Politisk møde om 0-18 års området November 2016 Om Kvaliteten i dagtilbud Forskningen viser Opsigtsvækkende store kvalitetsforskelle i dagtilbud i kommunerne! Overraskende tidlige forskelle i børns forudsætninger for læring! Læringsmål: Viden om hvad børn kan lære Vurdering af institutionens faglige kvalitet Relationsarbejde - at forstå børns adfærd - Ressourcesyn Forældresamarbejde Tværfagligt samarbejde Datainformeret dynamisk indsats Tidlig opsporing Indsats - Evaluering - Dokumentation Gode overgange Pejlemærker for Høj kvalitets dagtilbud På fire halve kursusdage over seks uger får jeres dagtilbud pædagogiske IT-redskaber og viden til at højne kvaliteten, arbejde målrettet med det enkelte barns kompetencer og et fælles fagligt fundament. Le arn Lab 1
Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse og pædagogiske IT-redskaber Kompetencehjulet er et digitalt, dynamisk pædagogisk redskab til dagtilbudsområdet Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse: I Kompetencehjulet findes en helheds- og ressourceorienteret beskrivelse af barnets udvikling fra 0-6 år. Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse bygger på anerkendt relationsorienteret forskning og teori og er bygget op omkring de seks temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner, der er opdelt i en række relevante undertemaer. Udviklingsbeskrivelsen indeholder ca. 700 udsagn dokumenteret med teori/forskning - om hvad børn kan udvikle og lære fra 0 6 år og er uddybet og illustreret med små videoklip. Kompetenceprofiler for grupper og børn individuelt: Med udgangspunkt i udviklingsbeskrivesen kan det pædagogiske personale i dagtilbud lave gruppeprofiler og profiler for børn enkeltvis. Der er ikke tale om nedslag i enkelte aldre, men tværtimod mulighed for at følge barnets udvikling løbende fra 0 6 år. Profilerne bliver til, ved at personalet, ud fra deres observationer i hverdagen, besvarer et relevant udsnit af spørgsmål, om det børn kan lære, hvis de får det tilbudt. På baggrund heraf visualiseres et helhedsorienteret billede af børnegruppens kompetencer og udbytte af det pædagogiske arbejde, og hvor børnene er på vej hen i deres udvikling. Når Gruppeprofilen laves, får hvert barn samtidig en individuel kompetenceprofil, hvor barnets nærmeste udviklingszone synliggøres. Kompetencehjulet giver dermed også mulighed for tidlig opsporing og målrettede, konkrete indsatser for børn individuelt. Når indsatsen er gennemført, vurderer personalet børnenes udbytte, og får dermed mulighed for at følge og dokumentere børnegruppens og børnenes progression. Kompetencehjulets Statistik-modul giver utallige muligheder for at følge og dokumenter den faglige kvalitet. Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse og profiler fra IKV (Intern KompetenceVurdering) er en hjælp til: Læreplansarbejdet Dokumentation af progression Faglig udvikling og vejledning Tidlig opsporing Indstillinger Tværfagligt samarbejde Vejledning af og samarbejde med forældre Overgange Sådan kommer I i gang med at bruge Kompetencehjulet I samarbejde med LearnLab kan I gøre det til en spændende og udviklende process at arbejde med den faglig kvalitet. På fire halve kursusdage over seks uger får jeres dagtilbud pædagogiske IT- redskaber og viden til at højne kvaliteten, arbejde målrettet med det enkelte barns kompetencer og et fælles fagligt fundament. Pædagogisk indsats og evaluering: På baggrund af gruppeprofilen og børnenes individuelle kompetenceprofiler, får det pædagogiske personale mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske indsats med udgangspunkt i gruppens/børnenes nærmeste udviklingszone. Det kan ske ved brug af Kompetencehjulets Handleplan, der guider personalet gennem relevante didaktiske overvejelser. I Kompetencehjulets didaktiske bibliotek er der målrettede forslag til: lege, aktiviteter, APPS og metoder, som inspiration til den fremtidige indsats. 2
