende: Hastighedszoner Opholds- og legeområder Torve og pladser 4.1 Hastighedszoner Zonetavle E68.4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning Zonetavle E53 Område med fartdæmpning I afgrænsede lokaltrafikområder som fx et boligområde eller i områder med børneinstitutioner, der opfattes ensartet og som omfatter mindst 2 vejstrækninger kan der ved hjælp af afmærkning og skilte etableres en hastighedszone, hvor hastigheden skal nedbringes generelt fx til 40 km/t. Den maksimale områdestørrelse afhænger af det valgte hastighedsniveau. For at opnå en ønsket hastighedsreduktion bør der etableres fysiske foranstaltninger såsom bump, hævede flader, indsnævringer eller forsætninger, der passer til den ønskede hastighed i området ligesom adgangsvejene til et område med hastighedsbegrænsning bør markeres med porte. Effekterne af en hastighedszone er fx færre uheld, større tryghed og mindre gennemfartstrafik. E53-tavlens budskab er vejledende for trafikanterne, hvorfor det kan virke mere rimeligt for trafikanterne. Anvendelse af tavlerne E53 og E68 kræver godkendelse eller dispensation i følgende tilfælde: E53 med hastighedsangivelse over 45 km/t: Dispensation fra Trafikministeriet E68 med tavle C55 og hastighedsangivelse 40 km/t eller højere: Godkendelse fra Vejdirektoratet E68 med tavle C55 og hastighedsangivelse 30 km/t eller lavere: Godkendelse fra Vejdirektoratet og dispensation fra Justitsministeriet Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering Færdselstavler Hæfte 5 Hastighedstilpasning i åbent land, Vejdirektoratet 50 Sønderborg Kommune 2009

51 Med zoneskiltning kan antallet af hastighedsbegrænsningsskilte reduceres væsentligt. Effekten kan være færre uheld, øget tryghed og mindre gennemfartstrafik. Risiko for at trafikanterne glemmer at de kører i en hastighedsbegrænsningszone, især hvis området er stort og der anvendes få hastighedsdæmpende foranstaltninger. Skønnet pris Hastighedszone (per skilt): ca kr. Fysisk foranstaltning (per styk): ca kr. 4.2 Opholds- og legeområder Et opholds- og legeområder afmærkes tydeligt ved indgangene til området med E51/E52 samt eventuel portlignende beplantning, således at der ikke hersker tvivl om, at man befinder sig i et opholds- og legeområde. I opholds- og legeområder foregår færdslen på de gåendes betingelser og etableres typisk i boligområder, hvor børn skal tilvejebringes mulighed for at lege. Kan benyttes, hvis det ønskes at fredeliggøre et boligområde, hvor vejnettet er typiske små lokalveje og kan adskilles fra det øvrige fordelingsvejnet. Vejnettet, der er omfattet af opholds- og legeområdet bør indrettes og udformes så det tydeligt fremgår, at området er tilegnet de gående og legende. Lav hastighed og fredeliggørelse ved boligområder med mange børn. Børn kan have svært ved at skelne mellem de områder de befinder sig i fx om de befinder sig udenfor eller i deres opholdsog legeområde. Sønderborg Kommune

52 Skønnet pris Områdeombygning med porte er afhængig af områdets størrelse. Priser bør være en kombination af skiltning, beplantning og vej- og områdeombygninger, hvilket er beskrevet andetsteds i kataloget. 4.3 Pladser og torve Forbeholdt bymæssig bebyggelse og områder i og umiddelbart omkring en bys centerfunktioner. Som led i at skabe bedre by- og gaderum samt at forbedre det visuelle miljø kan der etableres større områder på pladser og torve, der enten er bilfrie eller anvendes som sivegader for biltrafikken. Grundtanken er at færdslen skal foregå på de bløde trafikanters præmisser. Der bør være beplantning, som kan fremhæve det grønne præg (se også afsnit 3.1.2). Principperne til etablering af pladser og torve er meget lig de tiltag, der beskrives i afsnit Shared Spaces. Hastigheden nedbringes. Erfaringsmæssigt betyder dannelse af pladser og torve mærkbare forbedringer i trygheden. Dannelse af gaderum forbedrer det æstetiske indtryk af at færdes langs vejen. Kan medføre øget trafik på omkringliggende veje. Nogle trafikantgrupper (fx ældre og svagtseende) kan opleve større utryghed ved at færdes på arealer, der er etableret som principperne er bag Shared Spaces. Skønnet pris Plads/torv (afhængig uden belysning): kr./m 2 52 Sønderborg Kommune 2009

