Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Relaterede dokumenter
AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET

Arbejdspladstyverier. Rapport

Konjunkturanalyse. Holbæk Regionens Erhvervsråd. April 2011

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Kendskabsmåling af Væksthusene

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

Konjunkturanalyse. Middelfart Erhvervscenter

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Konjunkturanalyse. Holbæk Regionens Erhvervsråd

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015

Konjunkturanalyse. Holbæk Regionens Erhvervsråd

Konjunkturanalyse. Holbæk Erhvervsforum

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Iværksætterlån årgang 2014

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

Metodenotat til analysen:

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Konjunkturanalyse. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

2016 INDSATS- EVALUERING

Digitalisering af danske virksomheder

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008

Brugerundersøgelse af Info-TV

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011

Elevundersøgelse

POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Iværksætterlyst i Danmark

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2014

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Borgernes holdning til trafik

ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Små og mellemstore virksomheder. Konjunkturvurdering. 2. kvartal 2018

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Opråb fra Magtens Maskinrum: Der er for lidt tid til at gennemføre

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Selvstændige udenfor overenskomst

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

2016 KONJUNKTUR ANALYSE

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2009

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2015

UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 UNDERVISNINGSMILJØ ǀ EVALUERING 2015 ǀ PILEHAVESKOLEN

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

ERHVERVSANALYSE 2018

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL 2000

Seksualiserede medier

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

Konjunkturbarometer nr

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Transkript:

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst udskrevet: 21-03-2007 10:57 L:\1 VELFÆRD & KOMPETENCE\2821- LO Labelling\Telefonsurvey\Rapport\Mærkningsrapport - endelig.doc sion: 2 Antal sider: 25

Udarbejdet af Oxford Research for LO Islands Brygge 32 D 2300 Købehavn S. Tlf.: 3624 6000 www.lo.dk LO-varenr. 4001 Marts 2007

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé...4 1.1 Læsevejledning...5 Kapitel 2. Indhold af mærkningsordninger...6 2.1 Virksomhedernes generelle holdning...6 2.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed...7 Kapitel 3. Mærkningsordninger i en international sammenhæng...9 3.1 Virksomhedernes generelle holdning...9 3.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed...10 Kapitel 4. Mærkningsordninger og det offentliges rolle...11 4.1 Virksomhedernes generelle holdning...11 4.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed...12 Kapitel 5. Mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden... 13 Kapitel 6. Datagrundlag... 15 6.1 Gennemførelse af undersøgelsen...15 6.2 Geografisk fordeling af virksomheder...15 6.3 Virksomhedstype, antal ansatte og nettoomsætning...16 Kapitel 7. Baggrundsmateriale... 17 7.1 Frekvensfordelinger...17 7.1.1 Generelle udsagn...17 7.1.2 Specifikke udsagn...19 7.2 Krydstabeller...20 7.2.1 Kapitel 2...20 7.2.2 Kapitel 3...22 7.2.3 Kapitel 4...24 3

