Going Concern. Afsluttende projekt HD 1.del

Going Concern Afsluttende projekt HD 1.del Department of Economics and Business Udarbejdet af: Charlotte Loftager Schibler Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemstilling... 4 3 Problemformulering... 4 4 Afgrænsning... 6 5 Begrebsdefinition... 6 5.1 Revisor... 6 5.2 Modificeret påtegning... 7 6 Metodiske overvejelser... 7 7 Undersøgelsesdesign... 8 8 Ad 1. Hvad er going concern?... 9 8.1 Forudsætning om fortsat drift... 9 8.2 Identifikationer på tvivl vedrørende going concern... 9 8.3 Omverdensanalyse... 11 8.4 Tidshorisonten for bedømmelse ad going concern... 12 9 Ad 2. Hvilke handlinger virksomheds ledelse skal foretage sig i forbindelse med going concern?... 14 10 Ad 3. Hvilke handlinger skal en revisor foretage sig i forbindelse med going concern?... 15 10.1 Usikkerheder vedr. going concern bliver konstateret... 15 10.2 Forslag til nye regler omkring going concern... 16 11 Ad 4. Hvor ofte laves der en modificeret påtegning i forbindelse med going concern på et regnskab... 18 11.1 Undersøgelsens databehandling... 18 11.2 Undersøgelsens resultater... 19 11.3 Undersøgelsens reliabilitet og validitet... 21 12 Ad 5. Hvilke konsekvenser kan en forkert påtegning have i forbindelse med going concern?... 22

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 2 af 40 12.1 Eksempler på modificerede påtegninger i forbindelse med going concern... 22 12.1.1 Eksempler med forbehold... 22 12.1.2 Eksempler med supplerende oplysninger... 24 12.2 Rets domme... 24 12.2.1 Eksempel hvor to statsautoriserede revisorer bliver ikendt bøde... 25 12.2.2 Eksempel hvor en registeret revisor bliver ikendt bøde... 25 12.2.3 Eksempel hvor et revisionsfirma bliver ikendt bøde... 26 13 Konklusion... 27 14 Perspektivering... 30 15 Litteraturoversigt... 31 16 Bilagsoversigt... 32 17 Bilag 1: Omverdensmodellen... 33 18 Bilag 2: Forhold som indikerer going concern usikkerheder... 34 19 Bilag 3: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om enkeltstående forhold, der er væsentlige, men ikke gennemgribende... 35 20 Bilag 4: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om væsentlige og gennemgribende forhold... 36 21 Bilag 5: Eksempel på supplerende oplysninger om forhold, der er indarbejdet i regnskabet... 37 22 Bilag 6: Påtegning fra retssag nr. 51/2010... 38

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 3 af 40 1 Indledning Danmark har siden 2008 oplevet en finansiel krise ligesom mange af de andre internationale økonomier. Denne finansielle krise har medført, at der bruges færre penge, hvilket får økonomien til at gå i stå. Virksomhederne oplever dermed sværere tider, og udviklingen medfører, at flere virksomheder bliver nødsaget til at lukke eller gå konkurs, end det var tilfældet i tidligere år. Denne udvikling illustreres i Figur 1, der viser, at der siden 2008, hvor krisen startede, har været et stigende antal konkurser. Antallet af konkurser toppede for alvor i 2010, men er den dag i dag stadig meget højt. 1 Figur 1 Erklærede konkurser i Danmark. 2 Stigningen i antallet af konkurser har medført et øget fokus på, om virksomhederne kan fortsætte driften i det kommende år, og dermed er en going concern. Dette going concern begreb skal vurderes ved hver regnskabsaflæggelse. Det er her vigtigt både for ledelsen i den enkelte virksomhed og for virksomhedens revisor, som udarbejder regnskabet, at vurdere virksomhedens økonomiske situation. Denne situation er afgørende for, om virksomheden kan fortsætte dens nuværende drift, eller om der skal foretages tiltag for at sikre virksomhedens overlevelse i fremtiden. 1 http://www.dst.dk/da/statistik/emner/virksomhedernes-udvikling/konkurser.aspx 2 http://www.dst.dk/da/statistik/emner/virksomhedernes-udvikling/konkurser.aspx

