Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø

Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø

Kilde til forsiden: http://atelier-ad.blogspot.com/2008/07/sams-denmark.html

Forord Denne rapport er udarbejdet på 8. semester Geografi ved Aalborg Universitet. Rapporten er lavet i fællesskab mellem to studerende fra overbygningen Erhvervsgeografi, Jannik McTigue og Ulrik Kirkegaard Pedersen, samt en studerende fra overbygningen Integrativ Geografi, Nina Nørgaard Pedersen. Rapporten skal derfor anskues ud fra to forskellige semestertemaer. Disse er henholdsvis Udvikling og iværksættelse i det geografiske rum samt Planlægning og udvikling i den komplekse lokalitet, og med rapportens fokus på Erhvervsudvikling i lokal samfundsperspektiv Vedvarende Energi på Samsø, skønnes det fra projektgruppens side, at begge temaer er opfyldt efter bedste formåen. Dette begrundes ud fra Erhvervsgeografis semestertema, idet fokus for rapporten er erhvervsudvikling, hvorunder entrepreneurskab og iværksættelse gennemgås. I rapporten er der taget udgangspunkt i et casestudie, Samsø, hvilket afgrænser det, for rapporten, geografiske rum. Vedrørende semestertemaet for Integrativ Geografi er Samsø rapportens komplekse lokalitet, hvorfor der under problemstillingen forsøges at inddrage specifikke aspekter, der har til formål at belyse og beskrive Samsøs situation. Ydermere er planlægning og udvikling af vedvarende energi på øen inddraget, for slutteligt at kunne vurdere hvorvidt indførslen af vedvarende energi har bidraget til lokal udvikling på Samsø, som er rapportens overordnede problemstilling. Til undersøgelsen af ovennævnte problemstilling er der indsamlet empiri af kvantitativ og kvalitativ art, herunder interviews, der fandt sted på Samsø, hvor Mette Løkke, Samsø Udviklingskontor, Frank Mundt, Samsø Energiakademi og Ole Hemmingsen, Brdr. Stjerne var imødekommende og engagerede i forbindelse med afholdelse af interview, hvilket vi er meget taknemmelige for. Endvidere vil projektgruppen gerne takke vores vejleder på semestret lektor Søren Kerndrup for et godt, konstruktivt og behageligt samarbejde i forbindelse med vejledningen i udarbejdelsen af rapporten. Aalborg Universitet, 2009. Ulrik Kirkegaard Pedersen Jannik McTique Nina Nørgaard Pedersen Side 1 af 87

1 INDLEDNING 4 2 METODE 5 2.1 METODISK TILGANG OPBYGNING AF RAPPORTEN 5 2.2 CASESTUDIET 6 2.3 EMPIRI 7 2.3.1 LITTERATUR 7 2.3.2 INTERVIEWS 8 3 SAMSØ BAGGRUND OG UDVIKLING 10 3.1 DEFINITION AF EN Ø 10 3.2 SAMSØ EN INTRODUKTION I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV 11 3.2.1 INDBYGGERNE PÅ SAMSØ 13 3.2.2 ARBEJDSPLADSER PÅ SAMSØ 15 3.2.3 INFRASTRUKTUR OG MOBILITET I FORHOLD TIL SAMSØ 16 3.2.4 ERHVERVSSTRUKTUREN 17 3.2.5 LANDBRUGET PÅ SAMSØ 18 3.2.6 TURISMEN PÅ SAMSØ 18 3.2.7 OPSUMMERING - PROBLEMSTILLING I FORHOLD TIL UDVIKLING 19 4 PROBLEMFORMULERING 21 5 TEORI 23 5.1 LOKAL OG REGIONAL UDVIKLING EN OVERORDNET INTRODUKTION 23 5.1.1 LOKAL OG REGIONAL UDVIKLING I ET Ø PERSPEKTIV 24 5.2 DE INTERNE RESSOURCER TIL LOKAL UDVIKLING 25 5.2.1 VIRKSOMHEDSTYPER 26 5.2.2 GOVERNANCE OG INSTITUTIONER 27 5.2.3 HUMAN OG SOCIAL KAPITAL 28 5.2.4 KRITIK 29 5.2.5 OPSAMLING FOKUSOMRÅDERNE INDEN FOR DEN INTERNE LOKALE UDVIKLING 29 5.3 ENTREPRENEURSKAB 30 5.3.1 FORSKELLIGE FORMER FOR ENTREPRENEURSKAB 30 5.3.2 ENTREPRENEURENS OMGIVELSER 31 5.3.3 ENTREPRENEURTYPER 32 5.3.4 FOKUS FOR ENTREPRENEURER, SAMFUND, KULTUR, BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØKONOMI 33 5.3.5 MULIGHEDER 35 5.3.6 OPSAMLING 36 5.4 INNOVATION 36 5.4.1 HVAD ER INNOVATION? 38 5.4.2 TYPER AF INNOVATION 39 Side 2 af 87

