1. Indledning og resultater 1 1.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 1 1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 3

Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resultater 1 1.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 1 1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 3 2. Ændringer i virksomhedsstrukturen 4 2.1. Virksomhedsstrukturen i bygge- og anlægsbranchen anno 2001 4 2.2. De store virksomheder 6 2.3. De små og mellemstore virksomheder 11 2.4. Andre udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 13 2.5. Sammenfatning 14 3. Ændringer i arbejdets indhold og organisering 16 3.1. Industrialisering af byggeriet 16 3.2. Nye samarbejdsformer: partnering og selvstyrende byggeplads 18 3.3. Faggrænser under opblødning eller det modsatte? 22 3.4. Ændrede krav til bygningsarbejderen og behov for efteruddannelse 23 3.5. Udbuddet af arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren 25 4. Konklusion 28 4.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 28 4.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 29 Kilder og litteraturliste 31 Bilag 1: Tabelmateriale 32 Side

Strukturændringer på bygge- og anlægsområdet 1. Indledning og resultater Byggebranchen er under konstant forandring, ikke mindst i disse år. Selvom erhvervet måske nok har stået lidt stille i forhold til industrien og serviceerhvervene, er den igangværende forandringsproces ikke i aftagende. For at få et overblik over forandringsprocesserne i byggeriet har BAT udarbejdet denne analyserapport. På baggrund af en række interviews tegner rapporten et billede af de udviklingstræk, som præger den danske bygge- og anlægsbranche. Rapporten skal læses som et debatoplæg og er udtryk for de interviewede nøglepersoners vurdering af udviklingen inden for branchen. BAT ønsker med rapporten at skabe debat om fagbevægelsens rolle set i lyset af, hvordan fremtiden tegner sig. Som ansvarlig faglig organisation har vi en selvfølgelig forpligtelse til at søge at påvirke udviklingen indenfor vores fag og arbejdsområder i den retning, som er bedst for bygnings- og anlægsarbejdernes løn- og arbejdsvilkår. Vores overordnede mål er at skabe betingelserne for at fastholde og udvikle branchens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Vi ønsker at sikre, at arbejdspladserne i branchen har et fornuftigt jobindhold, og at sikkerheden er høj. Vi ønsker, at bygningsarbejderne uddannes til at styre byggeprocesserne og logistikken på byggepladsen samtidig med, at kvaliteten er i højsædet. Vi mener, at processerne i byggeriet skal forbedres, fordi en koordineret og planlagt indsats i projekteringsfasen og på byggepladsen vil løse mange af byggeriets problemer. Opsummerende har rapporten to formål: at analysere udviklingstendenserne i bygge- og anlægsbranchen at påpege mulige konsekvenser af udviklingstendenserne På denne baggrund kan vi på alle niveauer forberede os selv på at indgå i en fremadrettet og forpligtende dialog om udviklingen af vores branche. Vi ønsker at påvirke og retningsbestemme udviklingen frem for, at bygge- og anlægsarbejdernes rolle dikteres af andre. Resultaterne af analysen falder i to dele. Første del beskriver de udviklingstendenser, som bygge- og anlægssektoren i disse år er præget af, og anden del analyserer konsekvenserne af udviklingstendenserne. 1.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder

kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri, anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier, som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt igennem på timelønsniveauet. Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som underentreprenører på store byggeopgaver. Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare, hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter. En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget på at overleve i konkurrencen. Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede. Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende. Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles til virksomhederne og deres medarbejdere. Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af byggeog anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i Byggeriets fremtid med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op på problemerne.

1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen Det vil blive vanskeligere at være en mellemstor håndværksvirksomhed uden specialisering. Disse vil konstant være i fare for at blive opkøbt eller blive presset ud af markedet. Især hvis konjunkturerne vender, er der grund til bekymring på denne type virksomheds vegne. Den teknologiske udvikling og industrialiseringens fortsatte indtog i byggeog anlægsbranchen har betydning for bygningsarbejdernes hverdag. Teknologien og industrialiseringen vil i mange sammenhænge føre et mere montagepræget byggeri med sig, og arbejdsopgaverne og arbejdsindholdet vil derfor blive ændret. Dermed vil også kravene til medarbejdernes færdigheder forandre sig. Samtidig vil en højere grad af IT-anvendelse i byggeriet skabe ændrede arbejdsfunktioner for bygge- og anlægsarbejderne. Nye samarbejdsformer som partnering og multisjak vinder indpas i byggeriet. Udbredelse af multisjak og selvstyrende byggepladser vil medføre ændringer i samarbejdet, kompetencen, ansvaret og dagligdagen på byggepladsen. Samtidig vil en mere udbredt anvendelse af partnering, hvor projekterende og udførende organisatorisk er ligestillet, medvirke til at opbygge et tillidspræget samarbejde, hvor alle parter forsøger at medvirke til at undgå konflikter og arbejde mod fælles mål. Faggrænserne er under opblødning på flere områder. Der vil i høj grad blive behov for, at fagene kan arbejde sammen i fremtiden. Samarbejde, projektstyring og kvalitetssikring vil blive efterspurgte konkurrenceparametre. Efteruddannelsesbehovet for bygningsarbejderne vil stige. Der vil særligt blive et stort behov for efteruddannelse på de generelle områder, som f.eks. vedrører samarbejde, ansvar, kvalitetsstyring, kommunikationsevne, planlægning og erfaringsudveksling. Krav om korterevarende bygningsarbejderuddannelse. I yderste konsekvens kan en følge af industrialiseringen være, at arbejdsgiverne vil stille krav om oprettelse af en korterevarende bygningsarbejderuddannelse, som i en kombination af kurser og praktik indeholder lidt om alle aspekter ved byggeri. Rapporten tegner et billede af de udviklingstræk, som netop nu præger den danske byggeog anlægsbranche. BAT håber, at rapporten vil give anledning til debat, diskussion og politiske tiltag til gavn for bygge- og anlægsbranchens fremtidige udvikling og rolle i Danmark. Vi skal tegne fremtiden - en fremtid, som ikke ligger så langt væk!

