Going Concern. Afsluttende projekt HD 1.del

Going Concern Afsluttende projekt HD 1.del Department of Economics and Business Udarbejdet af: Charlotte Loftager Schibler Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemstilling... 4 3 Problemformulering... 4 4 Afgrænsning... 6 5 Begrebsdefinition... 6 5.1 Revisor... 6 5.2 Modificeret påtegning... 7 6 Metodiske overvejelser... 7 7 Undersøgelsesdesign... 8 8 Ad 1. Hvad er going concern?... 9 8.1 Forudsætning om fortsat drift... 9 8.2 Identifikationer på tvivl vedrørende going concern... 9 8.3 Omverdensanalyse... 11 8.4 Tidshorisonten for bedømmelse ad going concern... 12 9 Ad 2. Hvilke handlinger virksomheds ledelse skal foretage sig i forbindelse med going concern?... 14 10 Ad 3. Hvilke handlinger skal en revisor foretage sig i forbindelse med going concern?... 15 10.1 Usikkerheder vedr. going concern bliver konstateret... 15 10.2 Forslag til nye regler omkring going concern... 16 11 Ad 4. Hvor ofte laves der en modificeret påtegning i forbindelse med going concern på et regnskab... 18 11.1 Undersøgelsens databehandling... 18 11.2 Undersøgelsens resultater... 19 11.3 Undersøgelsens reliabilitet og validitet... 21 12 Ad 5. Hvilke konsekvenser kan en forkert påtegning have i forbindelse med going concern?... 22

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 2 af 40 12.1 Eksempler på modificerede påtegninger i forbindelse med going concern... 22 12.1.1 Eksempler med forbehold... 22 12.1.2 Eksempler med supplerende oplysninger... 24 12.2 Rets domme... 24 12.2.1 Eksempel hvor to statsautoriserede revisorer bliver ikendt bøde... 25 12.2.2 Eksempel hvor en registeret revisor bliver ikendt bøde... 25 12.2.3 Eksempel hvor et revisionsfirma bliver ikendt bøde... 26 13 Konklusion... 27 14 Perspektivering... 30 15 Litteraturoversigt... 31 16 Bilagsoversigt... 32 17 Bilag 1: Omverdensmodellen... 33 18 Bilag 2: Forhold som indikerer going concern usikkerheder... 34 19 Bilag 3: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om enkeltstående forhold, der er væsentlige, men ikke gennemgribende... 35 20 Bilag 4: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om væsentlige og gennemgribende forhold... 36 21 Bilag 5: Eksempel på supplerende oplysninger om forhold, der er indarbejdet i regnskabet... 37 22 Bilag 6: Påtegning fra retssag nr. 51/2010... 38

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 3 af 40 1 Indledning Danmark har siden 2008 oplevet en finansiel krise ligesom mange af de andre internationale økonomier. Denne finansielle krise har medført, at der bruges færre penge, hvilket får økonomien til at gå i stå. Virksomhederne oplever dermed sværere tider, og udviklingen medfører, at flere virksomheder bliver nødsaget til at lukke eller gå konkurs, end det var tilfældet i tidligere år. Denne udvikling illustreres i Figur 1, der viser, at der siden 2008, hvor krisen startede, har været et stigende antal konkurser. Antallet af konkurser toppede for alvor i 2010, men er den dag i dag stadig meget højt. 1 Figur 1 Erklærede konkurser i Danmark. 2 Stigningen i antallet af konkurser har medført et øget fokus på, om virksomhederne kan fortsætte driften i det kommende år, og dermed er en going concern. Dette going concern begreb skal vurderes ved hver regnskabsaflæggelse. Det er her vigtigt både for ledelsen i den enkelte virksomhed og for virksomhedens revisor, som udarbejder regnskabet, at vurdere virksomhedens økonomiske situation. Denne situation er afgørende for, om virksomheden kan fortsætte dens nuværende drift, eller om der skal foretages tiltag for at sikre virksomhedens overlevelse i fremtiden. 1 http://www.dst.dk/da/statistik/emner/virksomhedernes-udvikling/konkurser.aspx 2 http://www.dst.dk/da/statistik/emner/virksomhedernes-udvikling/konkurser.aspx

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 4 af 40 2 Problemstilling Ved aflæggelsen af et regnskab skal der tages stilling til, om virksomheden kan fortsætte driften (going concern). Going concern er et grundlæggende regnskabsprincip og er sammen med de øvrige principper i årsregnskabsloven en forudsætning for, at regnskabet bliver aflagt som et retvisende billede. Revisionen af going concern forhold adskiller sig meget fra revisionen af øvrige regnskabsposter. Revision af et regnskab sker på baggrund af historiske data fra årets løb. Ved revision af going concern foretages en vurdering af ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften i det kommende år. Der er således tale om, at der skal foretages revision af et skøn over fremtidige hændelser og forhold, som er foretaget af virksomhedens ledelse. Da der er tale om en vurdering af et skøn vedrørende going concern, er det vigtigt at vide, hvad der kan være identifikationer på going concern usikkerheder. Det er vigtigt for ledelsen at vide hvilke forhold, der skal tages stilling til, og over hvilken periode der skal foretages denne vurdering. Jf. ISA 570 3 som omhandler going concern, skal revisor bearbejde og nøje dokumentere omkring going concern. Det er revisors pligt at rapportere herom i form af en påtegning på regnskabet samt i årets revisionsprotokol. Det er derfor interessant at undersøge, i hvor mange tilfælde revisorer rent faktisk overholder disse krav, samt hvad der kan ske hvis kravene ikke overholdes. Hvis der sker fejl i revisors rapportering, kan dette have vidtgående konsekvenser for såvel virksomheden selv, regnskabsbrugeren og virksomhedens revisor. 3 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemstilling vil min problemformulering være følgende: Hvilke forhold medfølger der af going concern usikkerheder? 3 ISA er en international standard om revision