5.4.3 INFORMATION 41 5.5 NETVÆRK 42 5.5.1 NETVÆRKS GRÆNSER OG CENTRALE KOMPONENTER 43 5.5.2 NETVÆRKS DIMENSIONER OG BETYDNINGEN AF DISSE 46 6 NETVÆRK I VE-Ø PROJEKTET PÅ SAMSØ 48 6.1 NETVÆRKSOPBYGNING VED ANSØGNING TIL VE-Ø PROJEKTET 48 6.1.1 NETVÆRK I VE-SEKTOREN PÅ SAMSØ 51 6.2 NETVÆRKET I OMSTILLINGEN TIL VE I VARMESEKTOREN 52 6.2.1 DE FIRE FJERNVARMEVÆRK PÅ SAMSØ 53 6.2.2 INDIVIDUELLE ANLÆG 54 6.2.3 VARMESEKTORENS NETVÆRKSMODEL OG DE CENTRALE AKTØRER 55 6.2.4 DIMENSIONERNE I NETVÆRKET OG BETYDNINGEN AF DISSE 59 6.3 NETVÆRKET I OMSTILLINGEN TIL VE I EL-SEKTOREN 60 6.3.1 VINDMØLLER PÅ LAND 60 6.3.2 HAVVINDMØLLER 61 6.3.3 ELEKTRICITET FRA INDIVIDUELLE ANLÆG SOLCELLEANLÆG OG HUSSTANDSMØLLER 62 6.3.4 ENERGIBESPARELSER 62 6.3.5 NETVÆRKSKORTET OG CENTRALE AKTØRER 63 6.3.6 DIMENSIONERNE I NETVÆRKET OG BETYDNINGEN AF DISSE 64 6.4 AFRUNDING 66 7 KVANTITATIV OG KVALITATIV UDVIKLING PÅ SAMSØ VED VE-Ø PROJEKTET 67 7.1 DEN KVANTITATIVE UDVIKLING 67 7.1.1 ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG ERHVERVSSTRUKTUREN 67 7.1.2 VIRKSOMHEDER OG ØKONOMI 70 7.1.3 AFRUNDING 70 7.2 DEN KVALITATIVE UDVIKLING 71 7.2.1 INSTITUTIONER I KVALITATIVT PERSPEKTIV 71 7.2.2 DEN HUMANE OG SOCIALE KAPITAL 72 7.2.3 MULIGHEDER FOR ENTREPRENEURERNE 73 7.2.4 DEN KVALITATIVE EFFEKT FOR VIRKSOMHEDER 73 7.2.5 DET SAMSKE LOKALSAMFUND OG KVALITETEN AF VE-Ø PROJEKTET 74 7.3 AFRUNDING 75 8 DISKUSSION 77 9 KONKLUSION 80 10 PERSPEKTIVERING 82 11 KILDELISTE 83 Side 3 af 87

1 Indledning Danmarks vedvarende energi-ø. Sådan markedsfører og brander Samsø sig selv som værende. Øen er på 10 år blevet selvforsynende med vedvarende energi (VE), og omlægningen til denne tilvejebringer endvidere en overskudsproduktion, hvorved Samsø er mere end selvforsynende med vedvarende energi. Dette har skabt positiv opmærksomhed omkring øen, givet den et brand og medvirket til at frembringe et andet fokus på Samsø end blot, som værende endnu en mellemstor ø eller yderområde i problemer. Det implementerede vedvarende energi ø projekt (VE-Ø projekt), rammer direkte ned i en international kontekst omkring den globale opvarmning og såkaldt grøn vækst, hvorfor Samsø særligt udenfor Danmarks grænser har opnået interesse. Dette eksempelvis fra flere internationalt mindre øer og ø-grupper, der i takt med den stigende globale opvarmning frygter for deres eksistens. I Danmark er projektet dog også ved at vinde større kendskab og bidrage til en anden opfattelse af øen. VE-Ø projektet var et resultat af en udskrevet konkurrence fra statens side, fra Energiministeriet, i henhold til målsætningen for en VE-forsyningsgrad i 2030 på 35 %. Implementeringen og indførslen af VE-Ø projektet skal dog ikke kun ses ud fra et klimamæssigt perspektiv. Projektet har ligeledes været væsentligt inden for Samsø lokale udvikling, og bestræbelserne på at vende en negativ udviklingsspiral, præget af problemstillinger såsom fald i antallet af arbejdspladser og i befolkningen generelt, en skæv demografi, svagere økonomisk position samt mindre liv og deraf for flere mennesker dårligere sociale muligheder. VE-Ø projektet har haft stor betydning i forhold til at skabe nye og anderledes initiativer på øen. Inden for dette svært definerbare begreb vedrørende udvikling, har det lokale og regionale fokus over de seneste årtier gennemgået en forandring i forhold til, hvordan den optimale tilgang til denne skal anskues. Dette koncept omhandler ikke længere en central topstyring, hvorfra der allokeres ressourcer eller søges at optimere kompetencerne i forhold til at agere ud fra neoklassiske tankegange, men der fokuseres i stedet på de interne ressourcer. Disse lokale kapabiliteter, kompetencer og kapaciteter søges opgraderet, hvorved de lokale ressourcer forstærkes institutionelt, organisatorisk og socialt, så ikke kun enkelte virksomheder, men hele lokaliteter kan opnå en kvalitativ udvikling. I denne proces vurderes lokalt entrepreneurskab, innovation og dannelsen af netværk som værende essentiel. Det er på baggrund af denne dimension inden for udviklingsteorien, at Samsø lokale udvikling i forbindelse med indførslen af det meget aktuelle VE-Ø projekt søges vurderet og analyseret. Derved rettes fokus på, hvordan dette succesrige projekt, set fra et energimæssigt perspektiv, har formået at bidrage til den lokale socioøkonomiske udvikling og muligheder for fremtiden. Side 4 af 87

