Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet
REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA ISBN: 978-87-9772-54-3 UDGIVER: DEA FOTO: Morten Arleth Skov, DEA DATO FOR UDGIVELSE: april 212 DESIGN: kroyergrafik.dk DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 2
Indhold forord 4 ENGLISH SUMMARY 5 KAPITEL 1: STUDENTERÅRGANG 2: HVOR KOM DE FRA OG HVOR LANGT ER DE NÅET? 6 1.1 Studenterårgang 2 s karakterer 8 1.2 Forældrene den økonomiske baggrund 8 1.3 Forældrene uddannelsesniveauet 9 KAPITEL 2: SOCIAL MOBILITET OG STUDENTERÅRGANG 2 1 2.1 Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbrydere fra? 12 2.2 Køn, geografi og mønsterbrud 13 2.3 Mønsterbrydere hvilke uddannelser får de? 15 KAPITEL 3: DE FRAFALDNE: HVOR MANGE AFBRYDER DERES UDDANNELSE? 16 3.1 De frafaldne hvad bliver der af dem? 16 KAPITEL 4: STUDENTER FRA ÅRGANG 2 UDEN EN VIDEREGÅENDE ELLER KOMPTENCEGIVENDE UDDANNELSE 18 4.1 Søgeadfærden blandt dem uden videregående uddannelse 19 APPENDIKS: SAMMENLIGNING AF 2 OG 21-ÅRGANGEN 23 DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 3
forord Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Blandt andet derfor har regeringen en målsætning om at øge andelen af en ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelse, fra 5 til 6 pct. frem mod 22. Videregående uddannelse er en af de sikre veje til øget værdiskabelse i det danske samfund. Vi ved, at det bidrager til mere innovation, til højere produktivitet og til større livskvalitet for den enkelte. Hvis Danmark skal bygge sin fremtid på videnbaseret vækst, skal mange flere unge tage enten en erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Det er ikke det samme som at sige, at det bliver let. Der ligger mange sten på vejen i form af sociale, økonomiske og pædagogiske udfordringer. Hvem skal de ekstra 1 pct. være? Hvor skal de komme fra? Hvad kræver det af vores ungdomsuddannelser og videregående institutioner? Hvilke uddannelser skal de tage? Hvad har samfundet brug for? Og ikke mindst: Har vi overhovedet det talentmæssige potentiale til at give flere unge en videregående uddannelse? Analysen viser, at der kan være et potentiale i at få endnu flere elever fra de studieforberedende ungdomsuddannelser i gang med en videregående uddannelse. Her findes især et potentiale på HHX og HF. Meget tyder også på, at STX kan blive bedre til at vejlede mod især erhversakademiuddannelser og til dels professionsbacheloruddannelser. Analysen viser, at vi i Danmark ikke er i mål endnu med hensyn til at producere mønsterbrydere. Der er et potentiale i at få flere børn af forældre med korte uddannelser ind på videregående uddannelser. Analysen viser helt tydeligt, at der er behov for en øget indsats mod frafald, som kan være en af de nemmeste og billigste veje til at få flere til at fuldføre en videregående uddannelse. God læselyst! Alle de spørgsmål er relevante at søge svar på. I denne analyse har vi set på, hvordan studenterårgang 2 har bevæget sig gennem uddannelsessystemet frem til 21, og på, hvad der beskriver årgangen set i forhold til, at 1 pct. flere i fremtiden skal have en videregående uddannelse. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen Vicedirektør, DEA DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 4
english summary In this study we have analysed the cohort graduated from an upper secondary education in 2 and their way through the education system from the time of graduation in 2 through 21. We have also considered the impact the characteristics of this cohort should have on the ambition of a 1 pct. increase in the number of young people obtaining a higher education. Main results from the analysis of the student cohort graduated in 2 Student cohort 2 the upper secondary school leaving examination (STX) is best at ensuring that young people obtain a higher education. 