At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.



Relaterede dokumenter
SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Morten Freil Direktør

Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)


SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Introduktion til refleksionskort

Sundhedsprofessionelles forståelser

Introduktion til refleksionskort

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

KRITERIER for INDDRAGELSE

Sundhedsprofessionelles forståelser

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

Set, hørt - og forstået

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Hvordan undersøger man patientinddragelse

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

2. semester, RAD516. Uge 13 Dato: 28/ Aktivitet Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Referat - arrangement om Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenets arbejde samt brugerinddragelse i medlemmernes perspektiv

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Morten Freil Direktør

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

BRUGERINDDRAGELSE. - hvor skal REHPA hen?

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Infektionsmonitorering i hjemmet

På patientens præmisser - hvordan?

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Referat - arrangement om Patienthotellet og Innovativ Patientinddragelse

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Fra procent til patient - erfaringer med patientinddragelse i praksis

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Systematisk brugerinddragelse - hvad er det?

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Sundhedssamtaler på tværs

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. Studieplan Kommunikation. 2. Semester. Radiografuddannelsen i Odense. Forår 2017

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Borger- og patientinddragelsesstrategi

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Familiesamtaler målrettet børn

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Lær at leve med kronisk sygdom

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Video som beslutningsstøtte

Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis?

MØD AARHUS UNIVERSITET

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Arkitektur, indretning og udsmykning

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen,

Transkript:

FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag for at vurdere, hvor der kan være behov for at udvikle viden, organisation, kompetencer og metoder, som kan gøre det lettere og mere meningsfuldt for hospitalet og den enkelte medarbejder at inddrage patienter i deres egne behandlingsforløb. 1

ORGANISERING Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) Etableret af Danske Patienter i 2011 med støtte fra Trygfonden Indsamle, bearbejde og formidle viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Kvalitativ undersøgelse udført af Alexandra Ryborg Jønsson (cand.scient.anth), Vibe Hjelholt Petersen (cand.scient.anth) og Maya Nyborg (specialestuderende, KU) Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital og Sclerosehospitalet i Haslev MATERIALE OG METODER 19 interviews med sundhedsprofessionelle 70 timers deltagerobservation af sundhedsprofessionelle på de tre medvirkende hospitaler Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd 2

KVALITATIV METODE Handlinger er engangsfænomener metodologiske konsekvenser: - kan ikke gentages som fysisk eksperiment - Kan ikke skabe generaliseret kvalitativ indsigt ved blot at henvise til typer af handling, antal og relative gentagelighed Almen viden om hvordan handlinger skaber og udfordrer de sociale rammer, hvordan de motiveres og opfattes Hastrup, Kirsten (2004) Metoden. Opmærksomhedens retning. I: (Hastrup, Kirsten red.) Ind i verden, København: Hans Reitzels Forlag, s. 408) AFGRÆNSNING Individuel patientinddragelse Ansatte på voksenafdelinger, der er direkte involveret (også på ledelsesniveau) i behandling, pleje, og/eller træning/genoptræning af patienter Afdelinger hvor patienter typisk indgår i længerevarende forløb, da patientinddragelse har størst effekt her (Joosten et al. 2008) Joosten EAG, DeFuentes-Merillas L, de Weert GH, Sensky T, van der Staak CPF & de Jong CAJ (2008) Systematic Review of the Effects of Shared Decision-Making on Patient Satisfaction, Treatment Adherence and Health Status. Psychother Psychosom 2008, vol. 77, no.4. 3

BEGRÆNSNINGER OG BIAS Empiriens størrelse fx begrænset til 3 hospitaler De sundhedsprofessionelle har meldt sig frivilligt til at medvirke ViBIS arbejder aktivt på at styrke brugerinddragelse i sundhedsvæsenet -OBS på skjulte forventninger og normative analyser RESULTATER 4

FORSKELLIGE FORSTÅELSER jamen det er når man om morgenen går ud som sygeplejerske og præsenterer sig selv og siger jeg er kontaktperson for dig i dag At man udstråler forståelighed for patientens situation Det er patienterne der er syge og som har behov for pleje og passes, og det er os der skal finde ud af hvordan vi gør det bedst ved at inddrage dem så meget som muligt FORSTÅELSES KATEGORIER Informeret samtykke Patienten informeres løbende om sygdom og behandling Patientorienteret praksis Patienten har medbestemmelse og tager aktivt stilling til behandlingsmuligheder Patienten mødes med en individuel, empatisk og personlig tilgang Egenomsorg Patienten oplæres til at udføre egenbehandling Patienten behandles med udgangspunkt i sine individuelle behov, ønsker og viden Fælles beslutningstagning 5

DE SUNDHEDSPROFESSIONELLE VIL GERNE INDDRAGE Behandlingen kan gøres bedre Inddragelse kan sikre compliance Patients livskvalitet højnes RAMMER OG VILKÅR FOR PATIENTINDDRAGELSE TID Tiden til at involvere, tiden til at informere, tiden til at gøre plejen individuel Karen, afdelingssygeplejerske 6

FYSISKE RAMMER En af de ting der er pisse irriterende det er lokalemangel Det er problematisk hvis man tager en patient ind og så kommer der en sygeplejersker og patienter ind. Det er ikke godt, for det første bliver samtalen hakket i stykker, og man glemmer, hvor man kom til og hvad var det du sagde, og det gør folk usikre, at der kan komme folk rendende ind og sådan nogle ting Bente, læge LEDELSENS ROLLE Patientinddragelse er nemmere, når ledelsen går i front det er nok også fordi, vores afdelingssygeplejerske er sådan, hun afspejler meget af det, jeg har fortalt dig, at sådan skal vi være Mette, sygeplejerske Det er noget med at italesætte det som leder, som organisation og over for hinanden Susanne, leder 7

OPSAMLING RESULTATER Mange forskellige forståelser af patientinddragelse De sundhedsprofessionelle vil gerne inddrage Barrierer Mangler ressourcer og tid Dårlige fysiske rammer Mangler viden om metoder Oplever at patienter er for syge Oplever at mange ikke ønsker at blive inddraget Ledelsen skal gå i front Potentiale: Efterspørge og bruge patientens viden, behov og præferencer ANBEFALINGER Ledelsen skal prioritere patientinddragelse og aktivt italesætte dette over for sine ansatte. Ledelsen skal tage ansvar for, at der bliver implementeret konkrete og håndterbare metoder til patientinddragelse. Ledelsen på den enkelte afdeling skal arbejde for at få en struktur, der imødekommer patientinddragelse med fysiske vilkår, der gør det muligt at tale privat uden afbrydelser. Ledelsen på den enkelte afdeling skal reorganisere arbejdsopgaver sådan at patientinddragelse er en integreret del af arbejdet, der ikke kræver ekstra tid. 8

Ledelsen skal implementere metoder til at inddrage som indgår i planlægningen af arbejdsdagen og er en integreret del af praksis. Både ledelse og medarbejdere skal have relevant uddannelse i og viden om metoder til at arbejde med patientinddragelse i praksis. Medarbejderne på den enkelte afdeling skal arbejde systematisk med inddragelse ud fra en fælles forståelse af hvad patientinddragelse er i praksis. Medarbejderne på den enkelte afdeling skal gøre brug af eksisterende metoder til inddragelse som f.eks. fælles beslutningstagning. LÆS MERE Download rapporten på vibis.dk 9