53 5 ANDRE VIRKEMIDLER 5.1 Kampagner Kampagner gennemføres for at gøre borgerne opmærksomme på særligt farlige situationer eller forhold i trafikken, samt for at vejlede i hvordan situationerne kan undgås. Kommunen kan medvirke i de kampagner som gennemføres af Staten eller Rådet for større færdselssikkerhed, eller vælge at gennemføre kampagner selv. Kampagner kan henvende sig til alle kommunens borgere, eller være rettet mod særlige målgrupper som fx unge knallertkørere. Kampagner kan skabe holdningsændringer og ændringer i trafikantadfærden, men en effekt kan ikke forudses. Kampagner bør igangsættes med en massiv medie- /oplysningsindsats i relevante forums eller på relevante lokaliteter så målgruppen hurtigt gøres opmærksom på kampagnen. Derefter bør kampagnen løbende revideres, opfriskes og jævnligt følges op for at budskabet ikke glemmes. Hvis det er muligt at supplere en kampagne med håndgribelige initiativer, der følger op på kampagnens budskab vil det være en fordel. Fx vil opmærksomhed på kommunens skoleveje kunne følges op af refleksveste til alle skoleelever samt udarbejdelse af skolepolitikker for trafiksikkerhed på alle skoler, hvor eleverne inddrages i arbejdet og formuleringerne (se afsnit 5.2). Lokale kampagner kan fx være rettet mod følgende: Fokus på skoleveje Fokus på knallertkørsel Brug af cykelhjelm Kollektiv trafik Høj hastighed i byområder/på smalle veje Yderligere oplysninger Nyt om trafiksikkerhed, Vejdirektoratets nyhedsbrev om lokal kampagne i vejcentrene. Se Relevante Links afsnit 7. Sønderborg Kommune

54 5.2 Undervisning / skolepolitikker Gennem undervisning kan trafikanternes adfærd ændres. Undervisning kan foregå i skolerne, i forbindelse med unge på ungdomsuddannelser eller i fritidsklubber, i forbindelse med unge der tager kørekort eller som har overtrådt færdselsloven. Det kan være gavnligt at undervisningen foregår ud fra en spredning af budskabet fx ved at unge, der tager kørekort underviser børn i folkeskolerne om trafiksikkerhed. Undervisningen kan desuden udgå fra et ønske om at formulere bredt og lokalt funderede målsætninger og ønsker til trafiksikkerheden fx omkring skolen eller i landsbyer, hvor lokalråd involveres. Det er meget vanskeligt at måle en adfærdsændring og omkostningsfuldt for kommunen at iværksætte, hvis der ikke dukker lokale initiativer op. 5.3 Information Kommunen kan mere eller mindre passivt forsøge at informere borgerne om uheld, trafiksikkerhed, utryghed og generelle trafiksikkerhedsprojekter vha. foldere og planer på kommunens hjemmeside, på skoler, på ungdomsuddannelser, på biblioteker, på kommunen og lignende steder, hvor mange borgere dagligt færdes/kigger forbi. Yderligere kan lokale biografer vise trafiksikkerhedsspots, der når ud til mange unge. Informationen kan rettes bredt mod alle kommunens borgere eller enkelte trafikantgrupper. Information er et meget omkostningsneutralt virkemiddel som er svær at måle effekten af, men som løbende kan revideres og ændres uden stort tidsforbrug. 5.4 Kontrol Kommunen kan indstille til politiet at gennemføre kontrol på konkrete steder (ingen krav) baseret på høj hastighed, spirituskørsel, brug af sele, lys på cyklen osv. Det er så op til politiet at gennemføre kontrollen. Effekten af kontrollen afhænger af konsekvenserne (bøde/straf), men bør følges op, så bilisterne/trafikanterne ikke kan vide sig sikre på ikke at blive kontrolleret igen. Kontrol bør være fleksibelt og der opnås en præventiv virkning, idet trafikanterne søger at undgå at overtræde færdselsloven. Dermed øges trafiksikkerhed og tryghed. 54 Sønderborg Kommune 2009