81 pct. of those enrolled at a math-based STX programme pursued a higher degree afterwards. Ranking lowest is the higher commercial examination (HHX) with 44 pct. The parents parents of students with a higher education have a higher income than parents of students who in 21 were skilled or unskilled. Parents of students with a higher preparatory examination (HF) had a gross income of DKK 355., while parents of students with a math-based STX programme had a gross income of DKK 465.. the two types of general upper secondary education programmes producing the majority of skilled and unskilled workers are HHX and HF. These are also the two programmes where the majority of parents have a vocational or a lower secondary education as their highest achieved level of education. For HHX, this applies to 7 pct. of the parents. For HF it is 6 pct. Pattern breakers just over half the student cohort graduated in year 2 are pattern breakers (one level above the parents) and just over 25 pct. are major pattern breakers (three levels above the parents). By 21, 81 pct. of the students of unskilled parents have obtained either a vocational or a higher education. 45 pct. have an education ranking three levels higher than their parents which qualifies them as major pattern breakers. the math-based STX programmes produce the highest number of pattern breakers: Here, 66 pct. are pattern breakers and 41 pct. are major pattern breakers. HHX produce the fewest: 44 pct. are pattern breakers and 18 pct. are major pattern breakers. The drop-outs the drop-outs comprise a major potential in terms of managing to get 1 pct. more to pursue a higher education. Every fourth higher educational course initiated by students from cohort 2 was interrupted. 43 pct. of the drop-outs of a long cycle higher education held a Bachelor s degree by 21. 25 pct. of the drop-outs of a long-cycle higher education held a Master s degree by 21. By 21, 3 pct. of the drop-outs of a short- or medium-cycle higher education still only have their upper secondary education to rely on. The same applies to 3 pct. of the young people who dropped out of a long cycle higher education during the Bachelor programme. Without education 1 pct. of the entire cohort graduated in 2 did not have any degree higher than a general upper secondary education by 21. 7 pct. of those holding a vocational education have applied for a long-cycle higher education. Almost 2 pct. have applied for a medium-cycle higher education, but only a minority apply for a short-cycle higher education. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 5
1 Studenterårgang 2: Hvor kom de fra, og hvor langt er de nået? Denne undersøgelse indeholder en analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet. Formålet er at belyse tre potentialer til at opnå et større optag på de videregående uddannelser. Første del belyser studenterårgangens bevægelse igennem uddannelsessystemet fra ungdomsuddannelsen og frem. Der sættes særligt fokus på ungdomsuddannelsernes evne til at frembringe mønsterbrydere. Anden del belyser studenterårgangen 2 s frafald i uddannelsessystemet i perioden 2 til 21, og det belyses, hvad der kendetegner de frafaldne. I sidste del sættes fokus på dem fra studenterårgangen 2, som har søgt ind på en videregående uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), men aldrig er kommet ind, og der belyses ligeledes, hvad der kendetegner denne gruppe. I 21 havde ca. 67 pct. af studenterårgangen 2 en videregående uddannelse, 19 pct. havde afsluttet en erhvervsuddannelse, 1 pct. var ufaglærte under uddannelse, mens de resterende godt 5 pct. var ufaglærte uden igangværende uddannelse. Figur 1 nedenfor viser, hvor langt studenterne er nået i 21 fordelt på, hvilken gymnasial uddannelse de dimitterede fra. De almene gymnasiale uddannelser (i dag samlet under STX, men i 2 opdelt i sproglig og matematisk gymnasieuddannelse) er den bedste vej til at sikre unge en videregående uddannelse. Fra de to spor fik hhv. 81 pct. og 75 pct. en videregående uddannelse. Lige i hælene kommer HTX, hvor 7 pct. tog en videregående uddannelse. Studenterkurser og HF sendte hhv. 64 og 61 pct. på en videregående uddannelse. I bunden ligger HHX, hvor kun 44 pct. har taget en videregående uddannelse i 21. Tallene for HHX skal ses i lyset af, at uddannelsen traditionelt har været både studieforberedende og rettet mod efterfølgende ansættelse på arbejdsmarkedet inden for bl.a. salg, kontor og finansiering. Med gymnasiereformen i 25 blev HHX sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og er nu primært forberedende til en videregående uddannelse. Figur 1: Hvor kom de fra, og hvor langt var de nået i 21? Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 pct. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 14 18 Hf 61 7 7 81 Gymnasiet mat. 9 1 75 Gymnasiet sprog. 13 39 44 11 15 7 2 64 HHX HTX studenterkursus 7 Note: En mindre gruppe er udeladt fra ovenstående figur (og de efterfølgende). Det drejer sig om personer, som endnu ikke har fuldført en videregående uddannelse, men som er i gang med en videregående uddannelse i 21. Alment gymnasium forkortes korrekt STX (mat. eller sprog.). Vi har i det efterfølgende benyttet betegnelserne, som de ligger i Danmarks Statistiks registre. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 6