2. Ændringer i virksomhedsstrukturen 2.1. Virksomhedsstrukturen i bygge- og anlægsbranchen anno 2001 Den danske byggebranche består af 26.205 virksomheder (seneste tal fra 2000). Virksomhedsstørrelserne fordeler sig som vist i tabel 1. Tabel 1. Virksomhedernes størrelser inden for byggeog anlægsbranchen i 2000 Selvstændige (ingen ansatte) Virksomheder med 1 5 ansatte Virksomheder med 6 19 ansatte Virksomheder med 20 49 ansatte 2000 Procent 9.862 10.614 4.326 1.058 37,6% 40,5% 16,5% 4,0% 0,8% Virksomheder med 50 99 ansatte 214 Virksomheder med 100 og flere ansatte 131 0,5% Antal virksomheder i alt 26.205 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger, 2001:7. Byggebranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv og består af en meget stor andel af små virksomheder med op til 5 ansatte. De små virksomheder udgør hele 79% og fordeler sig på ca. 38% enkeltmandsfirmaer og knap 41% virksomheder med mellem 1 og 5 ansatte. 17% af branchens virksomheder har mellem 6 og 19 medarbejdere, 4% har mellem 20 og 49 medarbejdere, og kun ca. 1,3% kan betegnes som store virksomheder med mere end 50 medarbejdere ansat. Heraf har 18 virksomheder mere end 500 personer ansat. Se bilag 1 for mere detaljerede oplysninger, bl.a. om de enkelte brancher. Siden 1995 er der sket en stigning i antallet af virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen på 13%, hvilket fremgår af figur 1. I perioden har der været et meget højt aktivitetsniveau i branchen, og under sådanne markedsvilkår er det normalt, at eksisterende virksomheder vokser og nye skyder frem. Der er sket stigninger over hele linjen, men nogle virksomhedsstørrelser er vokset mere end andre. Figur 1. Stigning i antallet af virksomheder fra 1995 til 2000 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Selvstændige Virksomheder med 1 til 19 ansatte Virksomheder med 20 til 49 ansatte Virksomheder med 50 til 99 ansatte Virksomheder med 100 eller flere ansatte Alle virksomheder Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 1997:11 og 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1995 og 1999.

Som det ses er der særligt sket en stigning i antallet af virksomheder med over 100 medarbejdere. Her er antallet vokset med 27%. Det skyldes dels, at virksomhederne er vokset ved egen kraft og dels, at de igennem opkøb og fusioner er vokset. Også mellemstore virksomheder med 20 til 49 medarbejdere har haft stor fremgang (20%), ligesom antallet af selvstændige er vokset markant. Det er nemmere for en svend at slå sig ned som selvstændig i opgangstider, og det har en hel del benyttet sig af, idet der er kommet 18% flere selvstændige til i perioden. Byggebranchen er karakteriseret ved at have meget lave adgangsbarrierer. Har man en bil og lidt værktøj, kan man starte sin egen virksomhed. Det er den væsentligste årsag til, at der altid vil være en underskov af små virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Antallet af ansatte på virksomhederne fordeler sig som vist i tabel 2. Som det fremgår arbejder 6% af arbejdsstyrken inden for bygge- anlægsvirksomhed som selvstændige, mens 14% arbejder på de små virksomheder med op til 5 ansatte. Knap halvdelen af arbejdsstyrken, 46%, arbejder på de mellemstore virksomheder, mens 34% arbejder på de store virksomheder med flere end 50 ansatte. Tabel 2. Ansatte på virksomhederne fordelt efter virksomhedernes størrelse inden for bygge- og anlægsbranchen i 2000 Selvstændige Virksomheder med 1 5 ansatte Virksomheder med 6 19 ansatte Virksomheder med 20 49 ansatte 2000 Procent 9.862 23.472 45.600 31.689 6% 14% 27% 19% 9% Virksomheder med 50 99 ansatte 14.391 Virksomheder med 100 og flere ansatte 41.666 25% Antal ansatte i alt 166.679 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger, 2001:7. Det er tankevækkende, at 79% af virksomhederne, de små, kun beskæftiger 20% af hele arbejdsstyrken inden for bygge- og anlægssektoren. Omvendt arbejder 25% af hele arbejdsstyrken på 0,5% af virksomhederne, nemlig på de 131 største, som har over 100 medarbejdere ansat. Dette tal på 25% er formentlig ikke højt nok, fordi de store virksomheder har en stor underentreprenørandel, som slører størrelsen af den reelle beskæftigelse i og igennem de store virksomheder. På grund af dette vil der være flere personer knyttet til de store virksomheders aktiviteter, end det fremgår af tallene. Siden 1995 er der sket en stigning på 17% i arbejdsstyrken inden for bygge- og anlægsbranchen, hvilket fremgår af figur 2. Stigningen er forekommet på virksomheder af alle størrelser, men mest markant er stigningen på de største virksomheder med 100 eller flere ansatte. Her er der 22% flere medarbejdere beskæftiget i 2000 end i 1995. Også på virksomheder med 20 til 49 ansatte er der sket en væsentlig stigning på 21%. På virksomheder med 50 til 99 ansatte og på de små virksomheder har ansættelsesboom'et være mindst, idet her kun er blevet henholdsvis 12% og 13% flere medarbejdere.