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 4 af 40 2 Problemstilling Ved aflæggelsen af et regnskab skal der tages stilling til, om virksomheden kan fortsætte driften (going concern). Going concern er et grundlæggende regnskabsprincip og er sammen med de øvrige principper i årsregnskabsloven en forudsætning for, at regnskabet bliver aflagt som et retvisende billede. Revisionen af going concern forhold adskiller sig meget fra revisionen af øvrige regnskabsposter. Revision af et regnskab sker på baggrund af historiske data fra årets løb. Ved revision af going concern foretages en vurdering af ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften i det kommende år. Der er således tale om, at der skal foretages revision af et skøn over fremtidige hændelser og forhold, som er foretaget af virksomhedens ledelse. Da der er tale om en vurdering af et skøn vedrørende going concern, er det vigtigt at vide, hvad der kan være identifikationer på going concern usikkerheder. Det er vigtigt for ledelsen at vide hvilke forhold, der skal tages stilling til, og over hvilken periode der skal foretages denne vurdering. Jf. ISA 570 3 som omhandler going concern, skal revisor bearbejde og nøje dokumentere omkring going concern. Det er revisors pligt at rapportere herom i form af en påtegning på regnskabet samt i årets revisionsprotokol. Det er derfor interessant at undersøge, i hvor mange tilfælde revisorer rent faktisk overholder disse krav, samt hvad der kan ske hvis kravene ikke overholdes. Hvis der sker fejl i revisors rapportering, kan dette have vidtgående konsekvenser for såvel virksomheden selv, regnskabsbrugeren og virksomhedens revisor. 3 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemstilling vil min problemformulering være følgende: Hvilke forhold medfølger der af going concern usikkerheder? 3 ISA er en international standard om revision

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 5 af 40 For at kunne besvare min problemformulering, vil jeg først operationalisere min problemformulering i nedenstående delspørgsmål, som jeg vil beskrive, analysere og vurdere i denne rapport. 1. Hvad er going concern? Først vil jeg beskrive teorien bag begrebet going concern, for dermed at kunne bruge denne begrebsdefinition til behandling af de andre delspørgsmål samt problemformulering. 2. Hvilke handlinger skal virksomhedens ledelse foretage sig i forbindelse med going concern? Endvidere vil jeg undersøge, hvilke handlinger ledelsen i virksomheden skal foretage sig ved vurdering af going concern i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. 3. Hvilke handlinger skal en revisor foretage sig i forbindelse med going concern? Da revisor er offentlighedens tillidsmand, vil jeg også undersøge, hvilke vurderinger og handlinger en revisor skal foretage sig ved vurdering af, om en virksomhed kan fortsætte driften i det efterfølgende år. 4. Hvor ofte laves der en modificeret påtegning i forbindelse med going concern på et regnskab? Dernæst vil jeg analysere, om der altid bliver lavet en korrekt modificeret påtegning på regnskabet i forbindelse med going concern, eller der ofte sker fejl med påtegningerne, da dette kan have store konsekvenser for interessenterne. 5. Hvilke konsekvenser kan en forkert påtegning have i forbindelse med going concern? Til sidst vil jeg indhente nogle forskellige påtegninger, og dertil vurdere hvilke konsekvenser en forkert påtegning kan medfører.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 6 af 40 4 Afgrænsning Projektet vil tage udgangspunkt i danske revisionspligtige selskaber. Derfor vil personlige virksomheder samt virksomheder, som har fravagt revision, ikke blive omtalt i denne opgave. Idet der tages udgangspunkt i danske selskaber, vil der som følge heraf kun blive omtalt danske love, revisions standarder og vejledninger. De internationale standarder vil blive berørt i det omfang, at det har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere vil den resterende del af revisionsudførelsen, som f.eks. revidering af varelagre, kreditorer, likvide beholdninger m.m., kun nævnes i et begrænset omfang, da det forudsættes at være kendt stof af læseren. Der vil i opgaven kun blive berørt hvilke identifikationer, der evt. kan være på going concern usikkerheder, men ikke hvordan disse opstår eller løses. Dette vurderes at være en anden del af revisors og ledelsens opgave i anden rådgivningssammenhæng. Vurderingen af going concern skal foretages løbende af ledelsen samt ved regnskabsaflæggelsen. Der vil i denne opgave kun blive taget udgangspunkt i vurderingerne herom ved regnskabsaflæggelsen og ikke løbende, da det er ved regnskabsaflæggelsen påtegningen på regnskabet underskrives. 5 Begrebsdefinition 5.1 Revisor I opgaven vil termen revisor blive benyttet ofte. Her i opgaven menes der, en godkendt statsautoriseret revisor eller en godkendt registreret revisor, da det er disse revisorer som underskriver endeligt på påtegningen af regnskabet. Der vil således blive afgrænset fra hvad der kræves af revisormedarbejdere, da disse anses for at være en del af et team med den revisionsansvarlige.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 7 af 40 5.2 Modificeret påtegning Når revisor skal lave en konklusion på et regnskab, kan denne konklusion være lavet på flere måder. Som hovedregel jf. ISA 700 skal revisor lave en konklusion uden modifikationer, en såkaldt blank påtegning. Hvis revisor konkluderer, at der i nogle væsentlige tilfælde er uoverensstemmelser, skal revisor lave en modificeret påtegning. En modificeret påtegning består af, at revisor enten har lavet et forbehold eller en supplerende oplysning til sin konklusion. 4 Der vil være et forbehold i påtegningen, hvis revisor er uenig med ledelsen i forhold i regnskabet. Derudover kan der være forbehold, hvis revisor har været underlagt begrænsninger i forbindelse med udførelsen af revisionen. 5 Der vil i regnskabet være en supplerende oplysning, hvis revisor er enige med ledelsen i de oplysninger, som er givet i regnskabet, men blot ønsker at påpege forhold for regnskabsbrugeren. 6 6 Metodiske overvejelser Denne opgave vil have en tilgangsvinkel fra den kvalitative metode, da problemstillingen bliver præciseret i problemformulering og derefter operationaliseret i nogle delspørgsmål. Delspørgsmålene vil dernæst blive undersøgt, analyseret og vurderet løbende i opgaven og til sidst besvaret enkeltvis i konklusionen. Der vil i opgaven blive brugt kvantitative data til besvarelsen af det ene delspørgsmål i form af en allerede udført undersøgelse foretaget af Beierholm i samarbejde med FSR. Opgaven vil tage udgangspunkt i sekundære data, da der tages udgangspunkt i tekster og undersøgelser foretaget tidligere af andre. Undersøgelsen, som er foretaget af Beierholm, er foretaget på baggrund af primære data, da personerne bag undersøgelsen selv har udarbejdet disse data. 4 ISA 700 5 Produkthåndbogen 1 Påtegninger og erklæringer 6 Produkthåndbogen 1 Påtegninger og erklæringer

