Michael Rasmussens tale ved Realkreditrådets årsmøde 2016 Velkomst [Slide LOGO] Godmorgen. Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2016. En særlig velkomst skal lyde til erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, og nationalbanksdirektør, Lars Rohde. Vi ser meget frem til at høre om regeringens og Nationalbankens syn på realkreditten, dansk økonomi mm. Af hensyn til ministerens kalender har vi lavet en lille ændring i talerækkefølgen, så nationalbankdirektøren taler efter mig, hvorefter ministeren taler. Jeg vil også gerne byde velkommen til professor Michael Møller, som vil give sit besyv med om realkreditten. Jeg forstår, at vi bl.a. skal høre om realkreditten i et historisk perspektiv, bevægelige dele og om tvivlens nådegave... Indledning År 2016 for realkreditten vil blive husket som året karakteriseret ved store frustrationer over stigningerne i bidragssatserne. På de sociale medier. Og i de traditionelle medier. De mange frustrationer havde den sideeffekt, at det også blev et år, hvor det trods vedvarende påstande om det modsatte stod ekstra tydeligt frem, hvor intens konkurrence, der faktisk hersker i realkreditten. Medierne dækkede, hvordan vi som realkreditinstitutter agerede og reagerede. Bogstaveligt talt med kamp fra hus til hus om hver eneste kunde. Den intense konkurrence på realkreditmarkedet er ubetinget til gavn for kunderne. Og et sundt forretningsvilkår for os som sektor. På mange måder kan vi være glade for, at vores omgivelser måske nu i højere grad har set den konkurrence, vi andre oplever hver eneste dag. 1
Men tilbage står alligevel: Vi har som sektor i år tiltrukket os stor opmærksomhed, efter de fleste realkreditinstitutter har justeret bidragene. Jeg tror aldrig, at bidragssatser har fyldt så meget til familiefester, fredagsbarer og over frokosten. Hvad gør man som sektor, når kunderne danskerne er frustrerede? Når den tillid og troværdighed, der så dyrebar for os som sektor, er blevet udfordret? Man lytter. Man lærer. Og man leverer. Og det er mit vigtigste budskab til jer i dag: Realkreditten lytter. Vi lærer. Og vi vil levere. [Slide 2: Faldende renter] Både den danske og den europæiske økonomi befinder sig i et meget moderat opsving. Herhjemme er væksten beskeden. Danskernes opsparingsiver er fortsat højere end deres lånelyst. Vi har som sektor ganske svære forretningsbetingelser i disse år. Jeg tror, at tilbageholdenheden afspejler, at vores verden er præget af betydelig usikkerhed. Kigger man ud over Danmarks grænser, skal man ikke se langt for at opleve uroligheder og omvæltninger. Det påvirker renten, der virker som et spejl på vores tillid til fremtiden. Eller mangel på samme. Og på tilstanden i vores økonomi. I sommer gik den britiske befolkning til stemmeurnerne. De valgte at forlade EU. Det gav genlyd i dansk økonomi og på vores boligmarked. Og sendte renten ned på endnu et lavpunkt. De solide danske realkreditobligationer viste endnu en gang, at de er en sikker havn, når der er usikkerhed om, hvor verdensøkonomien bevæger sig hen. Og det kommer boligejerne, virksomhederne og landbruget direkte til gavn. [Slide 3: Omlægninger] Den lave rente betyder, at man som dansk boligejer nu gennem flere måneder har kunnet vælge et realkreditlån med en fast rente på 2 pct. i 30 år til en favorabel kurs. Ja, faktisk kan man netop nu låse renten på et endnu lavere niveau til en attraktiv kurs. Og det er vel at mærke et lån, som realkreditten ikke kan opsige med mindre, man misligholder det. Og samtidig kan man komme ud af lånet til kurs 100 til hver eneste termin. Det er enestående favorabelt. Man kan endda vælge en lidt mere 2
usikker profil og til gengæld få en negativ rente i op til tre år. Og 0-rente i 5 år. I hvilket land kan man ellers det?! [Slide LOGO] Dansk realkredit leverer fortsat en unik billig og sikker bolig- og ejendomsfinansiering i international sammenligning. Også selvom bidragssatserne er steget. Alligevel er danskerne dybt frustrerede over realkreditten. Det kan forekomme paradoksalt! Måske skyldes danskernes frustrationer vores sektors historiske forankring i andelsog foreningstanken. Måske er årsagen, at et boligkøb ofte er den største investering, vi foretager i vores liv og ændringer i det planlagte budget derfor giver utryghed. Måske er grunden, at netop vores bolig er symbol på privatlivets ukrænkelighed og familiens trygge centrum. Måske stikker frustrationerne over den finansielle sektor fortsat dybere, end vi har