Som nævnt har 19 pct. af studenterne fra årgang 2 efterfølgende afsluttet en erhvervsuddannelse. Der er flest HHX-studenter, der har taget en erhvervsuddannelse (39 pct.). I den anden ende finder vi personer fra studenterkursus (7 pct.) og matematiske studenter. Det er dog i det hele taget værd at bemærke, at 1 pct. af de sproglige studenter og 7 pct. af de matematiske efterfølgende vælger at tage en erhvervsuddannelse, idet det almene gymnasium er målrettet de videregående uddannelser og i særdeleshed de lange videregående uddannelser. Når studenterne allerede har en ungdomsuddannelse og tager en erhvervsuddannelse, medfører det dobbeltuddannelse og udgør derfor et væsentligt omvalg. Den forholdsvis høje andel af faglærte peger mod et stort potentiale i forhold til at få de unge til at tage fx en erhvervsakademiuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Det skal ses i lyset af, at forholdsvis få fra de gymnasiale uddannelser i dag gennemfører en erhvervsakademiuddannelse. Som DEA tidligere har vist, så er der en væsentlig samfundsøkonomisk værdi ved erhvervsakademiuddannelser sammenlignet med erhvervsuddannelser på fx det merkantile område. Ser vi nærmere på, hvilke former for videregående uddannelser studenter har gennemført, så har ca. 13 pct. taget en erhvervsakademiuddannelse, mens ca. 37 pct. har taget en professionsbachelor. De resterende 5 pct. har taget en lang videregående uddannelse. Der er markant forskel på, hvilken type videregående uddannelse studenter fra forskellige gymnasiale uddannelse har gennemført. Som det fremgår af figur 2, har HF-studenterne særligt gennemført en professionsbachelor, hvilket er i tråd med, hvad andre undersøgelser på området viser (fx Lars Klewe 29). Studenterne fra det almene gymnasium har ikke overraskende særligt gennemført en lang videregående uddannelse. Erhvervsakademiuddannelserne er særligt populære blandt HHX erne og HTX erne, hvilket heller ikke er overraskende, idet mange erhvervsakademiuddannelser (ligesom HHX og HTX) er inden for det tekniske og merkantile område. Den uformelle arbejdsdeling mellem ungdomsuddannelserne, og hvad de bygger bro til, er interessant, når det gælder at fremme antallet af unge, som tager en videregående uddannelse. Der er således mulighed for at lave mere målrettede brobygningsforløb fx mellem HF og professionsuddannelserne. Det er allerede tilfældet i flere VUC ers udbud af HF, som laver særlige forløb målrettet pædagog- eller læreruddannelsen. Figur 2: Hvilke typer videregående uddannelser har studenterne gennemført? pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Hf Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX studenterkursus Lang videregående uddannelse Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 7
1.1 Studenterårgang 1.2 2 s karakterer Forældrene den økonomiske baggrund Karakterer fra ungdomsuddannelsen har betydning for de unges uddannelsesvalg. Dem, der har færdiggjort en videregående uddannelse i 21, har således generelt et højere karaktergennemsnit fra deres ungdomsuddannelse, jf. figur 3. Det er velkendt, at forældrenes indkomst har betydning for, hvorvidt en ung starter på og gennemfører en videregående uddannelse. For alle ungdomsuddannelser på nær HF gælder, at forældre til studenter med afsluttet videregående uddannelse i 21 har en højere indkomst, jf. figur 4. Det er værd at bemærke, at HF-studenterne, som i 21 stadig var ufaglærte, kommer fra mere velhavende hjem end HF-studenter, som har afsluttet en videregående uddannelse i 21. Figur 3: Studenternes karakterniveau (fra afsluttet gymnasial uddannelse) Karakter 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 7,6 7,4 8, Hf 7,8 7,5 8,5 Gymnasiet mat. 7,9 7,6 8,4 Gymnasiet sprog. 8,2 7,6 7,7 8,4 8,2 8,2 7,9 7,7 7,4 HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 Figur 4: Forældrenes bruttoindkomst KR. 48. 46. 44. 42. 4. 38. 36. 34. 32. 3. Hf Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 Note: Forældres indkomst er defineret som gennemsnitsindkomsten for et forældrepar eller som indkomsten for enlige forældre. Indkomst beregnet i 212-priser. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 8
