Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider Få en bedre søvn UDEN medicin Undgå alvorlige bivirkninger
Få en bedre søvn INDHOLD: Sovepiller kan skade hjertet...4 Medicin i tal...5 Sovemedicin...6 10 råd til en bedre søvn...8 Psykologens 3 soveråd...12 Ernæringsekspertens 4 soveråd...13 Søvnekspertens 10 soveråd...14 TJEK: Får du for lidt søvn...16 Guide: Sådan får du et stærkt hjerte...17 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Sovepiller er ikke noget, man kan spise ligesom bolsjer for at få lidt nattero. Nu viser forskningen, at der er en markant forhøjet risiko for hjerteanfald. Foto: Scanpix Sovepiller kan skade hjertet Der er 50 pct. forøget risiko for hjerteanf ald ved regelmæssig brug af sovemiddel Torben Bagge bagge@bt.dk Sovepiller, som titusinder af danskere tager daglig, mistænkes nu for at kunne øge risikoen for alvorlige hjerteanfald herunder livstruende blodpropper. Ifølge et helt nyt, stort universitetsstudie kan sovemedicinen øge risikoen for hjerte-kar-problemer med helt op til 50 procent. Stoffet zolpidemtartrat, som mistanken nu er rettet imod, findes i produkterne Zolpidem og Stilnoct, der er blandt de allermest populære sovemidler blandt danskere. Studiet, der omfatter mere end 5.000 testpersoner, er netop blevet fremlagt ved verdens største kongres i USA for hjerteforskere og har 4 vakt stor opsigt blandt de mange deltagende læger. Sove- og medicinvaner - Jeg kender endnu ikke til undersøgelsen, men det kan godt vise sig at være sandt, selv om hidtidig forskning - også i Danmark - ikke har påvist en sådan risiko. Uanset hvad, så vil det nu være godt med yderligere forskning, som kan bekræfte en sådan fare, siger forskningschef i Hjerteforeningen Gorm B. Jensen, der også er professor og overlæge på Hvidovre Hospital. Bag undersøgelsen står forskere ved China Medical Universitet i Taiwan, der nøje har undersøgt 5.000 hjertepatienter og 20.000 raske voksne. I studiet, hvor sove- og medicinvaner blev nøje analyseret, fandt forskerne betydeligt
flere hjerteanfald hos dem, der tog sovemidlet Zolpidem. Hjerte-kar-problemer På verdenskongressen fortalte forskerne, at der er set hjerteanfald selv ved begrænset brug af sovemedicinen. Tager man 60 piller eller mere i løbet af et år, vil risikoen være forhøjet med helt op til 50 procent. Men selv ved en langt lavere dosis - ca. fire standarddoser - er der ifølge forskerne en 20 procents forøget risiko for hjerte-kar-problemer. - Den anvendte undersøgelsesmetode kan måske drages i tvivl, men jeg vil personligt ikke lægge skjul på, at jeg er stærkt imod, at man overhovedet ordinerer sovemedicin, siger forskningschef og overlæge Gorm B. Jensen. - Det er meget almindeligt, at hospitalsindlagte får tilbudt noget at sove på, men det er jeg helt klart modstander af. Det er naturligt, at man indimellem ikke får sin søvn - f.eks. fordi man har ondt et sted, eller fordi nogen larmer eller forstyrrer én, siger forskningschefen og fortsætter: - Uanset om der er en hjerterisiko eller ej, så er de generelle gener og bivirkninger efter min mening for store. Pillerne skaber afhængighed, og efter en periode oplever rigtig mange dårlig søvnkvalitet. Rigtig mange er også plaget af en slags tømmermænd eller sløvhed om dagen. Som læge kan jeg næsten ikke advare nok mod de midler, siger forskningschefen. Skader på hovedpulsåre På hjertekongressen i USA præsenterede forskerne også et andet studie, som viser, at hvis man tager en-to 10 milligrams sovepiller (Zolpidem) om ugen, har man to gange større risiko end ellers for at få skader på kroppens hovedpulsåre. Risikoen for brud på den med farlige indre blødninger er således forhøjet. Medicinalfirmaet Sanofi har i forbindelse med fremlæggelsen