D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) Retten i Aalborg har den 24. maj 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 10-1650/2011). Påstande For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at hans mengrad som følge af den anerkendte arbejdsskade i form af planocellulært carcinom på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse den 11. januar 2013 udgjorde 15 %, jf. arbejdsskadesikringslovens 18. A har subsidiært nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at hans mengrad som følge af den anerkendte arbejdsskade i form af planocellulært carcinom på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse den 11. januar 2013 udgjorde et efter landsrettens skøn fastsat varigt men på mindre end 15 %, dog mindst 5 %, jf. arbejdsskadesikringslovens 18. Ankestyrelsen har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning. Supplerende sagsfremstilling Retslægerådet har den 10. januar 2014 besvaret nogle spørgsmål således:
- 2 - Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes oplyse, om det er muligt at udtale sig om, hvad der konkret har været årsag til, at A har udviklet lungecancer (planocellulært carcinom)? Det kan ikke konkret angives, hvad der har været årsag til udvikling af lungecancer hos sagsøger. Angivelse af årsag er baseret på en sandsynlighedsvurdering. Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes oplyse, om Rådets tidligere svar skal forstås således, at As erhvervsmæssige eksponeringer for blandt andet asbest har medført en fordobling af risikoen for udvikling af lungecancer (planocellulært carcinom)? Retslægerådet bedes i den forbindelse også oplyse, om Retslægerådets tidligere besvarelser skal forstås således, at denne relative risikoforøgning er den samme for en ikke-ryger som en person med det for A beskrevne tobaksforbrug?, sagsøgers asbestudsættelse har medført en fordobling af risikoen for udvikling af lungecancer og den relative risikoforøgelse er den samme for en ikkeryger som for en person med det for sagsøger angivne tobaksforbrug. Det vil sige for en aldrig-ryger en risikoforøgelse fra 0,5 % til 1,0 % og for en livslang storryger en risikoforøgelse fra 10-20 % til 20-40 %. Spørgsmål C: Skal Retslægerådets svar på spørgsmål 3, 4, 5 og A forstås som følger: a) Havde appellanten ikke røget tobak, og havde han heller ikke været udsat for asbest, ville risikoen for, at han udviklede planocellulært carcinom, have været 0,5-1,0 %. b) Havde appellanten ikke røget tobak, ville risikoen for, at han på grund af den angivne asbestpåvirkning udviklede planocellulært carcinom, have været 2,0-2,5 %. c) Havde appellanten ikke været udsat for asbest, ville risikoen for, at han på grund af den angivne tobaksrygning udviklede planocellulært carcinom, have været 10-20 %.
- 3 - d) Risikoen for, at appellanten på grund af den angivne asbestpåvirkning udviklede planocellulært carcinom er på grund af den angivne tobaksrygning forøget til 20-40 %. e) Risikoen for, at appellanten på grund af den angivne tobaksrygning udviklede planocellulært carcinom er på grund af den angivne asbestudsættelse forøget til 20-40 %. Som d Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af Ankestyrelsens lægekonsulent, professor dr. med. Ulrik Becker. Ulrik Becker har forklaret, at han kan vedstå sine tidligere udtalelser i sagen. Han er speciallæge i intern medicin og mave-tarmsygdomme samt leversygdomme. Lungekræft indgår i hans forskning. Almindelig lungecancer udgår fra bronchierne. I dette tilfælde er der tale om en storcellet type. Lungehindecancer (mesotheliom) er betydelig sjældnere og er en helt anden type af lungecancer, der er associeret med asbest. For at få almindelig lungecancer af asbest skal der temmelig meget til, og nogle siger 25 fiberår. Alle er udsat for asbest i deres omgivelser, men i beskeden mængde, så det i risikosammenhæng ikke betyder noget. Tobaksrygning er den altovervejende risikofaktor for lungecancer, og det gælder især for planocellulært carcinom. Ved udsættelse for asbest og tobaksrygning er der en synergistisk effekt, idet faktorerne påvirker hinanden, så man får en endnu større risiko. Risikoen for at udvikle lungecancer alene som følge af rygning øges mindst 10 gange. Risikoen for at udvikle lungecancer alene på grund af asbest øges 2 2½ gange. Disse risikofaktorer skal ganges med hinanden. Asbest aflejres i lungerne, og når man først har fået asbest ind, ligger risikoen der latent. Holder man op med at ryge, reduceres risikoen for lungecancer, men man kommer aldrig ned på normal risiko. Latenstiden for asbest er 10-20 år. Man kan ikke på vævsprøver eller i journalmaterialet se, hvad der er den konkrete årsag til As lungecancer. Det handler alt sammen om sandsynligheder. Luftarten radon er den næst mest hyppige årsag til lungecancer. Ved et tobaksforbrug på 20 pakkeår øges risikoen for lungecancer 10-15 gange, og ved et forbrug på