Generelt er forældrenes indkomst højest for matematiske studenter. Dette gælder både for matematiske studenter, som forbliver ufaglærte, fuldfører en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dernæst kommer de sproglige studenter, efterfulgt af HHX, HTX, studenterkursus og HF. Det gennemsnitlige indkomstspænd for forældre, hvis børn har fuldført en videregående uddannelse, er dog relativt lille på tværs af ungdomsuddannelserne. Det strækker sig fra den laveste gennemsnitlige indkomst for forældre til HF-studenter på 355. kr. til 465. kr. for forældre til matematiske studenter. At forskellen ikke er større kan blandt andet skyldes, at forældre med en vis indkomst i højere grad tilskynder deres børn til at tage en ungdomsuddannelse. 1.3 Forældrene uddannelsesniveauet Ser man på forældrenes uddannelsesniveau og sammenligner med tabel 1, er konklusionen, at der stadig foregår en vis uddannelsesmæssig afsmitning mellem generationerne. De to uddannelser, som på studenterårgang 2 har flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre, som har en faglært uddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Unge fra årgang 2 med en HF og HHX har i højere grad forældre med ingen eller korte uddannelser. For HHX gælder det for sammenlagt 7 pct. af forældrene, at de har enten faglært eller grundskole som højeste uddannelsesniveau. For HF er det 6 pct. Når det gælder personer med matematisk studentereksamen, har de i højere grad forældre med en længerevarende uddannelse, jf. tabel 1. For matematisk studentereksamen er kun 35 pct. af studenternes forældre ufaglærte eller faglærte. Således bidrager HF og HHX i højere grad til social mobilitet, når det gælder en ungdomsuddannelse. Der kan således være et potentiale i at styrke disse uddannelsers evne til at transformere unge, som ikke umiddelbart ville vælge en videregående uddannelse. Tabel 1: Forældres uddannelsesniveau Højeste uddannelse blandt forældre Ungdomsuddannelse Ufaglært Faglært Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse LVU Uoplyst Total HF Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX Studenterkursus I alt 16 pct. 44 pct. 7 pct. 25 pct. 6 pct. 2 pct. 1 pct. 7 pct. 28 pct. 7 pct. 32 pct. 24 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 34 pct. 7 pct. 32 pct. 17 pct. 1 pct. 1 pct. 17 pct. 53 pct. 7 pct. 18 pct. 4 pct. 1 pct. 1 pct. 11 pct. 45 pct. 9 pct. 29 pct. 6 pct. 1 pct. 1 pct. 17 pct. 34 pct. 5 pct. 23 pct. 15 pct. 6 pct. 1 pct. 12 pct. 38 pct. 7 pct. 28 pct. 14 pct. 1 pct. 1 pct. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 9
2 social mobilitet og studenterårgang 2 En ting er at bringe de unge frem til en gymnasial ungdomsuddannelse. En anden er at få dem videre og løfte dem til et endnu højere uddannelsesniveau. Den socioøkonomiske baggrund har betydning for uddannelsesvalg for en ungdomsårgang. Blandt personer, hvor mindst én af forældrene har en universitetsuddannelse, er der en klar underrepræsentation af personer, som enten bliver faglærte eller forbliver ufaglærte i 21, jf. figur 5. Der er til gengæld en overrepræsentation af personer, som fuldfører en videregående uddannelse. Blandt personer, hvor den højeste uddannelse af de to forældre er ufaglært, er der en kraftig overrepræsentation af personer, der fortsat er ufaglærte i 21, eller som har en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 5: Hvor langt når personer med forældre af forskellig uddannelse? 6 pct. Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 4 2-2 -4-6 -8 Ufaglært faglært Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor LVU Forældrenes uddannelsesniveau Note: Figuren viser forældrenes uddannelsesniveau ud ad X-aksen. Stolperne udtrykker over- eller underrepræsentation (i forhold til årgang 2 som helhed). En værdi større end betyder, at gruppen er overrepræsenteret, mens en værdi mindre end betyder underrepræsentation. Uddannelsesniveauet for et forældrepar er givet ud fra den af de to forældre med det højeste uddannelsesniveau. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 1