haft lyst til at tro på og erkende. Uanset årsagerne må vi ikke læne os tilbage selvtilfredse med vores unikke realkreditmodel "verdens bedste model", som vi med en vis ret kalder den. Nej: Vi skal spidse ørerne og lytte til frustrationerne. Og vi skal lære af dem. Vi skal lytte, når danskerne igen og igen spørger: Hvorfor stiger bidragssatserne? Hvorfor skal realkreditinstitutternes polstres? Hvad er kapitalkrav? For forklaringen på stormen af spørgsmål til realkreditten er sådan set ligetil: Vi må erkende, at vi står foran en enorm kommunikationsopgave, der kræver mere af os, og som er svær. Vi skal ikke alene formidle, hvordan realkreditlån fungerer og er sat sammen. Det kan ellers være indviklet nok i sig selv. Vi skal også forklare, hvorfor realkreditmodellen er udfordret. Og at realkreditten trods sit historiske udspring i dag skal være en forretning, hvor indtægterne skal overstige udgifterne, så det at yde et realkreditlån er en rentabel forretning i sig selv. Alligevel skal vores ambition som sektor være, at vi på en ordentlig og troværdig måde skal kunne forklare alle vores kunder, hvordan realkredit fungerer. Og hvorfor modellen er under pres. Det er et ambitiøst mål. Det er måske også for ambitiøst, for vi må have forståelse for, at ikke alle har den samme brændende hverdags-interesse for realkredit, som vi i sektoren har. Men det ændrer ikke på, at vi skal arbejde hver dag på at komme tættere på målet, end vi er lige nu. 3
Jeg ved, at institutterne allerede i dag bruger mange ressourcer på at forklare kunderne, hvad der er op og ned. Og Realkreditrådet har udgivet pjecer og bøger, lavet film, stillet op til foredrag, høringer, konferencer og i medierne og igen og igen fortalt om sammenhængene i dansk realkredit. Som sektor bruger vi også mange ressourcer på at gøre markedet mere gennemsigtigt og gennemskueligt, så det hele ikke fremstår så forvirrende for kunderne. Derfor har vi valgt at være aktive i arbejdet med den nye offentlige prisportal, der skal give boligejerne mulighed for at sammenligne priser og produkter fra realkreditinstitutter og banker. Derfor har vi sammen med Forbrugerrådet fastsat fælles principper for lånedokumenter, der skal gøre det lettere for forbrugerne at forstå et lånetilbud og sammenligne lån. Og af samme grund er vi gået konstruktivt til arbejdet i regeringens ekspertudvalg, der i de forgangne måneder har gransket dansk realkredit, med det formål bl.a. at skabe mere gennemsigtighed i realkreditten. Vi har bl.a. foreslået, at mulighederne for at skifte realkreditinstitut forbedres også for de mange kunder i landdistrikterne, hvis huse er faldet i værdi, så gælden overstiger lånegrænserne. Og vi har spillet ind med en forlænget varslingsperiode for prisstigninger. Det er en mærkbar stramning af institutternes hidtidige praksis, som vil skærpe forbrugerbeskyttelsen yderligere. For realkreditten ønsker et velfungerende, gennemsigtigt marked for forbrugerne. Men realkredit er kompliceret og for nogle knastørt stof. Obligationsserier, kapitalkrav, likviditet, kursskæring. Hvad er det nu lige, det er? Det er ikke let at holde styr på for den almindelige forbruger. Det afspejler den rapport, ekspertudvalget har udgivet, jo også. Over ganske mange sider 119 for at være hel præcis bliver realkreditten grundigt afdækket og beskrevet. Og det er vi som sektor faktisk meget glade for! Ikke kun fordi rapporten på en fin måde fremhæver den danske realkreditmodel som robust, gennemsigtig og fordelagtig for låntagerne. Men også fordi rapporten i sig selv er endnu et bidrag til at udbrede kendskabet til mekanismerne i realkreditten. Vi skal også som sektor blive ved med at lytte til hver enkelt familie, hver enkelt erhvervsdrivende, hver enkelt landmand. Vi skal tage os tiden til at forklare. Tage ansvaret for skabe overblik og give vores bedste anbefaling i mylderet af muligheder. Og så skal vi ikke mindst lære af kundernes spørgsmål. Nøglen for os som sektor til at forbedre vores kommunikation ligger mere end noget andet i 1:1-dialogen med kunderne. For her kan vi uddybe, give baggrund og levere den individuelle forklaring, der skaber den forståelse, som er svær at give gennem massemedierne. 4
