VÆRESTEDET DE NYE KOMMUNER

& VÆRESTEDET DE NYE KOMMUNER

VÆRESTEDET & DE NYE KOMMUNER Inspiration til dialog om samarbejde Juni 2006 Oplag: 2000 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I 7000 Fredericia Tlf. 75 92 40 00 Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Layout og tryk: Hanne Bennike HR Offset A/S, Vejle Tlf. 75 82 89 11 Mail: hr@hr-offset.dk www.hr-offset.dk Skrift: Minion

&VÆRESTEDET NYE KOMMUNER Inspiration til dialog om samarbejde

INDHOLD VÆRESTEDET OG DE NYE KOMMUNER Værestedet og De Nye Kommuner Cliff Kaltoft...side 3 Sygepleje og sundhed Helle Hedegaard...side 4 Opsøgende skadesreducerende arbejde Klavs Lauritzen...side 6 Brobygning Winnie Lyster og Peter Bitsch...side 8 Fremtidsorienteret social innovation Steen Svendsen...side 10 INDHOLD DE NYE KOMMUNER & VÆRESTEDET De Nye Kommuner og Værestedet Cliff Kaltoft...side 3 Afklaring og aktivering Connie Nør Larsen...side 4 Faglige kompetencer og myndighedsopgaver Palle Eli Jensen...side 6 Social integration Niels Danstrup...side 8 Værestedernes betydning Mads Uffe Pedersen...side 10

Under navnet Værestedet & De Nye Kommuner gennemfører Landsforeningen af VæreSteder en kampagne for at fastholde værestedernes udvikling og hastige udbredelse. Anledningen er kommunalreformen, og sigtet er, at værestederne skal opnå den plads i indsatsen for samfundets svageste, som de fortjener. Det kræver, at værestederne er afklarede omkring, hvordan de ser deres egen rolle, og hvordan de kan være med til at skabe de mest optimale betingelser for brugerne. Værestedet er et fristed først og fremmest, men det er også et sted, som skal kunne tilbyde brugerne muligheder for at komme videre ad nye veje, eller hvorfra man kan hjælpe brugerne i relationer udenfor huset, f.eks. relationerne til socialforvaltningen, sundhedsvæsenet eller arbejdsmarkedet. Ud af fristedet og de særlige relationer, der findes her, springer motivationen og lysten til at gøre det lidt bedre for sig selv. Men det er også på fristedet, at det kendskab til brugerens særlige behov og personlighed opbygges, som er afgørende for, om den støtte, man yder, rammer rigtigt. Værestedernes indsats kan antage mange former, men uanset om der er tale om dækning af basale og sociale behov, eller der er tale om brobygning til kommunen eller noget tredje, så er det en kendsgerning, at værestederne løser en række opgaver i samarbejde med eller for kommunerne, og at værestederne gør nytte, som ikke alle steder anerkendes i tilstrækkelig grad. LVS ønsker med sin kommunekampagne at klæde værestederne lidt bedre på i forhold til at sikre rammerne for den fremtidige indsats. Nye opgaver kræver flere ressourcer. Men hvordan synliggør man sammenhængen mellem den effekt, som værestedernes indsats påviseligt har, og de muligheder, som det enkelte værested har for at stille et endnu bedre tilbud til rådighed for sine brugere? Værdien af værestederne og værestedernes arbejde kan gøres op på mange måder. For værestederne er den primære drivkraft og værdisætning af menneskelig karakter. Værestedernes berettigelse ligger i, at de skaber bedre vilkår for mennesker. Det betyder dog ikke, at man ikke også kan tale om den økonomiske værdi, som værestedet udgør for kommunen eller samfundet. Ved at hjælpe mennesker til at få det bedre og til at tage et større ansvar for deres eget liv gør man også livet lettere for de mange instanser og personer, som i det daglige arbejder med udsatte mennesker. Eksemplerne taler bedst for sig selv, derfor har vi ladet værestederne komme til orde med egne eksempler og erfaringer fra nogle få af de mange gode tiltag og projekter, som sætter overvejelser i gang om forholdet mellem fristedet og forvaltningen. Steen Svendsen fra public futures har bidraget med sine overvejelser over værestederne som investeringer i den sociale indsats. Tak til alle der har bidraget. Cliff Kaltoft Sekretariatsleder i Landsforeningen af VæreSteder