2 Metode Dette kapitel belyser rapportens struktur, metoder og afgrænsninger igennem overvejelser og begrundelser vedrørende disse. Kapitlet indledes med en mere uddybende beskrivelse af rapportens struktur og emnefelt, samt hvilke afgrænsninger der er foretaget indenfor dette. Det andet afsnit i kapitlet fokuserer på de videnskabelige overvejelser der er foretaget i forbindelse med projektet, hvorefter det tredje vil præsentere baggrunden for den valgte metode til anvendelse i besvarelsen af den endelige problemformulering, som er casestudiet. I kapitlets fjerde og sidste afsnit præsenteres og kritiseres den i rapporten anvendte empiri. 2.1 Metodisk tilgang opbygning af rapporten Rapporten vil beskæftige sig med problemstillingen og udfordringerne inden for lokal og regional udvikling på Samsø i relation til øens projekt som vedvarende energi-ø, ud fra en todelt analyse. Denne vil udarbejdes efter først i rapporten at have præsenteret en overordnet problemstilling i relation til rapportens specifikke geografiske undersøgelsesområde, der vil danne grundlag for en case, som analysen derfor vil være opbygget omkring. Problemstillingen vil derfor være en forklarende og fortolkende del, så den kan danne grundlag for udarbejdelsen af en specifik problemformulering. I denne første del søges konkret at opnå en forståelse af udviklingsprocesserne som Samsø har gennemgået, og fokus vil være på socioøkonomiske aspekter af den lokale udvikling, samt konsekvenserne af de ændringer disse har gennemgået. Endvidere vil inden selve analysen, i kapitlet hvor problemformuleringen præsenteres, ligeledes redegøres for det specifikke projekt omkring vedvarende energi, og derved kontekst, som den lokale udvikling søges undersøgt ud fra. Efter at have præsenteret problemstillingen og den konkrete problemformulering, vil den teoretiske ramme der skal danne baggrund for selve analysen præsenteres. Først introduceres overordnet den lokale og regionale udviklingsteori, hvorefter der uddybende redegøres for den valgte tilgang og tankegangs centrale koncepter og begreber. Herefter udarbejdes rapportens analyse igennem det førnævnte casestudie i hoveddelen. Todelingen af analysen er ikke ensbetydende med en stringent opdeling, men skal først analyserer de specifikke netværk der er opstået i forbindelse med indførslen af projektet og derefter søge at vurdere og analysere omfanget af udviklings skabende aktiviteter i forbindelse med dets gennemførelse. Den første del søges gjort igennem en overordnet analyse af de netværk der er opstået i forbindelse med den strategi der blev fremlagt i Side 5 af 87

henhold til at opfylde de opsatte målsætninger. Herefter vil den anden del søge at foretage en analyse af hvorvidt VE-projektet har bidraget til udvikling, blandt andet af de tidligere præsenterede socioøkonomiske forhold på Samsø, ved igennem kvalitative og kvantitative vurderinger at undersøge den overordnede effekt af projektet i relation til lokalitetens udvikling. I forbindelse med studiet af den lokale udvikling på Samsø, er der foretaget forskellige afgrænsning i henhold til undersøgelsesområdet. Dette både af praktiske og generelt mere fokusorienterede årsager. Fokus for rapportens uddannelsesmæssige rammer ligger indenfor det økonomiske og sociokulturelle aspekt, hvorved dette er de mest oplagte undersøgelsesfelter. Om end der grundet kombinationen af to forskellige studieretninger i projektgruppen kan argumenteres for relevansen af ligeledes at inkorporere det naturvidenskabelige objekt, som VE-projektet udgør, er fokus dog til stadighed på den lokale socioøkonomiske udvikling. Aspekter såsom klimaforandringer og miljø i forhold til VE-projektet vil i stedet blive genstand for fokus i perspektiveringen af projektet. Derudover vil der i forhold til netværksanalysen ligeledes være visse afgrænsninger, særligt begrundet i forhold til umiddelbar relevans samt ud fra tid og overskuelighed. 2.2 Casestudiet Rapporten er som nævnt opbygget på en sådan måde, at analysen af problemstillingen udarbejdes på baggrund af et casestudie. Dette er valgt for at give et bedre overblik over konsekvenserne omkring en problemstilling, ved at kunne opnå en dybdegående viden indenfor denne. Dette vil derved give muligheder for en ændring af forholdene i den valgte problemstilling. Denne tilgang er en blandt flere end 25 teoretiske tilgange udviklet angående casestudiet (Van Wynsberghe & Khan, 2007), men er i denne rapport fundet værende den mest relevante tilgang. Casestudiet kritiseres imidlertid på flere områder fra den konventionelle teoretiske tilgang. Disse kritikpunkter er dog genstand for en modkritik, og derigennem et forsvar af casestudiet. Et kritikpunkt er, at generel teoretisk viden er mere værdifuld end konkret kontekstafhængig viden. Modargumentet mod dette er, at den konventionelle tilgang har mangler der betyder, at det i studiet af menneskelige anliggender virker til, at kun konteksafhængig viden forekommer og derfor udelukker empirisk teoretiske udformninger. Ligeledes er den kontekstafhængige viden medvirkende til at forbedre læringsprocessen for studerende (Flyvbjerg, 2004). Derforuden påpeges det, at der ikke kan generaliseres på baggrund af en enkelt case. Mod dette opponeres ud fra at formel generalisering er overvurderet, og at eksemplets magt er undervurderet. Derfor vil et casestudie ofte kunne være centralt i videnskabelig udvikling, enten som supplement eller alternativ til andre metoder. Et casestudie vurderes yderligere kun at være anvendeligt til at opstille hypoteser, og ikke i efterprøvningen af disse. Modargumentet til dette er, at det afhænger af den valgte case, samt hvordan Side 6 af 87