Hvordan klarer I nedenstående faglige udfordringer i din Kommune? Forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud har kortlagt en række spørgsmål, som KL beder kommunerne forholde sig til og arbejde med. Spørgsmål 1: Har I viden om forskellene i børnenes kompetencer og forudsætninger for at indgå i fælleskaber? Spørgsmål 2: Hvad kan I gøre for at få systematisk viden om børnenes kompetencer og forudsætninger? Svar fra LearnLab: Systematisk viden om børnenes kompetencer og forudsætninger for at blive og være en del af fællesskaberne bliver synlig ved en vurdering med Kompetencehjulets IT-baserede kompetencevurdering. Ved en helhedsorienteret vurdering af børnegruppens kompetencer inden for alle temaer i de pædagogiske læreplaner: Sprog, Krop, Natur, Kultur, Sociale og Personlige kompetencer fremstår gruppens og det enkelte barns kompetencer. Spørgsmål 3: Hvordan sikre I, at børnene får passende udfordringer uanset kompetenceniveau? For børn med stærke sproglige, sociale eller tidlige matematiske kompetencer? Og for børn med svage sproglige, sociale eller tidlige matematiske kompetencer? Svar fra LearnLab: Børnenes individuelle kompetenceprofiler synliggør barnets nærmeste udviklingszone. Med udgangspunkt heri kan det pædagogiske personale udfordre både børn med stærke og svagere forudsætninger med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at alle børn får mulighed for at lære det, som børn kan lære hvis de får det tilbudt. Spørgsmål 4: Har I overvejet, i hvilket omfang I inddrager forældrene i jeres arbejde med at understøtte børnenes kompetencer og spørger ind til forældrenes oplevelser af børnenes læring og udvikling? Spørgsmål 5: Hvilken type af samtale har I med forældrene om, hvordan de kan støtte op om børnenes udvikling i hjemmet - og hvordan I kan vejlede forældre, som har få ressourcer til at støtte barnet? Svar fra LearnLab: Forældresamarbejdet tager udgangspunkt i barnets aktuelle kompetenceprofil. Det pædagogiske personale viser forældrene, hvordan barnet opleves i dagtilbuddet: hvilke ressourcer og fokusområder har barnet aktuelt, hvordan passer institutionens oplevelse af barnet med det, som forældrene ser hjemme og hvilke udfordringer er barnet klar til? Det pædagogiske personale kan i Kompetencehjulet vise forældrene hvordan de kan lege med og udfordre barnet hjemme. Forældrene kan også vejledes i, fx hvad grunden kan være til at: barnet ikke hører efter, farer op og hvordan forældrene kan hjælpe barnet med ikke at komme i de situationer. Spørgsmål 6: Har I opmærksomhed på børnenes forskellige læringsmæssige forudsætninger i planlægningen af jeres indsats? Svar fra LearnLab: I barnets kompetenceprofil bliver barnets relative ressourcer synlige. Det betyder, at det altid er muligt at tage udgangspunkt i barnets ressourcer, ved arbejdet med barnets fokusområder. Spørgsmål 7: Har I en fælles forståelse af, hvordan I kan beskrive kvaliteten i jeres interaktion med børnene? Svar fra LearnLab: I Kompetencehjulets teori og dokumentation er der rig lejlighed til at få faglige drøftelser af bl.a. voksen barn relationerne i dagtilbuddet og udpege fælles fokusområder og dermed forbedre kvaliteten. 3
