Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Relaterede dokumenter
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af projekt og metode MindSpring

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Børn i flygtningefamilier

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

MindSpring for og med flygtninge

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Uledsagede mindreårige med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer

Traumatisere børn - sårene kan heles

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Uledsagede mindreårige med traumer

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge, familier og traumer

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Silkeborg, Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Traumatiserede flygtningebørns

Flygtninge og traumer

Flygtningebørn - sårene kan heles

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse

Overgangen fra asyl. Stinne Østergaard Poulsen og Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Konferencen Med al ære og respekt, Vejle 4.

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Arbejdet med flygtningebørn og -familier Center for læring, Lemvig tirsdag d. 24. oktober 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Program. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling

Børn i flygtningefamilier

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

DFH Integration hvem er vi

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Dagens program. Dagens program Forskellige syn på unge og deres familier

Børn I flygtningefamilier

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

FLYGTNINGEBØRN I DAGINSTITUTIONER EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud.

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

SP1. Modtagelse af flygtningebørn og familier Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp FOA Odense 24.

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Sekundærtraumatisering

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

MindSpring. Metodehæfte

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn & Unge

Udgivet af: MindSpring Kompetencecenter Dansk Flytningehjælp Borgergade 10, 3.

Hvad ved vi om flygtninge, deres børn og. psykiske problemer. Børn påvirkes af de voksnes. psykiske problemer

Lang vej fra flygtningebarn til menneske

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Veteran kom helt hjem

Børn I flygtningefamilier

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Når sjælen er gået i stykker

STOK 13. november 2015

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

SP1. Flygtningebørn og unge

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Hvem skal opdage børns krigstraumer?

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Egholmskolens omsorgsplan

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Vejledning til kommunalt oplæg til brug for henvisende læge

Traumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Vejledning til henvisningsskema for traumatiserede familier med flygtningebaggrund og med voldsproblematikker

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund VUC & HF Nordjylland, Hjørring, 6. februar 2018 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Transkript:

Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5 min. med jeres sidemand om hvad barnets symptomer på mistrivsel er 3. Plenum 1

Symptomer Søvnproblemer Kropslig smerte (ondt i maven, ondt i hovedet) Tristhed Svær at trøste Svært ved tæt kropskontakt Angst og monoton leg Symptomer Uro og hyperaktivitet Koncentrations og indlæringsbesvær Lavt selvværd og nedsat tillid til andre Svært ved at indgå i sociale relationer og lege Trækker sig fra lege, aktiviteter, eller fra andre mennesker generelt Særligt for et flygtningebarn Symptomerne på mistrivsel er de samme som ved alle børn i mistrivsel vigtigt at reagere på dem - underretningspligt (ikke kultur) Et flygtningebarn har ofte haft en afbrudt barndom været en del af forskellige verdener Traumatiserede forældre og risiko for sekundær traumatisering Biologisk eller sammensat familie (mistet forældre eller andre familiemedlemmer) 2

Dreng 6 år fra Syrien Fra Syrien. Flygtet med mor og storesøster til flygtningelejr i nærområdet. Moderen blev familiesammenført med faderen, der var flygtet til i Danmark Faderen var voldelig, mor og børn på krisecenter Drengens forældre er skilt, moderen har fundet en ny mand. Uvenskab mellem forældre Drengen bor hos mor og ser sin far hver 2. uge. Drengens symptomer Grænseløst udad reagerende, slog mor og storesøster Kunne ikke falde til ro, hyperaktivitet Svært ved tæt kropskontakt Indsats overfor drengen og udad reagerende børn Mødte drengen der hvor han var: I hans uro. For børn der afreagerer sine voldsomme følelser og uro ud på andre: Uroen sidder i kroppen og fylder alt. Kan ikke tænke eller koncentrere sig før uroen er ude. Lege og små øjeblikke, hvor barnets uro bliver imødekommet: Avis-karate, ballontennis, hop ti gange, vis hvor stærk du er, stop dans, kast ærteposer i spand Eksempel: AVIS- KARATE 3

STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN) Flygtningebørns behov Terapeutisk forløb Andre at kunne spejle sig i Forældre der kan give tryghed Flygtninge barnets behov Fastholde modersmål Forældreskab i en dansk kontekst Genskabelse af det at være barn OPSKRIFT (theraplay inspireret) Klar voksenstyret struktur og forudsigelighed Nærvær og kontaktøjeblikke (eks. i det vilde) Møde barnet hvor det er og spejle barnet Glæde mellem barn og voksen 4

Fokusaktiviteter Er man med grupper af børn, kan små fokusaktiviteter bruges til at samle gruppen og få ro. Se eksempler her: https://vimeo.com/76312220 Følg jeres intuition, vær ikke bange for at tale om barnet som I ser det (undgå ekstra hensynstagen) Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? Vær tydelig og konkret Hvis nødvendigt, så brug altid tolk Afslutning 1. Tænk kort over hvad du tager med herfra i forhold til det flygtningebarn du tænkte på i starten 2. Del dine tanker med din sidemand Hvad tager I hver især med herfra i forhold til det konkrete flygtningebarn I tænkte på i starten? 3. Et par refleksioner fra plenum 5

Flygtningeforældrenes perspektiv MindSpring en inddragende metode med psykosociale gruppeforløb til nyankomne flygtningeforældre og unge Se først filmen om MindSpring på: www.mindspring-grupper.dk Oplæg fra MindSpring træner for forældre Hvad har nyankomne flygtningeforældre brug for? Hvor opleves de største udfordringer? Hvad ønsker forældrene sig af de professionelle de møder i skolen, daginstitutionen, forvaltningen? Hvad har inddragelsen og metoderne i MindSpring givet? Hvad er MindSpring MindSpring er en gruppemetode, som er udviklet i Holland for asylansøgere og flygtninge til forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer. En ny begyndelse. Et metodeudviklingsprojekt siden 2010 i DFH med formål at tilpasse, afprøve og forankre metoden i Danmark for både forældre og unge Et kort gruppeforløb over 8 gange 2 timer 8 til 10 deltagere Gruppeforløbet følger en manual med faste temaer og øvelser Gruppen ledes af en frivillig, der selv er flygtning og har samme baggrund som deltagerne: MindSpring-træneren; sammen med en professionel medtræner, der har en tolk til rådighed 6

En gruppemetode for og med flygtninge - for forældrene med fokus på forældreskab og opdragelse - for de unge fokus på identitet, udvikling og forandring, ensomhed og fællesskab - for begge fokus på de særlige problemstillinger, der følger et liv i eksil, når man samtidigt har en fortid med krig og flugt - særlige forløb med fokus på social kontrol afviklet for både forældre og unge MindSpring-træneren har gennemgået et forudgående kursusforløb i metoden og bliver efter det første gruppeforløb evalueret og certificeret Udgangspunktet er deltagernes egne erfaringer og ressourcer. Metoden sikrer plads til refleksion og at ny viden og bevidsthed kan opstå og empowerment Foregår på modersmål Samarbejde mellem MindSpring-træner og medtræner om gruppeforløbet Erfaringer Metoden kan med fordel anvendes i en dansk kontekst og det er bemærkelsesværdigt at samtlige informanter, der har indgået i evalueringen vurderer, at metoden har været udbytterigt for både deltagere og trænere. Særligt fremhæves metodens peer to peer tilgang og kombinationen med professionelle medtrænere Deltagerne har fået forbedrede forældrekompetencer og ændret syn på egne muligheder i en positiv retning Evalueringsrapport fra Als Research vedr. forældregruppemetoden Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG? 7

8

9