55 6 UDVALGTE EKSEMPLER I dette afsnit peges der på et udvalg af anbefalelsesværdige fysiske virkemidler på henholdsvis en strækning, i et kryds og i en kurve samt gode prioriteringsværktøjer. Det er vigtigt i denne henseende at lægge vægt på, at anvendelsen af fysiske virkemidler bør tage udgangspunkt i først at vurdere hvorvidt enkle visuelle virkemidler kan påvirke trafiksikkerheden, hvorefter og hvis dette vurderes ikke at være en løsning, så begynde at bygge et antal fysiske virkemidler på indtil trafiksikkerheden er højnet tilfredsstillende. Eksemplerne præsenteres med fotos fra lokaliteter, hvor virkemidlet er anvendt samt eventuelt tekst om virkemidlet. 6.1 Virkemidler på strækninger i åbent land Smalle veje I Sønderbrog Kommune er der mange smalle veje i åbent land, hvor der kan være behov for sikring af cyklister eller forbedring af trafiksikkerheden for biltrafikken, idet der sker mange eneuheld. Høj hastighed er en fællesnævner for usikkerheden og utrygheden ved at færdes på smalle veje i åbent land. Etablering af en 2-1 vej bør overvejes på strækninger med meget cykeltrafik. Figur vej afmærket med stiplet bred kantlinie. Sønderborg Kommune

56 Strækningen skal skiltes med lokal hastighedsbegrænsning. 6.2 Virkemidler på strækninger i bymæssig bebyggelse Byporte Overgangen fra land til by og omvendt er ofte præget af høj hastighed pga. den store forskel på ønsket hastighed. Ofte får personbilerne ikke sat hastigheden ned i tide eller sætter hastigheden op før bygrænsen er passeret. Som virkemiddel til at få afpasset hastigheden til byzonen bør der anlægges en byport, der giver en klar markering af hvor byzonen begynder og slutter. Det er et ønske fra Sønderbrog Kommune at få beskrevet forskellige typer af byporte alt efter vejklasse og prisniveau. I det følgende præsenteres 3 anbefalede typer af byporte. Det forudsættes at alle byporte etableres med byzonetavle E55/E56 eller stedtavle. Byport type 1 Mindre indfaldsveje / billig at etablere Figur 3 Eksempel på byport type Sønderborg Kommune 2009

57 En byport på mindre indfaldsveje som en billig løsning kan etableres med beplantning og afmærkning, der visuelt indskrænker kørebanen og dermed opfordrer til lavere hastigheder i byzonen. Beplantningen bør udformes som vist på figuren herunder, da dette giver bilisterne et signal om ændrede forhold samt visuelt øger opfattelsen af egen hastighed. Se afsnit Figur 4 Beplantning, der øger opfattelsen af egen hastighed og giver en visuel markering af byzonen. Effekten af byporten øges ved afmærkning på kørebanen. Afmærkningen kan etableres som længdeafmærkning, hvor kørebanen visuelt indsnævres. Det anbefales at dette gøres vha. en afmærket spærreflade på midten af vejen suppleret med kantlinier, så køresporsbredden visuelt nedsættes til 3,0 meter og dermed en visuel køresporsforsætning. Effekten af sådan en byport er svær at forudse, da det meget er op til trafikantadfærden på stedet. Der kan foretages yderligere tilpasninger af denne type byport, hvis den ønskede effekt udebliver eller det vurderes at etableringen ingen effekt vil have. Midter- og kantafmærkningen kan suppleres med rumleeffekt eller der kan fræses rumleriller direkte i asfalten. Bemærk at rumleeffekt kan give støjgener og bør derfor ikke anvendes tæt ved boligbebyggelse. Byporten kan forvarsles med rumleriller som tværafmærkning (se afsnit 3.5.2). Bemærk at rumleriller kan give støjgener og bør derfor ikke anvendes tæt ved boligbebyggelse. Midterarealet kan opbygges af overkørbart materiale fx chaussésten med en mindre niveauforskel, hvorved køresporerne forsættes. Bemærk at chaussésten kan give støjgener og bør derfor ikke anvendes tæt ved boligbebyggelse. Kørebaneafmærkningen kan suppleres med symbol C55 (50 km/t). Sønderborg Kommune

58 Byport type 2 Mindre til mellemstore indfaldsveje / middel prisniveau for etablering Figur 5 Eksempel på byport type 2 fra Aarup på Fyn. En byport på mindre til mellemstore indfaldsveje med et middel prisniveau kan være etablering af bump (se afsnit 3.3.3). Bump kan udformes så det er tilpasset den ønskede hastighed og har en stor effekt for hastigheden, da en for høj hastighed giver bilisten et fysisk ubehag. Etablering af en fartdæmper som et bump bør følges af en tydelig markering af bumpet. Dette gøres primært ved tværafmærkning af bumpet med skaktern (S32). Desuden kan markeringen ske med beplantning omkring bumpet, der sikrer at en eventuel optisk ledning brydes samt forvarsling før bumpet som skiltning og fx rumleriller. Rumleriller kan dog give støjgener og bør derfor ikke anvendes tæt ved boligbebyggelse. Bump bør ikke etableres på veje, hvor der kører busser i rutefart eller meget tung trafik. Byport type 3 Store indfaldsveje / højt prisniveau for etablering 58 Sønderborg Kommune 2009