af forskningsresultatet udsendt en erklæring, hvori man gør opmærksom på, at hjerteanfald og skader på hovedpulsåren ikke har kunnet påvises af hidtidig forskning. Det er således ikke dokumenteret, siden Zolpidem blev lanceret i Frankrig i 1987. Siden da er midlet brugt hele 24 billioner gange til at skaffe en patient nattero, anføres det i erklæringen. Den nu tilsyneladende hjerterisiko står ikke alene. I januar 2012 viste et andet studie, at brugere af sovepiller har tre-fem gange højere dødsrisiko end andre. Tager man mere end 132 piller årligt, er risikoen for at dø fem gange forhøjet. Og risikoen for at blive ramt af kræft er ifølge studiet 35 procent større end hos andre, som ikke er afhængige af medicinen. MEDICIN I TAL Danskerne tager sovemedicin næsten som slik. Omkring en halv million af os tager jævnligt sovemedicin, de fleste af typen diazepiner. Mindst 66.000 er dybt afhængige af medicinen, de tager. 5
Den nu tilsyneladende hjerterisiko står ikke alene. I januar 2012 viste et andet studie, at brugere af sovepiller har tre-fem gange højere dødsrisiko end andre. Tager man mere end 132 piller årligt, er risikoen for at dø fem gange forhøjet. Og risikoen for at blive ramt af kræft er ifølge studiet 35 procent større end hos andre, som ikke er afhængige af medicinen. SOVEMEDICIN Sovemedicin er kun beregnet til brug i kortere perioder. Man bliver nemlig let afhængig, hvis man bruger pillerne for længe ad gangen. Pillerne virker ved at fremkalde en tilstand, der ligner normal søvn. Men søvnen er forskellig fra normal søvn ved, at man ikke kan vækkes hurtigt og være lysvågen, som under normal søvn. Man bliver først helt vågen, når stoffet er kommet ud af kroppen igen. Medicinen kan have en del uheldige bivirkninger, hvis den ikke bruges korrekt, men også selv om man bruger dem, som lægen har anvist. Midlernes bivirkninger er forskellige. Bivirkninger: Døsighed Depression Svimmelhed Hovedpine (ofte dagen efter) Hududslæt Afhængighed OBS: Ved længere tids brug kan sovemedicin, især benzodiazepinerne, virke vanedannende, og virkningen mod søvnløshed kan aftage eller forsvinde, hvis man bruger midlerne for længe ad gangen. Og mens virkningen mod søvnløshed forsvinder efter et par uger, varer bivirkningerne ved. 6
SOVER MERE END VI TROR Søvnen narrer os, viser forskning. Søvnløse gætter ofte på, at det tager dem en halv time længere at falde i søvn, end det reelt er tilfældet. De tror også, at de er vågne en time mere om natten, end tilfældet er. Er man længe om at falde i søvn, vil man indimellem se på uret og opleve, at man ikke har lukket et øje. Men det kan være meget vanskeligt at vurdere i mørket, hvor man mister tidsfornemmelsen. FORBIGÅENDE SØVNLØSHED: Enkelte søvnløse nætter pga. spænding før en præstation eller efter en konflikt. KORTVARIG SØVNLØSHED: På op til tre uger pga. stress, konflikter på arbejdet eller i familien. KRONISK SØVNLØSHED: Af mere end et par ugers varighed. Begynder typisk med stress-belastning, fordi man SØVNLØSHEDENS FORSKELLIGE ANSIGTER Bliver man vækket i de dybe søvnstadier, kan man have meget svært ved at vågne, man er helt groggy, og det gør, at man ved, at man har sovet. Vågner man under indsovningen og under den lette søvn, er man overbevist om, at man ikke har sovet. bekymrer sig om søvnmanglen. Kan også komme af sygdom, som skal behandles. INDSOVNINGSBESVÆR: Hvor det er svært at falde i søvn. De fleste sover efter ca. 15 min. Nogle er en halv time eller længere om det. GENNEMSOVNINGSBESVÆR: Man vågner flere gange om natten og er vågen i mere end 30 min. 7
10 RÅD til en bedre søvn 8