Tabel 2 viser uddannelsesforløbet for årgangen 2 set i forhold til deres forældres uddannelsesniveau. Studenter, som har opnået en længere uddannelse end deres forældre, klassificeres som mønsterbrydere. I tabellen opererer vi med mønsterbrydere (et niveau op i forhold til forældre) og store mønsterbrydere (tre niveauer op i forhold til forældre). De store mønsterbrydere er angivet i blåt område og de almindelige i gråt område. Det er især studenter af ufaglærte, der er mønsterbrydere. Således er 81 pct. af studenterne med ufaglærte forældre mønsterbrydere, idet de enten har en faglært eller en videregående uddannelse i 21. 45 pct. af studenterne med ufaglærte forældre er rent faktisk store mønsterbrydere, idet de har en uddannelse, som er over tre niveauer højere end deres forældre. Det skal naturligvis ses i lyset af, at forældrenes uddannelse er lav. Ydermere er det sandsynligt, at studenter af ufaglærte er fagligt stærkere end børn af ufaglærte generelt (fx de, som ikke er blevet optaget på en gymnasial uddannelse herunder dem, som aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse). Det vil i givet fald indikere, at der sker en selektionsproces inden ungdomsuddannelsen. Tabel 2 viser videre, at det især er studenter, der har forældre med en professionsbachelor eller en lang videregående uddannelse, der får en lang videregående uddannelse. Blandt studenter med ufaglærte eller faglærte forældre er der henholdsvis 15 og 17 pct., der får en kandidatuddannelse. Selv om der er forholdsvis mange mønsterbrydere blandt studenterårgang 2, så viser de seneste opgørelser af den sociale mobilitet i OECD-landene, at Danmark stadig har noget at kæmpe for, når det gælder social mobilitet set i et internationalt perspektiv. Af OECD-analysen Economic Policy Reforms: Going for growth fra 21 fremgår det, at sandsynligheden i Danmark for at få en videregående uddannelse er 3 procentpoint højere for en søn, hvis far selv har en videregående uddannelse sammenlignet med en far, der kun har en ungdomsuddannelse. Det er samme forskel som i Italien, Finland og Luxemburg. Tabel 2: Mønsterbrydere 81 pct. (45 pct.) 59 pct. (23 pct.) 57 pct. (25 pct.) 39 pct. (N/A) N/A Årgang 2 s højest fuldførte uddannelser i 21 Kandidat BA Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse Faglært Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) 15 pct. 17 pct. 25 pct. 3 pct. 49 pct. 6 6 pct. 6 pct. 7 pct. 9 pct. 14 pct. 24 pct. 27 pct. 25 pct. 28 pct. 16 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 7 pct. 4 pct. 26 pct. 26 pct. 2 pct. 13 pct. 5 pct. 6 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 13 pct. 1 pct. 9 pct. 8 pct. 7 pct. Ufaglært Faglært Erhvervs- Professionsbacheloakademiuddannelse LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til årgang 2 DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 11
2.1 Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2, der er mønsterbrydere og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere. Studenter fra matematisk og sproglig linje på det almene gymnasium samt studenterkursister er mønsterbrydere over gennemsnittet. Især når det gælder store mønsterbrydere, er de matematiske studenter overrepræsenteret. Modsat har HHX og HF en underrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere, når det gælder videregående uddannelse, jf. tabel 3. Som nævnt tidligere betød gymnasiereformen af 25, at HHX blev sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og i højere grad skulle være studieforberedende mod en videregående uddannelse. Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank viser da også, at reformen har haft en effekt. Således er andelen af unge fra HHX, der begynder på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, vokset fra 37 pct. i 21 til 55 pct. i 28. Statistikken siger ikke noget om gennemførselsprocenten, men angiver alene, at der siden studenterårgang 2 trods alt har været en nødvendig og stigende mønsterbrudsbevægelse på HHX. Tabel 3: Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Antal Ungdomsuddannelse Mønsterbrydere Andele (justeret) Store mønsterbrydere Mønsterbrydere Store mønsterbrydere HF 1.81 451 5 pct. 17 pct. Gymnasiet mat. 4.781 1.74 66 pct. 41 pct. Gymnasiet sprog. 3.349 1.16 59 pct. 34 pct. HHX 2.818 918 44 pct. 18 pct. HTX 968 32 55 pct. 25 pct. Studenterkursus 136 58 57 pct. 34 pct. Samlet 13.862 4.593 56 pct. 27 pct. Note: De justerede andele er andelen blandt personer med forældre, der ikke har en universitetsuddannelse. Disse personer kan pr. definition ikke være mønsterbrydere. Den justerede andel siger dermed noget om, hvordan potentialet for mønsterbrud udnyttes.