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 8 af 40 7 Undersøgelsesdesign Efter at have konkretiseres problemformuleringen og afgrænsningen, er her en kort redegørelse for hvilke metoder, der benyttes for at besvare opgavens problemformulering. For at kunne svare på teorien bag going concern, revisors og ledelsens handlinger i forbindelse med going concern, tages der udgangspunkt i diverse revisionsstandarder samt grundlæggende retningslinjer. Da det ikke kun er virksomheden selv, der påvirkes af revisors påtegning, vil der blive foretaget en omverdensanalyse 7, for at se hvem der eventuelt ellers påvirker vurderingen heraf. Til analyse af hvor ofte der bliver lavet en modificeret påtegning i forbindelse med going concern, tages der udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Beierholm i samarbejde med FSR i 2012. I det der kun tages udgangspunkt i denne ene undersøgelse, vil der i opgaven ikke tages hensyn til andre undersøgelser med eventuelle andre data. Dette kan betyde, at hvis undersøgelsen indeholder forkerte oplysninger, vil dette også afspejle sig i opgaven. Da undersøgelsen er foretaget med troværdige kilder, hvilket der kommes ind på i afsnit 11.3, vurderes der, ikke at være fejl i undersøgelsen, hvorfor den er baggrund for opgaven. Til vurdering af hvilke konsekvenser en forkert påtegning kan have i forbindelse med going concern, tages der udgangspunkt i nogle rets domme fra de seneste år, og hvilke udfald der har været. Opgaven vil indeholde nogle eksempler på påtegninger, som underbygger dette. Endeligt vil jeg på baggrund af ovenstående konkludere på problemformuleringen og besvare hvilke forhold, der medfølger af going concern identifikationer. 7 Understanding Strategic Management s. 40