Figur 2. Stigning i antal ansatte på virksomhederne fra 1995 til 2000 25% 20% 15% 10% 5% 0% Selvstændige Virksomheder med 1 til 19 ansatte Virksomheder med 20 til 49 ansatte Virksomheder med 50 til 99 ansatte Virksomheder med 100 eller flere ansatte Ansatte på alle virksomheder Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 1997:11 og 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1995 og 1999. Udviklingen siden 1995 viser, at der særligt er sket en stigning i antallet af store virksomheder og en koncentration af medarbejdere på de store virksomheder. Denne udvikling kan ses som en indikator på, at der er en omstrukturering i gang inden for branchen. Byggeerhvervet er i disse år udsat for et pres fra omverdenen om at blive bedre og billigere, mere produktivt og effektivt. Samtidig har store udenlandske virksomheder fået øje på Danmark som et attraktivt investeringsområde. De er i gang med at revolutionere markedet med nytænkende virksomhedsstrategier og markedsføringsmetoder. Danske og udenlandske virksomheder vokser sig større ved opkøb af mindre virksomheder, og mange virksomheder spreder deres interesser ved at bevæge sig ind på nye markeder. Udviklingen kan i nogen grad komme til at svare til den strukturtilpasning, som landbruget, detailhandlen og store dele af industrien har gennemgået. Her har fremkomsten af store virksomheder betydet, at konkurrencen er blevet større, så mindre virksomheder er blevet presset til at lukke, fusionere eller blive opkøbt. Virksomhedsstrukturen inden for bygge- og anlægsbranchen kan groft inddeles i store, små og mellemstore virksomheder. Der er meget store forskelle, hvad angår virksomhedernes rolle på markedet. I det følgende beskrives de forhold, som knytter sig til de enkelte virksomhedstyper. 2.2. De store virksomheder Strukturtilpasningen er især blevet skudt i gang af svenskernes fremmarch over sundet: SKANSKA og NCC har i løbet af de seneste år langsomt opkøbt den ene danske entreprenør efter den anden. De har vokset sig så store, at de nu tilsammen sidder på ca. 8% af markedet i Danmark. I nogle områder står virksomhederne endnu stærkere. For eksempel står de for 85%-90% af byggeriet i Københavns Havn. Firmanavnene er meget tydelige i bybilledet, og de har formået at slå sig op på koncepter, som spænder meget vidt.

Taktikken har været at opkøbe en større entreprenør, som er blevet brugt som brohoved til det danske marked. SKANSKA overtog allerede i 1960 erne C.G. Jensen, og i 1990 erne blev Hans Jørgensen & Søn A/S og Rasmussen & Stisager A/S opkøbt. Opkøbene i 90 erne førte til en kraftig satsning fra SKANSKA i Danmark. NCC fulgte efter, og NCC Danmark er således et resultat af en fusion mellem Armton Entreprenøraktieselskab og Rasmussen & Schiøtz A/S i 1996, som senere er fusioneret med Superfos Construction. Også GH Beton og asfaltvirksomheden Phønix er nu en del af NCC Danmark. Af andre udenlandske virksomheder, som gør sig gældende på det danske marked, kan nævnes Veidekke fra Norge, som i efteråret 2000 opkøbte H. Hoffmann & Sønner A/S. Det nyeste skud på stammen er den store danske entreprenørvirksomhed MT Højgaard A/S, som er blevet til, efter Højgaard & Schultz og Monberg & Thorsen i maj 2001 slog deres forretninger sammen. MT Højgaard A/S er nu Danmarks største entreprenør med en anslået omsætning på ni mia. kr. i 2001 og ca. 6.000 ansatte. Det svarer til, at MT Højgaard A/S sidder på ca. 7% af markedet i Danmark. Andre danske virksomheder som f.eks. Per Aarsleff A/S, Ove Arkil A/S og Pihl & Søn A/S har fulgt trop og anvender nu i stor stil samme strategi som de udenlandske virksomheder. Markedet domineres af de store entreprenørvirksomheder, som forsøger at profilere sig på markedet. Virksomhederne lancerer f.eks. marketingskampagner i aviser og TV vendt mod den danske offentlighed frem for mod deres mere direkte kunder. NCC og MT Højgaard har bygget store domiciler, hvilket også er et nyt træk, idet danske entreprenører aldrig tidligere har markedsført sig på denne måde. De store entreprenørers andel af den samlede omsætning i bygge- anlægsbranchen, som lå på ca. 131 mia. kroner i 1999, skitseres i figur 3. Figur 3. Anslået omsætning i bygge- og anlægsbranchen blandt de største entreprenører i Danmark i 1999/2000 7% 5% 3% 2% 2% 1% 1% MT Højgaard A/S NCC Danmark A/S SKANSKA Danmark A/S Per Aarsleff A/S E. Pihl og Søn A/S Hoffmann & Sønner/Veidekke A/S Ove Arkil A/S Øvrige 79% Kilde: Statistiske Efterretninger, Generel erhvervsstatistik, 2001:6, Danmarks Statistik og Danske Entreprenører.