Tabel 4: Mønsterbryderne fra HF HF Mønsterbrydere (store) 79 pct. (47 pct.) 59 pct. (8 pct.) 5 pct. (7 pct.) 17 pct. (N/A) N/A HF Årgang 2 s højest fuldførte uddannelser i 21 Kandidat BA Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse Faglært Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) 5 pct. 5 pct. 7 pct. 11 pct. 17 pct. 3 pct. 3 pct. 6 pct. 6 pct. 12 pct. 39 pct. 42 pct. 38 pct. 4 pct. 33 pct. 9 pct. 8 pct. 11 pct. 6 pct. 9 pct. 23 pct. 23 pct. 21 pct. 17 pct. 1 pct. 6 pct. 6 pct. 7 pct. 8 pct. 9 pct. 15 pct. 12 pct. 12 pct. 12 pct. 1 pct. Ufaglært Faglært Erhvervs Professionsbachelor akademiuddannelse LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til HF er årgang 2 Ser vi nærmere på HF erne, så viser tabel 4, at det især er børn af forældre med en professionsbachelor, der ikke er mønsterbrydere i samme grad som årgangen som helhed. Kun 17 pct. af de med forældre, der har en professionsbachelor, er således mønsterbrydere. Blandt årgangen som helhed er det 39 pct., jf. tabel 2. Til gengæld viser tabellen, at der er flere HF-studenter med ufaglærte eller faglærte forældre, som får en professionsbachelor. Dette peger igen i retning af, at HF bygger bro til nogle særlige uddannelser. Figur 6: Kandidat Mønsterbrydernes højst fuldførte uddannelse fordelt på køn Bachelor Erhvervsakademiuddannelse 1 pct. Professionsbachelor Faglært 2.2 Køn, geografi og mønsterbrud 9 8 7 33 48 6 11 Kvinderne er i højere grad mønsterbrydere end mænd. Der er nemlig ca. 51 pct. af kvinderne, der er mønsterbrydere. Dette gælder kun for 43 pct. af mændene. Til gengæld er mænd i højere grad repræsenteret blandt de store mønsterbrydere. 5 4 3 4 15 19 Ser vi på hvilken uddannelse hhv. de kvindelige og mandlige mønsterbrydere får, så viser figur 6, at de 2 1 9 7 13 5 kvinder mænd DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 13
mønsterbrydende mænd i højere grad end kvinder afslutter en kandidatuddannelse. De mønsterbrydende kvinder får især en professionsbachelor. Dermed synes kønnenes traditionelle valg af uddannelsesområder også at spille ind på graden af mønsterbrud. Ser vi på, hvor mønsterbryderne kommer fra geografisk, så viser figur 7, at det gamle Bornholms Amt har den største overrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere. Nordjyllands Amtskommune har også en overepræsentation af begge typer af mønsterbrydere og er ligesom Bornholms Amtskommune placeret i Danmarks ydreområder. Storstrøms-, Sønderjyllands-, Roskilde- og Vestsjællands Amtskommune er underrepræsenteret, både hvad angår andelen af mønsterbrydere og store mønsterbrydere. Ribe- og Ringkøbings Amtskommuner er overrepræsenteret mht. mønsterbrydere, men underrepræsenteret, når det kommer til de store mønsterbrydere, hvilket kan skyldes en stor koncentration mht. professionsbachelorer. Figur 7: Hvor kommer mønsterbryderne fra? pct. Mønsterbrydere Store mønsterbrydere 15 1 5-5 -1-15 -2 Bornholms Amtskommune Københavns Amtskommune Københavns og Frederiksberg Kommuner Nordjyllands Amtskommune Frederiksberg Amtskommune Aarhus Amtskommune Vejle Amtskommune Fyns Amtskommune Viborg Amtskommune Ribe Amtskommune Over- og underrepræsentation af mønsterbrydere i gamle amter Ringkøbing Amtskommune Storstrøms Amtskommune Sønderjyllands Amtskommune Roskilde Amtskommune Vestsjællands Amtskommune
2.3 Mønsterbryderne hvilke uddannelser får de? Mønsterbrydere fra HHX er sammenlignet med mønsterbrydere på de andre ungdomsuddannelser overrepræsenteret inden for erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. HTX erne er også flittige brugere af erhvervsakademiuddannelserne, men flest tager enten en professionsbachelor eller lang videregående uddannelse. Ser vi på, hvilket uddannelsesniveau de enkelte mønsterbrydere når til, er der en række interessante tendenser. Mønsterbrydere fra HF får især en professionsbachelor, jf. figur 8. Dette er på sin vis ikke så mærkeligt, i og med HF ere generelt er overrepræsenteret på professionsbacheloruddannelser. Mønsterbrydere fra matematisk linje på det almene gymnasium får især en lang videregående uddannelse. Mønsterbrydere fra sproglig linje på det almene gymnasium får helt overvejende enten en professionsbachelor eller en lang videregående uddannelse. Figur 8: Hvilke uddannelser får mønsterbryderne? Kandidat Bachelor Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse Faglært pct. 1 9 8 14 8 4 28 38 34 7 55 12 6 7 16 5 59 18 22 4 12 34 3 2 25 34 21 35 1 11 8 7 6 2 3 18 17 13 4 3 Hf Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX studenterkursus DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 15