Kapitel 1. Resumé Mærkningsordninger som EU s Blomsten eller den nordiske Svanen er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Det mener 75 % af toplederne i dansk erhvervsliv, viser en analyse foretaget for LO af Oxford Research. De interviewede topledere repræsenterer en årlig omsætning på 136 mia. og en beskæftigelse i Danmark på 66.000 medarbejdere. Kunderne, både andre virksomheder og forbrugerne, ønsker mere viden end tidligere om, hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Mærkningsordninger anses for at være én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde osv. Samtidig er mærkningsordninger ikke den eneste måde, virksomhederne kan dokumentere deres ansvarlighed på i forhold til disse emner. 68% af de adspurgte mener, at mærkningsordninger kan være svære at kontrollere og ikke nødvendigvis giver det fulde billede af virkeligheden. Det er samtidig helt afgørende for erhvervslivets opbakning til mærkningsordninger, at der er én eller få ordninger frem for mange forskellige ordninger. Til gengæld kan den enkelte ordning omfatte en række kriterier, dvs. udover miljø og børnearbejde også forhold som fair handel, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Undersøgelsen belyser specifikt topledernes holdning til arbejdstager- og menneskerettigheder, og her mener 61 %, at mærkningsordninger også skal omfatte arbejdstagerog menneskerettigheder. Ligesom det er vigtigt, at der ikke er for mange forskellige mærkningsordninger, lægger erhvervslivets top også vægt på, at mærkningsordninger i størst muligt omfang er internationale og ikke kun gælder i ét eller få lande. Det er 95 % af de adspurgte topledere blandt industriens 300 største virksomheder e om. Blandt de adspurgte virksomhedsledere er der overraskende stor opbakning til, at det offentlige som kunde går forrest med at styrke efterspørgslen efter produkter, som er blevet produceret under gode miljøforhold, uden brug af børnearbejde osv. 77 % af de adspurgte topledere mener, at det offentlige skal foretrække produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende et mærke. Samtidig mener dog kun 54 %, at det faktisk vil være en fordel for deres egen virksomhed, hvis det offentlige foretrækker mærkningsgodkendte produkter. 75 % af toplederne mener, at mærkningsordninger generelt er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Dog mener kun 49 % af toplederne, at mærkningsordninger vil give deres egen virksomhed en konkurrencefordel. Det er også bemærkelsesværdigt, at kun 31 % af toplederne mener, at danske virksomheder generelt har lettere ved at opnå godkendelse under mærkningsordninger end andre landes virksomheder. 48 % af toplederne svarer ved ikke på dette spørgsmål, mens 21 % af virksomhederne ikke mener, at danske virksomheder har det lettere på dette punkt end andre landes virksomheder. Blandt de største danske industrivirksomheder mener 64 %, at mærkningsordninger er relevante for deres virksomhed i dag, mens 73 % mener, at de vil være relevante i fremtiden. Det indikerer, at virksomhedslederne ser nogle generelle trends, der taler for mere fokus på mærkningsordninger i fremtiden. 4

1.1 Læsevejledning Undersøgelsen består af en række udsagn, som er læst op for de 75 virksomhedsledere. I forbindelse med hvert udsagn er virksomhedslederne blevet bedt om at erklære sig enten Helt,, u, Helt u eller angive, hvis de ikke mener, at de kan forholde sig til udsagnet ( Ved ikke ). Undersøgelsen indeholder en række generelle udsagn, som retter sig bredt mod virksomhedernes holdning til og vurdering af mærkningsordninger. Derudover indeholder undersøgelsen en række specifikke udsagn, som er rettet konkret mod virksomhedernes egen situation i forhold til mærkningsordninger. Tabellerne i kapitel 2-5 angiver andelen af det samlede antal virksomhedsledere, der har erklæret sig Helt og i udsagnene. I umiddelbar forlængelse af beskrivelsen af de enkelte spørgsmål omtales krydstabuleringer med andre holdningsvariable, som kan bidrage med yderligere viden om holdningsmønstrene blandt virksomhederne. I kapitel 6 beskrives den konkret gennemførelse af interviewene samt de deltagende virksomheders karakteristika. Endelig indeholder kapitel 7 baggrundsmateriale i form af frekvenstabeller og krydstabeller, som ligger til grund for afrapporteringen. 5

Kapitel 2. Indhold af mærkningsordninger I dette kapitel beskrives virksomhedernes holdning til indholdet af mærkningsordninger i forhold til konkrete emner som arbejdstager- og menneskerettigheder samt omfang og indhold forstået som hvorvidt mærkningsordninger bør indeholde få eller mange kriterier. 2.1 Virksomhedernes generelle holdning I det følgende undersøges virksomhedernes generelle holdning til information om varernes produktionsforhold, både i forhold til at mærkningsordninger kan anvendes som dokumentation for produktionsforhold, og i forhold til kundernes ønske om viden. Desuden belyses virksomhedernes syn på mærkernes indhold nærmere bestemt hvorvidt mærkningsordninger bør inkludere arbejdstager- og menneskerettigheder, og om få mærkningsordninger er at foretrække frem for mange forskellige. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 2.1: Indhold af mærkningsordninger Generelle udsagn Helt og overvejende Mærkningsordninger er én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde mv. Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Mærkningsordninger bør også omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Én eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger. Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 68 90,7 % 61 81,3 % 43 57,3 % 67 89,3 % Som det fremgår af tabellen, mener næsten samtlige virksomheder (91 %), at mærkningsordninger er én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde mv. Langt størstedelen (81 %) mener endvidere, at kunderne efterspørger mere information om, hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Virksomhederne er delte i deres holdning til, om mærkningsordninger også bør omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Det tilslutter 57 % af de adspurgte sig. Det skal dog bemærkes, at 17 % har svaret ved ikke, hvorfor kun 35 % er ue. Dette dækker ikke over en generel modstand mod brede mærkningsordninger, dvs. mærker som omfatter flere kriterier. Hele 89 % af virksomhederne mener således, at ét eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger. 6