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 5 af 40 For at kunne besvare min problemformulering, vil jeg først operationalisere min problemformulering i nedenstående delspørgsmål, som jeg vil beskrive, analysere og vurdere i denne rapport. 1. Hvad er going concern? Først vil jeg beskrive teorien bag begrebet going concern, for dermed at kunne bruge denne begrebsdefinition til behandling af de andre delspørgsmål samt problemformulering. 2. Hvilke handlinger skal virksomhedens ledelse foretage sig i forbindelse med going concern? Endvidere vil jeg undersøge, hvilke handlinger ledelsen i virksomheden skal foretage sig ved vurdering af going concern i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. 3. Hvilke handlinger skal en revisor foretage sig i forbindelse med going concern? Da revisor er offentlighedens tillidsmand, vil jeg også undersøge, hvilke vurderinger og handlinger en revisor skal foretage sig ved vurdering af, om en virksomhed kan fortsætte driften i det efterfølgende år. 4. Hvor ofte laves der en modificeret påtegning i forbindelse med going concern på et regnskab? Dernæst vil jeg analysere, om der altid bliver lavet en korrekt modificeret påtegning på regnskabet i forbindelse med going concern, eller der ofte sker fejl med påtegningerne, da dette kan have store konsekvenser for interessenterne. 5. Hvilke konsekvenser kan en forkert påtegning have i forbindelse med going concern? Til sidst vil jeg indhente nogle forskellige påtegninger, og dertil vurdere hvilke konsekvenser en forkert påtegning kan medfører.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 6 af 40 4 Afgrænsning Projektet vil tage udgangspunkt i danske revisionspligtige selskaber. Derfor vil personlige virksomheder samt virksomheder, som har fravagt revision, ikke blive omtalt i denne opgave. Idet der tages udgangspunkt i danske selskaber, vil der som følge heraf kun blive omtalt danske love, revisions standarder og vejledninger. De internationale standarder vil blive berørt i det omfang, at det har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere vil den resterende del af revisionsudførelsen, som f.eks. revidering af varelagre, kreditorer, likvide beholdninger m.m., kun nævnes i et begrænset omfang, da det forudsættes at være kendt stof af læseren. Der vil i opgaven kun blive berørt hvilke identifikationer, der evt. kan være på going concern usikkerheder, men ikke hvordan disse opstår eller løses. Dette vurderes at være en anden del af revisors og ledelsens opgave i anden rådgivningssammenhæng. Vurderingen af going concern skal foretages løbende af ledelsen samt ved regnskabsaflæggelsen. Der vil i denne opgave kun blive taget udgangspunkt i vurderingerne herom ved regnskabsaflæggelsen og ikke løbende, da det er ved regnskabsaflæggelsen påtegningen på regnskabet underskrives. 5 Begrebsdefinition 5.1 Revisor I opgaven vil termen revisor blive benyttet ofte. Her i opgaven menes der, en godkendt statsautoriseret revisor eller en godkendt registreret revisor, da det er disse revisorer som underskriver endeligt på påtegningen af regnskabet. Der vil således blive afgrænset fra hvad der kræves af revisormedarbejdere, da disse anses for at være en del af et team med den revisionsansvarlige.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 7 af 40 5.2 Modificeret påtegning Når revisor skal lave en konklusion på et regnskab, kan denne konklusion være lavet på flere måder. Som hovedregel jf. ISA 700 skal revisor lave en konklusion uden modifikationer, en såkaldt blank påtegning. Hvis revisor konkluderer, at der i nogle væsentlige tilfælde er uoverensstemmelser, skal revisor lave en modificeret påtegning. En modificeret påtegning består af, at revisor enten har lavet et forbehold eller en supplerende oplysning til sin konklusion. 4 Der vil være et forbehold i påtegningen, hvis revisor er uenig med ledelsen i forhold i regnskabet. Derudover kan der være forbehold, hvis revisor har været underlagt begrænsninger i forbindelse med udførelsen af revisionen. 5 Der vil i regnskabet være en supplerende oplysning, hvis revisor er enige med ledelsen i de oplysninger, som er givet i regnskabet, men blot ønsker at påpege forhold for regnskabsbrugeren. 6 6 Metodiske overvejelser Denne opgave vil have en tilgangsvinkel fra den kvalitative metode, da problemstillingen bliver præciseret i problemformulering og derefter operationaliseret i nogle delspørgsmål. Delspørgsmålene vil dernæst blive undersøgt, analyseret og vurderet løbende i opgaven og til sidst besvaret enkeltvis i konklusionen. Der vil i opgaven blive brugt kvantitative data til besvarelsen af det ene delspørgsmål i form af en allerede udført undersøgelse foretaget af Beierholm i samarbejde med FSR. Opgaven vil tage udgangspunkt i sekundære data, da der tages udgangspunkt i tekster og undersøgelser foretaget tidligere af andre. Undersøgelsen, som er foretaget af Beierholm, er foretaget på baggrund af primære data, da personerne bag undersøgelsen selv har udarbejdet disse data. 4 ISA 700 5 Produkthåndbogen 1 Påtegninger og erklæringer 6 Produkthåndbogen 1 Påtegninger og erklæringer

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 8 af 40 7 Undersøgelsesdesign Efter at have konkretiseres problemformuleringen og afgrænsningen, er her en kort redegørelse for hvilke metoder, der benyttes for at besvare opgavens problemformulering. For at kunne svare på teorien bag going concern, revisors og ledelsens handlinger i forbindelse med going concern, tages der udgangspunkt i diverse revisionsstandarder samt grundlæggende retningslinjer. Da det ikke kun er virksomheden selv, der påvirkes af revisors påtegning, vil der blive foretaget en omverdensanalyse 7, for at se hvem der eventuelt ellers påvirker vurderingen heraf. Til analyse af hvor ofte der bliver lavet en modificeret påtegning i forbindelse med going concern, tages der udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Beierholm i samarbejde med FSR i 2012. I det der kun tages udgangspunkt i denne ene undersøgelse, vil der i opgaven ikke tages hensyn til andre undersøgelser med eventuelle andre data. Dette kan betyde, at hvis undersøgelsen indeholder forkerte oplysninger, vil dette også afspejle sig i opgaven. Da undersøgelsen er foretaget med troværdige kilder, hvilket der kommes ind på i afsnit 11.3, vurderes der, ikke at være fejl i undersøgelsen, hvorfor den er baggrund for opgaven. Til vurdering af hvilke konsekvenser en forkert påtegning kan have i forbindelse med going concern, tages der udgangspunkt i nogle rets domme fra de seneste år, og hvilke udfald der har været. Opgaven vil indeholde nogle eksempler på påtegninger, som underbygger dette. Endeligt vil jeg på baggrund af ovenstående konkludere på problemformuleringen og besvare hvilke forhold, der medfølger af going concern identifikationer. 7 Understanding Strategic Management s. 40

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 9 af 40 8 Ad 1. Hvad er going concern? 8.1 Forudsætning om fortsat drift Et virksomhedsregnskab skal jf. ÅRL 8 13 stk. 4 aflægges med forudsætning om going concern (fortsat drift). Dette skal opfyldes medmindre virksomhedens ledelse har til hensigt at likvidere virksomheden eller indstille driften. For at der kan være tale om forudsætning for going concern, anses det, at en virksomhed kan fortsætte driften i en overskuelig fremtid. Med en overskuelig fremtid menes, at virksomheden kan fortsætte driften i de efterfølgende 12 måneder efter balance dagen. 9 Da det er virksomhedens ledelse, som skal aflægge årsregnskabet, er det også virksomhedens ledelse, som skal foretage en vurdering af going concern forudsætningerne. Revisor skal så dernæst tage stilling til ledelsens vurderinger og kommer med sin egen konklusion herpå, som så evt. vil blive om talt i regnskabets påtegning. Dette vil blive beskrevet nærmere i afsnit 10. 8.2 Identifikationer på tvivl vedrørende going concern ISA 570 afsnit 2A giver en række eksempler på begivenheder eller forhold, som hver for sig eller sammen kan medgive tvivl om forudsætningen omkring going concern. Listen fra ISA 570 afsnit 2A kan ses i bilag 2 10. Listen er ikke udtømmende, og det er ikke alle de nævnte forhold som påvirker en væsentlig usikkerhed. Listen over begivenheder eller forhold, som kan rejse tvivl omkring forudsætningen vedr. going concern indeholder nogle økonomiske forhold, driftsforhold og andre forhold. Af de økonomiske forhold kan der bl.a. nævnes negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital 11. Der kan være mange årsager til at en virksomhed negativ egenkapital som f.eks. dårlige resultater tidligere år. Denne situation vil være kritisk for enhver virk- 8 Lovsamling i erhvervsret 2012 9 ISA 570 Fortsat drift afsnit 2 10 http://www.fsr.dk/~/media/files/presse%20og%20nyheder/analyser/analyser/going%20concerndecember%202012.ashx 11 Arbejdskapital består af debitorer, kreditorer og varelagre.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 10 af 40 somhed. Er der tale om et selskab, som har tabt egenkapitalen 12, er det virksomhedens ledelse og bestyrelses ansvar at reetablere egenkapitalen senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt egenkapitalen jf. aktieselskabslovens 69 A 13. Hvis der tale om tabt egenkapital, skal revisor lave en modificeret påtegning herom. Et andet økonomisk forhold kan være manglende evne til at overholde betingelserne i låneaftaler. Da den finansielle krise har ramt mange og der iblandt bankerne, er det vigtigt at overholde disse betingelser, da bankerne er mere påpasselige med at låne penge ud end tidligere. Hvis betingelserne ikke overholdes, kan det resultere i, at der lukkes ned for lånemulighederne, hvilket kan have stor betydning for virksomhedens fortsatte drift. Af driftsforhold kan nævnes tab af nøglekunder, hvilket også vil kunne bringe virksomhedens drift i farer. Hvis der f.eks. er tale om en lille virksomhed, som primært afsætter sine varer til en stor kunde, vil virksomheden tabe en stor del af sin omsætning hermed, og dermed formodentlig have svært ved at skabe omsætning og likviditet i fremtiden. Af andre forhold kan nævnes verserende retssager eller reguleringsmæssige sager mod virksomheden, der, hvis de falder du til modpartens fordel, kan resultere i krav, som virksomheden sandsynligvis ikke kan honorere. De nævnte eksempler samt resten af eksemplerne i ISA 570 viser, at det er mange forskellige typer forhold, som der skal tages stilling til i forbindelse med vurdering af going concern. 14 Dette kan gøre det vanskeligt for både virksomhedens ledelse og revisorer at vurdere forudsætningen om going concern. 12 Tabt egenkapital er, hvis selskabet hat tabt mere end halvdelen af dens egenkapital. 13 Lovsamling i erhvervsret 2012 14 ISA 570