denne er udvalgt. Dette vil endvidere også betyde at anvendt på den rigtige måde, vil casestudier ligeledes være anvendelige til at efterprøve hypoteser (Flyvbjerg, 2004). Derudover kritiseres casestudiet for at det indeholder en forudindtagethed, der bevirker at der ofte er en tendens til at et casestudie bliver en bekræftelse af en forudfattet opfattelse, samt at det ofte er besværligt at opsummere og udvikle generelle forslag og teorier på baggrund af et specifikt casestudie (Flyvbjerg, 2004). At et casestudie skulle indebære forudindtagethed, afvises ved at dette i stedet muliggør en indkredsning af den virkelige verden, og derved giver forskere mulighed for at genoverveje deres hypoteser. Dette bakkes op af eksempler på flere forskere, der efter anvendelse af casestudiet i deres arbejde, har ændret holdning og er kommet frem til at deres forudfattede holdninger og synspunkter omkring en problemstilling, viste sig forkerte. Det medgives dog, at casestudier kan være svære at opsummere og generalisere på, og at dette ikke altid er ønskeligt, men at det i høj grad kan være muligt at opsummere og at det kan bidrage til yderligere viden indenfor et område, eksempelvis ved at et korrekt valgt casestudie, jo som nævnt er generaliserbart og kan efterprøve hypoteser (Flyvbjerg, 2004). 2.3 Empiri I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er der anvendt empirisk materiale i form af litteratur, videomateriale samt interviews. Empirien har både kvalitativ og kvantitativ karakter, idet teori og baggrundsviden er søgt suppleret og understøttet igennem statistisk data. 2.3.1 Litteratur Den anvendte litteratur på både primære og sekundære kilder. Det har dog primært været sekundær litteratur der har været appliceret, idet flere af de teoretiske begreber er udarbejdet og suppleret igennem processer over tid og af flere forskellige bidragsydere. Overordnet kan siges primærkildernes udvikling af forskellige anvendte teorier og modeller, har været udførligt beskrevet i opdaterede sekundære kilder. Den benyttede litterære empiri har været både på bogform, igennem publiceret materiale fra AUB og andre universitets- og lokale biblioteker i Danmark, samt elektroniske kilder i form af artikler lokaliseret via AUBOLINE, GoogleScholar og ScienceDirect. Derudover er der ligeledes anvendt kilder fundet igennem generel søgning på Internettet, og som specifikt omhandlede casestudiet, Samsø. Der har i forbindelse med anvendelsen af empirien løbende været foretaget kildekritik, relaterende til afsenderens faglige kompetencer, forudfattede meninger samt konteksten for materialets udgivelse. Derudover er der i forbindelse med anvendelsen af empirien, søgt at verificere de empiriske oplysninger, studier Side 7 af 87

og data igennem så mange pålidelige kilder som muligt. Desuden er igennem arbejdet med casestudiet tilstræbt at anvende så opdaterer empiri som muligt, idet lokaliteten har gennemgået en relativ stor udvikling inden for forholdsvis kort tid, hvorfor litteratur og data relativt hurtigt kan blive forældet eller misvisende i forhold til den aktuelle situation. Dette er dog ikke nødvendigvis opnået i tilstrækkelig grad, idet empiri for caseområdet, på visse områder har været ikke har været tilgængelig i ønsket omfang. 2.3.2 Interviews I forbindelse med indsamling af empiri til udarbejdelse af rapporten, er ligeledes anvendt interview af, hvad der er vurderet som relevante og betydende aktører, både i henhold til Samsøs overordnede udvikling, samt inden for VE-projektet på øen. Disse interviews skulle både supplere den indsamlede litteratur i forhold til anvendeligt materiale i forbindelse både med Samsøs overordnede udvikling, samt bidrage med ny viden, til den videre analyse af det projekts udviklingsmæssige effekter og perspektiver. Det er derfor primært inden for den sidste del, rapportens analyse, at interviewene er blevet anvendt. De udvalgte informanter var; - Mette Løkke, Leder af Samsø Udviklingskontor. - Frank Mundt, Samsø Energiakademi, Leder Energilejrskolen. - Ole Klejs Hemmingsen, VVS-installatør, Brdr. Stjerne K.S. Samsø VVS og Energi I forhold til interviewet med Frank Mundt fra Samsø Energiakademi, var der oprindeligt planlagt et møde med akademiets leder, Søren Hermansen, der dog desværre var forhindret i at møde. Dette viste sig imidlertid ikke som værende et problem, idet Frank Mundt som ligeledes har stor viden inden for det valgte undersøgelsesområde havde mulighed for i stedet at træde til som informant. Interviewene med Mette Løkke og Frank Mundt har overordnet forholdt sig til Samsø udvikling i forbindelse med projektet omkring vedvarende energi, og Samsø generelle udvikling, hvorimod interviewet med Ole Hemmingsen udover at forholde sig til det overordnede projekt, ligeledes har fokuseret på påvirkninger i forhold til en specifik virksomhed, og derved som en case i casestudiet. Selve interviewene med informanterne har været kvalitative interviews, hvorved det er sagsrettet, specifikt og fokuseret. Det Kvalitative interview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke meningen af de beskrevne fænomener, hvorved materialet skal fortolkes for at skabe meningssammenhænge (Kvale, 1997). De udvalgte interviewpersoner er valgt på baggrund af deres ekspertise inden for de førnævnte områder, og der er i den forbindelse efterstræbt en konkret udvælgelse af informanterne, i henhold til en allerede opnået indsigt i problemfeltet, hvorfor væsentlige aktører med en specifik viden inden for emnet kunne Side 8 af 87

