Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Den er tilknyttet nåleskoven og særligt gran er foretrukket. Den er sandsynligvis indvandret som ynglefugle en gang i første halvdel af 1800 tallet, i takt med at granplantagerne er vokset op. Fuglekongens tilstedeværelse i Danmark er således kulturbestemt. Bestanden ligger i 2014 nok omkring 35000 par, men fuglekongerne er meget afhængige af vintervejret og i kolde og lange vintre kan en stor del af fuglekongerne gå til. I de senere år er mange rødgransbevoksninger desuden fældet, da de ikke har kunnet klare de mange milde vintre, og dermed er en del af fuglekongernes ynglepladser forsvundet. De danske fuglekonger er sandsynligvis standfugle, men da der ikke er ringmærket redeunger vides det ikke med sikkerhed. Vi har derimod en del trækgæster nord og øst fra. Fuglekongen er udbredt fra Storbritannien i vest, over Frankrig og Centraleuropa, I Skandinavien, bortset fra den nordligste del, i et bælte ind over Rusland og Sibirien til Centralasien. I Kaukasus og det nordligste Mellemøsten, I det vestlige Kina og i det nordlige Japan. I store dele af udbredelsesområdet er fuglekongen standfugl, men i det allernordligste udbredelsesområde er den trækfugl. Den systematiske placering af fuglekongen er ikke afklaret, den var tideligere placeret hos de egentlige sangere, tæt på løvsangere, men den placering er opgivet, og de syv fuglekongearter er indtil videre placeret i en særskilt familie. Data for fuglekonge Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar Art Vægt (g) (cm) (cm) (cm) (år)* i DK** Status# Fuglekonge 5-6 9 13,5-15,5 5,2-5,9 5 35000 YS/TG/vg * Fund af ringmærkede individer ** 2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst 1
Levested (habitat) Som nævnt ovenfor er fuglekongen tilknyttet nåleskov, og især gran. Den forekommer også i blandskov, men der skal være nåletræsbevoksninger mindst en 15-20 træer. Den indfinder sig desuden først når granerne er op imod 20 år. Føde Stort set kun animalsk føde, små insekter f.eks. bladlus, små larver, æg og andre små blødhudede hvirvelløse dyr f.eks. edderkopper og deres æg og unger. Om foråret indgår pollen og nektar og i æglægningsperioden æder hunnen også småsnegle. Føden findes på og imellem granernes nåle. Da den på grund af sin lille størrelse har et relativt stort varmetab, har den, for at holde kropstemperaturen, et meget højt stofskifte, og den er da også på fødejagt i stort set alle døgnets lyse timer. Om vinteren kan det blive kritisk, og en meget stor del af fuglekongerne kan gå til i løbet af en hård og lang vinter. I Finland er det estimeret at 80-90% af de fuglekonger der er standfugle dør i løbet af vinteren. At ikke alle fuglene derfor trækker, skyldes nok at risikoen for at dø på trækket, for så lille en fugl, også er stor. Der vil således hele tiden være en balance, hvor det i hårde vintre vil være en fordel at trække, men omvendt i milde vintre vil være en ulempe. Figuren viser fuglekongens placering i fødekæden. Toprovdyr Fuglekonge Fuglekongens hovedernæring er små insekter, og deres æg og larver. Desuden små edderkopper og andre blødhudede smådyr. Om foråret også nektar og pollen. Fuglekongen breder sig derfor over tre niveauer, som planteæder, insektæder (hovedføden) og da edderkopper selv er rovdyr, er fuglekongen også repræsenteret på andet rovdyrniveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fældning Fuglekongen har en fuldstændig fældning der påbegyndes juni/midt juni og afsluttes midt august/midt oktober. Den påbegyndes ofte efter første kuld unger, og kan eventuelt sættes i stå under andet kuld. Svingfjer og halefjer fældes hurtigt, og til tider kan fuglene knap flyve i et mindre tidsrum under svingfjerfældningen som i alt tager lidt mere en 50 dage. Mindre fjer og kropsfjer fældes over en længere periode. (90-100 dage). Ungfuglene har en partiel fældning der påbegyndes i en alder af 5-6 uger, og omfatter kropsfjer, nogle af armdækfjerene og kun lejlighedsvis tertiærer. 2