Selvom de store entreprenører har en stor del af omsætningen på det danske marked, er det ikke altid, at de tjener penge på deres projekter og byggerier. Fisketorvet og Den Sorte Diamant er blot to eksempler på, at det kan være dyrt at skabe referencebyggerier eller være totalkonceptorienteret. F.eks. var SKANSKA s resultat for 2000 ikke imponerende, og det ser ud til, at virksomheden i løbet af 2001 er i gang med at ændre strategi i Københavnsområdet. Nu anvender virksomheden i højere grad underentreprenører frem for egenproduktion. Totalkoncepter Mange entreprenørers traditionelle marked, nybyggeri, er ekstremt konjunkturfølsomt. Samtidig er primært anlægsområdet meget sårbart over for eksterne faktorer som politiske ønsker og økonomien i staten, amterne og kommunerne. For at blive mere uafhængig af konjunkturerne satser virksomhederne i høj grad på at sprede deres aktiviteter til flere markedsområder. I den forbindelse satser de store entreprenører i vid udstrækning på totalkoncepter. De benytter i stadig højere grad fast tilknyttede håndværksvirksomheder, og de er i vidt omfang begyndt at oprette egne håndværkerafdelinger. Også arkitekter tilknyttes i stigende grad de store virksomheder. Enten ved fast samarbejde eller ved direkte ansættelse i virksomheden. F.eks. har NCC oprettet egen el-afdeling, mens MT Højgaard A/S ejer MT-Pro og Lindberg Installation A/S, som er resultatet af en fusion mellem Lindberg Electric og Alliance-Eifa. Hoffmann & Sønner har også opkøbt en del mindre elvirksomheder i hele landet. I SKANSKA har man en division for installationer, hvor både el, VVS og ventilation er samlet. De store entreprenører har derfor alle fag i huset og skal ikke ud og udbyde alt el og VVS i underentrepriser. Samtidig får virksomhederne opbygget en erfaring og ekspertise på specifikke områder, som gør dem mere professionelle i deres service overfor kunderne. Hvad angår tekniske installationer i øvrigt er særligt Bravida, et norsk/svensk firma, som har opkøbt Ludvig & Hermansen for at få fodfæste på det danske marked, og SEMCO store udbydere. Bravida og SEMCO satser i høj grad på at blive totalleverandører og dermed kunne tilbyde både projektering, installation og serviceydelser i form af vedligehold og teknisk service (facilities management). Flere virksomheder på el- og VVS-området bevæger sig i det hele taget i disse år ind på helt nye markedsområder som bl.a. informations- og kommunikationsteknologi, opbygning af netværk til tele- og datakommunikation samt adgangskontrol og brandsikkerhed. Vertikal og horisontal vækst Som det fremgår spreder virksomhederne i vid udstrækning sine aktiviteter ved at opkøbe andre dele af værdikæden. Virksomhederne vokser, som allerede omtalt, horisontalt ved at opkøbe andre entreprenører og håndværksvirksomheder. Men virksomhederne har også interesse i at vokse vertikalt ved at opkøbe byggevarefabrikation som f.eks. grusgrave, asfaltværker og fabriksbeton. Byggevarefabrikation er et interessant marked at bevæge sig ind på, fordi indtjeningen er markant højere end ved traditionel udførelse af byggeri. I figur 4 er virksomhedernes opkøb horisontalt og vertikalt i værdikæden illustreret.

Figur 4. Eksempel på virksomhedernes opkøb af andre virksomheder horisontalt og vertikalt i værdikæden Vertikal udvidelse Vinduesfabrik Grusgrav Stenbrud Betonvarefabrik Eternitfabrik Asfaltfabrik Elementfabrik Teglværk.. EL-firma Tømrerfirma VVS-firma Murervirksomhed Malerfirma Specialistvirksomhed Horisontal udvidelse Kilde: BAT-kartellet Der er intet der tyder på, at de store virksomheders opkøb og vokseværk er slut. Tværtimod vil denne tendens fortsætte uanset om den positive konjunkturudvikling fortsætter eller ej. Desuden er salg af en lille eller mellemstor virksomhed også ofte den eneste måde, hvorpå man kan klare et generationsskifte. Facilities management Som et led i aktivitetsspredningen er flere virksomheder begyndt at tilbyde drift og vedligehold af bygninger og anlæg, også kaldet facilities management. Facilities management dækker et meget bredt spektrum af opgaver lige fra drift og vedligehold af bygninger til pedelarbejde og pasning af grønne områder. Også vedligehold af veje kommer ind under facilities management-konceptet. F.eks. står NCC for vedligeholdelse og drift af en stigende del af motorvejsnettet. Det drejer sig om alt lige fra at vaske toiletterne på rastepladserne til at fjerne sten og døde dyr fra vejbanen om morgenen. Aftagere af facilities management er bl.a. kommuner og amter, som i de senere år er begyndt at udlicitere drift- og vedligeholdelsesopgaver til private virksomheder. Bl.a. har man i Vejle Amt et firma til at stå for drift og vedligehold af amtets vejnet. Opgaverne består i græsslåning, tømning af skraldespande, grundrensning m.v.. Selve asfalteringen er ikke med i opgaveporteføljen. Vejle Amt har også udliciteret den udvendige bygningsvedligeholdelse af 70 bygninger i amtet, så det nu er en række større lokale entreprenører, der står for opgaverne.