udpeges. Interviewene er derfor udarbejdet som ekspertinterview, hvorfor informanternes person ikke er af specifik interesse. Derimod er det den konkrete viden, de er i besiddelse af inden for det undersøgte område, der gør dem interessante i forhold til et interview (Flick, 1999). Til trods for de mange diskussioner omkring objektivitet, og at denne ikke kan forekomme igennem kvalitativ metode, kan der dog siges at være tale om en form for objektivitet i interviewene. Dette er den form der kan refereres til som upartiskhed, hvilket vil sige pålidelig viden (Kvale, 1997). Denne er produceret i forhold til den overordnede udviklingsmæssige situation på Samsø, både før og efter projektet, og igennem flere interviews er brede aspekter af denne derved opnået. Der er dog også subjektive elementer i interviewene, idet informanterne beskriver deres egen livsverden, hvorfor forskellige holdninger i forhold til problematikker og udfordringer ligeledes præsenteres. Den konkrete udformning af interviewene blev åbne semistrukturerede interviews, hvilket kendetegner det kvalitative interview. Disse er karakteriseret ved, at de har en række temaer der skal dækkes, ligesom der også er udarbejdet forslag til spørgsmål, men på samme tid er der åbenhed omkring spørgsmålenes form og rækkefølgen af dem, således at de svar informanten giver kan forfølges, og der kan produceres en ny viden og større indsigt (Kvale, 1997; Flick, 1999). Derfor kunne der inden for enkelte temaer eller forslag til spørgsmål, være en form for uformelt konverserende aspekt over disse, idet spørgsmålene blev stillet på baggrund af svar der gav samtalen en ny kontekst og et anderledes forløb (Tate & Kitchin, 2000). De interviewguides der blev anvendt som baggrund for interviewene anvendt i denne rapport, har været konstrueret ud fra en række forholdsvis detaljerede spørgsmål, hvorunder forskellige temaer derved er søgt inkorporeret. I forbindelse med analysearbejdet forbundet med disse interview, er disse, på linie med den anvendte litteratur, blevet kritisk vurderet. Dette er også i forhold til informanterne en nødvendighed, idet det kvalitative interview indhenter beskrivelser af den interviewedes livsverden, i forhold til fortolkningen af emneområdet. Selvom der er tale om ekspertinterviews, vil der være forskellige synsvinkler og tilgange til det undersøgte. Side 9 af 87

3 Samsø baggrund og udvikling Samsø er en af Danmarks cirka 400 navngivne øer, og ligeledes en af de 80 øer der er beboet (Hansen og Rasmussen, 2007). Geografisk er den lokaliseret i Kattegat, i hvad der kan karakteriseres som centrum af Danmark, og administrativt udgør Samsø én kommune, der ikke berørtes direkte af kommunalreformen fra 2007, men som dog medførte at kommunen fra dette tidspunkt blev en del af region Midtjylland, fra tidligere at have været under Århus Amt (Velfærdsministeriet, 2009). Samsøs position som ø, medfører at dens karakteristika og muligheder, er forskellige i forhold til lokaliteter på fastlandet. Derfor rettes fokus i første omgang mod, hvordan en ø overordnet karakteriseres og hvad der kendetegner dens situation. 3.1 Definition af en ø En ø kan ud fra Politikens Nudansk Ordbog defineres som; et landområde som er omgivet af vand fra alle sider, og som ikke er et kontinent. Ligeledes kan en ø karakteriseres ved at være fritliggende, isoleret eller på anden vis afskårne. Selv om en ø derved kendetegnes ved at være afgrænset, vil den dog altid være forbundet med andre landområder på en eller anden måde, hvormed der menes at isoleringen af en ø kan gradbøjes. Eksempler herpå kan være Manhattan og Grønland. Begge øer per definition, men hver især med forskellig grad af isolering fra verden omkring dem. Dette leder frem til tre forskellige variabler, der kan bidrage til beskrivelsen af øens isolation (Clark, 2003); - Størrelsen på øen, - Afstanden til et kontinentalt fastland eller andre større øer, - Styrken til at en ø opretholder kontakt og udveksling med andre områder. Størrelsen på øen kan vurderes som værende væsentlig i forhold til øens isolation, jo mindre en ø, desto større kan isolationen siges at være. Dette er dog kun en hovedregel, som ovennævnte eksempel omkring Manhattan og Grønland demonstrerer, idet dette er en af flere undtagelser (Clark, 2003). Afstanden fra en ø til øvrige landområder, kan siges at udgøre tykkelsen af øens grænser, og derigennem bidrage til beskrivelse af en dens isolation. Dette skal forstå således at afstand ikke nødvendigvis skal opmåles i enten kilometer eller minutter, men i lige så høj grad skal afstand måles på øens infrastruktur, teknologi, og kultur, da disse forhold influerer på graden af isolation og derved relativ afstand til andre lokaliteter (Clark, 2003). Side 10 af 87