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 11 af 40 8.3 Omverdensanalyse For at kunne belyse hvad der kan påvirke virksomheden og dens fortsatte drift, anvendes omverdensmodellen15. Modellen kan ses i bilag 1. Den uafhængige omverden kan indeholde en del forhold, som kan påvirke virksomheden i forhold til going concern, og som er forhold virksomheden selv ikke har indflydelse på. Den uafhængige omverden indeholder bl.a. de økonomiske forhold. Idet der har været finanskrise i den seneste tid, er både virksomheder og private meget påpasselige med brug af deres penge. Der passes på pengene, og der skal nøje overvejelser til for, at der bliver investeret eller brugt penge. Dette er med til, at mange virksomheder har svært ved at skaffe likviditet, da der er færre, som vil udlåne penge, som er en identifikation på usikkerhed vedr. going concern. Derudover hvis der ikke bliver købt nogle af virksomhedens vare og tjenesteydelser, så mister virksomhederne omsætninger, hvilket også kan medfører usikkerhed vedr. going concern. Et andet forhold i den uafhængige omverden er medierne. Vi befindes os i en tid, hvor stort set alle slags forhold bliver belyst i medierne. Dette kan både være i forhold til positiv omtale men også negativ omtale. Hvis en virksomhed kommer ud for en situation, som bringer den i mediernes søgelys, kan dette ende ud i så store konsekvenser, at virksomheden kan blive tvunget lukket af flere årsager. Medierne har så stor magt, at virksomhederne skal forsøge kun at blive omtalt positivt. Udover den uafhængige omverden, er det lige så vigtigt at lægge mærke til den afhængige omverden omkring sin virksomhed. Det er vigtigt at lægge mærke til de forhold, som sker i den afhængige omverden, da disse forhold har lettere og større indflydelse på den enkelte virksomhed. Udover at disse kan have en større indflydelse, så kan ændringer i forholdene påvirke den enkelte virksomhed meget hurtigere end ændring i den uafhængige omverden. 15 Understanding Strategic Management s. 40

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 12 af 40 Et forhold i den afhængige omverden, som kan påvirke en virksomheds vurderinger vedr. going concern, kan bl.a. være kunderne. Hvis kunderne er troværdige og vedvarende, vil dette ikke være en indikator på going concern usikkerheder. Men hvis kunderne derimod vælger at handle hos konkurrenterne, vil virksomheden miste omsætning. Kunderne har således en stor magt over virksomheden, da de kan vælge at handle deres varer, hos dem de ønsker, og dermed påvirke virksomhedens indtjeningsevne. Et andet element i den afhængige omverden er leverandørerne. Leverandørerne kan påvirke virksomheden ved f.eks. at have forsinkelser, som kan gøre at virksomheden ikke kan overholde sine ordrer. Derfor er det vigtigt for en virksomhed at finde nogle gode og troværdige leverandører, som levere den ønskede kvalitet og til de aftalte tider. Hvis en virksomhed har ringe leverandører, kan dette have stor indflydelse på virksomhedens andre aftaler, og derved også på going concern usikkerheder. Derudover er der en masse andre elementer, både i den afhængige og uafhængige omverden, som ikke vil blive omtalt nærmere. 8.4 Tidshorisonten for bedømmelse ad going concern Ved vurdering af going concern skal ledelsen jf. ISA 570 pkt. 13 vurdere en periode på mindst 12 måneder efter balancedagen. Ledelsen skal tage hensyn til alle kendte oplysninger om fremtiden og eventuelle kommende begivenheder. Det er revisors opgave at vurdere, om ledelsens vurdering er truffet på et tilstrækkelig grundlag, og revisor skal foretage en vurdering over samme periode, som ledelsen har foretaget. Hvis ledelsen har foretaget en vurdering om going concern på en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode om en ny vurdering og påpege, at der skal være tale om en vurdering på mindst 12 måneder efter balancedagen. Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere en periode på 12 måneder. Det er blot et krav, at der vurderes over en periode på mindst 12 måneder, hvilket vil sige, at virksomheden godt må

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 13 af 40 vurdere på baggrund af en periode som strækker sig længere end 12 måneder efter balancedagen 16. Figur 2: Going concern overblik 17 Som figuren viser, er der en barriere, som gør det vanskeligt for revisor at vurdere fremtiden efter balancedagen. Der vil være en række begivenheder og forhold, som kan være forudsigelige, men også en række forhold, man som revisor ikke har mulighed for at forudsige. Denne barrieres størrelse varierer fra virksomhed til virksomhed. Barrieren kan f.eks. være lav, hvis der er tale om en stabil virksomhed med veltilrettelagte budgetter og relativt stabile omgivelser. Derimod har finanskrisen medført, at barrieren er blevet noget stører, og kan gøre det mere vanskeligt at se fremtidige begivenheder. Der kan være tale om en høj barriere, hvis f.eks. virksomheden er i en presset branche, hvis ledelsen ikke oplyser revisor om alle kendte oplysninger, eller hvis der ikke er mange kendte oplysninger om virksomhedens fremtid. 18 16 ISA 570 17 Going concern konkursramte selskaber og revisors ansvar artikel 2 s. 23 18 Going concern konkursramte selskaber og revisors ansvar artikel 2 s. 24

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 14 af 40 9 Ad 2. Hvilke handlinger virksomheds ledelse skal foretage sig i forbindelse med going concern? Det er ledelsen, som har den bedste kendskab til virksomhedens situation. Ledelsen har både den bedste kendskab til den nuværende og den fremtidige situation. Det er, som tidligere nævnt, ledelsen som skal foretage en vurdering om going concern. Jf. ISA 570 pkt. 5, er der flere forskellige tiltag, som ledelsen skal forholde sig til jf. afsnit 8.2. Begivenheder i fremtiden vurderes mere usikkert, jo længere tid ud i fremtiden udfaldet vil ske. Ledelsen skal vurdere, hvor stor en betydning denne begivenhed kan have for virksomheden, både hvis begivenheden sker, og hvis den ikke sker. Ledelsen skal også foretage en vurdering af, om begivenhederne sker i den nærmeste fremtid eller den senere fremtid, og hvilke forhold det vil medføre. Ledelsens vurdering skal derudover ske ud fra en betragtning om virksomhedens størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til arten af virksomhedens drift, samt hvilke forhold der kan påvirke driften. Dertil skal der også tages en vurdering af, i hvilken grad virksomheden bliver påvirket af eksterne faktorer. Ledelsens vurdering vil blive foretaget på baggrund af de kendte oplysninger på det vurderingstidspunkt, hvorfor efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke var konsistente på det tidspunkt vurderingen blev foretaget. 19 Hvis historikken viser, at virksomheden har en overskudsgivende aktivitet, og virksomheden har let adgang til finansieringskilder, kan ledelsen foretage sin going concern vurdering uden en særlig detaljeret analyse. Der skal dog bemærkes, at hvis er der tale om en ældre finansieringsaftaler, er det ikke nok grundlag for going concern vurderingen af virksomhedens fremtidige finansieringsbehov. Finansieringskilden kan være mindre risikovillig en tidligere, og herunder kræve 19 ISA 570