- Det kan være svært at tale om personlige, ægteskabelige eller sociale problemer, og det tager normalt meget lang tid at skabe tillid og vinde brugernes respekt. Men jeg oplevede, at jeg gennem sygeplejen langt hurtigere kommer igennem til brugerne. Helle Hedegaard, konstitueret leder af Regnbuen i Kolding og sygeplejerske På Regnbuen i Kolding har en kombination af sygepleje- og socialfagligt personale givet anledning til overvejelser omkring forholdet mellem en sundhedsmæssig/sygeplejeorienteret tilgang og en social tilgang til de mest udsatte værestedsbrugere. På trods af de massive helbredsmæssige belastninger som mange brugere lever med, har de ofte svært ved at gøre brug af det etablerede system, ja for mange kan det endda være grænseoverskridende og forbundet med skam at skulle henvende sig til en sygeplejerske, som kommer på værestedet, og som de kender. - Det at man går i enerum, og det, at der er en fysisk berøring, som har et formål, betyder, at man også kan tale om alle mulige andre problemer sociale, ægteskabelige osv., som brugerne måske ellers ikke får luft for. - Jeg startede egentlig som frivillig på værestedet uden nogen intentioner om at skulle fungere som sygeplejerske. Men efterhånden som brugerne opdagede, at jeg var sygeplejerske, begyndte de at spørge mig til råds om små ting som sårpleje og smitterisici. Mange ville gerne have en snak og gode råd, men der gik lang tid, før nogen viste mig deres sår eller fejlfix. Behovet for egentlig sygepleje på værestedet blev hurtigt tydeligt, og det førte til, at Helle blev udlånt fra hjemmeplejen i 3 timer om ugen, men reelt var der snarere tale om 15 timer, når man tæller den frivillige indsats med. Senere fik man finansieret de sidste 34 timer af en fuldtidsstilling, og der blev indledt et samarbejde med byens værested for tidligere misbrugere, De Frie Fugle. Om rollen som brobygger mellem sundhedsvæsenet og brugerne, siger Helle: - På samme måde som min socialrådgiverkollega er brobygger til socialforvaltningen, har jeg en vigtig rolle i for-

hold til at skabe en bedre kontakt mellem det etablerede sundhedssystem og brugerne. Overfor brugerne siger jeg god for et system, som de er skeptiske eller ligefrem har resigneret overfor, men som de er dybt afhængige af. Når jeg siger god for behandleren og behandlingen, så æder brugerne den. Det er grundlæggende et spørgsmål om troværdighed og personligt engagement. Men det handler også om, at der er en forståelse af, at jeg er deres mand, og at jeg opererer på deres præmisser, fordi det er deres værested. At selv den dygtigste sygeplejerske ikke kan trænge igennem til brugerne alene i kraft af sine faglige fortræffeligheder, men at der er visse menneskelige kvalifikationer og en forståelse af opgaven, der skal være på plads udtrykker Helle således: - Hvis ikke man som sygeplejerske har gjort sig det klart, og er indstillet på at behandle brugerne på samme måde, når de efterspørger den samme behandling for 30. gang, så vil man aldrig lykkes med mennesker, som dem der kommer her.

- Det betyder en hel del, at vi kommer fra et værested som Perronen. I forhold til de mennesker vi møder, giver det troværdighed, at vi repræsenterer et sted, og har en forening i ryggen. Men det betyder også meget for værestedet, at vi er synlige og bliver kendt på andre måder end bare som et værested. Det er jo for eksempel også imagepleje for værestedet, at vi indsamler brugte sprøjter, når vi kører rundt. Klavs Lauritzen leder af Perronen i Nykøbing F. At det langt fra er alle, der har behov for hjælp, som finder vej til værestedet har man indset på Falster. Det er et udbredt problem ikke mindst i de egne, hvor værestedet, som det er tilfældet på Falster, dækker et stort geografisk område. Derfor har man på Perronen valgt at bringe værestedet ud til borgerne. Man møder borgere på samme præmisser som på værestedet, det vil sige med fristedets neutralitet, anonymitet og kravløshed. Ekspressen, som bussen og projektet hedder, har sin base på værestedet Perronen, der drives af Foreningen mod Misbrug. Kerneopgaven er at bringe fornødenheder som mad, kaffe, kondomer og sprøjter ud til dem, der har behov for det, hvad enten de er hjemløse, misbrugere, psykisk syge eller alkoholikere. Men lige som på værestedet er det for de fleste samværet og samtalen, der er bærende. - Udgangspunktet er den skadesreducerende og sundhedsfremmende indsats. Man kan faktisk opfatte Ekspressen som en art mobil skadestue, der hjælper med alt fra pleje af sår over rådgivning om sundhed og sociale forhold til hjælp til udfyldning af skemaer og ansøgninger i samkvems- og pensionssager, siger Klavs. Klavs betegner forholdet og kontakten til kommunerne som rimeligt godt. Kommunerne, som bidrager til finansieringen, kan frit komme med særlige ønsker til, hvor bussen skal stoppe, eller med forslag til, hvad der skal lægges vægt på i rådgivningen i netop deres område. Og