Endvidere kan isolation betegnes som værende mangel på udveksling og kontakt med den omkringliggende verden. Såfremt øen grundet begrænset størrelse, er nødsaget til at udveksle og holde tæt kontakt med omverdenen, for at få dækket behovet af ellers begrænsede ressourcer, vil styrken til at holde kontakt med andre områder være essentiel (Clark, 2003). 3.2 Samsø en introduktion i et udviklingsperspektiv Samsøs areal er på 114 km 2, eller 11,400 ha (Hansen og Rasmussen 2007,LEADER+, 2001),Danmarks ø, og øens længde er på omtrent 26 km og den har en maksimal bredde på 7 km (Jørgensen et al, 2007). Øens indbyggertal ligger på 4.003 mennesker (Danmarks Statistik, 2009). I forhold til størrelsen, kan derved ses at Samsø er en mindre ø, om end det dog ikke er en af de mindste øer i Danmark, hvilket helt konkret kan aflæses ved at øen ikke er medlem af Sammenslutningen af danske småøer (LEADER+, 2001). Om end Samsø derved ikke er en af de helt små øer, men på dansk skala kan karakteriseres som værende en mellemstor ø, kan det i henhold til ovennævnte forhold omkring øers isolation i forbindelse med deres størrelse, vurderes at Samsøs isolation ikke er af samme grad som de mindste øer. Dog vil den til stadighed, grundet størrelsen, vil opleve en relativ grad af isolation til trods for en lokalisering relativt tæt på Århus. På figur 3.1 ses Samsø, og øens lokalisering i Danmark. På baggrund af isolationen, kan den ligesom andre øer på samme størrelse eller mindre, betegnes som værende et yderområde med en betydelig grad af isolation (Nørgaard& Ærø, 2005). Side 11 af 87

Figur 3.1 Kort over Samsø Kilde: Samsø Turistbureau, 2009. Samsø ligger, som illustreret på figur 3.1, ganske centralt i Danmark, med en umiddelbar overskuelig afstand til flere dele af landet, deriblandt flere ressourcestærke lokaliteter, hvorved øens isolering skal ses i sammenhæng med, at transporten til og fra øen foregår med færge. Dette giver en transporttid på henholdsvis cirka 1 time og 15 minutter til Hou i Østjylland og omtrent 1 time og 50 minutter til Kalundborg på Sjælland (Samsøtrafikken, 2009). I forhold til rejsetid til Jylland og Sjælland forlænges transporttiden yderligere idet, at det er påkrævet at en rejsende til og fra Samsø, skal indfinde sig ved færgen minimum 15 minutter inden afgang (Samsø Kommune, 2007; Samsøtrafikken, 2009.). Øen kan derved ud fra den geografiske afstand, og de nuværende transportmæssige muligheder, med en relativ stor tidsmæssig afstand til fastlandet, også på denne baggrund karakteriseres som et yderområde i Danmark, i forhold til øens isolering grundet den relativt store afstand til fastlandet (Nørgaard og Ærø, 2005; Region Midtjylland, 2006). En anden problematik vedrørende infrastrukturen, og derigennem den relative afstand fra Samsø til dens omgivelser, omhandler IT-kommunikation. Der er i dag oprettet bredbåndsforbindelser på øen, men der findes dog endnu områder på øen hvor det ikke er muligt at få oprettet disse (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Dette er yderligere medvirkende til at Samsø som lokalitet oplever en grad af isolation, Side 12 af 87

ligesom det endvidere påvirker øens styrke og derigennem muligheder, for at opretholde kontakt med andre lokaliteter (Péronard& Just, 2008). Denne status som relativt isoleret ø, og derved et af landets yderområder medfører betydelige udfordringer for Samsø i et udviklingsperspektiv, angående mulighederne for økonomisk vækst og social velfærd (Clark, 2003; Nørgaard og Ærø, 2005). Dog har denne relative isolation ligeledes positive dimensioner, både i henhold til kvantitative udviklingsmuligheder på Samsø, men ligeledes i forhold til den kvalitative udvikling, og generelt inden for det sociale aspekt af livet på øen. Der er tradition for lokal forankring og samarbejde, hvilket blandt andet har resulteret i andelsforeninger, særligt inden for landbruget, og andet samarbejde inden for forskellige erhverv (LEADER+, 2001; Mundt, 2009), ligesom at der på øen findes over 100 forskellige foreninger og sociale arrangementer, hvilket bidrager til et stort og bredt indbyrdes kendskab til hinanden blandt øens indbyggere (Løkke, 2009; Mundt, 2009). Endvidere er der blandt øens indbyggere en ofte stærk tilknytning til og identitet forbundet med, det at være samsing (Løkke, 2009). Samsø har været præget af den tendens der generelt har karakteriseret udviklingen i Danmarks yderområder, og i henhold til dette projekts fokus vil de kommende afsnit primært fokusere på Samsøs udviklingsmæssige situation i perioden op til indførslen af VE-Ø projektet, og derved hvilke specifikke problemstillinger øen stod over for, og derfor danne baggrund for en analyse og vurdering af konsekvenserne af projektet i relation til øens overordnede udvikling. 3.2.1 Indbyggerne på Samsø Samsøs indbyggertal bærer præg af tendensen vedrørende antallet af indbyggere på de resterende små og mellemstore øer samt øvrige yderområder i Danmark, nemlig at det er for nedadgående (Nørgaard og Ærø, 2005; Hansen og Rasmussen, 2007). Således er indbyggertallet faldet stødt fra over 7,000 indbyggere i 1945, til i 1998 at ligge på 4.325. Ændringerne i øens indbyggertal over tid kan ses ud fra figur 3.2. Side 13 af 87