3 De frafaldne: Hvor mange afbryder deres uddannelse? De videregående uddannelser har i mange år kæmpet med høje frafaldsprocenter. Mange frafaldne er omvælgere, som fortryder deres studie og påbegynder et nyt på enten samme niveau eller et andet videregående niveau. Tabel 5 viser, at hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som studenterne fra årgang 2 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. Ser vi på de studenter, som startede på en erhvervsuddannelse, er der 19,3 pct. af disse, som efterfølgende afbrød uddannelsen. En del af dette kan skyldes manglende praktikplads. Endelig er der et betydeligt frafald på erhvervsakademiuddannelserne på 31,7 pct. og på 23,8 på professionsbacheloruddannelserne. Tabel 5: Hvor mange afbrudte forløb i alt? 3.1 De frafaldne hvad bliver der af dem? EUD Erhvervsakademiudd. Professionsbachelor LVU-BA LVU-KAN I alt Antal opstartede forløb Antal afbrudte forløb 9.739 1.882 19,3 Andel afbrudt pct. 4.944 1.569 31,7 11.489 2.73 23,8 13.29 4.558 35, 11.582 1.612 13,9 5.783 12.351 24,3 Mange af dem, som falder fra, begynder efterfølgende på en ny uddannelse. Tabel 6 viser, at godt 43 pct. af dem fra studenterårgang 2, som i perioden 21 til 21 er faldet fra en kandidatuddannelse, har afsluttet en bacheloruddannelse i 21. Når ikke flere frafaldne på kandidatstudier har en bachelor, skyldes det, at 3+2-modellen (tre års bachelor- + to års kandidatstudie) langt fra var implementeret på alle uddannelser op gennem erne. 25 pct. af dem, som faldt fra en kandidatuddannelse, har alligevel afsluttet en kandidatuddannelse i 21. Formodentlig er de skiftet til en anden kandidatuddannelse. Samlet set tyder analysen på, at der er et potentiale i at mindske frafaldet med henblik på at øge uddannelsesniveauet og styrke den sociale mobilitet. Ser vi nærmere på fordelingen mellem de forskellige erhvervsrettede og videregående uddannelser, så er der flest afbrud på universitetsbacheloruddannelserne (35 pct.). I den anden ende finder vi kandidatuddannelser, hvor blot 13,9 pct. af studenter, som startede på en kandidatuddannelse, har afbrudt denne. At den ikke er højere kan dog til dels forklares med, at universitetsstuderende som oftest falder fra på bachelordelen. Blandt dem, der er faldet fra en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelor, har den største andel godt 3 pct. for begge uddannelser i 21 stadig kun deres gymnasieuddannelse. Blandt studenter, som faldt fra en universitetsbacheloruddannelse, er det knap 3 pct., som har en gymnasial uddannelse som den højst fuldførte uddannelse i 21. Det er værd at bemærke, at knap 23 pct. af dem, der er faldet fra en professionsbachelor og knap 32 pct. af dem, som er faldet fra en erhvervsakademiuddannelse, senere har gennemført en erhvervsuddannelse, hvilket må siges at være et markant omvalg. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 16
Tabel 6: Frafaldne: Hvilken uddannelse har de, der er faldet fra et uddannelsesforløb, i 21? fordelt på det uddannelsesforløb, de er faldet fra Uddannelsesniveau i 21 Hvilken uddannelse er man faldet fra? ProfessionsErhvervs Ufaglært EUD bachelor akademi uddannelse LVU LVU Sum BA KAN LVU-KAN 9,6 3,3 2,5 16,7 43,1 24,9 1 LVU-BA 28,1 12,7 9,2 18,6 12,8 18,7 1 Professionsbachelor 3,8 22,8 1,1 23,6 4,5 8,3 1 Erhvervsakademiuddannelse 32,6 31,5 12,7 12,6 5,6 5,1 1 EUD 31,7 26,4 1,2 18,8 6,1 6,9 1 Som det fremgår af tabel 6, er der en vis mobilitet mellem uddannelsesniveauerne. Fx tager knap 19 pct. af årgangens frafaldne på universitetsbacheloruddannelserne en professionsbachelor, mens det er næsten 17 pct. på kandidatuddannelsen, der skifter til en professionsbachelor. Spørgsmålet er dog om ikke mobiliteten trods alt kan øges. I hvert fald har DEA tidligere vist, at der er en del meritproblemer i det danske videregående uddannelsessystem, som besværliggør ovenstående type uddannelsesskift udfordringer som en sammenhængende strategi for videregående uddannelser kan være med til at løse.