- 4-40 pakkeår øges risikoen mindst 20 gange. Retslægerådets udtalelser giver ham ikke anledning til at ændre sine udtalelser. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens 5, at ved en arbejdsskade forstås ulykke, jf. lovens 6, og erhvervssygdom, jf. lovens 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ved erhvervssygdomme forstås blandt andet sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Arbejdsskadesstyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter, jf. lovens 7, stk. 1, nr. 1. Lungekræft forårsaget af påvirkning af asbest er optaget i denne fortegnelse over erhvervssygdomme, jf. nu bekendtgørelse nr. 1226 af 24. oktober 2013 med bilag. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens 8, stk. 1. Ankestyrelsen har ved sin afgørelse af 11. januar 2013 anerkendt As lungekræft som en erhvervssygdom. Det er en betingelse for en sådan anerkendelse, at sygdommen ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 3, der henviser til lovens 8, stk. 1. Det fremgår blandt andet af Ankestyrelsens begrundelse for afgørelsen, at Ankestyrelsen har vurderet, at As lungekræft ikke med overvejende sandsynlighed alene er en følge af andre forhold end de erhvervsmæssige. Det fremgår endvidere af begrundelsen, at Ankestyrelsen
- 5 - anerkender sygdommen, selvom den aktuelle helbredsmæssige situation ikke udelukkende er en følge af arbejdsskaden, men er en kombination af følger af den erhvervsmæssige udsættelse og konkurrerende forhold. Desuden anføres det i begrundelsen, at Sygdommen skal ikke anerkendes, hvis det er overvejende sandsynligt, at hele sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. Ankestyrelsens afgørelse må forstås således, at As lungekræft efter Ankestyrelsens opfattelse til dels er forårsaget af påvirkningen af asbest og til dels af tobaksrygning. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2, at et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Ankestyrelsen traf den 11. januar 2013 også afgørelse om, at A ikke havde ret til godtgørelse for varigt men. Som begrundelse herfor anførte Ankestyrelsen, at As samlede varige men som følge af kræftsygdommen var 15 procentpoint, men at arbejdsskaden kun skønsmæssigt havde medført 10 % heraf. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at A som ryger havde en forøget risiko for at få lungekræft, men at han ikke havde relevante forudbestående eller konkurrerende lidelser, da han blev ramt af lungekræft. Det fremgår blandt andet af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5, at andelen af lungekræfttilfælde, der skyldes asbestudsættelse, er omkring 50 % for både ikke-rygende og rygende asbestarbejdere. Det fremgår af Retslægerådets bevarelse af spørgsmål 9, at det ikke konkret kan angives, hvad der har været årsag til udviklingen af lungekræft hos A, og at angivelse af årsag er baseret på en sandsynlighedsvurdering. Det fremgår af Retslægerådets besvarelser af spørgsmål 10 og spørgsmål C, at der for såvel rygere som ikke-rygere er tale om en fordobling af risikoen for at få lungekræft, hvis man udsættes for påvirkning af asbest, som A har været det. Havde A ikke været udsat for asbest, ville risikoen for, at han på grund af den angivne tobaksrygning udviklede planocellulært carcinom, have været 10-20 %.
- 6 - Det kan på baggrund af Retslægerådets besvarelser ikke anses for overvejende sandsynligt, at As lungekræft skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens 8, stk. 1. Landsretten finder heller ikke, at overvejende sandsynlighed taler imod, at As varige men på 15 procent anses for at være en følge af arbejdsskaden, jf. lovens 12, stk. 2. Landsretten tager derfor As principale påstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Ankestyrelsen betale sagsomkostninger for byretten til statskassen med 42.600 kr. inkl. moms. Beløbet omfatter 2.600 kr. svarende til retsafgift og 40.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Ankestyrelsen skal betale sagsomkostninger for landsretten til A med i alt 32.600 kr. Beløbet omfatter 2.600 kr. til retsafgift og 30.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at As mengrad som følge af den anerkendte arbejdsskade i form af planocellulært carcinom på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse den 11. januar 2013 udgjorde 15 %, jf. arbejdsskadesikringslovens 18. Ankestyrelsen skal betale sagens omkostninger for byretten til statskassen med 42.600 kr. Ankestyrelsen skal betale sagens omkostninger for landsretten til A med 32.600 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.