59 For overordnede indfaldsveje anbefales det at udforme byporte som en forsætning af begge kørespor med midterheller (bygrænseheller), hvor bilisten oplever et tydeligt retningsskifte. Samtidig har større køretøjer mulighed for at passere forsætningen. Eventuel kan der indlægges overkørselsarealer. Der skal anvendes affasede kantsten af fare for påkørsel. På fotoene er vist et eksempel på den anbefalede udformning af en byport. Figur 6 Eksempel på dyr byport fra Resenbro ved Silkeborg Trafiksikkerhed ved busstoppesteder Foto fra Trafikpuljeprojektet: Mere sikker på cykel i Randers. Cyklister bør af hensyn til trafiksikkerheden mellem afstigende buspassagere og cyklister så vidt det er muligt ledes udenom busstoppestedet, hvor der kan etableres fortov for de afstigende buspassagere, men ofte afsættes passagererne umiddelbart på cykelstien. Her kan der etableres en billig og mere sikker afstigning ved at anlægge tværafmærkning i form af et lille fodgængerfelt samt spærreflade og vigelinie for cyklister, så cyklisterne holder til højre og tilbage for de afstigende passagere Trafiksikkerhed for cyklister under trange vejforhold Hastighedsdæmpende og enkel foranstaltning, der øger trygheden for cyklister under trange forhold på lokalveje eller fordelingsveje, hvor der ikke er plads eller økonomi til at etablere en cykelsti. Den røde asfalt fungerer som cykelstrimmel og adskilles til kørebanen med en 1-1-0,1 kantlinie. Cykelstrimlen bør etableres med en bredde på minimum 0,6 meter. Den stiplede kantlinie tillader biler at overskride kantlinien, men det giver bilisterne en visuel indsnævring af kørebanen, hvorved hastigheden nedbringes og cyklisterne oplever, at de har en del af kørebanen. Sønderborg Kommune

60 Figur 7 Eksempel fra Foldby ved Århus. 6.3 Virkemidler i kryds i bymæssig bebyggelse Overkørsler i små prioriterede kryds Lokalvejes tilslutning til større veje i prioriterede kryds i byerne kan være farlige for primært cyklister. Det er primært højresvingende bilister, der overser langskørende cyklister, men også udkørende bilister overser cyklisterne. Et anbefalet virkemiddel er at etablere overkørsel fra sekundærvejen suppleret med cykelsymbol V21 på primærvejen umiddelbart ud for indkørslen til sekundærvejen. En overkørsel kan etableres som en forlængelse af fortovet på tværs af sekundærvejen i afvigende belægning og mærkbar opkørsel i form af en kort rampe som vist på eksemplet Støttehelle for lette trafikanter Støtteheller for lette trafikanter bør etableres på steder, hvor der er meget krydsende trafik. Krydsningen og hellen bør synliggøres ved hjælp af fx beplantning, stelere eller lignende, så en eventuelt optisk ledning af vejstrækningen kan brydes. 60 Sønderborg Kommune 2009

61 På eksemplet er dette gjort med stelere og spærreflader. Desuden er støttehellen etableret med orientering til højre for de lette trafikanter, så de lette trafikanters synsfelt orienteres i den retning, som de skal kigge ved krydsning af hver kørebane. Hellen bør minimum være 2-2,5 meter bred, så der er plads til en cykel eller en barnevogn. 6.4 Virkemidler i kurver i åbent land Følgende anbefalede virkemidler tager til dels udgangspunkt i rapporten Signing and marking of Substandard Horizontal Curves on Rural Roads fra Vejdirektoratet udgivet i 1999 samt i en række praktiske fotoeksempler på løsninger med vejafmærkning og reflekser i kurver. Rapporten tager udgangspunkt i at klassificere kurver ud fra kurvens designhastighed dvs. den hastighed hvormed bilister kan gennemkøre kurven uden oplevelse af ubehag pga. centrifugalkraften samt tilkørselshastigheden (85 % fraktil). Klassificeringen skal give et indtryk af hvilken fareklasse kurven tilhører. Udover klassificeringen vha. hastigheder bør en klassifikation indeholde uheldsdata, design af kurven, hvorvidt kurven er synlig og overskuelig samt hvorvidt kurvens forløb, skarphed og længde kan erkendes. Det er specielt i mørke at kurven skal vurderes. Klassifikationen ud fra hastighed foretages vha. figur 8. Kurve design hastighed (km/t) 100 Kurve klassifikation Ingen ekstra afmærkning nødvendig A B C D E Tilkørselshastighed 85%-fraktil (km/t) Figur 8 Bestemmelse af kurvers fareklasse. Sønderborg Kommune