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 15 af 40 andre lånebetingelser eller f.eks. en højere rente, hvilket vil have betydning for virksomhedens finansieringsbehov. 20 Et eksempel på dokumentation for ledelsens going concern vurdering kan f.eks. være et realistisk budget samt et banktilsagn, som bekræfter, at kreditrammerne fortsættes. Da mange årsregnskaber først bliver udarbejdet et stykke inde i det nye år, kan ledelsen benytte de realiserede tal for virksomhedens første måneder i det nye år, for at få et stærkere budgetbevis. Dertil har ledelsen mulighed for at udarbejde en handlingsplan, hvis der er opdaget forhold eller begivenheder, som kan påvirke den fortsatte drift. 21 Endelig er det ledelsens ansvar, at fortælle revisor omkring alle de forekommende forhold til vurdering af going concern. 10 Ad 3. Hvilke handlinger skal en revisor foretage sig i forbindelse med going concern? Revisor har til ansvar at opnå et tilstrækkelig og egnet revisionsbevis for, at ledelsens vurdering af going concern er sket passende. Dertil skal revisor konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften i det kommende år er forbundet med usikkerheder. 10.1 Usikkerheder vedr. going concern bliver konstateret Hvis der konstateres en begivenhed eller forhold, som kan rejse tvivl vedr. om virksomheden er going concern, er det revisors pligt at opnå tilstrækkelig revisionsbeviser herpå. Revisor skal vurdere om, der er tale om en væsentlig usikkerhed, og hvilke handlinger der skal foretages. 22 Hvis virksomhedens ledelse endnu ikke har foretaget en vurdering af fremtiden, skal revisor påpege, at denne vurdering skal foretages. Revisor skal dernæst tage stilling til, om ledelsens vurdering er sandsynlig, og om de foreslåede forhold, f.eks. vedr. reetab- 20 Notat fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen 2009 21 ISA 570 22 ISA 570

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 16 af 40 lering af egenkapitalen, vil kunne forbedre virksomhedens situation. I de tilfælde hvor ledelsen har udarbejdet et budget, skal revisor vurdere de overvejelser ledelsen har foretaget, og vurdere om det bagvedliggende grundlag for budgettet er realistisk. I tilfælde af en væsentlig usikkerhed omkring going concern, og revisor konkluderer, at der efter omstændighederne godt kan aflægges et regnskab med forudsætning om fortsat drift, skal der være fyldestgørende oplysninger i regnskabet i form af noter og en modificeret påtegning. Hvis dette er tilfældet kan revisor lave en konklusion på sin påtegning uden et forbehold, men med en supplerende oplysning vedr. forståelsen af regnskabet, for at fremhæve tilstedeværelsen af en væsentlig usikkerhed vedr. going concern. Hvis ikke oplysningerne omkring going concern usikkerhederne er fyldestgørende i regnskabet, skal revisor lave et forbehold med en bortset fra konklusion eller lave et forbehold med en afkræftende konklusion. Hvis der er tale om at forudsætningen vedr. going concern ikke er passende, skal revisor lave en afkræftende konklusion. Her er det ikke nok, at revisor tager et forbehold. 23 Eksempler på modificeret påtegninger kan se af bilag 3, 4 og 5. 10.2 Forslag til nye regler omkring going concern IAASB (International Auditing and Assurance Standards Board) 24 har i 2011 lavet et forslag til ændringer vedr. going concern og revisionspåtegningen på en årsrapport. Et forslag fra IAASB er, at der i revisionspåtegningen skal være et særskilt afsnit omkring revisors vurdering af going concern. Dette forslag er rettet specielt imod virksomheder, som er af særlig interesse for det offentlige samt andre virksomheder. IAASB mener dog, at der ikke bør gøres forskel på, hvilken type virksomhed der er tale om eller størrelsen heraf. Virksomheder med særlig interesse for det offentlige defineres i RL 21 stk. 2 25 som værende 1) virksomheder der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret 23 ISA 570 24 Den internationale revisions- og kvalitetssikrings bestyrelse 25 Lovsamling i erhvervsret 2012

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 17 af 40 marked i et EU-land, 2) statslige aktieselskaber, 3) kommuner, kommunale fællesskaber og regioner, 4) virksomheder der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, 5) virksomheder der to på hinanden følgende år har en medarbejderstab på 2.500 personer, eller en balancesum på 5 mia. kr. eller en nettoomsætning på 5. mia. kr. Forslaget lægger bl.a. op til, at der skal være en bekræftelse af, at revisor vurderer, at going concern forudsætningen er opfyldt for den enkelte virksomhed. Derudover skal der også være en bekræftelse af revisors vurdering vedr., at virksomheden ikke har going concern usikkerheder. 26 Et andet forslag går på, at revisors konklusion skal stå forrest i revisorpåtegningen, lige efter overskriften, og ikke til sidst i påtegningen som den gør nu. Årsagen til dette er, at det for regnskabsbrugeren skal være mere tydeligt, hvis en revisor har særlige forhold at kommentere omkring regnskabet. Det skal således bliver mere tydeligt for regnskabsbrugeren at se, om revisor har taget forbehold eller lavet en supplerende oplysning omkring going concern. Dertil lægger IAASB også vægt på, at der i påtegningen eksplicit skal stå, at en blank påtegning ikke kan betragtes som en garanti for, at virksomheden har evnen til at fortsætte driften i den vurderede periode. Årsagen til at dette eksplicit skal stå i påtegningen er, at mangle regnskabsbrugere misfortolker en revisors påtegning, og tager denne som en garanti for, at virksomheden foresætter driften. I henhold til de nugældende regler, skal revisor kun omtale going concern i påtegningen, hvis der er tale om væsentlige usikkerheder om virksomhedens fortsatte drift. Jf. det nye forslag, skal der altid være en kommentar på going concern i regnskabet, uanset det faktiske forhold omkring going concern for virksomheden. Det skal bemærkes, at der i forslaget ikke lægges op til, at hverken ledelsen eller revisor skal foretage mere dybdegående vurderinger end tidligere. Dog kan det ikke afvises, at 26 Going Concern, konkursramte selskaber of revisors ansvar nu og i fremtiden side 33-35

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 18 af 40 det kan få en afsmittende effekt på selve indholdet af vurderingen vedr. going concern. 27 Der forventes at blive udsendt et udkast til nye standarder i juni 2013, udsendt endelige standarder i juni 2014, samt at standarderne er med virkning fra 2015. 11 Ad 4. Hvor ofte laves der en modificeret påtegning i forbindelse med going concern på et regnskab I perioden juni til september 2012 foretog FSR i samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm en undersøgelse med titlen Going concern revisors evne til at vurdere virksomhedernes fortsatte drift. 28 Undersøgelsen tager udgangspunkt i de danske konkursramte selskaber for 2011 29. Undersøgelsens udfald bliver sammenlignet med en lignende undersøgelse foretaget af Beierholm i 2009. 11.1 Undersøgelsens databehandling Der tages i undersøgelsen udelukkende udgangspunkt i kvantitative data. Der tages udgangspunkt i antallet af selskaber, der er gået konkurs i 2011, men ikke årsagen til at disse er gået konkurs. Der er endvidere taget udgangspunkt i oplysninger i selskabernes påtegninger, men ikke hvorfor der er lavet den påtegning, der er. Personerne bag undersøgelsen modtog en fuldkommen liste fra Experian 30, som indeholdte alle de konkursramte selskaber i 2011. Dermed har de modtaget en liste over hele undersøgelsens population. Listen indeholdte de selskaber, som har fået et konkursdekret i Statstidende 31. Der er tale om en intensiv undersøgelse, da personerne bag undersøgelsen har centreret deres fokus udelukkende på konkursramte selskaber i 2011. 32 Undersøgelsens population består af 4.403 selskaber, som hver især indeholder 27 Going Concern, konkursramte selskaber of revisors ansvar nu og i fremtiden side 33-35 28 http://www.fsr.dk/~/media/files/presse%20og%20nyheder/analyser/analyser/going%20concerndecember%202012.ashx 29 Med danske selskaber menes der aktieselskaber og anpartsselskaber 30 Experian er leverandør af data, analyser og statistiske modeller inden for økonomiske data. 31 http://www.fsr.dk/~/media/images/kundeaarsmode%202013/foredragsholdere/foredrag/ Going%20concern%20og%20konkursramte%20selskaber%20artikel%201.ashx Going concern og en opfølgende undersøgelse side 32 32 Den skinbarlige virkelighed side 109

