Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om status for indsatsen. 1. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Formål og indhold Lektiehjælp og faglig fordybelse er et nyt element i folkeskolen, der blev indført med folkeskolereformen pr. 1. august 2014. Formålet er at styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Indsatsen skal ligesom øvrig undervisning varetages af det undervisende personale på skolen, dvs. lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kvalifikationer. Click here to enter text. Side 1/6 De hidtidige rammer I reformens første år har det været obligatorisk for skolerne at tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Der har skullet afsættes to ugentlige timer i indskolingen, tre timer ugentligt på mellemtrinnet og to timer ugentligt i udskolingen. Tilbuddet har skullet placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Forældrene har på daglig basis kunnet beslutte, om deres børn skulle deltage. Ikrafttræden af de fremtidige rammer Efter folketingsvalget kan lektiehjælp og faglig fordybelse indgå som en integreret del af skoledagen. Det følger af den politiske aftale af 13. juni 2013 mellem regeringen (S, RV og SF), V, DF og K. I et brev til alle kommuner dateret d. 17. april 2015 skriver Undervisningsministeriet således, at lektiehjælp og faglig fordybelse må forventes at blive en obligatorisk del af skoledagen for alle elever i folkeskolen umiddelbart efter afholdelsen af folketingsvalget, hvis der fortsat er et politisk flertal bag aftalen. Konkret vil de nye regler, der er konkretiseret i lov nr. 1641, i så fald kunne træde i kraft pr. 1. august 2015.
Indholdet i den fremtidige indsats De nye regler indebærer, at skoledagen for alle indskolingselever vil være gennemsnitligt 30 timer om ugen, for elever på mellemtrinnet 33 timer om ugen og for udskolingselever 35 timer om ugen. Samtidig ophæves kravene til timetal og organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed har skolerne fået større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Konkret vil faglig støtte til eleverne være kerneaktiviteten i indsatsen, der også skal omfatte varierede og differentierede læringsformer. Hvis eleverne får lektier eller hjemmearbejde for, skal den faglige støtte bl.a. bestå i, at eleverne får mulighed for at få hjælp hertil, fx ved at kunne arbejde på skolen med lektierne med hjælp fra en kvalificeret voksen. Det følger af bemærkningerne til lov nr. 1641. 2. Aktuelle opmærksomhedspunkter Hvordan skal faglig støtte til eleverne organiseres og tilrettelægges, når der ikke længere er en fast timeramme til indsatsen, men det til gengæld bliver obligatorisk for eleverne at deltage i hele skoledagen? Skal organisering og tilrettelæggelse af skoledagen gentænkes, så faglig støtte integreres i den samlede understøttende undervisning i stedet for at finde sted i afgrænsede lektiecafeer eller lignende? Har lektier/hjemmearbejde en plads i den nye skole? Hvordan vil skolerne i så fald sikre, at eleverne får kvalificeret hjælp til at arbejde med lektierne? Hvordan kan skolerne konkret arbejde med faglig støtte og faglig fordybelse? Drøftes ovenstående spørgsmål i skolelederkredsen eller alene på den enkelte skole? Hvordan kan kommuner og skoler bruge de hidtidige erfaringer med lektiehjælp og faglig fordybelse i den videre udvikling af arbejdet med faglig støtte til eleverne? Fx erfaringer med at: Involvere både lærere og pædagoger i indsatsen Have særligt fokus på de fagligt udfordrede elever Have særligt fokus på de fagligt stærke elever Samarbejde med fritidstilbuddet om indsatsen 2
Hvordan kan kommuner og skoler kommunikere om de forventede ændringer i reglerne om lektiehjælp og faglig fordybelse fremadrettet? Hvordan bliver forældre og elever opmærksomme på, at der må forventes nye rammer om indsatsen i skoleåret 2015/16? Hvad, hvornår og hvordan kommunikeres til elever og forældre? Fx: i. procesinformation om, hvordan der arbejdes med indsatsen og hvad forventningen er til (inddragelse af) elever og forældre ii. når der er samlet op på erfaringer og træffes beslutninger om næste fase, eventuelt en mere endelig form på indsatsen. 3. Udvalgte undersøgelsesresultater En række nyere undersøgelser belyser status for kommuners og skolers arbejde med at realisere lektiehjælp og faglig fordybelse. Her følger nogle udvalgte hovedresultater med afsæt i: KL s spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale forvaltninger i april/maj 2015 KL s spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale forvaltninger i oktober/november 2014 YouGovs undersøgelse for KL blandt 1.190 forældre i folkeskolen gennemført i december 2014 Rambølls undersøgelse for Rådet for Børns Læring af skolernes arbejde med understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse (spørgeskema blandt 408 skoleledere og casestudier på 7 skoler gennemført omkring årsskiftet 2014/15) Organisering og tilrettelæggelse KL s spørgeskemaundersøgelse til forvaltningerne fra efteråret 2014 viser, at i langt størstedelen af kommunerne er lektiehjælp og faglig fordybelse fysisk placeret på skolerne. Det er oftest lærere, der varetager indsatsen i udskolingen, mens der typisk både er lærere og pædagoger involveret på mellemtrinnet og i udskolingen. 3