De store entreprenørers markeder udvider sig kontinuerligt. Senest forlyder det, at de finansielle supermarkeder (samarbejde mellem bank, forsikringsselskab og realkredit) inden for kort tid vil tilbyde ejerboligsegmentet en kombineret livsforsikring og køb af boligen. Det vil fungere på den måde, at pensionister får en månedlig ydelse, mod at det finansielle supermarked overtager huset/ejerlejligheden ved dødsfald. I den mellemliggende periode vil det være den nye ejers ansvar at vedligeholde og renovere boligen. Denne form for facilities management vil de store virksomheder have mulighed for at udføre, netop fordi de er landsdækkende og har alle fag i huset. På facilities mangagement-området har også ISS meldt sig som udbyder af vedligeholdelses- og driftmæssige tjenester. ISS og andre serviceorienterede virksomheder står som konkurrenter til de etablerede virksomheder på bygge- og anlægsområdet. Deres chance ligger netop i at konkurrere på det serviceorienterede islæt, som er mange bygge- og anlægsvirksomheders problem. Bygge- og anlægsbranchen har et dårligt ry blandt kunderne hvad angår overholdelse af aftaler og oprydning. I det hele taget har branchen problemer med at optræde serviceminded over for kunder. Flere virksomheder og arbejdsgiverorganisationer prøver dog aktivt at forbedre branchens dårlige image. Virksomhedsstrategier og fremtidsperspektiver Virksomhedernes størrelse og kapitalstyrke giver en stor konkurrencefordel. De er f.eks. i stand til at opnå store rabatter på byggevarer, og ofte springes grossistledet over, så der købes ind direkte hos producenten. Samtidig har store virksomheder ofte mulighed for at overbyde mindre virksomheder på lønnen i konkurrencen om den bedste arbejdskraft. De store virksomheder spreder sig over flere opgavestørrelser end tidligere. Tendensen er, at ingen opgave er for lille selv for de allerstørste virksomheder. Et eksempel på nytænkning inden for byggebranchen er det samarbejde, som SKANSKA og IKEA har indledt om at bygge små, billige boliger rettet mod den almindelige befolkning. Filosofien bag projektet er, at der på grund af samfundsudviklingen er brug for mindre boliger, som kan betales af én indtægt. Boligerne skal være lyse med adgang til have og grønne områder, indgå i mindre bebyggelser, ligge tæt på skole, børnehave, infrastruktur og indkøbsmuligheder. Priserne holdes nede, fordi der næsten ingen projekteringsomkostninger er, materialeomkostningerne er lave, der bygges på områder med lave grundpriser og der er en høj grad af industrialisering knyttet til produktionen. Projektet hedder BoKlok og bygger ind til videre med stor succes i Sverige og også en smule i Norge. Der er planer om at udvide projektet til også at omfatte Finland og Danmark. Virksomhederne tænker langsigtet og opkøber f.eks. centrale byggegrunde. Der er bl.a. set eksempler på samarbejde med store ejendomsmæglerkæder, således at nogle grunde slet ikke kommer i offentligt udbud. Fordelen ved at eje byggegrunde er, at virksomhederne kan tilbyde en potentiel kunde et konkret altomfattende projekt med det samme. Et perspektiv er derudover, at en række offentlige anlæg og byggerier vil blive helt eller delvist privat finansieret gennem BOT-, BOOT- og OPS-modeller. Disse modeller indebærer, at en virksomhed, som typisk vil være totalleverandør, leverer et bygningsværk, som udlejes til den offentlige myndighed. Totalleverandøren står efterfølgende for drift og vedligehold af bygningsværket. Projekterne kan omfatte

vejanlæg, parkeringshuse, broer, rensningsanlæg, skoler, indkøbscentre, kontorhuse m.v.. Kun fantasien og den politiske dagsorden sætter grænsen. Flere af de store virksomheder arbejder bevidst på at opfylde forbrugernes, bygherrernes og myndighedernes stadigt stigende krav til, hvordan byggeriet skal udføres. Det kunne f.eks. være krav om dokumentation for et godt arbejdsmiljø, kvalitet i byggeriet eller bygningsarbejdernes efteruddannelse. Det ses jævnligt, at de store virksomheder går i front med nyskabende tiltag. F.eks. er SKANSKA gået ind i miljøstyring, selvom det (endnu) ikke er et krav fra myndighederne. Derudover arbejder flere af virksomhederne bevidst med f.eks. arbejdsmiljø og efteruddannelse som et led i virksomhedens personalepolitik og med at skabe en virksomhedskultur, som giver medarbejderne en identitet i forhold til virksomheden. Bl.a. sættes kompetenceudviklingen i system ved hjælp af medarbejderudviklingssamtaler og uddannelsesplanlægning. At have en synlig virksomhedskultur, medarbejderpolitik og holdninger til emner som eksempelvis efteruddannelse og det lærende og udviklende arbejde, miljø og arbejdsmiljø betyder meget for virksomhedernes muligheder for at profilere sig som gode arbejdspladser på fremtidens arbejdsmarked. Det giver virksomheden en konkurrencefordel i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Målet er, at medarbejderne i højere grad identificerer sig med virksomheden. Strategierne er dog endnu ikke slået fuldt ud igennem på timelønsniveauet. En positiv følge af de store virksomheders fremmarch er, at de sandsynligvis vil komme til at virke som lokomotiver for hele den danske bygge- og anlægsbranche. Virksomhedernes nytænkning og ændrede virksomhedsstrategier vil formentlig presse resten af branchen til at følge med og hæve standarderne for bl.a. brug af efteruddannelse og satsning på et godt arbejdsmiljø. 2.3. De små og mellemstore virksomheder Da udviklingstendenserne for de små og mellemstore virksomheder på nogle områder er ens, behandles de i dette afsnit under ét. Som det fremgik af afsnit 2.1. er der en hel underskov af små virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Ca. 78% af virksomhederne beskæftiger højst 5 medarbejdere, og ca. 38% af samtlige virksomheder består kun af én mand. De mellemstore virksomheder med 6 49 ansatte udgør ca. 20% af virksomhederne. Multihåndværkeren og renoveringsvirksomheden En stor del af enkeltmandsvirksomhederne er beskæftiget med reparation og vedligeholdelse af ejerboliger og fungerer i praksis som en slags multihåndværker handymanden, som både kan udskifte et vindue og udføre lidt murerarbejde. Også en del af de lidt større virksomheder arbejder på det private ejerboligmarked et marked, som de store virksomheder traditionelt kun har haft minimal interesse i. På det seneste ses der imidlertid, som tidligere nævnt, tendenser til, at ingen opgave er for lille selv for de allerstørste virksomheder. Det skyldes, at reparation og vedligeholdelse fremdeles udgør en betragtelig del af den samlede aktivitet inden for mange fag.