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 19 af 40 en masse forskellige variabler, som kunne være interessante at undersøge. Der valgtes at tage udgangspunkt i en stikprøve på 14 % (500 selskaber), hvilket personerne bag undersøgelsen mente, var repræsentativt for hele populationen. Der er her tale om inferens, da der skal tages hensyn til, hvordan man udvælger stikprøven, herunder hvor mange variabler der skal med i stikprøven, samt hvilken type variabler m.m., da man ønsker, at stikprøven skal være repræsentativ for hele populationen. 33 Den valgte stikprøve er foretaget ved en enkel tilfældig udvælgelse, hvor alle de konkursramte selskaber i populationen havde samme sandsynlighed for at blive medtaget. De selskaber, som efterfølgende har fået ophævet deres konkursdekret er fratrukket i stikprøven, da disse ellers ville være fejlkilder 34. Disse er erstattet med en tilsvarende mængde konkursramte selskaber for at opnå det mest repræsentative resultat af undersøgelsen. Dertil er der lavet en kontrolgruppe, som består af en tilsvarende gruppe selskaber, som derimod er ikke-konkursramte, for dermed at kontrollere om hændelser ved det undersøgte er tilfældige, eller om der er tale om en tendens for alle regnskaberne. 11.2 Undersøgelsens resultater Efter at personerne bag undersøgelsen har bearbejdet de indsamlede data, har det udmønstret sig i en lang række resultater. Undersøgelsen viser blandt andet, at 21 % af stikprøvens selskaber er gået konkurs ingen for et år efter balancedatoen. Dvs. at 21 % af konkurserne i 2011 er gået konkurs inden for den tidshorisont, hvor det skal vurderes, om going concern forudsætningen er gældende. Dette betyder, at der burde være en modificeret påtegning i disse selskabers årsrapport. 35 Til sammenligningen med undersøgelsen i 2009, var der 25 % af stikprøvens selskaber, som gik konkurs inden for et år. Der er således kommet færre konkurser inden for et år efter balance datoen i 2011- undersøgelsen, end der gjorde i 2009-undersøgelsen. Dette kan tyde på, at Danmarks økonomi er ved at vise mere positive tegn end tidligere. 33 Den skinbarlige virkelighed side 111 34 Den skinbarlige virkelighed side 180 35 Going concern og en opfølgende undersøgelse side 35

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 20 af 40 Da der er øget fokus på vurdering af going concern, viser undersøgelsen også, at der er en tendens til, at konkursramte selskaber oftere aflægger deres regnskaber senere end ikke konkursramte selskaber. Dette gøres typisk, da både ledelsen og revisor ønsker at vide så meget som muligt om perioden efter balancedagen. Jo senere regnskabet bliver aflagt, jo mere ved virksomhedens ledelse og revisor om selskabets fremtid, og der er således en kortere usikkerheds periode at vurdere going concern forhold på. 36 Derudover viser undersøgelsen, at 61 % af de konkursramte selskaber i 2011- undersøgelsen har kapitaltab. Med kapitaltab menes der, at selskabet har tabt mere end halvdelen af dens egenkapital. Hvis selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, er dette en indikator på going concern problemer. Kapitaltab er ikke en afgørende faktor for, om selskabet evt. går konkurs, men det er en meget stærk indikator, hvilket også kan ses af undersøgelsen, da 61 % af de konkursramte selskaber havde kapitaltab. 37 Hvis selskabet oplever kapitaltab, skal ledelsen, jf. SL 119 38, afholde en generalforsamling senest 6 måneder efter at kapitaltabet er konstateret. På denne generalforsamling skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske situation, og her komme med forslag til hvilke tiltag, der skal gøres for, at opretholde den krævede finansiering. Undersøgelsen viser endvidere, at ud af stikprøvens 500 konkursramte selskaber, var der tale om en modificeret påtegningen 39 vedr. going concern i 41 % af tilfældene. Dette betyder, at der i 59 % af stikprøvens konkurser var tale om en forkert going concern påtegning, da denne var blank. Til sammenligning med undersøgelsen i 2009, havde 28 % af konkursselskaberne en modificeret påtegning omkring going concern. Dette viser, at revisorer oftere har lavet en korrekt modificeret påtegning i 2011- undersøgelsen, og at det øgede fokus på going concern har resulteret i flere korrekte modificerede påtegninger end tidligere. 40 Undersøgelsens kontrolgruppe viser, at der i 9 36 Going concern og en opfølgende undersøgelse side 36 37 Going concern og en opfølgende undersøgelse side 37 38 Lovsamling i erhvervsret 2012 39 Der henvises til begrebsdefinitionsafsnittet jf. afsnit 5 40 Going concern og en opfølgende undersøgelse side 46

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 21 af 40 % tilfælde er tale om en modificeret påtegningen ang. going concern, selvom selskabet ikke er gået konkurs 41. Det er ikke forkert at lave en påtegning omkring going concern, selvom virksomheden ikke går konkurs. Dette vil blot påpege, at der har været usikkerhed vedr. going concern. 11.3 Undersøgelsens reliabilitet og validitet I forbindelse med en undersøgelse som denne, er det vigtigt, at gå ind og vurderer på undersøgelsens reliabilitet og validitet. Validiteten, som her dækker over gyldighed og relevans, menes at være acceptabel. Der er i undersøgelsen blevet benyttet de selskaber, som har modtaget et konkursdekret, hvilket gør, at der er tale om den rigtige population. Validiteten bliver højnet, idet de selskaber som har fået fjernet deres konkursdekret er fjernet fra stikprøven. Dette er med til at stikprøven forbliver valid. Der er i undersøgelsen også udarbejdet data for en kontrolgruppe af ikke konkursramte selskaber. Denne menes ikke at indeholde så relevante data, da der tages udgangspunkt i de konkursramte selskaber i undersøgelsen. Dog er det en god ide, at undersøgerne har lavet kontrolgruppen netop for at se, om konkursselskaberne har haft en tendens, som ikke er gældende for den resterende population. Denne kontrolgruppe har således været med til at sikre reliabiliteten i undersøgelsen. Reliabiliteten, som her dækker over sikkerhed og præcision, er i undersøgelsen sikret ved, at der ikke er tale om spørgeskemaer. Undersøgerne har nemlig ikke udarbejdet et spørgeskema, som respondenter har kunnet misfortolke. Der er i undersøgelsen alene modtaget regnskaber på de konkursramte selskaber, og det er derfor kun undersøgerne selv, som har haft adgang til at skabe data. Dette skal dog også forholdes kritisk, da der i undersøgelsen ikke tages hensyn til de kvalitative årsager til konkurserne, men derimod den kvantitative mængde af konkurser. Idet det kun er undersøgerne selv, som har 41 Going concern og en opfølgende undersøgelse side 47