1 NUL MOTION Dyrk ikke motion før sengetid. Kropstemperaturen skal falde. 2 NEJ TAK TIL KAFFE Hold til dig fra kaffe, te, kakao, cola de sidste fire timer før sengetid. 3 NUL SULT Gå ikke sulten i seng, da sult forstyrrer søvnen. Men spis helst længe før, du lægger dig. 4 UD AF SENGEN Stå op, hvis du ikke kan sove, og foretag dig noget stilfærdigt. 5 FARVEL MORFAR Tag ikke en eftermiddagslur. Du skal være rigtig træt. 6 REGELMÆSSIGHED ER SAGEN Kom ud af sengen på samme tidspunkt hver morgen, selv om du er faldet sent i søvn. 7 DROP ALKOHOL Alkohol dur ikke som sovemedicin. Det gør søvnen overfladisk. 8 KVIT SMØGERNE Nikotin virker stimulerende og gør det sværere at sove. Rygere er fire gange mindre veludhvilede om morgenen, viser forskning. 9 LÆS GODNAT-HISTORIE Måske læser du for børnene, før de sover. Læs også selv en, før du lægger dig. Eller lyt til afslappende musik. 10 BRUG DUFTE Dufte som lavendel, kamille og ylang-ylang får dig til at slappe af, og det forbedrer søvnen. Sprøjt evt. lidt duft på puden. 9
orte uden Sedaf Sov godt Med Sedafor te og vågn udhvilet Søvnproblemer er et stigende problem for mange. Men faktisk findes der løsninger, som helt naturligt kan gøre, at du undgår søvnløse nætter. 526 527 Det er ikke for alle det virker, at tælle får, når man har svært ved at sove. Hvis du er på udkig efter et naturligt middel, der virker afslappende uden at sløve, så du kan vågne frisk og udhvilet næste morgen, så er Sedaforte det rette valg. Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Sedaforte 2 måneders forbrug kun kr. 89,Prøv Sedaforte i 2 måneder til halv pris - kun kr. 89,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Sedaforte hver 2. måned for kun kr. 179,-. Med vores fordelagtige leveringsservice, sikre vi dig den optimale effekt 10 og bedste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00-16.00 eller på www.wellvita.dk.
Årsager til søvnproblemer Der kan være mange årsager til, at man har svært ved at falde i søvn. Uanset om man har for mange ting at tænke på, for travlt på jobbet eller er inde i en svær periode i livet, kan man selv gøre noget for at få en bedre nattesøvn. Få din naturlige nattesøvn Sedaforte er et plantebaseret sovemiddel med 4 udvalgte planter, nemlig kamille, citronmelisse, humle og schizandra. Da søvnproblemer netop kan skyldes vidt forskellige faktorer, er præparatet sammensat således, at det virker fra flere vinkler på én gang, og netop den firdobbelte effekt, sikrer dig den bedste virkning og effekt. Al viden om planter til at fremme søvnen er samlet i én tablet, og der ligger et stort forskningsarbejde bag den helt unikke sammensætning af Sedaforte. Det gør Sedaforte Giver en rolig nattesøvn Virker afslappende Sløver ikke Sænker stressnivauet flere gange i løbet af natten. Sedaforte virker afslappende og ikke sløvende og er derfor en god idé til dig, der gerne vil sove godt og vågne frisk og udhvilet næste morgen. Hvem er Wellvita? Wellvita en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at udvikle virksomme naturmidler, herunder også Sedaforte. Sov godt og bliv frisk Sedaforte gør det lettere at falde i søvn, og når du sover, sørger produktet for, at du får en god og afslappet søvn, så du ikke vågner STARTTILBUD 8900 Spar 90,- Direkte til din postkasse Sedaforte leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse. TRUSTPILOT 10 Perfekt 9.0 af 11