Er timerne med lektiehjælp og faglig fordybelse i indskolingen placeret på skolen eller på SFO/fritidshjem? 0 10 20 30 40 50 60 70 80 På alle skoler er det placeret på skolen 67 På over halvdelen af skolerne er det placeret på skolen 19 På ca. halvdelen af skolerne er det placeret på skolen og på ca halvdelen i 7 På over halvdelen af skolerne er det placeret i SFO/fritidshjem 0 På alle skoler er det placeret i SFO/fritidshjem 2 Ved ikke 1 Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse I udskolingen 59 32 0 På mellemtrinnet 21 71 10 I indskolingen 1 87 5 0 Kun lærere Lærere og pædagoger Kun pædagoger Andre Note: Figurerne viser antal kommuner. Kilde: KL s undersøgelse blandt kommuner. Det fremgår af de åbne besvarelser, at det typisk er op til de enkelte skoler at træffe beslutning om tilrettelæggelse af lektiehjælp og faglig fordybelse. Rambølls undersøgelse peger på, at den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse typisk gennemføres med afsæt i de enkelte klasser eller klassetrin. 20 % af skolelederne svarer, at den understøttende undervisning (også) gennemføres i hold på tværs af årgange. 4
Af Rambølls casestudier fremgår, at det er en udfordring for lærer-pædagogsamarbejdet om bl.a. lektiehjælp og faglig fordybelse, at der ikke er en understøttende organisering af fælles planlægning og refleksion. Indhold og fokus I KL s spørgeskemaundersøgelse til forvaltningerne fra efteråret 2014 fremhæver mange i de åbne besvarelser, at fokus er på den faglige fordybelse frem for på lektiehjælp. Enkelte nævner, at det stiller krav om, at det er lærere, der varetager opgaven. I Rambølls undersøgelse svarer 83 % af skolelederne, at færdiggørelse af lektier i høj eller i meget høj grad tilgodeses i lektiehjælp og faglig fordybelse. 66 % svarer, at støtte til fagligt udfordrede elever i høj eller meget høj grad tilgodeses, mens 27 % svarer, at udfordring af fagligt stærke elever tilgodeses. I hvilken grad tilgodeses nedenstående indholdsmæssige dele i lektiehjælp og faglig fordybelse på jeres skole? Kilde: Rambølls undersøgelse blandt 408 skoleledere. Oplevet status for realisering I KL s spørgeskemaundersøgelse til forvaltningerne fra efteråret 2014 kommenterer en del i de åbne spørgsmål, at det er væsentlig en udfordring, at lektiehjælp og faglig fordybelse pt. er frivilligt og skal ligge i ydertimer. Det betyder bl.a. noget for elevdeltagelsen. Rambølls undersøgelse bekræfter, at de formelle rammer for indsatsen pt udgør en stor udfordring, bl.a. fordi lektiehjælp og faglig fordybelse i en vis grad er dekoblet fra resten af skoledagen. Denne undersøgelse peger yderligere på, at størstedelen af eleverne aktuelt ikke oplever, at tilbuddet er motiverende. Undersøgelsen peger dog også fra positive erfaringer fra en række skoler, jf. casestudierne. 5
De åbne kommentarer fra KL s undersøgelse fra efteråret 2014 viser, at kommunerne har fokus på at udvikle og kvalificere indholdet i lektiehjælp og faglig fordybelse og på, hvad der har effekt på læringen. Flere nævner, at lektiebegrebet er under udvikling, og at man ønsker at bevæge sig væk fra lektiehjælp-begrebet og mere over imod fordybelsestiden. Mange nævner også organisatoriske tiltag, fx arbejdsgrupper på tværs af skoler for at opsamle erfaringer, særligt i forhold til faglig fordybelse. KL s nyeste undersøgelse blandt kommunale forvaltninger fra foråret 2015 viser, at ca. 1/5 af kommunerne (fortsat) vurderer at være i mindre god udvikling med lektiehjælp og faglig fordybelse og oplever grundlæggende udfordringer. Ca. 2/3 af kommunerne vil fremadrettet gribe indsatsen anderledes an. Heraf har halvdelen, dvs. 1/3 af kommunerne, endnu ikke fastlagt hvordan. Af KL s forældreundersøgelse, gennemført af YouGov i december 2014, fremgår, at 37 % af forældrene mener, lektiehjælp og faglig fordybelse fungerer godt, 29 % svarer hverken godt eller dårligt, mens 28 % mener, det fungerer dårligt. 6