Samtidig er der fortsat rigtig mange renoveringsopgaver i Danmark, hvortil der er behov for faglært arbejdskraft. Til renoveringsopgaver anvendes der traditionelt mellemstore og små virksomheder. Dog ses der flere og flere eksempler på, at også de store virksomheder påtager sig hele renoveringsentrepriser, hvor de anvender underentreprenører til udførelse af dele af opgaven. På trods af, at de store virksomheder langsomt bevæger sig ind på denne type af små og mellemstore virksomheders marked, vil der fortsat være brug for en del af denne virksomhedstype. Mange af disse virksomheder vil derfor formentlig fortsætte på markedet som vanligt, uanset at der er en strukturændring i gang. Specialistvirksomhederne En anden type lille eller mellemstor virksomhed, som har vundet indpas de senere år, er virksomheder, som i tiltagende grad har tilegnet sig en specialviden om et eller meget få områder. De har opnået en form for nicheproduktion og er derfor ikke i overhængende fare for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store. Tværtimod supplerer og komplementerer specialistvirksomhederne de store på en række områder. Eksempler på specialisering: Diamantborevirksomhed Fugeentreprenør Kloak TV-inspektion Personliftvirksomhed Mobilkranvirksomhed Stilladsvirksomhed Nedbrydningsvirksomhed Asbestsanering Jordrensningsvirksomhed Grundvandssænkningsvirksomhed Jordankervirksomhed Piloteringsvirksomhed Alene ved bygningen af Den sorte Diamant, udbygningen af Det kongelige Bibliotek, blev der anvendt 54 underentreprenører. Det siger lidt om, hvor høj specialiseringsgraden er! En af årsagerne til den tiltagende specialisering er, at teknikken og materialerne til stadighed udvikles. Der vil fortsat blive udviklet nye teknikker og komme nye materialer til, så specialiseringen vil fortsætte med tiltagende hastighed. Behov for udvikling af nye koncepter Der er dog ingen tvivl om, at en række små og mellemstore virksomheder er i fare for at miste markedsandele i konkurrencen på et marked domineret af enkelte meget store virksomheder. Særligt de mellemstore er en udsat gruppe, fordi de især arbejder som underentreprenører på større byggeopgaver, og fordi de ofte hverken er specialiserede eller tværfaglige. Opkøbsbølgen blandt de store har også indtil nu primært ramt de mellemstore virksomheder. Den igangværende strukturændring vil derfor givetvis få især en række mellemstore virksomheder til at ændre profil i forsøget på at overleve i konkurrencen med de store virksomheder.

En chance for en række virksomheder vil være at prøve at udfylde det tomrum på ejerboligområdet, der er opstået som en følge af udbredelsen af gør-det-selv arbejdet i 80 erne og 90 erne. Der mangler simpelthen en type byggevirksomhed, som kan tilbyde totalløsninger indenfor renovering af parcelhuse. Som det er i dag, er det ikke muligt at bestille en færdig vare som f.eks. en tilbygning, som leveres til en fast pris og et aftalt tidspunkt, sådan som det gælder andre varer. Der er med andre ord brug for konceptudvikling. En anden strategisk mulighed er, at nogle virksomheder vil fusionere eller arbejde tæt sammen og blive mere tværfaglige for derved at kunne tilbyde totalleverancer i mindre målestok. Det kunne f.eks. være en tilbygning, en garage eller badeværelser til parcelhuse. Sådanne firmaer findes allerede i dag, men der vil blive behov for flere i fremtiden ud fra devisen, at det skal være nemt at have håndværkere. Et eksempel herpå er en gruppe tømrermestre og et arkitektfirma, som er gået sammen under navnet D signservice, hvor man efter få dage kan tilbyde kunden en arkitekttegnet løsning på en ombygning inkl. et fotografi baseret på en computer-visualisering. Andre virksomheder vil specialisere sig, typisk inden for deres fag: en murer specialiserer sig i at lægge klinker og fliser, en tømrer i at lave alu-facader. Disse virksomheder vil evt. kunne indgå i netværk eller have faste samarbejdsrelationer med beslægtede og/eller andre typer af håndværksvirksomheder. Det kunne være i form af kædedannelse, indkøbsaftaler, produktudvikling eller andet. Virksomhederne kan også indgå i andre samarbejdsrelationer end de gængse. F.eks. er der eksempler på, at håndværksvirksomheder tilknyttes forsikringsselskaber gennem faste samarbejdsaftaler. Det betyder, at forsikringsselskabet har en fast stab af håndværkere, som sendes ud for at udbedre den opståede skade. Det er også en mulighed, at en fast stab af håndværkere tilknyttes et byggemarked som f.eks. Bauhaus, Silvan, Råd & Dåd eller andre, så det er muligt ikke blot at købe varen, men også den arbejdskraft, der skal til for at få produktet monteret. Det er især rygterne om den amerikanske byggemarkedskæde, Home Depot s mulige indtog i Danmark, der har sat gang i disse forventninger. Home Depot har et koncept, hvor arbejdskraft til at udføre opgaver tilbydes på lige fod med byggevarerne. Selvom der foregår en strukturrationalisering under den nuværende højkonjunktur, vil der alt andet lige være plads til mange typer virksomheder under et økonomisk opsving. Strukturrationaliseringen vil have størst effekt under en lavkonjunktur. En konjunkturnedgang vil derfor for alvor true de små og mellemstore virksomheders eksistens eller selvstændighed. Sammenfattende kan det konstateres, at der er en række forskellige nybrud i gang blandt de små og mellemstore virksomheder, og der kan forventes at komme endnu flere. For nogle af virksomhederne er der behov for nye samarbejdsformer og udvikling af nye strategier for at overleve i konkurrencen med de store virksomheder. 2.4. Andre udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen En række andre tendenser kan få indflydelse på fremtidens bygge- og anlægssektor.