PSYKOLOGENS 3 SOVERÅD: Chefpsykolog, indehaver af PsyCare Danmark og vært på Luksusfælden på TV3 Camilla Holst giver dig her tre råd til at stoppe tankemylderet, som holder dig vågen om natten: 1. Rigtig mange mennesker sidder fast i et mønster, hvor de vil alt det gode - hjælpe andre, bidrage til fællesskabet, gøre alting ordentligt. Men selvom det er et godt gedigent værdigrundlag, gør det også, at der bliver alt for meget at tage stilling til hele tiden. Det kan være nødvendigt at rydde op i tankerne, og det kan nogle gange kræve hjælp fra en psykolog, hvis du ikke kan bryde tankerne, der kører i ring. Psykologen kan hjælpe dig med at omprogrammere dine negative tankemønstre. Overvej derfor, om du har brug for hjælp udefra. 2. Du kan også prøve på egen hånd at få styr på tankemylderet. Igen kræver det, at du får sorteret i de tanker og gøremål, der egentlig ikke er plads til i dit liv. Skriv en lap papir - en gul postit - for hver tanke eller opgave, du døjer med. Husk at dække alle zoner i dit liv, både familien, arbejdet, fritiden etc. Registrer dem for en hel uge. Det giver et godt overblik og hjælper dig til at vælge tanker og gøremål fra, som er unødige besværligheder, der stjæler vigtig hviletid fra dig. 3. Når du ligger søvnløs om natten og hjernen speeder af sted med tanker, så husk på, at du aldrig kan løse noget om natten. Sørg derfor for at lave et fokusskifte, så du bryder den negative tankespiral. Som regel er det helt enkle tricks, der skal til. Tag en elastik om håndleddet og hiv i den 100 gange. Tag en bog og tving dig selv til at læse den samme passage igen og igen. Eller gå ti skridt den ene vej og ti skridt den anden vej osv. Indtil tankerne holder op. 12
ERNÆRINGSEKSPERTENS 4 SOVERÅD: Ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol giver fire gode kostråd, som ifølge hans vurdering er sund fornuft inden sengetid: 1. Der er ikke videnskabelig belæg for at sige, at en bestemt kost giver en god nattesøvn. Det vil være umuligt at bevise en sådan sammenhæng. Alligevel støder man på en masse modsatrettede gode råd på internettet, der generelt set ikke er belæg for. Vær derfor kritisk, når du møder dem. 2. De kostråd, man kan give i forbindelse med søvn, er baseret på erfaring og sund fornuft ud fra de biologiske processer, der foregår i kroppen i forbindelse med søvn. Når kroppen sover, går den i dvale og det gælder også mavetarmsystemet. Tung, fed og sød kost sætter fordøjelsessystemet på overarbejde, hvor det egentlig burde have ro. Det er altså sund fornuft at undgå den slags kost sent på aftenen. Det gælder fx en pizza lige inden sengetid. Og det gælder i øvrigt også kaffe og alkohol. 3. Har du alligevel fået spist noget tungt, fedt eller sødt lidt for sent på aftenen, så sørg for at bevæge dig, inden du går i seng. En lille gåtur vil være gavnlig for fordøjelsen. 4. De otte officielle kostråd, som Ernæringsrådet har lavet, er generelle og handler om, hvordan vi opnår en større sundhed og en bedre livskvalitet gennem vores kost. Så selvom kostrådene ikke tager stilling til, hvad du bør spise for at sove godt, så hører en god søvnkvalitet ind under en god livskvalitet. Derfor er der god fornuft i at følge de officielle kostråd - også for at få en bedre nattesøvn. 13
SØVNEKSPERTENS 10 SOVERÅD: Søvnekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel giver dig her 10 praktiske råd til en bedre søvnkvalitet: 1. Samme sengetid hver dag! Regelmæssighed er det bedste, du kan gøre for din søvn. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag - også i weekenderne og ferierne. Begynder du at flytte rundt på dine sovetider, går det ud over dit indre ur. 2. Brug lys og mørke rigtigt! Lys og mørke spiller en stor rolle for din døgnrytme og dit aktivitetsniveau. Sørg for at få masser af stærkt udendørslys om morgenen og formiddagen. Gør det modsatte om aftenen. Søvnhormonet melatonin produceres kun i hjernen, når det er mørkt. Så sørg for, at soveværelset er fuldstændig mørkelagt. 