Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just

Relaterede dokumenter
Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fra vision til handling

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Program for pædagogisk weekend

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Tag ledelse af teamkulturen spar ressourcer og skab nytænkning. Fagkongres 2015 Elisabeth Plum culture.dk

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Beskrivelse af de enkelte moduler - PROJEKTLEDERUDDANNELSE

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis


PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

Workshop om Stressforebyggelse.

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

SOSU-STV Dagens program:

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Tværfaglighed i fokus på hospice

Det brændende spørgsmål

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Målrettet kompetenceudvikling. diplomniveau

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Psykisk arbejdsmiljø

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Strategi Horsens Statsskole

Jobprofil Daginstitutionsleder

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Forløbskoordination i kommunalt regi

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Relationsarbejde på Vejrup skole

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Mentaltræning øget balance, nærvær og resultater

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF

Uddannelse for. nøglepersoner og mellemledere KURSUS

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

HR-organisationen på NAG

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Uddannelse for. nøglepersoner og mellemledere KURSUS

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Indhold INDLEDNING 9 1/ KULTUREL INTELLIGENS 17 2/ HVAD ER KULTUR? 55

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Masterkurser i Friluftsliv

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe

Fold din faglighed ud Fokus på den dobbelte faglighed

Brobygning. Handleplan

Transkript:

Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just

Tværfaglig praksis betyder at... Ansvarlige professionelle forsøger at få den faglig indsats til at nå bedst muligt sammen på tværs af fag og geografi Indsatsen kan styrkes med skærpet bevidsthed på fælles mål, kulturforskelle, behovet for at organisere tværfaglighed og samarbejdsprocesser Nyere forskning viser at styrket tværfaglighed kan sikre bedre kommunikation, sikkerhed og personalemæssig trivsel

Tværfaglighed. Teori og praksis Faglighed er dybt forankret i fagets udviklingshistorie derfor er tværfaglighed et kulturmøde mellem forskellige faglige logikker, arbejdsrutiner og sprog. Tre eksempler på tværfaglighed, som virker og skaber bedre kvalitet: Neurorehablilitering Palliation Geriatri

Tværfaglighed som læreproces Under uddannelsen? Tværfagligt modul på mellemlange professionsuddannelser, forsøg med tværfaglige studieunits I praksis når forskning viser at det skaber bedre kvalitet og mere sikkerhed Når forskning viser at det skaber mere effektivitet og bedre økonomi Når faglige problemer kræver bedre tværfaglig sammenhæng Når brugerne stiller krav om bedre sammenhæng

Tværfaglig intelligens. Engagement og viden Følelsesmæssig interesse og motivation i at lade sig påvirke af mennesker der tænker og handler anderledes Kommunikation- facilitering Problemløsning og fælles mål Forskellige sprogkoder og baggrundsbegreber Facilitering af møder Kulturforståelse Forståelse for forskelle i viden og praksis, værdier og begrundelser for handlinger Skabe fælles viden og praksis Organisering og ledelse Strukturer og processer som understøtter tværfaglighed fx møder, ledelse, geografi, arbejdsdeling, redskaber, fx EPJ mm konflikthåndtering

Fælles engagement fælles visioner og viden Følelsesmæssig interesse i at lade sig påvirke af andre At have en fælles faglig vision kan bære mange udfordringer Fælles viden grundlag Tværfaglighed kan skabe usikkerheder fordi det kan medføre ændrede roller/funktioner, gråzoner og udfordrer faglige domæner

Kulturforståelse - forforståelser Fagenes historiske forudsætninger og institutionaliserede roller og positioner Enhver social praksis bygger på forforståelser, dvs. forestillinger om hvordan man bør gøre, hvad der er rigtigt, hvem der gør hvad Indlæring af fagrollen sker gennem deltagelse i et monofagligt praksisfællesskab tværfaglighed sker i grænsefelter mellem praksisfællesskaber Særlige sproglige koder i faggruppen - det faglige sprog og den faglige identitet er tæt forbundet

Hvem laver hvad? Og hvorfor? Hver faggruppe har sit særlige kompetencefelt Alle fag rummer en særlig logik, sprog, rutiner Vi skaber domæner for at bevare kontrollen Nogle opgaver befinder sig i et grænsefelt/gråzone Kunsten ar at bevare sin egen identitet og samtidig være fleksibel overfor andre,

Organisering og ledelse Flerfaglig eller tværfaglig organisering? Koordinering eller praksisfællesskab med fælles mål og arbejdsrutiner Indenfor en organisation Teams tværfaglige eller flerfaglige Rum/geografi Fælles ledelse/koordinering af ledelse Møder og konferencer Håndtering af uenighed- konflikter På tværs af sektorer Organisatoriske grænseflader under/overorganisering

Kommunikation og facilitering Problemløsning - Den sædvane- lige måde eller sædvane- udfordrende? Har vi samme mål? Forskelle i sprog Hvordan træffer vi beslutninger? Tværfaglige møder hvordan faciliterer vi møderne så alle faglige perspektiver får plads?

Møder - at skabe et dialogisk rum Generelt hvor alle høres. alle er forberedte forhandlet form/proces som faciliteres Redskaber om at veksle mellem Tale og lytte-positioner (interview, reflekterende team,) At tale og at skrive Runder, refleksive pauser, reformuleringer Plenum, gruppearbejde og par-øvelser

Tværfaglighed at sy et flot nyt tæppe