2.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed Virksomhedernes holdning til såvel antallet af mærkningsordninger som inkludering af f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder er endvidere undersøgt i relation til topledernes egen virksomhed. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel. 2.2: Indhold af mærkningsordninger Specifikke udsagn helt og overvejende Antal Procent Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger. 61 81,3 % Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder. 46 61,3 % Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Som det fremgår af tabellen, vil det for langt størstedelen af virksomhederne (81 %) være fordelagtigt med én eller få mærkningsordninger. 61 % angiver, at deres virksomhed gerne ser, at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder. 16 % af virksomhederne har ikke taget stilling til udsagnet, hvorfor kun 23 % er imod. Resultaterne viser, at virksomhedernes generelle holdninger til disse udsagn, jf. tabel 2.1, i høj grad afspejler virksomhedernes egen virkelighed. Sammenholdes besvarelserne på de to udsagn, fremkommer der ikke nogen yderligere tendenser i holdningsmønstrene blandt virksomhedslederne. For at finde generelle mønstre i virksomhedernes svarafgivelser er sammenhængen mellem udsagnene i tabel 2.2. sammenholdt med virksomhedernes holdning til internationale mærkningsordninger. I relation hertil kan det konstateres, at de virksomheder, der er e i, at det vil være en fordel med kun én eller få mærkningsordninger, i udpræget grad er kendetegnet ved, at de foretrækker mærkningsordninger, der er accepterede i hele EU eller Norden frem for kun i Danmark. Samme tendens kan genfindes blandt virksomheder, der ikke er e i, at det vil være en fordel med én eller få mærkningsordninger blot ikke i lige så udpræget grad. Der viser sig en næsten identisk fordeling, når sammenhængen mellem virksomhedens holdning til arbejdstager- og menneskerettigheder og internationale mærkningsordninger undersøges. Sammenfattende er tendensen således, at virksomheder, som foretrækker få mærkningsordninger eller en inkludering af f.eks. arbejdstagerrettigheder, overvejende vil have internationale mærkningsordninger. Det peger således i retning af, at en stor andel af virksomhederne ønsker en forenkling af mærkningsordninger, om end med forskelligt indhold. Undersøges sammenhængen mellem virksomhedernes vurdering af mærkningsordningernes nuværende relevans med virksomhedens holdning til antallet af mærkningsordninger, fremkommer der en tydelig positiv sammenhæng. 71 % af de topledere, som foretrækker få mærkningsordninger, erklærer, at mærkningsordninger i dag har relevans for deres virksomhed. Tilsvarende svarer 64 % af de topledere, som ikke ønsker få mærkningsordninger, at mærkningsordninger ikke har relevans for dem. Resultatet viser, at det overvejende er virksomheder, der beskæftiger sig med mærkningsordninger, der har fordel af at reducere antallet af mærkningsordninger. Det 7

giver samtidig god mening, at virksomheder, som ikke benytter mærker, ikke tilgodeses af forenklede ordninger. Sammenhængen er endvidere undersøgt i forhold til mærkningsordningernes fremtidige relevans. Det skal bemærkes, at 9 % har svaret ved ikke til spørgsmålet. Der er også her tendens til, at virksomheder, som foretrækker få mærkningsordninger, mener, at mærkningsordninger vil blive mere relevante for dem i fremtiden. For de virksomheder, der ikke har fordel af få mærkningsordninger, er der et svagt flertal, der mener, at mærkningsordninger vil få større relevans for dem fremover. 8