Læringsmål: Viden om hvad børn kan lære Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse er skabt af forskere og undervisere fra UCN (University College Nordjylland) og eksterne fagpersoner, som hver især har bidraget med deres ekspertviden. Kompetencehjulet er unik nytænkning og et omfattende supplement og fælles værktøj til professionelles didaktiske overvejelser. Med et klik på et af Kompetencehjulets mange felter, åbner sig muligheden for at læse konkret om én af de næsten 700 læringsmål, der er beskrevet for børns udvikling fra 0 6 år. Herfra er der adgang til: videoklip, der visualisere teori i praksis, teori og dokumentation, eksempler på lege, aktiviteter og metoder. Kompetencehjulet er delt op i seks temaer der tilsammen udgør temaerne i Lov om pædagogiske læreplaner : Sociale kompetencer, Personlige kompetencer, Krop og bevægelse, Sprog, Natur og naturfænomener, Kultur og kulturelle udtryksformer Hvert kompetenceområde (tema) er beskrevet i forhold til forskellige delkompetencer. Hver kompetence er inddelt i fire til otte delkompetencer. Kompetencehjulet rummer ca. 700 læringsmål - fordelt på 8 alderstrin, som besvares elektronisk, men som også findes i bogform i Kompetencehjulets Spørgsmålsguide 4
Læringsmål: Viden om hvad børn kan lære Kompetencehjulet adskiller sig fra alle øvrige vurderingsredskaber og testredskaber ved det omfangsrige faglige og didaktiske bibliotek. Kompetencehjulets faglige bibliotek fælles fagligt fundament I Kompetencehjulets faglig bibliotek kan medarbejderne læse om den teori og forskning, der knytter sig til hvert af de ca. 700 læringsmål. Til læringsmålene er der små videoklip, der viser eksempler på børn, der er i gang med at udvikle den kompetence, som det konkrete læringsmål beskriver. Kompetencehjulets didaktiske bibliotek Til hvert læringsmål er der generelt forslag til: lege, aktiviteter og metoder, der understøtter udviklingen af den konkrete kompetence. Kompetencehjulet rummer et Fagligt teoretisk bibliotek og et Didaktisk bibliotek 5
Vurdering af institutionens faglige kvalitet En børnegruppes aktuelle kompetencer afdækkes med en gruppevurdering med Kompetencehjulet eller den lidt mindre omfangsrige Kompetencehjulet Mini. Gruppevurderingen visualiserer børnegruppens kompetencer set i forhold til gruppens gennemsnitlige alder, og det børn faktisk kan lære og udvikle, hvis de får det tilbudt ifølge teori og forskning. Institutionen får en spejling af børnenes udbytte af den pædagogiske indsats og et overblik over børnenes udvikling af f.eks.: selvværd, kreativitet, udforskning, finmotorik, ordforråd, tilknytning, opmærksomhed, arbejdshukommelse osv. Institutionen får også synliggjort de områder, som børnene ikke har fået mulighed for at lære, eller at der måske er indsatser og aktiviteter, der ikke har haft effekt. Herover ses en gruppes gennemsnitlig kompetencer inden for alle læreplanens temaer. Børnegruppens gennemsnitsalder er lidt over 4 år den grå søjle. Den blå barre viser, at der er svaret på læringsmålene fra 3 år. Det skal sikre, at profilen bliver retvisende og at børnene ikke bliver snydt for læring. Den røde barre viser, børnegruppens gennemsnitsalder. De runde røde cirkler viser de områder, hvor institutionen ikke har haft fokus. Det pædagogiske personale kan nu planlægge og gennemføre aktiviteter, som giver børnene mulighed for at lære og udvikle disse kompetencer. Gruppevurdering giver både en vurdering af børnegruppen og det enkelte barn Mille 4,8 år 6 Individuelle kompetenceprofiler I forbindelse med en gruppebesvarelse får alle børn i gruppen en individuel kompetenceprofil. Her ses Milles profil. Mille er 4,8 år illustreret med den røde ring. De hvide søjler viser, at Mille hvad angår sociale og personlige kompetencer ser ud til at følge normen. I forhold til alle øvrige kompetencer ser det ud til, at Milles udvikling er over normen. Det betyder, at Mille er parat til udfordringer, med læringsmålene der hører til 0. klasse. Det kan hun få med Kompetencehjulet med 0. klasse.