3. Sæt tempoet ned! I vores travle hverdag sætter de færreste tid af til at geare ned 1-2 timer, før vi skal sove. Vi har en forventning om, at vi fx kan blive siddende foran computeren og arbejde, lige indtil vi går i seng. Skab dig et soveritual, som gradvist leder dig over i søvnen. Det kan fx være at læse en bog. 4. Ingen motion! Motion er sundt, men ikke et par timer før du skal sove. Motion får puls og blodtryk til at stige, og du producerer en masse stresshormoner og sukker, som giver kroppen energi. En krop, der er fuld af energi, kan ikke falde i søvn. 5. Sov køligt! Temperaturen påvirker din døgnrytme, og da din kropstemperatur falder, når du sover, er det vigtigt, at der ikke er for varmt i soveværelset, for så har du svært ved at falde til ro. Du skal helst sove i 13-18 grader. 6. Ingen fjernsyn! Tv hører ikke hjemme i dit soveværelse. For det første sætter tv gang i dine stresshormoner. For det andet forstyrres hjernen af alle lydene fra tv et, også selvom du er faldet i søvn foran det. Det er heller ikke smart at tage tabletten eller smartphonen med i soveværelset. 14
7. Tænk på noget rart! Bekymringer og frustrerede tanker, får din krop op at køre. Gør det til en vane at tænke på fem gode ting, inden du skal sove. Positive følelser får dig til at slappe af og falde til ro. 8. Køb en god seng! Køb den bedste seng, du har råd til. Du tilbringer otte timer i den hver nat. Størrelse og madrastype skal passe til din kropstype, så vægten fordeles optimalt. 9. Undgå sene hapsere! Mad sætter gang i fordøjelsen, og fordøjelsen holder dig vågen. Spis senest to timer inden sengetid. Og undgå drikke med koffein, som giver højere puls og blodtryk og blokerer for træthedssignalerne. Hold dig også fra alkohol, som giver en meget overfladisk søvn. 10. Tag et varmt bad! Et varmt bad, en halv til en hel time før du går i seng, giver ro. Kropstemperaturen stiger i vandet, men når du går ud af badet, falder kropstemperaturen, og det er i sig selv søvndyssende. Det er nemlig præcis det samme, der sker, lige når du falder i søvn. 15
TJEK: Får du for lidt søvn? Kan du sige ja til flere af nedenstående tegn, får du højst sandsynligt for lidt søvn. Tegn: Er du afhængig af et vækkeur? Hvis du slår ud efter slumre-knappen hver morgen, er det et klart tegn på søvnmangel. Tegn: Bliver du døsig, når du kører bil? Søvnunderskud forøger betydeligt risikoen for at køre galt. Tegn: Er du afhængig af kaffe? Hælder du kaffe ned hele dagen, kan det være et tegn på søvnmangel. Tegn: Begår du fejl? Koncentrationen svigter, når du er træt. Du bliver distraheret og fanger færre fejl i dit arbejde. Tegn: Er du glemsom? Har du svært ved at huske, kan søvnmangel være forklaringen. Søvnmangel påvirker korttidshukommelsen. Tegn: Er du irritabel? For lidt søvn ødelægger humøret. Du bliver lettere trist, ængstelig og frustreret. Tegn: Er du ofte syg? Immunforsvaret har brug for hvile. Får du for lidt søvn, kan kroppen ikke bekæmpe sygdom. Kilde: Center for Stress og Trivsel, www.sovekursus.dk 16
GUIDE Sådan får du et stærkt hjerte Hjerteforeningen anslår at omkring 10-15 procent af alle tilfælde af blodpropper kan forklares med arv. Hvis mor eller far har haft problemer med hjertet, har du forøget risiko for at få det. Du kan dog gøre en del for at forebygge problemet. 17
FAKTA OM HJERTE-KAR-SYGDOM Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe eller ved alvorlige tilfælde blodprop i hjertet. Ved åreforkalkning i hjernen kan man få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser. Åreforkalkning i benene kan give det såkaldte vindueskigger-syndrom (claudicatio intermittens), som kan ende med koldbrand. Mere end hver fjerde dansker dør af en hjerte-karsygdom, hvilket gør sygdommen til den næsthyppigste dødsårsag i landet. Det vurderes, at omkring 420.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Kilde: Netdoktor.dk og Hjerteforeningen.dk 18