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 9 af 40 8 Ad 1. Hvad er going concern? 8.1 Forudsætning om fortsat drift Et virksomhedsregnskab skal jf. ÅRL 8 13 stk. 4 aflægges med forudsætning om going concern (fortsat drift). Dette skal opfyldes medmindre virksomhedens ledelse har til hensigt at likvidere virksomheden eller indstille driften. For at der kan være tale om forudsætning for going concern, anses det, at en virksomhed kan fortsætte driften i en overskuelig fremtid. Med en overskuelig fremtid menes, at virksomheden kan fortsætte driften i de efterfølgende 12 måneder efter balance dagen. 9 Da det er virksomhedens ledelse, som skal aflægge årsregnskabet, er det også virksomhedens ledelse, som skal foretage en vurdering af going concern forudsætningerne. Revisor skal så dernæst tage stilling til ledelsens vurderinger og kommer med sin egen konklusion herpå, som så evt. vil blive om talt i regnskabets påtegning. Dette vil blive beskrevet nærmere i afsnit 10. 8.2 Identifikationer på tvivl vedrørende going concern ISA 570 afsnit 2A giver en række eksempler på begivenheder eller forhold, som hver for sig eller sammen kan medgive tvivl om forudsætningen omkring going concern. Listen fra ISA 570 afsnit 2A kan ses i bilag 2 10. Listen er ikke udtømmende, og det er ikke alle de nævnte forhold som påvirker en væsentlig usikkerhed. Listen over begivenheder eller forhold, som kan rejse tvivl omkring forudsætningen vedr. going concern indeholder nogle økonomiske forhold, driftsforhold og andre forhold. Af de økonomiske forhold kan der bl.a. nævnes negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital 11. Der kan være mange årsager til at en virksomhed negativ egenkapital som f.eks. dårlige resultater tidligere år. Denne situation vil være kritisk for enhver virk- 8 Lovsamling i erhvervsret 2012 9 ISA 570 Fortsat drift afsnit 2 10 http://www.fsr.dk/~/media/files/presse%20og%20nyheder/analyser/analyser/going%20concerndecember%202012.ashx 11 Arbejdskapital består af debitorer, kreditorer og varelagre.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 10 af 40 somhed. Er der tale om et selskab, som har tabt egenkapitalen 12, er det virksomhedens ledelse og bestyrelses ansvar at reetablere egenkapitalen senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt egenkapitalen jf. aktieselskabslovens 69 A 13. Hvis der tale om tabt egenkapital, skal revisor lave en modificeret påtegning herom. Et andet økonomisk forhold kan være manglende evne til at overholde betingelserne i låneaftaler. Da den finansielle krise har ramt mange og der iblandt bankerne, er det vigtigt at overholde disse betingelser, da bankerne er mere påpasselige med at låne penge ud end tidligere. Hvis betingelserne ikke overholdes, kan det resultere i, at der lukkes ned for lånemulighederne, hvilket kan have stor betydning for virksomhedens fortsatte drift. Af driftsforhold kan nævnes tab af nøglekunder, hvilket også vil kunne bringe virksomhedens drift i farer. Hvis der f.eks. er tale om en lille virksomhed, som primært afsætter sine varer til en stor kunde, vil virksomheden tabe en stor del af sin omsætning hermed, og dermed formodentlig have svært ved at skabe omsætning og likviditet i fremtiden. Af andre forhold kan nævnes verserende retssager eller reguleringsmæssige sager mod virksomheden, der, hvis de falder du til modpartens fordel, kan resultere i krav, som virksomheden sandsynligvis ikke kan honorere. De nævnte eksempler samt resten af eksemplerne i ISA 570 viser, at det er mange forskellige typer forhold, som der skal tages stilling til i forbindelse med vurdering af going concern. 14 Dette kan gøre det vanskeligt for både virksomhedens ledelse og revisorer at vurdere forudsætningen om going concern. 12 Tabt egenkapital er, hvis selskabet hat tabt mere end halvdelen af dens egenkapital. 13 Lovsamling i erhvervsret 2012 14 ISA 570