I kraft af, at virksomhederne bliver større og større, vil der være en tendens til, at de springer grossistledet over og i højere grad køber ind direkte hos producenterne. Det er derfor sandsynligt, at mængden af grossister reduceres, med mindre de opdyrker nye markeder som f.eks. internethandel og logistikservice. I enkelte tilfælde er det virksomhedernes egne organisationer, der går forrest i disse bestræbelser. Konkurrencen fra udlandet vil i de kommende år blive større. Byggeerhvervet har traditionelt været et hjemmemarkedserhverv, men i forbindelse med byggevaredirektivet, som regulerer standarder på byggevarer i EU, ventes der inden udgangen af 2001 at ligge mindst 100 harmoniserede standarder klar til implementering. Startskuddet til det indre marked for byggevarer blev givet pr. 1. april 2001, hvor CE-standarderne for cement trådte i kraft. Efterhånden vil byggevareproducenter og byggefirmaer fra resten af EU have nemmere ved at komme ind på det danske marked og dermed skabe mere konkurrence. Elektronisk kommunikation og handel på internettet såvel med leverandører som med kunder vil blive mere udbredt. I det hele taget vil byggeriet i højere grad end i dag komme til at benytte sig af IT. Bl.a. har Erhvervsfremmestyrelsen et projekt om det digitale byggeri på tegnebrættet, og informationsteknologi er også på vej i reparations- og servicearbejdet. Det ses f.eks. ved, at svenden i nogle firmaer kan udskrive fakturaen fra bilen, og samtidig ajourføre lageret hjemme i firmaet. Teknologien sørger for løbende at opdatere beholdningen af materialer, sådan at standardudstyret i bilen altid er på plads. Samtidig er der mindre behov for at køre hjem til firmaet, fordi det står på computeren, hvor man skal hen næste gang. På denne måde mindskes både spildtid og svind. Producenter af byggevarer er i gang med at tilkæmpe sig en mere fremtrædende rolle på markedet. Bl.a. forbereder H+H Fiboment og Spæncom at kunne levere færdige råhuse, og Phønix og Icopal udbyder monteringsydelser af egne produkter. På renoveringsområdet har Danfoss, Grundfoss, Rockwool og Velux etableret et fælles selskab, som tilbyder renovering af nyere betonbebyggelser i form af isolering, facaderenovering, fornyelse af varmeinstallationer, påbygning af tagetager m.m.. Projektudviklingsfirmaer spiller en stadigt større rolle på markedet. Projektudviklere hjælper investorer med at opspore attraktive byggegrunde og udvikle koncepter, eller erhverve grunde og finde interesserede entreprenører eller investorer. Blandt de større projektudviklere kan nævnes JM Gruppen A/S, Kuben, TK Development, Steen & Strøm, Keops Projektudvikling og Sjælsø Gruppen A/S. Firmaer bruger i højere grad vikarbureauer, hvor medarbejderne ofte ikke er overenskomstdækkede og f.eks. ikke er sikret ferie og pension. 2.5. Sammenfatning Alt tyder på, at der er en række udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen inden for byggebranchen i årene fremover:

Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri, anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier, som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt igennem på timelønsniveauet. Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som underentreprenører på store byggeopgaver. Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare, hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter. En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget på at overleve i konkurrencen. Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede. Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende. Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles til virksomhederne og deres medarbejdere. Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af byggeog anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i Byggeriets fremtid med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op på problemerne.

3. Ændringer i arbejdets indhold og organisering 3.1. Industrialisering af byggeriet Der er stor bevågenhed på at industrialisere byggeriet som et middel til at øge produktiviteten. Traditionelt defineres industrialisering som overgangen fra enkeltstyksproduktion til serieproduktion, hvilket svarer til produktion af præfabrikerede elementer og moduler. Men industrialisering af byggeriet har også andre aspekter, og man kan sige, at enhver form for effektivisering kan ses som et led i en industrialisering. Fra regeringens side ses industrialisering af byggeriet som større anvendelse af industrielle principper i byggeriet. Dette kan både ske gennem større anvendelse af industrielt fremstillede komponenter og produkter den såkaldte produktvej. Og gennem større anvendelse af industrielt tilrettelagt og styrede processer den såkaldte procesvej. Industrialisering omfatter: brug af industriel ledelse og styring en overførsel og tilpasning af produktionsprincipper fra industrien mht. organisation, ledelse, ansvarlighed, innovation, kvalitetskontrol/-styring og kunderelationer mv. industriel projektering projektering, design og planlægningsproces gøres mere professionel. industrielle byggesystemer udvikling af fleksible byggesystemer, som kan fremstilles industrielt og leveres modul- og sektionsopdelt på byggepladsen, så processen på byggepladsen i videst muligt omfang kan reduceres til montage. industriel byggeplads arbejdet på byggepladsen gøres mere rationelt og fejlfrit, og den samstemmes med de industrielle byggesystemer og den industrielle projektering. Allerede med Montageregulativet fra 60 erne var det tanken, at industrialisering kunne øge produktiviteten i byggeriet, og de store serier, gentagelsesprocesserne og de præfabrikerede elementer fik produktiviteten til at stige enormt. Denne succes ønsker myndighederne nu at gentage, dog med visse ændringer i forhold til den udvikling, der skete dengang. Industrialisering skal således ikke ske for enhver pris, og det er ikke hensigten at vende tilbage til tidligere tiders kransporsbyggeri. I modsætning til 1960 ernes monotone byggeri er målet ikke standardisering af de færdige produkter husene men derimod anvendelse af standardiserede processer kombineret med en anvendelse af standardiserede, fabriksproducerede komponenter. Med moderne produktionsteknikker kan det lade sig gøre at producere individuelt kvalitetsbyggeri i små serier med vægten lagt på arkitektur, holdbarhed og brugbarhed. Det ses f.eks. allerede ved produktionen af badeværelser og køkkener. Industrialiseringen skal opnås ved en strømlining af den bagvedliggende produktionsproces gennem planlægning, styring og logistik som i industrien eller supermarkedernes detailhandel. Gentagelse af de samme processer vil fremme effektiviteten og gøre det muligt at bygge hurtigere og med færre fejl.