Kapitel 3. Mærkningsordninger i en international sammenhæng I dette kapitel beskrives virksomhedernes holdning til mærkningsordninger i en international kontekst. Virksomhederne er blevet spurgt til, hvorvidt mærkningsordninger bør være internationale, hvorvidt de styrker danske virksomheders konkurrenceevne, og om det generelt er lettere for danske virksomheder at opnå godkendelse under mærkningsordninger. 3.1 Virksomhedernes generelle holdning Af tabellen nedenfor fremgår virksomhedernes generelle holdning til tre udsagn om mærkningsordninger i en international sammenhæng. Tabel 3.1: Mærkningsordninger i en international sammenhæng Generelle udsagn Helt og overvejende Mærkningsordninger skal i størst muligt omfang være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 71 94,7 % 23 30,7 % 56 74,7 % Der er en markant overvægt af topledere, som mener, at mærkningsordninger i størst muligt omfang skal være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande. 95 % af toplederne har erklæret sig helt eller overvejende heri. Til gengæld er der ikke overvægt af virksomheder, som mener, at danske virksomheder generelt har lettere ved at opnå godkendelse under mærkningsordninger. Kun 31 % af virksomhederne har således erklæret sig helt eller overvejende i, at danske virksomheder har lettere ved at opnå godkendelse under mærkningsordninger end andre landes virksomheder. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at 48 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 75 % af toplederne mener, at mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Der er endvidere en tendens til, at virksomheder, der er positivt stillet over for mærkningsordningernes evne til at styrke konkurrenceevnen, samtidig er de mest positive i forhold til danske virksomheders mulighed for at opnå godkendelse under mærkningsordninger. Den samme tendens gør sig gældende i forhold til virksomhedernes vurdering af kundernes dokumentationskrav i forhold til miljøforhold, børnearbejde mv. De virksomheder, som mener, at kunderne ønsker mere viden end tidligere om disse for- 9

hold, er samtidig mere positive i forhold til danske virksomheders evne til at opnå godkendelse under mærkningsordninger. Også i forhold til mærkningsordningernes evne til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, ses der en tendens til, at virksomheder, der mener, at kunderne ønsker mere viden end tidligere om, hvordan en vare er produceret, samtidig i højere grad mener, at mærkningsordninger er med til at styrke konkurrenceevnen sammenlignet med virksomheder, der ikke mener, at kunder går mere op i dokumentation af produktionsformen end tidligere. 3.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed Virksomhedslederne er efterfølgende blevet bedt om at relatere spørgsmålene direkte til egen virksomhed. Af tabellen nedenfor fremgår virksomhedsledernes besvarelser i relation til mulige konkurrencefordele forbundet med mærkningsordninger og ønsker til internationalisering. Tabel 3.2: Mærkningsordninger i en international sammenhæng Specifikke udsagn helt og overvejende 13. Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet. 15. Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller hele Norden frem for kun i Danmark. Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 37 49,3 % 69 92,0 % Ca. halvdelen af virksomhederne (49 %) mener, at mærkningsordninger er med til at give egen virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Virksomhedernes svarafgivelse på dette spørgsmål er i høj grad betinget af, hvorvidt mærkningsordninger har relevans for virksomhederne i dag og i fremtiden. Således erklærer 84 % af virksomhederne, der har vurderet, at mærkningsordninger i dag har relevans for virksomheden, sig helt eller i, at mærkningsordninger er med til at give egen virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Den tilsvarende andel for virksomheder, der mener, at mærkningsordninger bliver mere relevante i fremtiden, er 95 %. Med andre ord så er der altså en klar tendens til, at virksomheder, som mener, at mærkningsordninger er relevant for deres virksomhed, samtidig mener, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Konkurrencefordelen er også positivt forbundet med antallet af mærkningsordninger. 89 % af virksomhederne, som mener, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel, giver samtidig udtryk for, at det vil være en fordel, hvis der kun er én eller få mærkningsordninger. Det fremgår endvidere af tabel 3.2, at en stor overvægt af virksomhederne (92 %) giver til kende, at de foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller hele Norden frem for kun i Danmark. Dermed er der overensstemmelse med virksomhedernes generelle holdning til, at mærkningsordninger i størst muligt omfang bør være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande (jf. tabel 3.1). 10