Figur 3.2 Samsø indbyggertal fra 1901-1998 Kilde: Danmarks Statistik Baggrunden for det faldende befolkningstal i yderområderne er overordnet forbundet med to årsager, for det første at der dør flere end der fødes alene på grund af årgangens størrelse, og for det andet, det mere evidente, at der flytter flere fra end til disse områder (Nørgaard og Ærø, 2005). Det første forhold gør sig også gældende på Samsø, hvor fertiliteten ligeledes er medvirkende årsag til det faldende indbyggertal (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; Samsø Kommune, 2007) Særligt flere unge mennesker opvokset på Samsø vælger at flytte fra øen, og dens tilflyttere har ofte en alder der kan karakteriseres som hørende til blandt de ældre. Dette betyder at der blandt befolkningen på Samsø opstår en aldersforskydning, og at gruppen af ældre indbyggere er markant repræsenteret (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Omfanget af denne aldersforskydning i 1997, kan ses på figur 3.3. Det ses at den relativt lille del af befolkningen mellem 20-30 år tydeligt illustreres, ligesom det fremgår klart, at befolkningen over 45 år udgør størsteparten af indbyggerne, og særligt store er årgangene med en alder omkring midten af 60 erne. Side 14 af 87

Figur 3.3 Befolkningspyramide for Samsø 1997. Kilde: Danmarks Statistik Et andet aspekt omkring tilflytningen til Samsø er, at forholdsvis mange af disse, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor der sammenholdt med den relativt store andel af ældre indbyggere på øen, fra kommunens side er udtrykt bekymring i forhold til en nuværende og særligt kommende forsørgerbyrde (Samsø Kommune, 2007). 3.2.2 Arbejdspladser på Samsø På Samsø har antallet af arbejdspladser sammenhæng med indbyggerantallet, på den måde at en stigning eller et fald i arbejdspladser ofte afspejles af stigninger eller fald i det samlede befolkningstal, hvilket er karakteristisk for en relativt isoleret lokalitet som Samsø. Øen er præget af en meget lav pendlingsrate, grundet den tidligere nævnte relativt lange transporttid, hvilket gør den uattraktiv som bosted for pendlere. Derfor har beskæftigelsesmulighederne derved stor indflydelse på indbyggertallet, og overordnet er der inden for antallet af arbejdspladser oplevet et betydeligt fald over de seneste år (Jakobsen, 1985; LEADER+, 2001). Særligt op igennem 1980 og begyndelsen af 1990 erne lukkede flere mindre virksomheder på øen, hvilket derved resulterede i færre arbejdspladser (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; Samsø Kommune 2007). Den overordnede strukturelle tendens vedrørende yderområder, besværliggør at vende denne negative udvikling (LEADER+, 2001; Nørgaard & Ærø, 2005). Ledigheden lå i 1997 på 10,2 %, hvilket dog svarede meget godt til gennemsnittet af ledigheden i den ti periode op til 1997 (Danmarks Statistik, 2009), og generelt medførte disse forhold med en relativt høj ledighed og en skæv aldersmæssig fordeling, betydelige Side 15 af 87

økonomiske udfordringer for kommunen, der derved økonomisk ikke har noget stort råderum i forhold til forskellige aktiviteter, og på sigt kan opleve større økonomisk pres (LEADER+, 2001). Et af de største enkeltstående tilbageslag i forhold til faldet i antallet af arbejdspladser på Samsø, kom i slutningen af 1990 erne, hvor øens svineslagteri blev lukket. Dette betød at imod 100 direkte arbejdsplader og en relativ stor afledt beskæftigelse forsvandt fra øen, hvorfor dette i høj grad ville kunne være medvirkende til yderligere stagnation i øen udvikling (Jørgensen et al, 2007; Samsø Kommune, 2007; Mundt, 2009). Angående den større fraflytning end tilflytning, øens demografiske sammensætning og muligheder for at tiltrække og opbygge arbejdspladser, er der flere specifikke forhold for Samsø, der har medvirket til at forstærke denne tendens, og yderligere problematisere bestræbelserne på at vende den. 3.2.3 Infrastruktur og mobilitet i forhold til Samsø Der ses overordnet i det danske samfund en hældning mod, at det lykkes nogle yderområder at vende den negative udviklingsspiral og tiltrække nye beboere, ved at gøre sig attraktive i form af bosted, med muligheder for pendling til og fra et område med flere arbejdspladser, og derigennem vende den negative tendens (Nørgaard og Ærø, 2005). Denne mulighed ligger dog ikke umiddelbart lige for, hvad angår Samsø, der som ø lider under den generelle problemstilling der præger disse i form af transporttid og den deraf følgende stigning i priser i forhold til eksempelvis fragt (Clark, 2003; Baldacchino, 2005). Ligeledes har det heller ikke været muligt at udnytte, at et af de førende vækstcentre i dansk økonomi, Århus, målt i direkte afstand ligger lokaliseret relativt tæt på øen (Samsø Kommune, 2007). Transportformen og tiden til og fra øen, har endvidere også negative konsekvenser for virksomheder lokaliseret på Samsø, i forhold til disses mulighed for at afsætte varer og pleje kunder sammenlignet med virksomheder der ikke er lokaliseret på øen. Dette bliver derved en konkurrencehæmmende faktor grundet prisen på fragt, færgernes begrænsede kapacitet, samt hyppigheden i deres afgange (Baldacchino, 2005; Samsø Kommune, 2007). En anden problematik vedrørende infrastruktur på Samsø omhandler, den førnævnte problematik vedrørende IT-kommunikation, jf. afsnit 3.2. Manglen på fuldt ud dækkende bredbåndsforbindelser er yderligere medvirkende til at mindske Samsøs attraktivitet i forhold til sted for bosættelse, samt i forhold til erhvervsudvikling. Dette er derved ligeledes et område der skal forbedres for øens fremtidige udviklingsmuligheder (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Forholdende omkring transport og deraf manglende mobilitet og pendling til og fra Samsø, betyder uanset forbedringerne indenfor disse forhold, at øens økonomi, i forlængelse af Samsøs relative isolation, er forholdsvis lukket og i et vist omfang vil fortsætte med at være sådan. Derfor vil udviklingen indenfor økono- Side 16 af 87