det benytter de sig af. Ekspressen er ligesom Perronen et nødvendigt og fordelagtigt supplement til kommunernes indsats i kraft af den særlige kontakt, som man opnår til de allermest udsatte. Om den siger Klavs: Den vigtigste forudsætning, for at vi kan få kontakt til de mennesker, vi opsøger, er, at vi er neutrale og har tavshedspligt. Det er ikke mindst vigtigt for de stadig flere helt unge mennesker, som vægrer sig ved at kontakte kommunen på trods af, at de brænder inde med spørgsmål om sundhed, prævention, problemer i familien eller hvad det kan være. Vi har også taget hul på samarbejdet med Ny Guldborgsund Kommune. De første møder har været præget af en positiv stemning, så vi har store forventninger til samarbejdet..

- Jeg forbereder brugerne til at møde forvaltningen og til at tænke fremadrettet. De må forstå, at sagsbehandleren ikke er en fjende, og hvorfor tingene er, som de er, og forvaltningen beslutter, som den gør. Peter Bitsch, socialrådgiver og jobkonsulent Winnie Lyster pædagog og værestedsleder på Linie 14 i København og Peter Bitsch socialrådgiver og jobkonsulent På værestedet Linie 14 på Indre Nørrebro myldrer det med brugere, op mod 200 besøgende om dagen er ikke ualmindeligt. Det er ikke mindst NA-møderne, der har udbredt kendskabet til stedet, og med 22 møder om ugen er der rigeligt med anledninger til at kigge indenfor. Traditionerne for brugerstyring er indgroede og fristedsfølelsen er fremherskende. Ikke desto mindre har man gennem 8 år haft en socialrådgiver tilknyttet værestedet. Peter Bitsch har fungeret som brugernes mand både som frivillig og på lønnet basis. Kontakten til Peter blev etableret gennem bestyrelsen for Foreningen Clean Narkomaner i Helbredelse, som står bag værestedet. Peter betegner sin opgave som den at give neutral socialrådgivning. Faktisk ser han det som sin vigtigste opgave at agere bindeled og oversætter i forhold til sagsbehandlerne. - Man kan jo ikke løse alle folks problemer, men ved at gøre brugere til medspillere og hjælpe dem til at få et bedre forhold til kommunen er man kommet rigtigt langt. Det handler meget om overblik over og håndtering af gæld, men også børnesagerne fylder meget. Jeg bistår også brugerne med at udarbejde realistiske handleplaner, som vi sender til kommunen som forslag. Og jeg synes faktisk, at de lytter meget til vores indstillinger, og tager brugernes ønsker seriøst.

Peter lægger stor vægt på sin neutralitet. Den er simpelthen forudsætningen for, at han kan fungere på værestedet og for, at han har brugernes tillid. Alle nye tiltag i Linie 14 kommer ifølge Winnie fra brugerne selv. Stedet er deres, og det skal forme sig efter deres ønsker. - Det eneste krav, jeg har, er, at alle skal have lige adgang og lige ret til de tilbud, vi har her. De skal lære, at de på en positiv måde kan være med til at skabe muligheder for sig selv. Det samme gjorde sig gældende, da man oprettede mødregruppen på værestedet. Mødregruppen kom i stand, fordi brugerne sagde: kunne det ikke være fedt at lave en mødregruppe. Så tog jeg kontakt til sundhedsplejen, som var helt med på ideen. De stillede med to erfarne sundhedsplejersker. Det er ca. 1 år siden, og pigerne har taget mødregruppen til sig. Det kan være grænseoverskridende at skulle lukke kommunen ind i sit hjem, men ved at mødes på værestedet får sundhedsplejerskerne mulighed for at nå nogle kvinder, som de måske ellers ikke havde haft kontakt til. Det går begge veje. Senest har Linie 14 taget kontakt til kommunen med henblik på at få oprettet endnu en stilling. At man er alene betyder, at man er frygteligt sårbar i forhold til sygdom og i forbindelse med ferier. Men alle de praktiske opgaver fra rengøring til administration æder også af den tid, der skulle gå med brugerkontakt. - Folk kommer her i udgangspunktet for samvær og samtale, og hvis der skal være en rolig og positiv stemning, så kræver det, at jeg har tid til at tale med folk og tage ordentligt imod nye brugere. De mennesker, der kommer her, reagerer meget på stemninger, og så duer det ikke, at jeg farer omkring og aldrig har tid til dem.