Og mindst lige så vigtigt: Vi skal som sektor hver dag stå op og tage på arbejde for ihærdigt at finde de rigtige løsninger for vores kunder. Gøre dem trygge ved deres økonomi igen, når bidragssatsen er steget. Lige præcis i dette forum vil jeg også gerne tilføje: Man kan lovgive om meget. Man kan stille mange krav om alle de forhold, vi skal oplyse om. Nøgletal, vi skal levere. Forbehold, vi skal fortælle kunderne om. Krav og rettigheder osv., osv. Her stiller vi op. Men man skal også spørge sig selv, om det nødvendigvis gør det lettere for forbrugerne? Vi risikerer let at havne i en situation, hvor et varslingsbrev bliver en alenlang oplistning af det ene tal efter det andet, uden forbrugeren bliver ret meget klogere af det. Allerede i dag oplever mange, at brevene indeholder for mange tal. Så kære politikere og embedsmænd, hav tillid til os, når vi siger: Der er ingen, der mere end os som sektor ønsker at have glade og tilfredse kunder, der føler sig velinformerede og trygge. Som føler, vi finder de rette løsninger til hver deres behov. Det er det, vi som sektor stræber efter. Med eller uden lovkrav. Jeg indledte med at fortælle, at mit vigtigste budskab til jer i dag er: Realkreditten lytter. Vi lærer. Og vi vil levere. Især vil vi gerne kunne fortsætte med at levere vores fordelagtige realkreditlån. Til boligejerne i alle egne af Danmark. Til andelsboligforeningen, der gerne vil have nyt tag, og den almene boligforening, som vil have altaner. Til landmanden og til den lille erhvervsdrivende, der er klar til at tage næste skridt. Til de store koncerner, der bygger Danmarks infrastruktur og snart får mulighed for at rulle fibernet ud finansieret af realkredit. Ja, i det hele taget blive ved med at være den stabile motor, der aktivt understøtter vækst og beskæftigelse i alle dele af samfundet. Det kan lyde banalt, men det er det ikke. [Slide 4: Stigende kapitalkrav] Siden krisen er mængden af regulering steget markant. Som sektor skal vi på få år tilpasse os til nye og markant højere kapitalkrav, nye likviditetsregler, mere end 40 nye EU-lovgivninger og en håndfuld nye krav fra Finanstilsynet. Og det koster. De mange nye regler betyder et øget behov for indtjening fra kunderne. For sagt helt simpelt: Det er blevet markant dyrere for os som sektor at producere et realkreditlån. 5
[Slide 5: Fondsindtægter] Læg dertil, at indtægter fra placering af fondsbeholdningerne tidligere har udgjort en meget væsentlig andel af indtjeningen for realkreditinstitutterne. Men den indtjening er i dag svundet ind, og tidligere tider kommer foreløbigt ikke tilbage. Reguleringen betyder, at bidragssatserne både i dag og i morgen vil udgøre institutternes primære indtægtskilde. [Slide 6: Omkostninger kapital] Lad mig i den forbindelse tilføje: De har altså historisk ikke givet en rentabilitet på et niveau, som finansanalytikere - og Ekspertudvalget netop har estimeret - er et rimeligt afkast for private realkreditlån. Alle bør i det lys spørge sig selv, hvorfor vi ikke ser nye udenlandske spillere etablere sig på det danske realkreditmarked? Vi har fri etableringsret og frie kapitalbevægelser. Alligevel er der ingen, der har ønsket at etablere et realkreditinstitut på det danske marked. Der er jo nok en årsag til, at strukturen på realkreditmarkedet ser ud, som den gør...! [Slide LOGO] Jeg vil på den baggrund opfordre til, at man meget grundigt overvejer fordele og ulemper, førend man vælger at begrænse institutternes muligheder for at dække deres omkostninger. Det gælder fx de omkostninger, der er forbundet med obligationshandel, sådan som det foreslås i Ekspertudvalgets rapport. Husk nu på, at de omkostninger jo ikke forsvinder, bare fordi man forbyder dem. De skal i stedet bæres af de kunder, der ikke vælger at flytte deres lån. Det er svært at argumentere for det rimelige i det. Hertil kommer, at prisen på kurtage og kursskæring fastsættes på et stort og konkurrencepræget marked. Mere end 100 obligationshandlere tilbyder at handle med realkreditobligationer. Forslaget er derfor indblanding i virksomheders prispolitik og i prisdannelsen på det frie marked. Det er en fremmed fugl i en moderne markedsøkonomi og skaber usikkerhed om, hvor langt man politisk vil gå i forhold til at regulere private virksomheders priser. [Slide 7: Slide Gulvkrav] Det er en stejl stigning af regulering, vi bestiger i disse år. Og desværre ser reguleringen ud til at kunne nå nye højder. Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen gik i det forgangne år sammen om at beregne konsekvenserne af Basel IV. Sektoren kom frem til, at et kapitalbehov på 130 mia. kr. for de største danske realkreditinstitutter og banker ikke er 6