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 11 af 40 8.3 Omverdensanalyse For at kunne belyse hvad der kan påvirke virksomheden og dens fortsatte drift, anvendes omverdensmodellen15. Modellen kan ses i bilag 1. Den uafhængige omverden kan indeholde en del forhold, som kan påvirke virksomheden i forhold til going concern, og som er forhold virksomheden selv ikke har indflydelse på. Den uafhængige omverden indeholder bl.a. de økonomiske forhold. Idet der har været finanskrise i den seneste tid, er både virksomheder og private meget påpasselige med brug af deres penge. Der passes på pengene, og der skal nøje overvejelser til for, at der bliver investeret eller brugt penge. Dette er med til, at mange virksomheder har svært ved at skaffe likviditet, da der er færre, som vil udlåne penge, som er en identifikation på usikkerhed vedr. going concern. Derudover hvis der ikke bliver købt nogle af virksomhedens vare og tjenesteydelser, så mister virksomhederne omsætninger, hvilket også kan medfører usikkerhed vedr. going concern. Et andet forhold i den uafhængige omverden er medierne. Vi befindes os i en tid, hvor stort set alle slags forhold bliver belyst i medierne. Dette kan både være i forhold til positiv omtale men også negativ omtale. Hvis en virksomhed kommer ud for en situation, som bringer den i mediernes søgelys, kan dette ende ud i så store konsekvenser, at virksomheden kan blive tvunget lukket af flere årsager. Medierne har så stor magt, at virksomhederne skal forsøge kun at blive omtalt positivt. Udover den uafhængige omverden, er det lige så vigtigt at lægge mærke til den afhængige omverden omkring sin virksomhed. Det er vigtigt at lægge mærke til de forhold, som sker i den afhængige omverden, da disse forhold har lettere og større indflydelse på den enkelte virksomhed. Udover at disse kan have en større indflydelse, så kan ændringer i forholdene påvirke den enkelte virksomhed meget hurtigere end ændring i den uafhængige omverden. 15 Understanding Strategic Management s. 40

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 12 af 40 Et forhold i den afhængige omverden, som kan påvirke en virksomheds vurderinger vedr. going concern, kan bl.a. være kunderne. Hvis kunderne er troværdige og vedvarende, vil dette ikke være en indikator på going concern usikkerheder. Men hvis kunderne derimod vælger at handle hos konkurrenterne, vil virksomheden miste omsætning. Kunderne har således en stor magt over virksomheden, da de kan vælge at handle deres varer, hos dem de ønsker, og dermed påvirke virksomhedens indtjeningsevne. Et andet element i den afhængige omverden er leverandørerne. Leverandørerne kan påvirke virksomheden ved f.eks. at have forsinkelser, som kan gøre at virksomheden ikke kan overholde sine ordrer. Derfor er det vigtigt for en virksomhed at finde nogle gode og troværdige leverandører, som levere den ønskede kvalitet og til de aftalte tider. Hvis en virksomhed har ringe leverandører, kan dette have stor indflydelse på virksomhedens andre aftaler, og derved også på going concern usikkerheder. Derudover er der en masse andre elementer, både i den afhængige og uafhængige omverden, som ikke vil blive omtalt nærmere. 8.4 Tidshorisonten for bedømmelse ad going concern Ved vurdering af going concern skal ledelsen jf. ISA 570 pkt. 13 vurdere en periode på mindst 12 måneder efter balancedagen. Ledelsen skal tage hensyn til alle kendte oplysninger om fremtiden og eventuelle kommende begivenheder. Det er revisors opgave at vurdere, om ledelsens vurdering er truffet på et tilstrækkelig grundlag, og revisor skal foretage en vurdering over samme periode, som ledelsen har foretaget. Hvis ledelsen har foretaget en vurdering om going concern på en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode om en ny vurdering og påpege, at der skal være tale om en vurdering på mindst 12 måneder efter balancedagen. Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere en periode på 12 måneder. Det er blot et krav, at der vurderes over en periode på mindst 12 måneder, hvilket vil sige, at virksomheden godt må

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 13 af 40 vurdere på baggrund af en periode som strækker sig længere end 12 måneder efter balancedagen 16. Figur 2: Going concern overblik 17 Som figuren viser, er der en barriere, som gør det vanskeligt for revisor at vurdere fremtiden efter balancedagen. Der vil være en række begivenheder og forhold, som kan være forudsigelige, men også en række forhold, man som revisor ikke har mulighed for at forudsige. Denne barrieres størrelse varierer fra virksomhed til virksomhed. Barrieren kan f.eks. være lav, hvis der er tale om en stabil virksomhed med veltilrettelagte budgetter og relativt stabile omgivelser. Derimod har finanskrisen medført, at barrieren er blevet noget stører, og kan gøre det mere vanskeligt at se fremtidige begivenheder. Der kan være tale om en høj barriere, hvis f.eks. virksomheden er i en presset branche, hvis ledelsen ikke oplyser revisor om alle kendte oplysninger, eller hvis der ikke er mange kendte oplysninger om virksomhedens fremtid. 18 16 ISA 570 17 Going concern konkursramte selskaber og revisors ansvar artikel 2 s. 23 18 Going concern konkursramte selskaber og revisors ansvar artikel 2 s. 24