4 Studenterne fra årgang 2 uden en videregående eller kompetencegivende uddannelse Der er ca. 4.3 personer fra årgang 2, der ikke har fået en videregående eller en erhvervsuddannelse i 21, jf. tabel 7. Dette svarer til ca. 16 pct. af hele studenterårgangen. Heraf er ca. 27 pct. i gang med en uddannelse, mens ca. 73 pct. ikke er i gang med en uddannelse. Tabel 7: Hvor mange får ikke en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Status for uddannelse i 21 Antal Pct. Ser vi nærmere på dem, som hverken har en videregående uddannelse, en erhvervsuddannelse eller er i gang med en uddannelse i 21, er der en overrepræsentation af mænd. Således er godt 56 pct. af dem, som ikke har taget eller er i gang med en uddannelse efter 1 år, mænd. Til sammenligning udgør mændene 42,3 pct. af studenterårgangen 2, jf. tabel 8. Der er endvidere en overrepræsentation af studenter, hvis forældre var ufaglærte, mens der er en underrepræsentation af studenter, hvis forældre har en professionsbachelor eller lang videregående uddannelse. I gang Ikke i gang I alt 1.177 27 3.121 73 4.298 1 Endelig er der en overrepræsentation af HF-studenter og HHX-studenter. Dette er med til at bekræfte et billede af, hvem der er den mest sårbare gruppe i forhold til aldrig at få en videregående uddannelse. Tabel 8: Hvem er det, der ikke får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Kategorisering i gang Ikke i gang årgang 2 Køn Kvinde Mand 45,3 54,7 43,8 56,2 57,7 42,3 Oprindelse Dansker Indvandrer Efterkommer 92,4 4,6 3, 9,9 5,2 3,9 95,3 2,7 2, Forældres uddannelse Ufaglært Faglært Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor LVU 13,8 35,7 6, 29,7 15, 19,8 39,9 6,5 23,3 1,6 12,8 38,3 7,1 27,6 14,3 Ungdomsuddannelse HF Matematisk studentereksamen Sproglig studentereksamen HHX HTX Studenterkursus Antal alt 17,2 34, 27,8 13,9 5, 2,1 18,1 22,6 21, 29,5 6,8 2,1 13,4 32,9 23,4 23, 6,3 1, 1.177 3.121 29.51 DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 18
4.1 Søgeadfærden blandt dem uden videregående uddannelse I det efterfølgende sættes fokus på de personer fra studenterårgangen 2, som har søgt ind på en videregående uddannelse via KOT, men aldrig er kommet ind. KOT har siden 1977 koordineret optagelsen til (langt hovedparten af) landets videregående uddannelser. Omkring 1 pct. af studenterårgangen 2 har i perioden fra 2 til 21 søgt ind på en videregående uddannelse via KOT, men er aldrig blevet optaget. Knap 7 pct. af dem, som aldrig blev optaget, har søgt ind inden for de første fire år efter afslutning af deres studentereksamen. En person kan have søgt ind flere gange. 2,1 pct. af dem, som aldrig blev optaget, forsøgte ti år efter afslutning af deres studentereksamen at komme ind på en videregående uddannelse. Figur 9: PCT. 8 7 6 5 4 3 2 1 Ikke optagne efter den uddannelse, der er søgt ind på LVU professions- ØVRIGE Erhvervs- BAchelor Akademiuddannelse Uddannelse, der søges ind på Størstedelen (ca. 69 pct.) af dem, som blev afvist, har søgt ind på en lang videregående uddannelse, mens godt 21 pct. har søgt ind på en professionsbacheloruddannelse, jf. figur 9. Kun en meget lille andel søgte ind på erhvervsakademiuddannelser. Note: Kategorien øvrige dækker over uddannelser, som ligger uden for det videregående uddannelsessystem, som KOT har administreret. Mange af de ikke optagne lader sig slå ud af det første afslag, jf. figur 1. Hele 86 pct. af dem, der ikke er kommet ind på en videregående uddannelse via KOT, søger kun én gang. 11 pct. søger to gange, mens kun en lille andel søger flere end to gange. Figur 1: Ikke optagne efter antal gange, der er søgt ind via KOT pct. 9 86,2 8 7 6 5 4 3 2 1 11,1 2,2,3,1,, 1 2 3 4 5 6 7 Antal gange, der er søgt ind via KOT DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 19
Figur 11: Personer, som har søgt ind på en videregående uddannelse via KOT, men blev afvist. fordeling efter år for ansøgning. 25 PCT. 2 17,2 17,9 19,4 15 14,1 1 9,1 7,7 5 5, 3, 1,9 2,6 2,1 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 ÅR FOR ANSØGNING (OG AFSLAG) Figur 11 viser, hvornår studenterne fra årgang 2, som blev afvist, søgte ind på en videregående uddannelse. Som det fremgår, søgte knap 7 pct. af dem, som aldrig blev optaget, ind inden for de første fire år efter afslutning af deres studentereksamen. 2,1 pct. af dem søgte ind 1 år efter afslutning af deres studentereksamen. De fleste af dem, som søgte ind på en videregående uddannelse i de første fire år, søgte ind på en lang videregående uddannelser, jf. figur 12. Ansøgningerne til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fordeler sig over en længere periode. Figur 12: antal ansøgninger 6 5 4 3 Fordeling af ansøgninger efter uddannelse og tid LVU Professionsbachelor/ Erhvervsakademiuddannelse 2 1 2 22 24 26 28 21 År for ansøgning (og afslag) DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 2