Tidlig opsporing Thomas 4,9 år For de fleste børn vil børnenes individuelle kompetenceprofiler vise, at barnet udvikler sig som forventet og profiterer af den generelle pædagogiske indsats i dagtilbuddet. Tidlig opsporing og indsats - allerede fra et årsalderen En individuel kompetenceprofil viser tidligt, at et barn er udfordret og har brug for en særlig indsats. Profilen til venstre viser Thomas, der er 4,9 år vist med den røde ring. De hvide søjler viser, at Thomas hvad angår sociale og til dels i personlige kompetencer, er lidt under 4 år. Profilen viser at Thomas har brug for en indsats med fokus på: sociale og personlige kompetencer og i sprog i kommunikation. Herunder se en gruppe børns kompetencer i Sprog og Sociale kompetencer. De røde ringe viser, at der er to børn i gruppe, der har brug for særligt fokus, så de kan hjælpes på niveau med kammeraterne. Kompetencehjulet finder de børn, som har brug for en tidlig indsats, - også de børn som falder igennem, når man bruger nedslags redskaber... 7
Datainformeret dynamisk indsats - Evaluering - Dokumentation - Progression Pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i data Gruppevurderinger og børns enkelte kompetenceprofiler giver data om: 1. hvad børnene ikke er blevet tilbudt at lære og udvikle endnu 2. forskelle på pigers og drenges kompetencer 3. børnenes nærmeste udviklingszone Med udgangspunkt i disse data kan det pædagogiske personale planlægge målrettede forløb. Kompetencehjulets digitale Gruppehandleplan og Individuelle handleplan er en skabelon, der kan hjælpe med at kvalificere planlægningen og dermed indsatsen. Evaluering, dokumentation og progression Når det planlagte forløb er gennemført, evalueres forløbet i en kopi af den tidligere gruppebesvarelse. Evalueringen vil synliggøre børnenes udbytte af forløbet og giver data til refleksion over både tilfredsstillende resultater og ikke tilfredsstillende resultater. Herefter er der ny basis for at arbejde datainformeret og målrettet med nye læringsmål. Datainformeret lokal og central kvalitetsforbedring Herunder ses et eksempel på en gruppes progression over 7 måneder. Både lokal og centralt i kommunen kan data om den aktuelle faglige kvalitet og progression bruges proaktivt. Data om status og progression synliggør læringsmål, som institutionerne ikke har haft fokus på, eller har brug for at omtænke indsatserne for. Det pædagogiske personale skal tage mere tid Et parameter for høj kvalitet i den engelske forskning EPPSE er: at det pædagogiske personale kender læringsmålene. Forskningen viser, at i excellente dagtilbud er 33% af aktiviteterne tilrettelagt af det pædagogiske personale. Med Kompetencehjulets gruppebesvarelse og spørgsmålsguide bliver nogle af disse læringsmål altså synlige og kan indgå i de aktiviteter, som pædagogerne skal tage initiativ til. Så får børnene mulighed for at lære det, de kan, hvis de får det tilbudt ifølge forskningen. I gode dagtilbud er kun 12% af aktiviteterne tilrettelagt af de pædagogiske personale. 8
Relationsarbejde - at forstå børns adfærd Gode voksen- barn relationer er afgørende for barnets læring og udvikling bl.a. ifølge den engelske forskning EPPSE. Grundstenen i højkvalitetsdagtilbud er netop Relationer, der i artikelserien Højkvalitets dagtilbud forskning og faglig kvalitet i to artikler beskrives med udgangspunkt i forskning og teori, ligesom der er anvisninger på metoder, der i særlig grad sætter fokus på relationskompetencer. Fra et udfordrende barn til et udfordret barn. Det sker, at forældre og medarbejder i dagtilbud oplever børn som udfordrende: at børnene gør noget ved dem og at de ikke umiddelbart kan se hvorfor, og hvad de skal gøre ved denne udfordrethed. Den gode professionelle voksen- barn kontakt er medarbejdernes ansvar. I Kompetencehjulets forskning og teori får medarbejdere i dagtilbud viden om, hvad der er på spil, når