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 14 af 40 9 Ad 2. Hvilke handlinger virksomheds ledelse skal foretage sig i forbindelse med going concern? Det er ledelsen, som har den bedste kendskab til virksomhedens situation. Ledelsen har både den bedste kendskab til den nuværende og den fremtidige situation. Det er, som tidligere nævnt, ledelsen som skal foretage en vurdering om going concern. Jf. ISA 570 pkt. 5, er der flere forskellige tiltag, som ledelsen skal forholde sig til jf. afsnit 8.2. Begivenheder i fremtiden vurderes mere usikkert, jo længere tid ud i fremtiden udfaldet vil ske. Ledelsen skal vurdere, hvor stor en betydning denne begivenhed kan have for virksomheden, både hvis begivenheden sker, og hvis den ikke sker. Ledelsen skal også foretage en vurdering af, om begivenhederne sker i den nærmeste fremtid eller den senere fremtid, og hvilke forhold det vil medføre. Ledelsens vurdering skal derudover ske ud fra en betragtning om virksomhedens størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til arten af virksomhedens drift, samt hvilke forhold der kan påvirke driften. Dertil skal der også tages en vurdering af, i hvilken grad virksomheden bliver påvirket af eksterne faktorer. Ledelsens vurdering vil blive foretaget på baggrund af de kendte oplysninger på det vurderingstidspunkt, hvorfor efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke var konsistente på det tidspunkt vurderingen blev foretaget. 19 Hvis historikken viser, at virksomheden har en overskudsgivende aktivitet, og virksomheden har let adgang til finansieringskilder, kan ledelsen foretage sin going concern vurdering uden en særlig detaljeret analyse. Der skal dog bemærkes, at hvis er der tale om en ældre finansieringsaftaler, er det ikke nok grundlag for going concern vurderingen af virksomhedens fremtidige finansieringsbehov. Finansieringskilden kan være mindre risikovillig en tidligere, og herunder kræve 19 ISA 570

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 15 af 40 andre lånebetingelser eller f.eks. en højere rente, hvilket vil have betydning for virksomhedens finansieringsbehov. 20 Et eksempel på dokumentation for ledelsens going concern vurdering kan f.eks. være et realistisk budget samt et banktilsagn, som bekræfter, at kreditrammerne fortsættes. Da mange årsregnskaber først bliver udarbejdet et stykke inde i det nye år, kan ledelsen benytte de realiserede tal for virksomhedens første måneder i det nye år, for at få et stærkere budgetbevis. Dertil har ledelsen mulighed for at udarbejde en handlingsplan, hvis der er opdaget forhold eller begivenheder, som kan påvirke den fortsatte drift. 21 Endelig er det ledelsens ansvar, at fortælle revisor omkring alle de forekommende forhold til vurdering af going concern. 10 Ad 3. Hvilke handlinger skal en revisor foretage sig i forbindelse med going concern? Revisor har til ansvar at opnå et tilstrækkelig og egnet revisionsbevis for, at ledelsens vurdering af going concern er sket passende. Dertil skal revisor konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften i det kommende år er forbundet med usikkerheder. 10.1 Usikkerheder vedr. going concern bliver konstateret Hvis der konstateres en begivenhed eller forhold, som kan rejse tvivl vedr. om virksomheden er going concern, er det revisors pligt at opnå tilstrækkelig revisionsbeviser herpå. Revisor skal vurdere om, der er tale om en væsentlig usikkerhed, og hvilke handlinger der skal foretages. 22 Hvis virksomhedens ledelse endnu ikke har foretaget en vurdering af fremtiden, skal revisor påpege, at denne vurdering skal foretages. Revisor skal dernæst tage stilling til, om ledelsens vurdering er sandsynlig, og om de foreslåede forhold, f.eks. vedr. reetab- 20 Notat fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen 2009 21 ISA 570 22 ISA 570

