Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi og spiseforstyrrelser. Ø ICCE COO og Community Manager 1
06/12/12 www.centerforclinicalexcellence.com Twitter: @scott_dm @susannebargmann @theicce Facebook: The International Center for Clinical Excellence 2
ü Bevægelse fra indlæggelser til ambulant behandling, fra hospital til lokalsamfundet. ü Intensiv behandling langt kortere varighed. ü Højere udnyttelsesgrad af tilgængelige ressourcer og fokus på ydeevne. ü Faldende refusions-rater Ø Øget krav til dokumentation og registrering Ø Udvikle behandlingsteknikker: Siden 1960 erne er antallet af metoder vokset fra 60 til 400+ Ø Evidensbasering 145 manualiserede behandlinger af 51 diagnoser. Beutler, L., Malik, M., Alimohamed, S., Harwood, T., et al. (2005). Therapist variables. In M. Lambert (ed.). Bergin and Garfields Handbook of Psychotherapy and Behavior Change (5th Ed.). (pp. 227-306). New York: Wiley. Wampold, B. (2001). The Great Psychotherapy Debate. Hillsdale, NJ: LEA. 3
Til trods for den teoretiske udvikling er effekten af psykoterapi forblevet uændret de sidste 30 år. Ingen forskel på effekten af forskellige typer og teoretiske tilgange til behandling Rosenzweig, S. (1936). Some implicit common factors in diverse methods in psychotherapy. Journal of Orthopsychiatry, 6, 412-15. Duncan, Miller, Wampold & Hubble (nov. 2009): Heart &Soul of Change 2 nd Edition. Medicinsk model Kontekstuel model Hvilken behandling er mest effektiv for et individ med denne specifikke diagnose under disse specifikke omstændigheder, og hvordan skal den leveres? Fungerer relationen mellem denne klient og terapeut for klienten på dette tidspunkt, på dette sted? Evidensbaseret Praksis Praksisbaseret Evidens 4
Formalisere hvad erfarne terapeuter gør løbende: Vurdere og tilpasse behandlingen for at sikre maksimal effekt. Duncan, B.L., Miller, S.D., & Sparks, J. (2004). The Heroic Client (2 nd Ed.). San Francisco, CA: Jossey-Bass. O.R.S Gratis download på: http://www.scottdmiller.com/ S.R.S 5
1. At kunne tilpasse behandlingen til individuelle behov og præferencer. 2. Forbedre kvalitet og effekt. 3. Mere effektiv behandling af klientens problemer eller henvisning til anden behandler. 6
Ø Øger effekten af behandling med 30-65% (.2 -.5 effectsize) Ø Nedbringer klienter der forværres betydeligt ( at risk clients ) =>Reducerer antal hospital gen-indlæggelser Ø Nedbringer drop-out med op til 50% Ø Anker et al. 2009: 50% lavere skilsmisserate i feedbackgruppen Ø Terapeuters oplevelse af mestring (self efficacy) højere med feedback Miller, S. 2010: Measures and Feedback, The Available Evidence, ICCE Press 7
ANVISNINGER baseret på den mest pålidelige indikator for udfaldet. ADVARSEL når du er på galt spor GUIDER dig tilbage på sporet VALGMULIGHED du kan altid vælge en anden rute end den du bliver anvist baseret på din egen vurdering af situationen AUTOMATICITY du holder op med at lægge mærke til de kontekstuelle ledetråde og lærer ikke fra anvisningerne. Uden feedback har du ikke forbedret dine navigations-evner. TERAPEUTER OPLEVER UDVIKLING Orlinsky & Rønnestad, 2005 Studie af 5000 terapeuter Ø Terapeuter oplever professionel akkumulerende professionel vækst over tid. Therapists have a deep need to think of themselves as learning more and getting better at what they do over time 8
Effekten af psykoterapi er forblevet stabil igennem de sidste 30 års psykoterapiforskning Wampold & Brown 2005: Stor variation imellem terapeuter: Klienter hos de mest effektive terapeuter får det bedre 50% hyppigere og dropper ud 50% sjældnere end klienter hos de mindre effektive terapeuter. Shimokawa et al. 2010 Feedback mega-analyse: Studier af mere end 6000 klienter Terapeuter fik feedback på halvdelen af deres sager, men fik ikke adgang til denne information i den anden halvdel af deres sager. I alle studier var effekten højere når terapeuter fik feedback. Hvis de lærte noget ville de være i stand til at klare sig bedre med deres ikke-feedback sager over tid Shimokawa, K, Lambert, M. J.& Smart, D. W. (2010): "Enhancing Treatment Outcome of Patients at Risk of Treatment Failure: Meta-Analytic and Mega-Analytic Review of a Psychotherapy Quality Assurance System", Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 78, No. 3, 298 311 9