barnet fx Ikke hører efter et ord af hvad der bliver sagt eller altid vil være den bedste. Forældre og professionelle har brug for fælles viden at trække på, om hvad der kan være på spil, når de ser at barnet fx Ikke hører efter et ord af hvad der bliver sagt? Havde beskeden for mange beskeder på en gang, så barnet måtte opgive at gøre det, der blev bedt om? Hvorfor reagerer barnet, der altid vil være den bedste så voldsomt, når noget ikke lykkes? Er barnet vant til anerkendelse med Ros og høje forventninger fra forældrene, og derfor bliver ulykkelig, gal, frustreret, når hun ikke er den bedste? Medarbejderne får fra Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse en fælles viden, som gør at de går fra at se et udfordrende barn til at se et udfordret barn. Et barn der har brug for en arm om skulderne eller et strøg over håret, som tegn på, at medarbejderen har set og forstået barnets reaktion, og er der for at hjælpe barnet ud af situationen. Udfordrede børn spottes og forstås 9
Ressourcesyn Kompetencehjulet er et vurderings- og observationsredskab Kompetencehjulet er baseret på relevante nyere psykologiske udviklingsbeskrivelser - alle med udgangspunkt i en anerkendende ressource- og relationsorienteret tilgang. Med Kompetencehjulet har man altid fokus på hvad barnet har lært, og hvad det næste er, det kan lære indenfor hvert af de seks temaer i Lov om pædagogiske læreplaner uanset barnets aktuelle funktionsniveau. I overensstemmelse med nyere kommunikativ spædbørnsforskning hviler teksterne børnesyn på den opfattelse, at barnets læring og udvikling ikke er en spontan proces, hvor banets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft, men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil. Kompetencehjulets værdigrundlag Værdier og idégrundlag bag Kompetencehjulet anerkendende, helheds-, relations- og ressourceorienteret Kompetencehjulets børne- og læringssyn Barnets læring og udvikling er ikke en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil Det betyder, at: Kompetencehjulets værdi og idegrundlag er et stærkt bidrag til et endeligt skifte i dagitlbudsområdet fra Mangelsyn til Ressourcesyn Det bidrager Kompetencehjulet med: Ved straks fra barnets fødsel, gennem udviklingsbeskrivelsen og videoklip, at illustrere hvordan barnet inviteres og motiveres til kontakt og dermed til udvikling af grundlæggende og afgørende kompetencer straks fra fødslen. Ved i dagpleje-, vuggestue- og børnehavealderen at bidrage til den samme understøttende og udviklende proces - altid tilpasset barnets nærmeste udviklingszone. Grundlæggende holdninger Barnet er fra begyndelsen parat til aktiv kommunikation og social deltagelse Alle børn har ressourcer og fortsatte udviklingspotentialer Kompetencer udvikles i takt med de erfaringer barnet får ud fra de læringsmiljøer vi tilbyder Barnet udvikler sig hele livet igennem i relationen til andre Udvikling sker i relationen Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen: forløbet og kvaliteten Kvaliteten af samværet har betydning for barnets udvikling Det bidrager Kompetencehjulet til: Med de den dynamiske udviklingsbeskrivelse der i ca. 700 læringsmål gengiver hvad forskning og teori siger, at børn kan udvikle og lære - hvis voksen omkring dem - giver dem muligheden. Med anvisning på metoder bl.a. ICDP, der med den voksnes stærke relationskompetencer guider barnet til udvikling og læring med anerkendelse og voksen vejledning og rammesætning. Det bidrager Kompetencehjulets til: Med fokus på: Udfordrende contra Udfordrede børn. Både det pædagogiske personale og forældre får viden om børns tegn på: at de ikke trives, hvad der kan ligge bag, og hvad barnet har brug for. 10
Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde Et barns kompetenceprofil gør det nemt at formidle, hvor det enkelte barn befinder sig i sin udvikling. Det betyder, at den pædagogiske hverdag bliver nemmere, fordi det bliver hurtigere og ukompliceret at videregive informationer til andre pædagoger, lærere og tværfaglige samarbejdspartnere. Kompetenceprofilen kan udfyldes af flere personer, eller i samarbejde mellem flere personer. Det kan give god mening, hvis barnet f.eks. har tilknyttet fysioterapuet, talepædagog m.m. Visitation og ansøgning om støtte digitalt Ansøgningsproceduren om støttetimer og lignende er digitaliseret i Kompetencehjulet. Institutionen søger om støtte via Kompetencehjulets organisationsplan. Det eneste, der kræves, er at institutionen udfylder ansøgningen og giver Visitationen adgang til at se barnets profil og ansøgningen. Visitationsudvalget skriver bevillingen i ansøgningen, der straks er tilgængelig for institutionen. 11
Forældresamarbejde Barnets kompetenceprofil er et godt grundlag for en konstruktiv og fagligt velunderbygget dialog med forældrene. Den visuelle udformning af profilen giver et hurtigt overblik og gør dialogen nem og konstruktiv, fordi barnets ressourcer og fokusområder tydeligt fremgår. Med udgangspunkt i barnets profil får forældrene altså indblik i barnets relative ressourcer og viden om, hvor det pædagogiske personale ser barnets fokusområder. Forældrene får mulighed for at bidrage med deres oplevelser af barnets udvikling og kompetencer. Over tid, kan forældrene følge barnets progression. Kompetencehjulet didaktiske bibliotek gør det muligt for det pædagogiske personale at vejlede forældrene i, hvordan de kan støtte deres barn helt specifikt. Gode overgange Børn oplever en række skift på turen gennem dagtilbuds- og skolesystemet Barnet oplever skift: når det begynder i dagpleje eller vuggestue, ved overgangen til børnehave, til børnehaveklasse/sfo og endelig ved overgangen til skolen. Gruppens og barnets dynamiske kompetenceprofiler følger barnet og synliggør og fastholder viden om barnets udvikling gennem hele dagtilbudstiden. Denne viden bidrager til forståelse af barnets ressourcer, og af situationer, hvor et barn måske optræder utrygt/ked af det ved særlige udfordringer. Kompetenceprofilerne viser to børn, der begge er 5,8 år og er startet i 0. klasse i august. Børnenes udvikling er vidt forskellige: et af børnene er parat til skole, mens det andet barn er udfordret både socialt og personligt. 12
Pejlemærker for Højkvalitets dagtilbud Nu får forskning liv og omsættes i dagtilbud Der er forsket i kvalitet i dagtilbud for hundredvis af millioner alene i Danmark. På verdensplan er der tale om milliarder. Det er svært at få relevant forskning til at blive til anvendt forskning i dagtilbud. Nu er relevant forskning tilgængelig for medarbejder i dagtilbud og udgør en fælles referenceramme i Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse og artikelserien om: Højkvalitets Fyrtårnet forskning og faglig kvalitet. Fra den første artikel om: Højkvalitets Fyrtårnet forskning og faglig kvalitet Først skal det slås fast, at forskningen generelt er enig om, at personalets kvalifikationer, god normering og ikke for store børnegrupper er en forudsætning for kvalitet i dagtilbud. Men det allervigtigste for kvaliteten er karakteren af samspillet mellem børn og voksne og hvad personalet foretager sig med børnene. Hertil kommer, at personalet kender og arbejder med tydelige læringsmål og møder børnene med en høj faglig bevisthed i et rigt læringsmiljø. Nu er relevant forskning tilgængelig for medarbejder i dagtilbud og udgør en fælles referenceramme i Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse og artikelserien om: Højkvalitets Fyrtårnet forskning og faglig kvalitet. Der skal desuden være en god balance mellem børns egne aktiviteter, et samarbejde om disse aktiviteter med børnene og aktiviteter, der er valgte og igangsat af de voksne (EPPSE, Næsby (15)). Dette overrasker nok ikke. Men vi vil i disse artikler fremtrække forskning, viden, metoder og praksisforslag, der præciserer og giver inspiration til den videre udvikling af kvaliteten. Forskning peger på 5 pejlemærker for kvalitet i dagtilbud Den nyeste forskning beskriver de væsentligste pejlemærker for en praksis, der skaber høj kvalitet i dagtilbud som værende: Relationer Inklusion Medvirken Kreativitet Læring 13