Fremtidsorienteret social innovation I disse år taler alle om teknologisk innovation og behovet for at udvikle nye produkter i den globale konkurrence. I de kommende år vil vi tale meget mere om social innovation og behovet for at udvikle nye måder at håndtere sociale forandringer og sociale problemer på. Det skyldes dels, at morgendagens sociale problemer vil være anderledes end dem, vi kender i dag. Dels at de måder vi traditionelt har forsøgt at tackle sociale problemer på, ikke er gode nok. Der er for meget oppefra og ned og klientgørelse, og det handler alt for ofte om hvor lidt eller hvor meget og alt for sjældent om hvordan - hvordan kan man udvikle nye og bedre løsninger og tilbud. Værestedstanken og værestederne er ikke bare et aktuelt eksempel på et socialt initiativ, der virker. Det er også et eksempel på en fremtidsorienteret social innovation. Værestederne sætter brugerne i centrum, og skaber et fristed. Et sted man kan komme og være. Og et sted hvor man har chancen for at etablere den base af menneskelig kontakt, som ofte er fraværende i det moderne samfund, og som er helt afgørende for at komme videre i livet og arbejdslivet ikke mindst i fremtiden. På værestederne ved de, hvordan det skal gøres, men som vi oplevede på LVS Landsmøde 2005 har man indset, at man også er nødt til at tænke anderledes i forhold til, hvor meget eller hvor lidt det koster. Udvikling kræver ressourcer og konkurrencen om midlerne er hård. Derfor er det vigtigt, at man på værestederne gør op, om der er balance mellem den nytteværdi, værestedet udgør for samfundet og mere konkret for kommunen, og den anerkendelse man får for sin indsats. Steen Svendsen, fremtidsforsker, public futures 10

Landsforeningen af væresteder For rådgivning vedrørende etablering og udvikling af væresteder kontakt: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, 1. 7000 Fredericia 7592 4000 lvsinfo@mail.dk Du kan læse om LVS og væresteder på: www.vaeresteder.dk 11

VÆRESTEDstanken Et værested er et beskyttelsesrum et fristed fra såvel gadens rå miljø som fra behandlernes og myndighedspersonernes krav og forventninger. Men værestedet rummer også nye muligheder og veje for det enkelte menneske. Værestedet er ofte både indgangsdør og udgangsdør i forhold til den samlede indsats overfor det enkelte menneske, men det kan også have mere permanent karakter for den enkelte; derfor skal værestedet kunne yde beskyttelse og støtte i respekt for personens unikke livssituation og behandle alle lige på forskellig vis. Værestedet betyder mere sammenhæng i den enkeltes hverdag. Ligesom værestedet bygger bro mellem forskellige aktører og instanser i samfundet og det enkelte menneske. Værestedet er det væksthus, hvorfra man - i sit eget individuelle tempo og ud fra sine individuelle personlige kompetencer - kan få hjælp til at forbedre sin livssituation via de små skridts metode. Derfor tilstræbes det, at stedet ud fra en vurdering af brugernes ressourcer indeholder aktiviteter, der kan give indhold i den enkeltes hverdag, medvirke til at fastholde og udvikle sociale og andre færdigheder, give nye perspektiver på livet eller kan bidrage til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den særlige samværsform i fællesskabsfamilien på værestedet danner grundlaget for skabelsen af det beskyttede vækstmiljø og etableringen af et personligt netværk. Ingen er usynlige på værestedet, der også fungerer som et socialt træningslokale. På værestedet inddrages man i beslutninger og praktiske opgaver efter lyst og evne. Det er vigtigt, at inddragelsen er reel og følges af reelle, meningsfulde ansvarsområder. På værestedet involveres alle, og der tages behørigt hensyn til de svageste så yderligere udstødelse mindskes. På værestedet gælder det, at ingen får lov til at gå i hundene i ubemærkethed. Man drager omsorg både socialt, mentalt og fysisk. Omsorgen er ikke kun skadesreducerende men også fremmende for den enkeltes sundhed og muligheder for et bedre liv. Et værested er rummeligt, men kan ikke rumme alt. Derfor er det essentielt, at værestedet selv har indflydelse på brugergruppens sammensætning samt værestedets aktiviteter.