urealistisk. Senest er regeringens ekspertudvalg på baggrund af Finanstilsynets beregninger kommet frem til et tilsvarende højt estimat. Det er voldsomt store tal. Og det gemmer på den slet skjulte sandhed, at Basel IV udgør en helt grundlæggende trussel mod dansk realkredit. Ifølge Basel-komiteens foreløbige overvejelser skal der bl.a. indføres et minimumskrav til, hvor meget kapital penge- og realkreditinstitutter skal lægge til side til at dække tab helt uden at skele til, hvor sikkert lånet er. Bliver skitsen til Basel IV en realitet, vil det enten påføre urimelige og ubegrundede omkostninger til boligejere, de erhvervsdrivende og til den almene sektor, hvis lån måske er de mest sikre af alle. Alternativt vil det betyde, at realkreditten ikke længere som en selvfølge vil kunne låne ud til alle dele af samfundet. Og nuværende kunder kan blive bedt om at finde et andet sted at få lån end hos realkreditten. Det scenarie ønsker vi som sektor på ingen måde at se sig udspille. Men beløbets størrelse som nu er underbygget af Finanstilsynet betyder, at eksisterer der blot en vis sandsynlighed for, at det kan blive en realitet, må og skal institutterne som SIFI er reagere ansvarligt og foretage det nødvendige for at forberede sig mest muligt. [Slide 8: Regulering i 3 bølger] Men lad det også være helt klart: Vi vil som sektor gøre, hvad vi kan for at imødegå truslen. Derfor bruger vi betydelige ressourcer i Bruxelles, i Basel og rundt om i de europæiske hovedstader på tidlig interessevaretagelse. Heldigvis kæmper vi med stærke allierede. Det er der også behov for. For Basel IV er måske nok her og nu den mest presserende udfordring for dansk realkredit, men det er langt fra den eneste. I pipelinen ligger bl.a. CRD V, NSFR, LR, TLAC og MREL. Bag de umiddelbart uskyldige forkortelser ligger der en lang række nye krav, som hver især vil kunne sætte dansk realkredit under yderligere pres. Jeg vil derfor i dag på sektorens vegne gerne benytte anledningen til at sende en stor tak til ministeren, som sammen med sine embedsfolk gør en uvurderlig indsats. Til nationalbankdirektøren, som jeg ved sammen med sine medarbejdere arbejder for dansk realkredit. Til Finanstilsynet, som senest er blevet medlem af Basel Consultative Group. Til de danske EU-parlamentarikere og embedsværket i Bruxelles. Og til Folketinget for opbakningen til grundelementerne i den danske realkreditmodel. Det er en uvurderlig støtte, I alle yder til realkreditten. Tak! Vi har et unikt system, som er under stort pres fra mange sider. Men det er værd at kæmpe for! Jeg håber, derfor I vil holde dampen oppe til de kommende udfordringer danske boligejere, erhvervsdrivende og landmænd har brug for det! 7
[Slide LOGO] Som sektor vil vi gerne levere mere end bare realkreditlån. Vi er klar til at tage medansvar for Danmarks udfordringer. Vi vil gerne bidrage til løsninger for dansk landbrug, for vores landdistrikter. Dansk landbrug befinder sig i disse år i en historisk vanskelig situation. Som kreditgivere har vi et stort ansvar. Og det påtager vi os gerne. Både i dialogen med den enkelte landmand, hvor vi skal finde ordentlige og værdige løsninger for hver enkelt bedrift. Men også for det samlede danske landbrug. Realkreditten indgår gerne i drøftelser om, hvordan vi som sektor kan bidrage til løsninger, der kan bringe dansk landbrug videre. Det samme gælder for vores landdistrikter. Som sektor kærer vi os for sammenhængskraften i det danske samfund. Regeringen har lanceret en stor og omfattende plan for landdistrikterne. Senest har man også fremlagt en turisme-plan. Begge planer vil vi som sektor gerne kvittere for. De indeholder en bred pallette af gode redskaber. Blandt meget andet realkreditfinansiering af digital infrastruktur og en højere lånegrænse for sommerhuse. Den brede tilgang er helt nødvendig, for udfordringerne i landdistrikterne handler både om demografi, fraflytning, vækst og arbejdspladser. Og det ser ud til, at effekten af tiltagene er begyndt at vise sig. Vi har i planen kunnet læse, at regeringen også ønsker at fortsætte dialogen med den finansielle sektor om initiativer, der kan understøtte bedre muligheder for belåning af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne. Den dialog indgår vi selvsagt gerne i. En realkredit, der lytter. Der lærer og lærer fra sig om realkredit. Og en sektor, der vil tage ansvar også når vi er udfordret af ny regulering. Det lover jeg, at alle vi i realkreditten vil gå på arbejde for. Hver dag. Tak for ordet. 8
Jeg vil nu give ordet til nationalbankdirektør Lars Rohde 9