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 22 af 40 skabt data, er dataene ikke blevet påvirket af tilfældigheder, hvilket gør dataene mere reliable. Undersøgelsen vurderes at være både valid og reliabel. 12 Ad 5. Hvilke konsekvenser kan en forkert påtegning have i forbindelse med going concern? 12.1 Eksempler på modificerede påtegninger i forbindelse med going concern 12.1.1 Eksempler med forbehold Som det ses af nedenstående eksempel, har revisor i dette tilfælde givet et forbehold, vedrørende en manglende redegørelse for selskabets fortsatte drift. Selskabet har i dette tilfælde ikke opnået et tilsagn vedr. lån til finansiering, hvilket indikere going concern usikkerheder, og dermed gør, at revisor ikke kan afgive en blank påtegning. I dette tilfælde er der uenighed med ledelsen herom, hvorfor revisor har afgivet et forbehold og ikke blot en supplerende oplysning. Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet har endnu ikke opnået tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og nødvendige investeringer i de kommende år. Usikkerheden om udfaldet af låneansøgningerne medfører væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Efter vores opfattelse er ledelsens redegørelse for de anførte væsentlige usikkerheder i note 2 ikke fyldestgørende, hvilket er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager derfor forbehold for de manglende oplysninger. Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra den ufuldstændige oplysning, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling på. 31. december 2012 samt af resulta-

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 23 af 40 tet af selskabets aktiviteter for regnskabsårets 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven 42 Derudover ses nedenfor et eksempel på, at revisor har givet et forbehold, som har ført til en afkræftende konklusion. Forbeholdet vedrører, at ledelsen har aflagt årsregnskab under forudsætning af fortsat drift, i en situation hvor der skal tilføres ny aktiekapital, samt ske en udvidelse af de nuværende kreditfaciliteter, og hvor ledelsen har forhandlet her med flere långivere uden held. Revisor har således vurderes, at der er betydelig usikkerhed omkring opfyldelse af finansieringsbehovet og vurderer der ikke, at selskabet er going concern. Forbehold Grundlag for afkræftende konklusion Årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som det fremgår af note 2, er det en forudsætning for selskabets fortsatte drift, at der tilføres ny aktiekapital, samt at selskabets nuværende kreditfaciliteter kan udvides og opretholdes i takt med finansieringsbehovet. Selskabets ledelse har ført en række forhandlinger med forskellige långivere og investorer. Disse forhandlinger er endt uden resultat. Vi tager derfor forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Afkræftende konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, som følge af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for afkræftende konklusion, ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielles stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 43 42 Eksemplet er tilrettet fra Produkthåndbogen afsnit 5.12.03.09 43 Eksemplet er tilrettet fra Produkthåndbogen afsnit 5.12.03.21

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 24 af 40 12.1.2 Eksempler med supplerende oplysninger Som det ses af nedenstående eksempel, har revisor i dette tilfælde afgivet en påtegning på regnskabet med en supplerende oplysning vedrørende virksomhedens fortsatte drift. Den supplerende oplysning omhandler, at selskabet har mistet sit indtægtsgrundlag samt tabt aktiekapitalen, hvilket korrekt har ført til, at regnskabet er aflagt efter realisationsprincippet. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet givet et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiver for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion, henviser vi til note 2, som omtaler at selskabet har mistet sit indtægtsgrundlag og at aktiekapitalen er tabt, hvorfor årsregnskabet er aflagt efter realisationsprincippet. 44 12.2 Rets domme FSR s undersøgelse jf. afsnit 11.2 viser, at der sker tilfælde, hvor revisor får afgivet en forkert påtegning på en virksomheds regnskab. Disse fejl ender i nogle tilfælde med at komme for revisornævnet. Kurator i disse sager ser på, om der er forhold, som kan gøre revisoren ansvarlig. Målet med at sende en revisor for revisornævnet er, at revisor skal få et økonomisk incitament til at opretholde den gode revisorskik, og dermed udfører sit arbejde dybdegående og mangel frit. De seneste år har antallet af sager imod revisorer i konkurs situationer været stigende. Dette har resulteret i, at der er afsagt flere domme imod revisorer og deres firmaer. 45 44 Eksemplet er tilrettet fra Produkthåndbogen afsnit 5.12.04.01.07 45 Børsen.dk Tilsyn gransker revisorer i konkurssager

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 25 af 40 12.2.1 Eksempel hvor to statsautoriserede revisorer bliver ikendt bøde Et eksempel på en sag som resulterede i en rets dom, er en sag fra d. 29. juni 2011 sags nr. 51/2010 hvor Erhvervsstyrelsen bragte to statsautoriserede revisorer for Revisornævnet 46. Revisionen af den givne virksomhed havde medført en række forhold, som udmundede i et forbehold i påtegningen. Forbeholdet indeholdte bl.a. værdiansættelsen af nogle ejendomme, manglende dokumentbekræftelser på fuldstændigheden af forpligtelserne, samt manglende likviditet til at virksomheden kunne fortsætte driften. Påtegningen indeholdte ligeledes en supplerende oplysningen omkring kapitaltab. Regnskabet burde være aflagt efter realisationsprincippet og ikke den sædvanlige regnskabspraksis. Revisorerne havde lavet et korrekt forbehold, men de nævnte forhold i både forbeholdet og den supplerende oplysning. Endvidere var revisorerne så uenige med ledelsen vedr. om regnskabet gav et retvisende billede, at påtegningen burde have haft en afkræftende konklusion, hvilket ikke var tilfældet. Påtegningen som omtales i denne sag kan ses af bilag 6. Konklusionen på retssagen var, at de to revisorer hver blev personligt ikendt en bøde på 50.000 kr. Begge revisorers fulde navne, titel, godkendelsesdatoer samt arbejdsplads blev offentliggjort. Revisionsfirmaet blev frifundet. 47 12.2.2 Eksempel hvor en registeret revisor bliver ikendt bøde Et andet eksempel er en sag fra d. 15. oktober 2012 sags nr. 78/2011 hvor Revisortilsynet 48 har bragt revisionsvirksomheden A og registreret revisor Sten for Revisornævnet 49. Sagen omhandler i hovedtræk, at revisionsvirksomheden ikke har taget forbehold eller 46 Revisornævnet behandler klager over revisorer, som har til side sat sine pligter som revisor 47 http://www.revisornævnet.dk/graphics/disciplinaernaevnet/kendelser/kendelser%202011/51-2010.pdf 48 Revisortilsynet tager stilling på de påtaler, som er kommet fra kvalitetskontrollanterne ved kontroleftersyn 49 Revisionsfirmaet blev udtaget til kvalitetskontrol, hvorfor sagen senere blev fremsat for Revisornævnet

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 26 af 40 afgivet en supplerende oplysning vedr. manglende forudsætning for going concern. Derudover havde revisor ikke dokumenteret i nødvendigt omfang omkring going concern. Dokumentationen omkring going concern var mange steder mangelfuld og med kun korte besvarelser. Nogle obligatoriske punkter var ikke blevet besvaret, og andre steder var dokumenterne ikke blevet dateret. Der var ikke forespurgt ledelsen om begivenheder efter balancedagen, som kunne medføre usikkerhed omkring going concern, og ej heller indhentet en skriftlig udtagelse fra ledelsen omkring virksomhedens evne til at fortsætte driften. Revisor havde ikke lavet et forbehold eller afgivet en supplerende oplysning vedr. going concern, selvom der umiddelbart var usikkerhed herom, idet der 1) var indikationer på betalingsvanskeligheder, 2) ikke var indberettet eller afregnet moms, 3) var et realiseret underskud på over 100.000 kr., samt 4) at virksomhedens branche var hårdt ramt af finanskrisen. Konklusionen på retssagen endte med, at revisionsfirmaet blev frifundet, hvorfor revisionsfirmaets navn er anonymt. Den registrerede revisor er personligt blevet ikendt en bøde på. 40.000 kr. Denne kendelse er blevet offentliggjort, hvorfor den registrerede revisors fulde navn, hans godkendelses dato samt arbejdsplads fra ansættelsesdatoen er blevet offentliggjort. 50 12.2.3 Eksempel hvor et revisionsfirma bliver ikendt bøde Et tredje eksempel er en sag fra d. 3. september 2012 sags nr. 59/2011 hvor Revisortilsynet har bragt revisionsvirksomheden Vejledal og registreret revisor A for Revisornævnet. Revisionsfirmaet havde i alle de kontrollerede sager ikke dokumenteret de foretagne handlinger i forbindelse med revisionen af regnskabet. Der var ikke foretaget dokumentation på planlægningen af opgaven, ingen dokumentation på det løbende udførte ar- 50 http://www.revisornævnet.dk/graphics/disciplinaernaevnet/kendelser/kendelser%202012/78-2011.pdf