Kapitel 4. Mærkningsordninger og det offentliges rolle I dette kapitel belyses mærkningsordninger i relation til det offentlige. Der fokuseres på muligheden for, at det offentlige bruger mærkningsordninger som et kriterium for valg af leverandør, og på om virksomhederne finder kontrollen med mærkningsordninger tilfredsstillende. 4.1 Virksomhedernes generelle holdning Virksomhedernes generelle holdning til det offentliges rolle belyses i det nedenstående. Først i relation til om virksomhedslederne mener, at det offentlige skal foretrække leverandører, som anvender mærkningsordninger. Dernæst vurderes hvorvidt kontrollen af mærkningsordninger fungerer. Resultaterne er oplistet i tabellen nedenfor. Tabel 4.1: Mærkningsordninger og det offentliges rolle Generelle udsagn Helt og overvejende Det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende mærket Mærkningsordninger er svære at kontrollere, og giver derfor ikke det fulde billede af virkeligheden Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 58 77,3 % 51 68,0 % Tabellen viser, at 77 % af toplederne er e i, at det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende et givet mærke. 8 % har svaret ved ikke, hvilket forstærker indtrykket af, at flertallet er positive. 68% af toplederne mener, at mærkningsordninger er svære at kontrollere, og at de derfor ikke giver det fulde billede af virkeligheden. Der er 11%, som ikke har taget stilling til udsagnet, hvorfor kun 21 % har tiltro til kontrollen. Der opleves dermed et udbredt behov blandt virksomhederne for, at det offentlige i højere grad udøver kontrol med mærkningsordninger eller synliggør sin indsats. Det kan desuden være problematisk for mærkningsordningernes gennemslagskraft, at virksomhederne ikke har fuld tiltro til deres legitimitet. For at få et bedre indblik i, hvilke virksomheder der støtter ideen om en aktiv politik fra det offentlige, er svarene sammenholdt med hvorvidt virksomhederne har konkurrencefordel af mærkningsordninger. Bland de respondenter, som mener, at det offentlige bør foretrække produkter fra virksomheder, som anvender et mærke, er 53 % e i, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Der er således ikke klar sammenhæng mellem de to faktorer, dvs. at det er ikke kun virksomheder, der selv har gavn af mærkningsordninger, der støtter ideen 11

om det offentliges hensyntagen til mærker. Blandt de respondenter, som ikke anser offentlige støtte for en god ide, angiver 65 %, at deres virksomhed ikke har konkurrencefordel af mærkningsordninger. Sammenfattende kommer opbakningen til ideen om at det offentlige foretrækker køb af produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende et mærke, fra en bred skare af virksomheder, mens modstanden primært findes blandt virksomheder, der ikke selv vil have en konkurrencefordel af mærkningsordninger. Det er endvidere undersøgt, hvorvidt der er sammenhæng mellem virksomhedernes tiltro til kontrollen og deres holdning til, om mærkningsordninger bør omfatte arbejdstager- og menneskerettigheder. Blandt de respondenter, der har tiltro til kontrollen, er den største gruppe positive overfor at indarbejde flere rettigheder i mærkningsordninger. Samlet er der en svag overvægt i opbakningen til at optage arbejdstager- og menneskerettigheder under mærkningsordninger (jf. kapitel 2). Denne opbakning er dog større, hvis der alene kigges på virksomheder, der ikke har tilkendegivet, at mærkningsordninger er svære at kontrollere. 4.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed I nedenstående tabel fremgår virksomhedernes holdning til det offentliges rolle, set i relation til deres egen virksomhed. Tabel 4.2: Mærkningsordninger og det offentliges rolle Specifikke udsagn n=74 helt og overvejende Antal Procent Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør. 1 40 54,1 % Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. 1 n=74, da én respondent ikke har svaret på udsagnet. Som det fremgår af tabellen, vil 54 % af virksomhederne have fordel af, at det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør. Det skal bemærkes, at 19 % har angivet ved ikke, hvorfor kun 27 % klart afviser, at virksomheden vil have fordel heraf. Undersøgelse af baggrundsdata viser, at det i størst omfang er virksomheder, der mener, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag og i fremtiden, som ser det som en fordel, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør. 12