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 16 af 40 lering af egenkapitalen, vil kunne forbedre virksomhedens situation. I de tilfælde hvor ledelsen har udarbejdet et budget, skal revisor vurdere de overvejelser ledelsen har foretaget, og vurdere om det bagvedliggende grundlag for budgettet er realistisk. I tilfælde af en væsentlig usikkerhed omkring going concern, og revisor konkluderer, at der efter omstændighederne godt kan aflægges et regnskab med forudsætning om fortsat drift, skal der være fyldestgørende oplysninger i regnskabet i form af noter og en modificeret påtegning. Hvis dette er tilfældet kan revisor lave en konklusion på sin påtegning uden et forbehold, men med en supplerende oplysning vedr. forståelsen af regnskabet, for at fremhæve tilstedeværelsen af en væsentlig usikkerhed vedr. going concern. Hvis ikke oplysningerne omkring going concern usikkerhederne er fyldestgørende i regnskabet, skal revisor lave et forbehold med en bortset fra konklusion eller lave et forbehold med en afkræftende konklusion. Hvis der er tale om at forudsætningen vedr. going concern ikke er passende, skal revisor lave en afkræftende konklusion. Her er det ikke nok, at revisor tager et forbehold. 23 Eksempler på modificeret påtegninger kan se af bilag 3, 4 og 5. 10.2 Forslag til nye regler omkring going concern IAASB (International Auditing and Assurance Standards Board) 24 har i 2011 lavet et forslag til ændringer vedr. going concern og revisionspåtegningen på en årsrapport. Et forslag fra IAASB er, at der i revisionspåtegningen skal være et særskilt afsnit omkring revisors vurdering af going concern. Dette forslag er rettet specielt imod virksomheder, som er af særlig interesse for det offentlige samt andre virksomheder. IAASB mener dog, at der ikke bør gøres forskel på, hvilken type virksomhed der er tale om eller størrelsen heraf. Virksomheder med særlig interesse for det offentlige defineres i RL 21 stk. 2 25 som værende 1) virksomheder der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret 23 ISA 570 24 Den internationale revisions- og kvalitetssikrings bestyrelse 25 Lovsamling i erhvervsret 2012

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 17 af 40 marked i et EU-land, 2) statslige aktieselskaber, 3) kommuner, kommunale fællesskaber og regioner, 4) virksomheder der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, 5) virksomheder der to på hinanden følgende år har en medarbejderstab på 2.500 personer, eller en balancesum på 5 mia. kr. eller en nettoomsætning på 5. mia. kr. Forslaget lægger bl.a. op til, at der skal være en bekræftelse af, at revisor vurderer, at going concern forudsætningen er opfyldt for den enkelte virksomhed. Derudover skal der også være en bekræftelse af revisors vurdering vedr., at virksomheden ikke har going concern usikkerheder. 26 Et andet forslag går på, at revisors konklusion skal stå forrest i revisorpåtegningen, lige efter overskriften, og ikke til sidst i påtegningen som den gør nu. Årsagen til dette er, at det for regnskabsbrugeren skal være mere tydeligt, hvis en revisor har særlige forhold at kommentere omkring regnskabet. Det skal således bliver mere tydeligt for regnskabsbrugeren at se, om revisor har taget forbehold eller lavet en supplerende oplysning omkring going concern. Dertil lægger IAASB også vægt på, at der i påtegningen eksplicit skal stå, at en blank påtegning ikke kan betragtes som en garanti for, at virksomheden har evnen til at fortsætte driften i den vurderede periode. Årsagen til at dette eksplicit skal stå i påtegningen er, at mangle regnskabsbrugere misfortolker en revisors påtegning, og tager denne som en garanti for, at virksomheden foresætter driften. I henhold til de nugældende regler, skal revisor kun omtale going concern i påtegningen, hvis der er tale om væsentlige usikkerheder om virksomhedens fortsatte drift. Jf. det nye forslag, skal der altid være en kommentar på going concern i regnskabet, uanset det faktiske forhold omkring going concern for virksomheden. Det skal bemærkes, at der i forslaget ikke lægges op til, at hverken ledelsen eller revisor skal foretage mere dybdegående vurderinger end tidligere. Dog kan det ikke afvises, at 26 Going Concern, konkursramte selskaber of revisors ansvar nu og i fremtiden side 33-35