misk vækst og derigennem beskæftigelse og indbyggertal samt det kvalitative aspekt omkring livet på øen, hænge sammen med denne situation (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). 3.2.4 Erhvervsstrukturen Beskæftigelsesmønstret på Samsø har været, og er ligeledes typisk for yderområder og landdistrikter, med en relativ stor del af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor landbrug, værksteder og mindre industri (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). Udover disse erhverv har der på Samsø ligeledes traditionelt været en forholdsvis stor andel beskæftigede indenfor turisme, der hvad angår antal beskæftigede udgør en lige så stor branche som landbruget. Ud fra tabel 3.1 ses erhvervsstrukturen på Samsø fra 1995 (Jørgensen et al, 2007). Tabel 3.1 Erhvervsstrukturen og samlet beskæftigelse på Samsø 1995. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 401 Offentlig administration 80 Social- og sundhedsvæsen 361 Undervisning 140 Fremstillingsvirksomheder 220 Handel, Hotel og Restaurationer 300 Transport, Post og Telekommunikation 180 Tjenesteydelser 100 Bygge og Anlæg 120 Finansiering og forretningsservice 100 Beskæftigede i alt 2002 Kilde: Jørgensen et al, 2007. Tabel 3.1 illustrerer at social- og sundhedsvæsenet dog er den sektor der beskæftiger de fleste mennesker på Samsø i midten af 1990 erne, og at den offentlige sektor overordnet spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen på øen (Jørgensen et al, 2007). De dominerende erhverv er udover beskæftigelsen indenfor det offentlige, som nævnt landbrug og turisme, hvilket yderligere understøttes ud fra tabel 3.1. Dette betyder derved at selvom Samsø har gennemgået den generelle strukturudvikling fra primær produktion til serviceerhverv, går denne faseforskydning kun langsomt, og der findes på øen et tomrum indenfor erhvervsstrukturen ved den i sammenligning manglende produktionsindustri (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). Ydermere er en relativt stor del af beskæftigelsen indenfor hovederhvervene sæsonpræget, hvilket giver udfordringer udenfor højsæsonen (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). De to hovederhverv har dog til stadighed relativ stor betydning for lokalsamfundet på øen, og bidrager på mange måder positivt på flere områder. Side 17 af 87

3.2.5 Landbruget på Samsø Landbruget på Samsø fylder bogstavelig talt meget i landskabet, idet 7.825 ha ud af øens i alt 11.400 ha anvendes som landbrugsjord, ligesom erhvervet historisk og kulturelt har haft stor betydning for øens økonomi og beskæftigelse (Jakobsen, 1985). Opgøres andelen procentuelt ses at landbruget er øens vigtigste private erhverv, idet 10 % af arbejdsstyrken var beskæftiget inden for dette, ligesom landbruget endvidere havde en betydelig afledt effekt på arbejdspladser inden for andre erhverv på øen, såsom fremstillings- og produktionsvirksomhed (Sørensen& Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001). Sæsonvariationerne inden for landbrugets produktion medfører dog, at der i lavsæsonen er et relativt stort antal mennesker, der flere ufaglærte, der står uden arbejde, mens der i højsæsonen er brug for yderligere arbejdskraft, der dog dækkes af gæstearbejder fra resten af Danmark eller andre EU-stater. Landbrugsproduktionen på Samsø har været kendetegnende ved ikke kun at bestå af traditionelle lavværdiafgrøder, men også at inkludere højværdiafgrøder. Blandt afgrøderne på Samsø, kan nævnes specialiseret produktion af grøntsager og jordbær. Derudover har også forarbejdning af primærproduktion inden for jordbruget været et område hvor Samsø har udviklet en ekspertise (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001, Samsø Kommune, 2007). Derudover er landbruget på Samsø karakteriseret ved, at der løbende er udviklet formaliserede samarbejder mellem lokale og nationale rådgivnings- og videnscentre. Endvidere er der på Samsø tradition for at landbrugets aktører går sammen og udnytter fælles ressourcer til markedsføring og afsætning af produkter igennem afsætningsforeninger, og generelt er det en tradition med et tæt lokalt samarbejde på øen (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). 3.2.6 Turismen på Samsø Turisterne kommer hovedsageligt til Samsø på grund af øens unikke natur og kultur (Jørgensen et al, 2007). Øen har således, indtil VE-Ø projektet blev påbegyndt, primært været kendt for de førnævnte landbrugsprodukter såsom kartofler og jordbær, der på grund af øens milde klima, mange solskinstimer og gode landbrugsjord opnår en høj kvalitet. Dette har blandt andet givet anledning til en råvarefestival for de mad interesserede, men mange af de øvrige turistudbud på øen er ligeledes baseret på de komparative fordele øen besidder i form af naturrigdomme. Eksempler på populære naturoplevelser på Samsø, som der reklameres for, kan således være gåture i verdens største skovlabyrint, Kragemosen, Nordby Bakker, heden samt havet omkring øen, der blandt andet er velegnet til at bade eller fiske i, samt windsurfing. Kulturlandskabet på Samsø byder imidlertid også på mange oplevelser som eksempelvis kirkerne, golfbanen, campingpladserne, havnene, Samsø Festivalen og økomuseet (Samsø Turistbureau, 2009). Alle disse aktiviteter skaber et grundlag for flere hundredetusinde besøgende turister hvert år, hvilket ses i nedenstående tabel fra 2002. Side 18 af 87