Ved at flytte en del af produktionen til mere forudsigelige og kontrollerede forhold på værksteder eller fabrikker, frem for forskellige byggepladser, vil det være muligt i højere grad at styre og kontrollere byggeprocessen. Dette vil igen fremme kvalitet og hurtighed. Samtidig vil det også blive muligt at kontrollere andre faktorer, f.eks. arbejdsmiljø og miljøbelastning. Industriel produktion betyder ikke, at der produceres uden fejl. Men produktionen kan i højere grad kontrolleres. En stigende anvendelse af industrielle processer i byggeriet skal give den enkelte forbruger mulighed for at vælge mellem mange forskellige produkter til forskellig pris. Industrialiseringen skal således give alternativer til unikaproduktion, men ikke erstatte den. Bygherren skal have mulighed for individuelle valg og være i stand til at agere, som hvis han købte en hvilken som helst anden vare. Der skal være mulighed for at sammenligne pris og kvalitet og evt. få en fornemmelse af det færdige byggeri på forhånd, bl.a. ved øget anvendelse af f.eks. CAD. Industrialisering i nybyggeriet frem for i renoveringsdelen Det industrialiserede byggeri vil formentlig primært slå igennem i nybyggeriet, særligt i de store erhvervsbyggerier. Her vil byggeriet på flere områder få præg af montagearbejde, hvor så meget som muligt færdiggøres på fabrik, mens der finpudses og færdigmonteres på byggepladsen. Det vil primært være de store virksomheder, som kommer til at gøre sig gældende her. Men de små og mellemstore virksomheder kan også være med. Deres chance vil være at indgå i netværkssamarbejde, være omstillingsparate og tilpasse sig udviklingen. Hele renoveringsdelen i bygge- og anlægssektoren vil sandsynligvis blive mindst berørt af industrialiseringen. Der vil fortsat være brug for de gedigne håndværksfag og håndværksløsninger til dette arbejde, selvom det for eksempel allerede nu er muligt at modulfremstille badeværelser. Industrialisering og arbejdsmiljøet Det er vigtigt at være opmærksom på arbejdsindholdet i de jobs, der skabes som et resultat af industrialiseringen. Industrialisering kan betyde tilførsel af nye, planlæggende jobfunktioner. Men isoleret set kan industrialisering også være belastende for arbejdsmiljøet i kraft af mere ensidigt arbejde. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at tilrettelægge arbejdet på en måde, så den enkeltes job bliver varieret med det rette mix af planlæggende elementer og praktiske opgaver. Der skal sættes fokus på afveksling i arbejdet og skiftende arbejdsstillinger. Produktudvikling er også en del af industrialiseringen Der er allerede sket en kolossal produktudvikling i byggeriet. Brugen af mere avanceret værktøj på byggepladsen er et markant udviklingstræk, og antallet af byggekomponenter er steget eksplosivt. I 50 erne var der således ca. 500-600 forskellige komponenter at vælge imellem, når der skulle bygges et hus. I dag kan der vælges mellem 60.000-70.000 forskellige komponenter. De mange nye produkter og materialer medfører, at alle aktører inden for byggeriet skal udvikle deres viden og kendskab til produkterne og deres egenskaber. Det gælder produkterne og materialernes selvstændige egenskaber, men også produkternes og materialernes samspil. Eksempler på nye produkter er:

Ytonpladen, en slags gipsplade, som alle, hvis forarbejdet er gjort ordentligt, i princippet kan arbejde med. Her er det traditionelle pudsearbejde blevet udkonkurreret. Flydebeton, som nivellerer sig selv. Dette produkt er stadig i sin vorden, og der foregår fortsat produktudvikling og forskellige undersøgelser af produktets egenskaber. Selvnivellerende beton spås en stor fremtid og vil formentlig betyde en væsentlig reduktion i tidsforbruget for udstøbning af beton. Denne nye teknik betyder, at støbning af beton vil kunne udføres med et mindre behov for faglig oplæring. Små gravemaskiner, som f.eks. kan anvendes til nedgravning af telefon- og antennekabler. De findes i så små udgaver, at de kan køres igennem døre og bruges indenfor. Det er ofte muligt at udskifte grabben med andet værktøj, så maskinen f.eks. også kan bruges til at hamre og løfte. Storflageforskalling. Udvikling af forskallingsteknikken har betydet en kraftig reduktion i mandtimeforbruget i forhold til den traditionelle forskallingsmetode. Færdigbundet armering i ruller lige til at rulle ud, og maskiner til binding af jern til søjler og bjælker. Rullearmering er nemmere at håndtere end traditionel armering, og medfører derfor væsentlige tidbesparelser. Diverse elektrisk håndværktøj, som ofte er ledningsfrit. I flæng kan nævnes den batteridrevne håndboremaskine, jernbindingsmaskine og rundsav. Diverse transportmaskiner til erstatning for trillebøren. Generelt gælder det for de fleste nyudviklede produkter og materialer inden for bygge- og anlægsbranchen, at de medfører væsentlige arbejdsmiljømæssige forbedringer for bygningsarbejderne. Sammenfatning Som industrialiseret byggeri vinder frem, vil en del af den traditionelle byggepladsaktivitet rykke indendørs i fabrikshaller. Men industrialisering vil ikke nødvendigvis betyde ændringer i antallet af beskæftigede i byggebranchen. Der vil fortsat være behov for folk med solid håndværksmæssig baggrund og indgående materialekendskab. Dog er der ingen tvivl om, at en række af arbejdsopgaverne vil blive ændret til i højere grad at kræve specialiseret arbejdskraft. 3.2. Nye samarbejdsformer: partnering og selvstyrende byggeplads I Projekt Hus og Byggeriets Fremtid påpeges det, at en af barriererne for udvikling i byggeriet er den eksisterende byggekultur. Vanetænkning er med til at fastlåse parterne i bestemte roller, hvor hver især søger at optimere sin egen nytte. Parterne ser ikke byggeri som en helhed, men fokuserer alene på at suboptimere ud fra sin egen lille del af opgaven. Det sker uden at der tages hensyn til helheden og de overordnede gevinster ved at samarbejde.