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 18 af 40 det kan få en afsmittende effekt på selve indholdet af vurderingen vedr. going concern. 27 Der forventes at blive udsendt et udkast til nye standarder i juni 2013, udsendt endelige standarder i juni 2014, samt at standarderne er med virkning fra 2015. 11 Ad 4. Hvor ofte laves der en modificeret påtegning i forbindelse med going concern på et regnskab I perioden juni til september 2012 foretog FSR i samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm en undersøgelse med titlen Going concern revisors evne til at vurdere virksomhedernes fortsatte drift. 28 Undersøgelsen tager udgangspunkt i de danske konkursramte selskaber for 2011 29. Undersøgelsens udfald bliver sammenlignet med en lignende undersøgelse foretaget af Beierholm i 2009. 11.1 Undersøgelsens databehandling Der tages i undersøgelsen udelukkende udgangspunkt i kvantitative data. Der tages udgangspunkt i antallet af selskaber, der er gået konkurs i 2011, men ikke årsagen til at disse er gået konkurs. Der er endvidere taget udgangspunkt i oplysninger i selskabernes påtegninger, men ikke hvorfor der er lavet den påtegning, der er. Personerne bag undersøgelsen modtog en fuldkommen liste fra Experian 30, som indeholdte alle de konkursramte selskaber i 2011. Dermed har de modtaget en liste over hele undersøgelsens population. Listen indeholdte de selskaber, som har fået et konkursdekret i Statstidende 31. Der er tale om en intensiv undersøgelse, da personerne bag undersøgelsen har centreret deres fokus udelukkende på konkursramte selskaber i 2011. 32 Undersøgelsens population består af 4.403 selskaber, som hver især indeholder 27 Going Concern, konkursramte selskaber of revisors ansvar nu og i fremtiden side 33-35 28 http://www.fsr.dk/~/media/files/presse%20og%20nyheder/analyser/analyser/going%20concerndecember%202012.ashx 29 Med danske selskaber menes der aktieselskaber og anpartsselskaber 30 Experian er leverandør af data, analyser og statistiske modeller inden for økonomiske data. 31 http://www.fsr.dk/~/media/images/kundeaarsmode%202013/foredragsholdere/foredrag/ Going%20concern%20og%20konkursramte%20selskaber%20artikel%201.ashx Going concern og en opfølgende undersøgelse side 32 32 Den skinbarlige virkelighed side 109

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 19 af 40 en masse forskellige variabler, som kunne være interessante at undersøge. Der valgtes at tage udgangspunkt i en stikprøve på 14 % (500 selskaber), hvilket personerne bag undersøgelsen mente, var repræsentativt for hele populationen. Der er her tale om inferens, da der skal tages hensyn til, hvordan man udvælger stikprøven, herunder hvor mange variabler der skal med i stikprøven, samt hvilken type variabler m.m., da man ønsker, at stikprøven skal være repræsentativ for hele populationen. 33 Den valgte stikprøve er foretaget ved en enkel tilfældig udvælgelse, hvor alle de konkursramte selskaber i populationen havde samme sandsynlighed for at blive medtaget. De selskaber, som efterfølgende har fået ophævet deres konkursdekret er fratrukket i stikprøven, da disse ellers ville være fejlkilder 34. Disse er erstattet med en tilsvarende mængde konkursramte selskaber for at opnå det mest repræsentative resultat af undersøgelsen. Dertil er der lavet en kontrolgruppe, som består af en tilsvarende gruppe selskaber, som derimod er ikke-konkursramte, for dermed at kontrollere om hændelser ved det undersøgte er tilfældige, eller om der er tale om en tendens for alle regnskaberne. 11.2 Undersøgelsens resultater Efter at personerne bag undersøgelsen har bearbejdet de indsamlede data, har det udmønstret sig i en lang række resultater. Undersøgelsen viser blandt andet, at 21 % af stikprøvens selskaber er gået konkurs ingen for et år efter balancedatoen. Dvs. at 21 % af konkurserne i 2011 er gået konkurs inden for den tidshorisont, hvor det skal vurderes, om going concern forudsætningen er gældende. Dette betyder, at der burde være en modificeret påtegning i disse selskabers årsrapport. 35 Til sammenligningen med undersøgelsen i 2009, var der 25 % af stikprøvens selskaber, som gik konkurs inden for et år. Der er således kommet færre konkurser inden for et år efter balance datoen i 2011- undersøgelsen, end der gjorde i 2009-undersøgelsen. Dette kan tyde på, at Danmarks økonomi er ved at vise mere positive tegn end tidligere. 33 Den skinbarlige virkelighed side 111 34 Den skinbarlige virkelighed side 180 35 Going concern og en opfølgende undersøgelse side 35