UNFAIR COMPARISONS Feedback er aldrig blevet sammenlignet med en anden aktiv intervention. Flückiger et al. 2011: 101 klienter, 58 terapeuter Studerer effekten af at sende et brev til klienter hvor man beder om deres feedback. Effekten på alliancen tilsvarende effekten af rutinefeedback (FIT) Flückiger, C., Del Re, A., Wampold, B. E., Znoj, H., Caspar, F., & Jörg, U. (2011, May 23). Valuing Clients' Perspective and the Effects on the Therapeutic Alliance: A Randomized Controlled Study of an Adjunctive Instruction. Journal of Counseling Psychology. RESEARCHER ALLEGIANCE EFFECTS Indtil nu er hovedparten af forskningen i feedback foretaget af de der har udviklet feedback tilgangen eller af tilhængere af skemaerne. De studier som er foretaget af objektive forskere har mere moderate effectsizes Miller, S. 2010: Measures and Feedback, The Available Evidence, ICCE Press Brown, J. 2011: Personal communication 10
Feedback har et urealisert potentiale. Det handler ikke om teknikken det handler ikke om ORS og SRS som metode. Viden fra litteraturen omkring Expertise and Excellence. K. Anders Ericsson: 10.000 timers deliberate practice For første gang er her et potentiale for at terapeuter som profession rent faktisk kan forbedre sig 11
06/12/12 12
Fokus på PROCES fremfor ENDEMÅL/RE- SULTAT } At have en MENTOR eller COACH Feedback gør det muligt at tage de nødvendige skridt for at forbedre vores præstation: Kende vores baseline Formel, rutine, løbende feedback Deliberate Practice med henblik på at udvikle dyb domænespecifik viden 13
Anderson, Ogles, Lambert & Vermeersch (2009): 25 terapeuter, 1100+ klienter Forskelle i demografiske variable Målte interpersonelle færdigheder (SSI). Domæne-specifik interpersonel viden blev testet ved at vurdere terapeuternes svar i udfordrende terapeutiske situationer: Fire problematiske terapeutiske processer (f.eks. selvmordstrussel) Flere vanskelige interpersonelle mønstre (fx. Vred, dependent, forvirret, bebrejdende, kontrollerende). Anderson, T. Ogles, B., Lambert, M., Vermeersch, D. (2009). Therapist effects: Facilitative interpersonal skills as a predictor of therapist success. Journal of Clinical Psychology, 65(7), 755-768. Anderson, Ogles, Lambert & Vermeersch (2009): 25 terapeuter, 1100+ klienter; Forskelle i demografiske variable Målte interpersonelle færdigheder (SSI). Domæne-specifik interpersonel viden blev testet ved at vurdere terapeuternes svar i udfordrende terapeutiske situationer: Fire problematiske terapeutiske processer (f.eks. selvmordstrussel) Flere vanskelige interpersonelle mønstre (fx. Vred, dependent, forvirret, bebrejdende, kontrollerende). Betydelige forskelle i effekten mellem terapeuter (~9%): Alder, køn, procendel af arbejdstid brugt på terapeutisk arbejde, teoretisk orientering ikke korreleret med effekt. Generelle interpersonelle færdigheder ikke korreleret med effekt. Kun domæne-specifik interpersonel viden forudsage effekten. Anderson, T. Ogles, B., Lambert, M., Vermeersch, D. (2009). Therapist effects: Facilitative interpersonal skills as a predictor of therapist success. Journal of Clinical Psychology, 65(7), 755-768. 14
Psykolog Daryl Chow Associate ICCE Ph.D. projekt i samarbejde med Scott Miller og William Andrews: Investigating the development and practices of highly effective psychotherapists 15
Den øverste 1/3 af terapeuterne beskrev langt oftere at de blev overrasket over den feedback de modtog fra deres klienter. De beskrev en åbenhed overfor feedback og en villighed til at korrigere på baggrund af feedback They seek out to be disconfirmed Var ikke sammenhængende med at de var konsistente i deres brug af SRS det kunne også være på baggrund af uformel feedback det væsentligste var deres holdning til feedback. 63,8% af variationen imellem terapeuter ser ud til at kunne forklares på baggrund af denne holdning. 16
17
06/12/12 Hurt ind her 18