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 27 af 40 bejde, og heller ikke tilstrækkelig dokumentation på konklusionerne af revisionen. Da der ikke er foretaget nogen form for dokumentation, er der ikke grundlag for at kunne afgive en påtegning på et virksomhedsregnskab eller til at foretage en vurdering af going concern. Konklusionen på retssagen blev, at den anklagede registrerede revisor blev frifundet, da der ikke var tale om enkeltsager med manglende dokumentation, men derimod at revisionsfirmaet ikke havde tilstrækkelig intern kontrol hermed. Revisionsfirmaet blev ikendt en bøde på 100.000 kr., og revisionsfirmaets navn blev offentliggjort. 51 13 Konklusion Igennem arbejdet med emnet Going concern samt problemformuleringen jf. afsnit 3 er jeg kommet frem til en række punkter til besvarelse af min problemformulering. Going concern er et begreb, som bruges i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for en virksomhed. Going concern adskiller sig fra de resterende arbejdsområder inden for udarbejdelsen af et regnskab, da dette ikke skal baseres på historiske data, men på vurderinger og skøn om virksomhedens fremtid. Going concern går på, om virksomheden kan fortsætte sin drift i de efterfølgende 12 måneder efter balancedagen. Denne vurdering skal foretages både af virksomhedens ledelse samt revisor, og nogle identifikationer på going concern usikkerheder kan bl.a. være kapitaltab, misligholdte låneaftaler, tab af nøglekunder og verserende retssager. Da det er ledelsen, som har den største indsigt i forholdene omkring virksomheden, er det også ledelsen, som skal foretage den grundlæggende vurdering vedr. going concern. Ledelsen skal bl.a. vurdere, hvis der er identificeret nogle forhold vedr. going concern usikkerheder, om det er forhold som vil ske eller ej. Dertil om forholdene vil ske i den nærmeste eller senere fremtid, og hvor stor en påvirkning på virksomheden forholdene vil kunne få. Ledelsen skal vurdere going concern ud fra den branche de er i, og hvordan 51 http://www.revisornævnet.dk/graphics/disciplinaernaevnet/kendelser/kendelser%202012/59-2011.pdf

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 28 af 40 udviklingen har været. Ledelsen skal derudover sørge for, at finansieringskilderne vedstår og finansieringsaftalerne er gældende. Hvis der er tale om en stabil virksomhed uden usikkerheder vedr. going concern, vil dette også afspejle sig i vurderingen. Denne vurdering vil da næppe være lige så grundig, som det kræves ved en virksomhed med going concern usikkerheder. Udover at ledelsen skal vurdere going concern forudsætningen for virksomheden, skal revisor også foretage en vurdering heraf. Revisor skal gennemgå ledelsens grundlag for vurderingen og evt. handlingsplan omkring forbedring af de identificerede going concern usikkerheder. Det er revisors pligt at sørge for, at ledelsen foretager vurderingen på baggrund af væsentligste forhold, og vurdere en periode på 12 måneder. Hvis revisor ikke er enig med ledelsen omkring nogle forhold, som vedrører going concern forudsætningen, skal revisor rapportere herom i form af et forbehold på regnskabet samt i revisionspåtegningen. Er revisor derimod enig med ledelsen om de givne going concern usikkerheder, men blot vil fremhæve nogle forhold, skal dette medtaget som en supplerende oplysning i regnskabet. En undersøgelse foretaget af Beierholm i samarbejde med FSR har vist, at 21 % af stikprøvens konkursselskaber er gået konkurs inden for 12 måneder efter balancedagen, og dermed er gået konkurs inden for going concern vurderingens periode. Undersøgelsen viser endvidere, at der de seneste år er sket et øget fokus på going concern vurderingen i forbindelse med virksomheders konkurser. Dette øgede fokus på going concern har medført, at revisorer oftere tager forbehold eller en supplerende oplysning end tidligere. Af undersøgelsens stikprøve viser det sig, at der er lavet en modificeret påtegning omkring going concern i 41 % af konkursselskabernes seneste årsrapporter, hvilket kun var tilfældet i 28 % i en undersøgelse fra 2009. Selvom der i stigende grad bliver lavet flere modificerede påtegninger vedr. going concern, er der desværre også, mange tilfælde hvor revisor ikke har kunnet forudsige en konkurs. I nogle af disse tilfælde bliver revisor bragt for Revisornævnet.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 29 af 40 Det at revisor kan blive bragt for Revisornævnet er blot en af mange konsekvenser, der er ved en forkert påtegning på et årsregnskab. I opgavens nævnte eksempler på sager, som er kommet for Revisornævnet, er der en sag, hvor to statsautoriserede revisorer hver er blevet ikendt en bøde på 50.000 kr. for, at have lavet en forkert konklusion på et regnskabs påtegning vedr. going concern. Dertil er der en sag hvor en registreret revisor er blevet ikendt en bøde på 40.000 kr. for at have manglende dokumentation vedr. going concern. Endeligt er der en retssag, hvor et revisionsfirma blev ikendt en bøde på 100.000 kr. for at have manglende kvalitetsstyring vedr. going concern dokumentation mv. Det er for revisorer vigtigt at dokumentere going concern grundigt og dermed have et solidt grundlag for den aflagte påtegning, da der er øget fokus herpå. Dertil er kuratorer oftere begyndt at bringe revisor for Revisornævnet i forbindelse med virksomheders konkurser, for at søge erstatning herfra. Going concern usikkerheder medfører, at virksomhedernes ledelse samt revisor skal foretage en vurdering om virksomheden kan fortsætte driften i 12 måneder efter balancedagen. Der er flere forskellige parametre, som skal vurderes og tages stilling til, hvorefter ledelsen skal lave en handlingsplan for virksomheden, og revisor skal udarbejde en konklusion på årsrapportens påtegning. Going concern er en vurderings sag, hvorfor der ikke kan sættes to streger under et endeligt resultat. Going concern kan i nogle tilfælde være nemme at vurdere, hvis der ikke er nogen usikkerheder omkring den fortsatte drift, men der kan også være tilfælde, hvor der er så store usikkerheder, at både revisor og virksomhedens ledelse kan være i tvivl herom. Going concern skal løbende vurderes, og fylder derfor en stor del for virksomhedens ledelse, og en stor del for revisor ved regnskabsaflæggelsen.

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 30 af 40 14 Perspektivering Igennem opgaven er der ikke skelnet imellem revision af regnskabet eller review af årsregnskabet, også kaldet udvidet gennemgang. Det er for mange virksomheder muligt selv, at vælge imellem revision eller review af deres regnskab. Dog findes der nogle grundlæggende regler herfor, som skal overholdes. Hvis virksomhederne vælger at benytte et review på deres regnskab i stedet for revision, vil sikkerheden af revisors påtegning på regnskabet blive formindsket. Dette vil derfor også medføre, at revisor ikke udfører så grundig en undersøgelse af forholdene omkring virksomheden, og derved heller ikke er så dybdegående omkring going concern vurderingen. 52 Idet at der er tale om en mindre grad af sikkerhed, betyder det ikke, at revisor ikke skal have fokus på going concern. Going concern er stadig et centralt fokusområde, men der udføres ikke så dybdegående handlinger som ved en revision af et regnskab. Vil review påtegninger kunne have påvirkning på antallet af going concern fejl i påtegningerne på regnskabet, da graden af sikkerheden er mindre? Det kunne være spændende at foretage en undersøgelse omkring forskellen på fejl i påtegninger i forbindelse med revision af regnskaber kontra review af regnskaber. Vil graden af sikkerhed på regnskabet afspejles i antallet af fejlprocenten vil være den samme af fejl i påtegninger omkring going concern, eller er der stadig så øget fokus på going concern, selvom der er tale om mere begrænset revisionsarbejde? 52 http://www.fsr.dk/faglige_informationer/revision%20og%20andre%20erklaeringsopgaver/ Andre%20internationale%20standarder/Standarder%20om%20review/ISRE%202400%20ajourfoert%20febr uar%202013