62 For hver fareklasse kan der etableres en række fysiske virkemidler, der passer til den fare, der opleves. Figur 9 viser hvilke basis fysiske virkemidler i form af skiltning og afmærkning som hver fareklasse bør have etableret. Figur 9 Basis afmærkning for kurver af forskellig fareklasse. Ud over rapportens anbefalinger kan der etableres yderligere fysiske virkemidler, såsom spærreflade som midterafmærkning med reflekser. Det følgende foto viser et eksempel. Figur 10 Spærreflade som midterafmærkning med reflekser og baggrundsafmærkning (Hastighedstilpasning i åbent land, et Idékatalog, Vejdirektoratet 2004). 62 Sønderborg Kommune 2009

63 Hovedformålet med dette virkemiddel er at undgå frontalkollisioner, men giver foruden at skille modkørende trafikanter mere ad også en vis erkendelse af kurvens forløb. Sønderborg Kommune

64 64 Sønderborg Kommune 2009

65 7 RELEVANTE LINKS Vejregler (Vejsektoren.dk) Beskrivelser af trafiksikkerhedsløsninger og regler for udformning af vejarealer Link: Lovmateriale (Vejsektoren.dk) Love gældende for veje og trafikken Link: Publikationer om trafiksikkerhed (Vejsektoren.dk) Vejdirektoratets udgivelser Link: Idéer til trafiksikre løsninger (Vejsektoren.dk) Upload site, hvor kommuner og rådgivere kan indsende gode idéer til trafiksikre løsninger Link: Problem-/løsningstabel (Vejsektoren.dk) Oversigt over ulykkesproblemer på strækninger og i kryds, hvilke forhold der kan forårsage ulykkerne samt forslag til hvilke tiltag der kan påvirke ulykkerne Link: Trafiksikkerhetshåndboken, norsk (TØI) Udgivelse om trafiksikre løsninger og effektvurderinger af forskellige løsninger Link: Hastighedstilpasning i åbent land, Idékatalog (Vejdirektoratet) Virkemidler til løsning af hastighedsproblemer i åbent land Link: Sønderborg Kommune

66 Signing and marking of Substandard Horizontal Curves on Rural Roads, (Vejdirektoratet 1999) Forskningsprojekt, der udvikler en metode til at klassificere vejkurver i åbent land i forskellige fareklasser, og herudfra beskriver forslag til den nødvendige skiltning og afmærkning. Publikationen kan bestilles hos Vejdirektoratet Idékatalog for cykeltrafik, (Vejdirektoratet, 2000) Publikation med målet at fremme og sikre cykeltrafik og medvirke til at skabe bedre byer med idéer til at øge brugen af cyklen og forebygge og bekæmpe ulykker med cyklister. Link: Nyt om trafiksikkerhed (Vejdirektoratet) Nyhedsbrev om de lokale trafiksikkerheds- og kampagneaktiviteter i vejcentrene, der udkommer 3-4 gange årligt. Link: Shared Spaces Principperne bag Shared Spaces forklares og vises i billeder ud fra eksempler bl.a. fra Ejby på Fyn. Desuden kan publikationen omkring principperne downloades på dansk. Link: Rådet for større færdselssikkerhed Forskning om trafiksikkerhed, kampagner, undervisningsmateriale, videncenter, publikationer, artikler, tal og statistik samt spørgsmål og svar. Link: Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark, (Vejdirektoratet) Belyser trafiksikkerheden i danske rundkørsler ud fra uheldsanalyse samt sammenligning med signalregulerede kryds. Anbefalinger til geometrisk udformning. Link: Bedre afmærkning i kryds, (Vejdirektoratet) Forslag til forbedring af trafiksikkerhed for alle trafikantarter i forskellige krydstyper. Link: 66 Sønderborg Kommune 2009

67 Håndbog i lokale trafiksikkerhedsplaner, (Vejdirektoratet) Inddeling af planlægningsproceduren omkring trafiksikkerhedsplaner i syv trin med gode råd til hver fase. Checklister og vejledninger med gode eksempler. Link: Sønderborg Kommune

68