Hjertesvigt Søg læge hurtigt, hvis: Fem trappetrin gør dig udmattet i flere timer. 25 meter med indkøbsposen giver dig åndenød. Symptomer Åndenød først kun ved anstrengelse, men efterhånden også i hvile. Hævelser specielt af benene. Væske samler sig i benene pga. tyngdekraften. Hævelserne forsvinder typisk i løbet af natten, eller når man smækker benene op i sofaen. Vand i lungerne. Når blodet ikke bliver pumpet tilstrækkeligt rundt, vil der komme overtryk på blodet, der løber gennem lungerne. Væsken fra blodet trænger over i lungevævet, og man føler nærmest, at man drukner indefra. Træthed. Ved hjertesvigt føler man en vedvarende udmarvende træthed. Forvirrethed, glemsomhed, svimmelhed særligt hos ældre. Skyldes, at blodet ikke pumpes med samme kraft op til hjernen. Kilde: Hjerteforeningen 19
20 1. BEVÆG DIG En halv times motion hver dag kan sænke dit blodtryk lige så meget som blodtrykssænkende medicin. Den sænkning af blodtrykket, som motionen typisk giver, mindsker risikoen for dødsfald for en blodprop i hjernen med 40 pct. Samtidig reduceres risikoen for død som følge af åreforsnævring i hjertet med 30 pct. Den bedste motion er konditionstræning, f.eks. løb, cykling, svømning, stavgang, boldspil, aerobic og spinning.
2. Spis efter Y-modellen Hjerteforeningen har udarbejdet Y-tallerknen, som inddeler tallerknen i tre felter. Forestil dig et Y, når du øser din mad op på din tallerken: 1/5 er til kød, æg, fisk og mejeriprodukter. 2/5 af tallerknen er til kartofler, ris, pasta eller brød. 2/5 er til frugt og grøntsager. Spis mindst 600 gram grønt og frugt hver dag. 21
3. HOLD VÆGTEN Taber du dig, falder blodtrykket og dermed blodprop-risikoen. Det er veldokumenteret, at et vægttab på 3,5 kg på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst 7 pct. Bare ved at skifte fra fedt til magert pålæg kan du tabe dig mindst et kg på et år og sænke hjerterisikoen med 2 pct. Spis mager i stedet for fed ost, så taber du to kg på et år og sænker risikoen for hjertesygdom med 6 pct. 22
4. HØJST FEM GRAM SALT DAGLIGT Et højt saltforbrug kan hæve blodtrykket hos nogle. Især hos dem, der allerede har forhøjet blodtryk. Jo højere blodtryk, desto større risiko for en blodprop og dermed øget risiko for hjertesvigt. 23
24 5. Kvit røg og alkohol Rygning og alkoholindtag ud over genstandsgrænserne øger din hjerterisiko markant.
6. Få TJEKKET DIT KOLESTEROL For højt indhold af kolesterol i blodet kan give hjertekarsygdom. Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol - derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen. Hvis indholdet af kolesterol i blodet er for stort, kan det føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper. Mængden af kolesterol i blodet kan blive for højt, hvis man spiser mættet fedt eller er fysisk inaktiv. Men det kan også være arveligt betinget. Mættet fedt findes f.eks. i smør og hård margarine. Hjerteforeningen anbefaler, at det samlede kolesteroltal ikke overstiger 5,0 mmol/l. 25
26
7. HOLD BLODTRYKKET NEDE Der kan være en sammenhæng mellem for højt blodtryk for blodpropper. Får du behandlet sit blodtryk på den rigtig måde og målt det regelmæssigt, har du mindre risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 hos raske personer uden øget risiko for hjertekarsygdom. Hos mennesker med hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertet eller hos folk med diabetes, nyresygdom eller hjertesvigt må det ikke overstige 130/80. 27
28 8. UNDGÅ STRESS En række studier viser, at langvarig stress-belastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. Det skyldes, at stress påvirker kredsløbet. Det kan føre til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet og øget aktivering af blodets evne til at størkne.