Kapitel 5. Mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden Dette kapitel beskriver virksomhedernes vurdering af mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden. Spørgsmålene danner grundlag for at vurdere, hvor stor betydning mærkningsordninger har i de største danske fremstillingsvirksomheder. Besvarelserne er inddraget som baggrundsbeskrivelse i rapportens øvrige kapitler. Virksomhedsledere er blevet bedt om at vurdere mærkningsordningernes relevans i dag og i fremtiden. Deres besvarelser fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5.1: Mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden Specifikke udsagn helt og overvejende Antal Procent 11. Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed. 48 64,0 % 12. Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden. 55 73,3 % Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Som det fremgår af tabellen, vurderer 64 % af virksomhedslederne, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag. Det fremgår ligeledes af tabellen, at virksomhedslederne mener, at mærkningsordninger vil blive mere relevante for deres virksomhed i fremtiden. Svarafgivelserne indikerer altså, at virksomhedslederne i Danmark ser nogle generelle trends, der taler for mere fokus på mærkningsordninger i fremtiden. Nærmere undersøgelse af svarfordelingen på spørgsmålene viser ydermere, at der eksisterer en stor bevidsthed om mærkningsordningers relevans. Således er der kun én virksomhedsleder, der har svaret ved ikke til spørgsmålet om mærkningsordningers relevans i dagens Danmark. Ikke overraskende er andelen af ved ikke besvarelser højere i relation til virksomhedernes vurdering af mærkningsordningers relevans i fremtiden (9 %). I rapportens øvrige kapitler er virksomhedsledernes vurdering af mærkningsordningernes relevans i dag og i fremtiden inddraget som baggrundsbeskrivelser. I kapitel 2 fremgår det således, at virksomheder, som mener, at det er en fordel for deres virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger, i høj grad mener, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag. Modsat mener de virksomheder, der ikke vurderer, at mærkningsordninger er en fordel for deres virksomhed, heller ikke i udpræget grad, at disse har relevans for deres virksomhed i dag. I forhold til mærkningsordningers relevans i fremtiden, mener hovedvægten af de virksomheder, der ser et eller få mærkningsordninger som en fordel, at mærkningsordninger bliver mere relevante fremover for deres virksomhed. 13

Af kapitel 3 fremgår det, at der er en klar tendens til, at virksomheder, som mener, at mærkningsordninger er relevante for deres virksomhed i dag og i fremtiden, samtidig mener, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Også i relation til spørgsmålet om hvorvidt det vil være en fordel for egen virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør (kapitel 4), er de virksomheder, som mener, at mærkningsordninger er relevante i dag og i fremtiden, mest tilbøjelig til at erklære sig e heri. Samlet er der altså en tendens til, at overvægten af virksomhedslederne vurderer, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag og i fremtiden. Disse virksomhedsledere er samtidig også dem, der er mest positive i deres vurdering af konkurrencefordele forbundet med mærkningsordninger, det offentliges valg af leverandør på baggrund af mærkningsordninger samt de største tilhængere af ét eller få mærkningsordninger frem for flere forskellige mærkningsordninger. 14