Fuglekonge, man kan se den gule krone, der har givet den navn. Ynglebiologi Fuglekongerne bliver kønsmodne i deres første leveår, og holder sammen i socialt monogami ynglesæsonen igennem. Reviretablering kan begynde allerede i marts, dog afhængigt af vintervejret. Yngleforløbet hos fuglekonge Fuglekongerne har typisk to kuld, et der påbegyndes i slutningen af april (grøn markering), og et andet der påbegyndes i juni (mørkegrøn markering). Man kan bemærke den relativt lange tid ungerne opholder sig i reden, flere dage længere end normalt for åbenrugende fugle. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 9-11 dage Rugning: 14-17 dage Klækning: 1-4 dage Redetid: 17-22 dage Føringstid: Ca. 2 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. April Maj Juni Juli August September Oktober Når hannen har fået tiltrukket en hun, er det hende der udvælger hvor reden skal placeres. Den anbringes forholdsvist højt, i gennemsnit i ca. 8 meters højde, sjældent under 4 meter og helt op til 15 meters højde i en gran. Den placeres hængende i de nedhængende sidekviste i den yderste tredjedel af grenene, ofte i den side af træet hvor der er mest læ. Den bygges yderst af spindelvæv, mos og lav, dernæst igen finere mos og lav, og inderst polstret med masser af fjer og dun. Det er ofte en ret langvarig proces at bygge reden, op til næsten en måned, jo tidligere på året, jo længere tid, så reden til andet kuld bliver færdiggjort noget hurtigere. Begge fugle deltager i byggeriet, men i begyndelsen er det især hannen der tager initiativ, 3
og efter et par dage begynder hun at deltage, for så i løbet af byggeperioden at tage mere og mere over. De 8-11 æg i første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj, med 1 dags mellemrum. Det er en imponerende præstation af hunnen, det enkelte æg vejer ca. 15% af hunnens vægt, og et enkelt kuld på 11 æg kan således komme op på mere end 1½ gange hunnens vægt. Tabellen giver en gennemsnitlig oversigt over hunnens imponerende præstation i en ynglesæson. *Antal æg æg (g/æg) Årlig ægproduktion hos fuglekonge set i relation til hunnens vægt kuld (g) Kuld/år årsproduktion (g) hun (g) *%/æg #%/kuld ##%/år 9 0,75 6,8 2 13,5 5 15,0 135 270 *Antal æg: Gennemsnit (der lægges undertiden hele 11 æg) *Vægt pr. æg i % af hunnens vægt #Vægt pr. kuld i % af hunnens vægt ## årsproduktion i % af hunnens vægt, ved største antal kuld Hun der ved at vifte/sitre med vingerne indbyder til parring Rugetiden varer 15-17 dage, og det er alene hunnen der ruger. Hunnen begynder at ruge i æglægningsperioden, og æggene klækkes derfor ofte asynkront indenfor 1-4 dage. Ungerne bliver i reden i forholdsvis lang tid, hele 17-22 dage, hvilket er usædvanligt for fugle der benytter åbne reder. Ungerne fodres af begge forældrefugle, og er selvstændige efter yderligere et par uger. Når hunnen påbegynder andet kuld overtager hannen, hvis der er overlap, alene ungefodringen af det første kuld. Træk og vandringer De danske fuglekonger er som nævnt ovenfor med stor sandsynlighed standfugle, selvom man ikke har egentlige beviser derfor. Vi har desuden en del træk og vintergæster, og undertiden kan de optræde invasionsagtigt (se i øvrigt under føde). 4
Alder og dødelighed Den ældste kendte fritlevende fuglekonge blev 5 år. Den gennemsnitlige levealder er dog betydeligt kortere, vel knap to år. De kan dog blive relativt gamle, en fangenskabsfugl nåede de 10 år. Den store dødelighed kompenseres ved et stort ynglepotentiale, med to kuld på 9-11 æg om året. 5