Biogas og landbrugsudvikling Affald og afgrøder i Sydgrønland
Hvad er biogas? Naturlig biologisk nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH 4 + 2 H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der danner brint molekyler gennem gæring
Biogas forundersøgelse Kommune Kujalleq Affald fra Fåreslagteri Fiskefabrikker Rensdyrslagteri Fårehold gylle og møg Husholdninger Natrenovation Mm
Hvad kan vi bruge biogas til? Input Organisk affald Grønt landbrugsaffald/energiafgrø der af hensyn til C/N ratio Output Løsning på dele af affaldsproblemet? Naturlig markgødning Lokal energi Varme 45 50% El 35 40% Nye arbejdspladser Mindre import af energi
Kulstof kvælstof ratio (C/N) Input % N C/N Ratio materiale Optimalt 20 30 niveau Fiskeaffald 10.6 3 Slagteriaffald 7 10 2 4 Human latrin 5 7 5 10 Køkkenaffald 2,15 15 25 Kartoffeltop 1,5 25 Fåregødning g 2,7 16
Problemstillinger Findes der affald der kan bruges? Hvilke typer affald og hvor meget? Er der noget affald der er bedre end andet? Er det et problem hvis der kommer forkert affald i et biogasanlæg (fx konservesdåser ogg p plastikposer)? p ) Er et biogasanlæg teknisk set kompliceret at reparere? Hvad nu hvis affaldet skummer mens der dannes biogas? Skal anlæggene være store og teknisk komplicerede for at virke? Findes der simple anlæg, som kan bruges på enkelt landbrug eller i små bygder? Er de svingende temperaturer et problem? Er transport af affald et problem? Hvad med rest produkterne, som ikke bruges til energi, dvs slam. Kan det bruges g til noget? g Lugter g det? Fryser det? Hvordan kan det opbevares og transporteres? Kan svingende g tilførsel ø af affald give g problemer i produktionen af biogas? Hvor meget kan et et biogasanlæg producere og hvilke aftagere vil det have? Hvad nu hvis en hovedleverandør stopper, fx en fiskefabrik, kan anlægget så køre videre ved mindre tilførsel? Hvad koster det at anlægge? Hvad koster det at vedligeholde? Hvor længe kan det køre? Hvad er lønsomheden?
Danske erfaringer 60 gårdanlæg åd 27 fællesanlæg (med støtte fra staten), anlagt til at behandle bh husdyrgødning, især gylle 60 anlæg opført som rensningsanlæg En række lossepladsanlæg og biogasanlæg på industrivirksomheder med organisk spildevand
Forskningsanlæg Foulum 1. Uopvarmet fedttank 2) Opvarmet fedttank 3) Gyllefortank 4) Faststofindføder t 5) Doseringsmodul. 6) Biogasreaktor. 7) Efterlagringstanke. 8) Gasrenser. 9) Gaskøler. 10) Gasblæser. 11) Biogasmotor. 12) Dekantercentrifuge.
Nepal Begrænset infrastruktur 80% bor i små samfund Fra tropisk til alpint klima
Cement, mursten og arbejdskraft
Nepal / Kina design
Naturgødning (slam)
Biogasanlæg gi Nepal Bygge perioder Antal anlæg 1992 1994 6,824 1994 1997 13,375375 1997 2003 91,196 2003 2009 94,425 Total antal bygget 205,820 Biogas Sector Partnership Nepal (BSP Nepal)
Succeshistorien fra dette projekt er blevet overtaget i andre asiatiske og afrikanske lande.
For hvert nepalesisk biogas anlæg (gns.): Årlig besparelse af 2 ton brænde 25 liter paraffin 7 ton CO2 Årlig brug af 350 kg landbrugsaffald 600 kg husdyrgødning Producerer 1,75 ton (tørvægt) plantegødning Skaber beskæftigelse for 0,1 01person / anlæg Forbedrer hygiejnen og mindsker arbejdsbyrden i husholdningerne BSP Nepal
Afgrøder i Sydgrønland For hver grad temperaturen stiger kan kartoffelavlen l fordobles. Rabarber, majroe, jordbær, salat, kål, sommerblomster, væksthusproduktion kth kti Vanding sikring med pumper, eller mere bæredygtigt, med overrisling Naturgødning fra biogas anlægget virker hurtigere og i højere grad end rå gylle. Landbruget kan spare tusindvis af kroner på indkøb af kunstgødning
Biogas i Sydgrønland d Afgrødeaffald giver affald til biogasanlæg Fra biogasanlæg kan frasepareres en del vand, til markvanding, fabrikker, husholdinger, vaskerier mv Randområder, som ellers er urentable, kan inddrages til energiafgrøder (alaska lupin, energi pil mm) Slagte /fiskeaffald + natrenovation + andet organisk affald håndteres og udnyttes
Næste spørgsmål Vil sydgrønlænderne tage imod biogassen til at håndtere affaldsproblemerne med? Vil landbruget spille med? Hvordan tager vi næste skridt? Hvor skal det første anlæg ligge? Hvilken type skal det være? Tilpasning til lokale forhold?