Kapitel 6. Datagrundlag Dette kapitel beskriver gennemførelsen af undersøgelsen, hvilke virksomheder, som har deltaget, og hvordan disse virksomheder overordnet er kendetegnet i form af nettoomsætning og antal ansatte. 6.1 Gennemførelse af undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i uge 9-11, 2007 og indeholder besvarelser fra 75 danske virksomhedsledere, eller personer med bemyndigelse til at udtale sig om virksomhedens holdning til mærkningsordninger. Respondentgruppen består hovedsageligt af administrerende direktører, kommunikationschefer, marketingschefer eller personer med lignende stillingsbetegnelser. Undersøgelsen er gennemført som en telefonsurvey af Oxford Research. Kontakten til virksomhederne er sket gennem virksomhedernes hovednumre, hvor receptionisten eller lignende er blevet informeret om årsagen til opkaldet. Herefter er der enten blevet lavet en aftale om interview med den relevante person i virksomheden eller blevet etableret direkte kontakt til vedkommende. Forud for gennemførelse af interview er respondenten blevet informeret om baggrunden og formålet med undersøgelsen samt interviewets varighed. Alle respondenter er sikret anonymitet i forhold til virksomheds- og personnavne. 6.2 Geografisk fordeling af virksomheder Af tabellen nedenfor sammenlignes de 75 deltagende virksomheder med den samlede stikprøve på 300 virksomheder. Tabel 6.1: Geografi Deltagere () Stikprøve (n=300) Jylland og Fyn 42,7 % 48,2 % Sjælland og øerne 57,3 % 51,8 % Kilde: Oxford Research A/S, 2007 Det fremgår af tabellen, at der er en mindre forskel i stikprøvefordelingen sammenlignet med fordelingen blandt deltagende virksomheder. Der er dog tale om en forholdsvis lille afvigelse mellem deltagende virksomheder og den samlede stikprøve, hvorfor det er Oxfords vurdering, at undersøgelsens resultater er geografisk dækkende for de 300 største danske fremstillingsvirksomheder. 15

6.3 Virksomhedstype, antal ansatte og nettoomsætning Stikprøven for undersøgelsen består af de 300 største fremstillingsvirksomheder i Danmark målt på virksomhedernes nettoomsætning. Udtrækket er foretaget via Købmandstandens Oplysningsbureau (KOB) under branchekoden fremstillingsvirksomheder. De 75 deltagende virksomheder dækker samlet over 65.606 ansatte. Den totale nettoomsætning for de deltagende virksomheder er kr. 136.232.848.000. 16

Kapitel 7. Baggrundsmateriale Dette afsnit indeholder datagrundlaget for undersøgelsen i tabelformat bestående af henholdsvis frekvensfordelinger og relevante krydstabeller. 7.1 Frekvensfordelinger 7.1.1 Generelle udsagn Sp. 2. Mærkningsordninger er én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde mv. Helt u Helt u Ved ikke Procent 61,3 % 29,3 % 2,7 % 1,3 % 5,3 % Sp. 3. Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Helt u Helt u Ved ikke Procent 53,3 % 28,0 % 9,3 % 5,3 % 4,0 % Sp. 4. Mærkningsordninger bør også omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder Helt u Helt u Ved ikke Procent 24,0 % 33,3 % 14,7 % 10,7 % 17,3 % Sp. 5. Én eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger Helt u Helt u Ved ikke Procent 68,0 % 21,3 % 4,0 % 4,0 % 2,7 % 17

Sp. 6. Mærkningsordninger skal i størst muligt omfang være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande Helt u Helt u Ved ikke Procent 78,7 % 16,0 % 2,7 % 1,3 % 1,3 % Sp. 7. Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder Helt u Helt u Ved ikke Procent 10,7 % 20,0 % 10,7 % 10,7 % 48,0 % Sp. 8. Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne Helt u Helt u Ved ikke Procent 26,7 % 48,0 % 10,7 % 4,0 % 10,7 % Sp. 9. Det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende mærket Helt u Helt u Ved ikke Procent 44,0 % 33,3 % 12,0 % 2,7 % 8,0 % Sp. 10. Mærkningsordninger er svære at kontrollere, og giver derfor ikke det fulde billede af virkeligheden Helt u Helt u Ved ikke Procent 33,3 % 34,7 % 13,3 % 8,0 % 10,7 % 18

7.1.2 Specifikke udsagn Sp. 11. Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed Helt u Helt u Ved ikke Procent 41,3 % 22,7 % 14,7 % 20,0 % 1,3 % Sp. 12. Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden Helt u Helt u Ved ikke Procent 33,3 % 40,0 % 8,0 % 9,3 % 9,3 % Sp. 13. Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet Helt u Helt u Ved ikke Procent 18,7 % 30,7 % 22,7 % 17,3 % 10,7 % Sp. 14. Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger Helt u Helt u Ved ikke Procent 61,3 % 20,0 % 6,7 % 5,3 % 6,7 % Sp. 15. Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller hele Norden frem for kun i Danmark Helt u Helt u Ved ikke Procent 78,7 % 13,3 % 2,7 % 1,3 % 4,0 % Sp. 16. Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder Helt u Helt u Ved ikke Procent 36,0 % 25,3 % 14,7 % 8,0 % 16,0 % Sp. 17. Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør 1 Helt u Helt u Ved ikke Procent 23,0 % 31,1 % 9,5 % 17,6 % 18,9 % 1 n=74, da én respondent ikke har svaret på udsagnet. 19