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 31 af 40 15 Litteraturoversigt Bøger Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed. 4. udg. 3. oplag. Samfundslitteratur, 2010. Henry, Anthony: Understanding Strategic Management. 1. udg. Oxford University Press, 2008. Mortensen, Bent Ole Gram: Lovsamling i Erhvervsret 2012. 22. udg. Syddansk Universitetsforlag, 2012. Revisionsstandarder ISA 570 Going concern ISA 700 Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab Artikler og internettet Danmarks Statistik, http://www.dst.dk/da/statistik/emner/virksomhedernesudvikling/konkurser.aspx Analyse: Going concern - Revisors evne til at vurdere virksomhedernes fortsatte drift. Udgivet af Beierholm. Internetadresse: http://www.fsr.dk/~/media/files/presse%20og%20nyheder/analyser/analyser/ going%20concern-december%202012.ashx Going concern og - en opfølgende undersøgelse. Udgivet af Revision & Regnskabsvæsen. Internetadresse: http://www.fsr.dk/~/media/images/kundeaarsmode%202013/foredragsholdere /Foredrag/Going%20concern%20og%20konkursramte%20selskaber%20artikel% 201.ashx Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar - nu og i fremtiden. Udgivet af FSR. Internetadresse: http://www.fsr.dk/~/media/images/kundeaarsmode%202013/foredragsholdere

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 32 af 40 /Foredrag/Going%20concern%20konkursramte%20selskaber %20og%20revisors%20ansvar%20artikel%202.ashx Revisors erklæringer. Udgivet af Beierholm. Internetadresse: http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/faglig_udviklingsafd/ Revisors_erklaeringer_web.pdf Raastrup, Nicolai: Tilsyn gransker revisorer i konkurssager. I: Børsen, 05.01.2011, s. 8 Raastrup, Nicolai: Flere danskere klager over revisorer. I: Børsen, 05.01.2011, s. 8 Produkthåndbog I - Revision / Påtegninger og erklæringer. Udgivet af RGD. Afgørelser Revisornævnet, sag nr. 51/2010, afsagt d. 29. juni 2011 Revisornævnet, sag nr. 78/2011, afsagt d. 15. oktober 2012 Revisornævnet, sag nr. 59/2011, afsagt d. 3. september 2012 16 Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Omverdensmodellen Forhold som indikerer going concern usikkerheder Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om enkeltstående forhold, der er væsentlige, men ikke gennemgribende Bilag 4: Bilag 5: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om væsentlige og gennemgribende forhold Eksempel på supplerende oplysninger om forhold, der er indarbejdet i regnskabet Bilag 6: Påtegning fra retssag nr. 51/2010

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 33 af 40 17 Bilag 1: Omverdensmodellen 53 Den uafhængige omverden Økonomiske forhold Den afhængige omverden Politiske og lovgivningsmæssige Kunder Going Concern Konkurrenter forhold Teknologiske forhold Mellemhandlere Leverandører Kulturelle forhold Medierne Interesseorganisationer 53 Understanding Strategic Management s. 40

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 34 af 40 18 Bilag 2: Forhold som indikerer going concern usikkerheder 54 54 http://www.fsr.dk/~/media/files/presse%20og%20nyheder/analyser/analyser/going%20concerndecember%202012.ashx

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 35 af 40 19 Bilag 3: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om enkeltstående forhold, der er væsentlige, men ikke gennemgribende Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet var været ude af stand til at indfri væsentlige, forfaldne lån, og forhandlinger om opnåelse af anden finansiering er endt uden resultat. Ledelsen overvejer for tiden forskellige planer med henblik på at sikre selskabets fortsatte drift, men indtil nu er der ikke fremlagt konkrete handlingsplaner med budgetter og lignende. Forholdene indebærer, at der er betydelig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Ledelsen har undladt at redegøre for de anførte væsentlige usikkerheder i noterne, hvilet er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager derfor forbehold for de manglende oplysninger. Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra den ufuldstændige oplysning, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsårets 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven 55 55 Eksemplet er tilrettet fra Produkthåndbogen afsnit 5.12.03.10

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 36 af 40 20 Bilag 4: Eksempel på forbehold ved uenighed med ledelsen om væsentlige og gennemgribende forhold Forbehold Grundlag for afkræftende konklusion Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Af note 2 om efterfølgende begivenheder fremgår, at begivenheder indtrådt efter balancedatoen ikke gør det muligt for selskabet at fortsatte driften, hvorfor ledelsen har indgivet konkursbegæring. Regnskabet burde i overensstemmelse med årsregnskabsloven været udarbejdet under hensyntagen til den forestående afvikling og anvendt regnskabspraksis for indregning og måling af selskabets aktiver og forpligtelser ændret i overensstemmelse hermed. Det har ikke været ikke været muligt at opgøre indvirkningen heraf på årsregnskabet. Afkræftende konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, som følge af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for afkræftende konklusion, ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 56 56 Eksemplet er tilrettet fra Produkthåndbogen afsnit 5.12.03.26

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 37 af 40 21 Bilag 5: Eksempel på supplerende oplysninger om forhold, der er indarbejdet i regnskabet Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet givet et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiver for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på note 2 i regnskabet, hvoraf det fremgår, at selskabet har haft en tab på XX t.kr. i regnskabsåret, der sluttede d. 31. december 2012, og at selskabet forpligtelser pr. denne dato overstiger selskabets aktiver med YY t.kr. Disse forhold sammen med de i note 2 øvrige nævnte forhold indikerer, at der er en væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften. 57 57 Eksemplet er tilrettet fra Produkthåndbogen afsnit 5.12.04.01.08

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 38 af 40 22 Bilag 6: Påtegning fra retssag nr. 51/2010 Forbehold Idet vi henviser til afsnittet om usikkerhed ved indregning og måling i ledelsesberetningen, skal vi anføre, at koncernen ikke har foretaget nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af koncernens handelsejendomme. Ved koncernens vurdering af hvorvidt der er behov for nedskrivning af handelsejendommenes regnskabsmæssige værdi, har koncernen anvendt forudsætninger, som efter vores vurdering ikke afspejler den nuværende markedssituation. Det er vores vurdering, at der er behov for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendommene, hvorfor vi tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af handelsejendommene. Ovennævnte forbehold medfører, at vi ligeledes tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af de i moderselskabets årsregnskab indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Koncernen har indfriet en række pantebreve. Vi har fået oplyst, at disse pantebreve opbevares af koncernens primære bankforbindelse, men vi har ikke modtaget dokumentation herfor, hvorfor vi tager forbehold for fuldstændigheden af koncernens forpligtelser. Selskabet har modtaget tilbud om finansieringstilsagn angående likviditetsfacilitet til koncernen fra koncernens primære bankforbindelse. Baseret på det forventede behov vurderes koncernens likviditetsfacilitet utilstrækkelig til, at der vil være likviditetsmæssig dækning til koncernens fortsatte drift. Som følge af gensidige finansielle støtteerklæringer og kryds-selvskyldnerkaution mellem koncernens selskaber, vurderes selskabets likviditetsfacilitet ligeledes utilstrækkelig til, at der vil være likviditetsmæssig dækning til selskabets fortsatte drift. Vi tager derfor forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten, bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passi-

Charlotte Loftager Schibler HD-afsluttende projekt 2013 Side 39 af 40 ver og finansielle stilling pr. 31.12.08 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 01.01-08 - 31.12.08 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henvise til ledelsesberetningens afsnit om "Kapitaltab", hvor ledelsen har anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, og dermed begrundet hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som nævnt i forbeholdet ovenfor er vi uenige med ledelsen heri.