7.2 Krydstabeller 7.2.1 Kapitel 2 Tabel 7.1: Sp. 5 sp. 4 Én eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger u/ Mærkningsordninger også bør omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder Note: Kryds ikke anvendt i afrapporteringen pga. lille n i nederste række. 56,7 % (38) 62,5 % (5) u/ 43,3 % (29) 37,5 % (3) (67) (8) Tabel 7.2: Sp. 14 sp. 16 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder 62,3 % (38) 57,1 % (8) u/ 37,7 % (23) 42,9 % (6) (61) (14) Tabel 7.3: Sp. 14 sp. 15 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ helt u/ved ikke Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller Norden frem for kun i Danmark 95,1 % (58) 78,6 % (11) u/ 4,9 % (3) 21,4 % (3) (61) (14) 20

Tabel 7.4: Sp. 16 sp. 15 Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder u/ helt u/ved ikke Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller Norden frem for kun i Danmark 100,0 % (46) 79,3 % (23) u/ helt u/ved ikke 0,0 % (0) 20,7 % (6) (46) (29) Tabel 7.5: Sp. 14 sp. 11 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed 70,5 % (43) 35,7 % (5) u/ 29,5 % (18) 64,3 % (9) (61) (14) Tabel 7.6: Sp. 14 sp. 12 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden 77,0 % (47) 57,1 % (8) u/ 23,0 % (14) 42,9 % (6) (61) (14) 21

7.2.2 Kapitel 3 Tabel 7.7: Sp. 8 sp. 7 Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne u/ Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder 35,7 % (20) 15,8 % (3) u/ 64,3 % (36) 84,2 % (16) (56) (19) Tabel 7.8: Sp. 3 sp. 7 Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. u/ Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder 34,4 % (21) 14,3 % (2) u/ 65,6 % (40) 85,7 % (12) (61) (14) Tabel 7.9: Sp. 3 sp. 8 Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. u/ Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne 78,7 % (48) 57,1 % (8) u/ 21,3 % (13) 42,9 % (6) (61) (14) 22

Tabel 7.10: Sp. 13 sp. 14 Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet u/ Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger 89,2 % (33) 73,7 % (28) u/ 10,8 % (4) 26,3 % (10) (37) (38) Tabel 7.11: Sp. 13 sp. 11 Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet u/ Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed 83,8 % (31) 44,7 % (17) u/ 16,2 % (6) 55,3 % (21) (37) (38) Tabel 7.12: Sp. 13 sp. 12 Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet u/ Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden 94,6 % (35) 52,6 % (20) u/ 5,4 % (2) 47,4 % (18) (37) (38) 23

7.2.3 Kapitel 4 Tabel 7.13: Sp. 9 sp. 13 Det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende mærket u/ Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet 53,4 % (31) 35,3 % (6) u/ 46,6 % (27) 64,7 % (11) (58) (17) Tabel 7.14: Sp. 10 sp. 4 Mærkningsordninger er svære at kontrollere, og giver derfor ikke det fulde billede af virkeligheden u/ Mærkningsordninger bør også omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder 49,0 % (25) 75,0 % (18) u/ 51,0 % (26) 25,0 % (6) (51) (24) Tabel 7.15: Sp. 17 sp. 11 n=74 1 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør u/ 1 n=74 da én respondent ikke har svaret på udsagnet. Mærkningsordninger har I dag relevans for vores virksomhed 75,0 % (30) 50,0 % (17) u/ 25,0 % (10) 50,0 % (17) (40) (34) 24

Tabel 7.16: Sp. 17 sp. 12 n=74 1 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør u/ Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden 85,0 % (34) 58,8 % (20) u/ 15,0 % (6) 41,2 % (14) (40) (34) 25