Effektive dagtilbud Nyere engelsk forskning - EPPSE* - beviser: Dagtilbud med god og høj kvalitet skaber væsentligt forstærkede og langtidsvirkende effekter for alle børn. Disse dagtilbud får i høj grad løftet kompetencerne hos børn med mindre læringsrige hjemmemiljøer. Disse forstærkede effekter er nu bevist hos børn i hele den efterfølgende skolegang Seks områder viste sig at være særligt vigtige for høj kvalitet: Viden om og forståelse for læreplan Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn - især sustained shared thinking (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne) Mere ligelig fordeling mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege: 1:1:1 Viden om hvordan små børn lærer Voksnes færdigheder i at støtte børn i at løse konflikter At hjælpe forældre i at støtte børns læring derhjemme *EPPSE: The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) er blevet til EPPSE: Effective Pre-School, Primary & Secondary Education; Department of Early Years and Primary Education; Institute of Education; University of London Kompetencehjulets IKV erstatter enkeltstående redskaber Kompetencehjulets IKV skiller sig ud fra andre redskaber ved sit stærke visuelle og helhedsorienterede billede af kompetenceniveauet for grupper af børn og børn individuelt, der er baseret på forskning og teori, som kun er et klik væk på nettet. Det er ikke et krav, at Kompetencehjulet udfyldes fuldt ud, men vi anbefaler det. Det er muligt kun at vurdere fx : sproglige, motoriske og sociale kompetencer og altså at nøjes med at bruge ét redskab. Kompetencehjulet er IKKE et testredskab Tværtimod! I beskriver med IKV/kompetenceprofil jeres oplevelser og vurderinger af børnegruppen og dermed også børnene individuelt, på baggrund af de aktiviteter I har tilbudt børnene. 14
Sådan kommer I i gang med at bruge Kompetencehjulet Vi har her synliggjort, hvordan I straks kan gå i gang med jeres lokale kvalitetstjek og kvalitetsudvikling med Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse og pædagogiske IT-redskaber. I forhold til børns læring og udvikling kan I: 1. afklare jeres pædagogiske kvalitet med en gruppebesvarelse ud fra Kompetencehjulets læringsmål 2. med udgangspunkt i børnegruppens profil beslutte hvor og hvordan jeres fokus skal være i en periode 3. registre gruppens udbytte af jeres indsats efter nogle måneder og vurdere resultatet af jeres pædagogiske arbejde I forhold til viden om teori og forskning kan I: 4. foretager et kvalitetstjek, af hvor I er i forhold til Højkvalitets Fyrtårnets pejlemærker for høj kvalitet i dagtilbud og arbejde med jeres udviklingsområder I forhold til samarbejde kan I: 5. med IKV involvere forældrene, effektivisere det tværfaglige samarbejde og sikre Gode overgange Fælles viden at trække på og referere til i jeres TÆNKEBOBLE Vi har vist, hvordan I på fire halve kursusdage over seks uger kan give jeres dagtilbud fælles viden at trække på og referere til i jeres TÆNKEBOBLE. Læringsmål: Viden om hvad børn kan lære Vurdering af institutionens faglige kvalitet Relationsarbejde - at forstå børns adfærd - Ressourcesyn Forældresamarbejde Tværfagligt samarbejde Datainformeret dynamisk indsats Tidlig opsporing Indsats - Evaluering - Dokumentation Gode overgange Pejlemærker for Høj kvalitets dagtilbud 15
Kontakt os allerede i dag!... og hør hvordan vi kan hjælpe jer med at kortlægge kvaliteteten i jeres dagtilbud og med at gøre alle jeres dagtilbud til De bedste og gøre De bedste endnu bedre! L arn Lab Tlf. 96352807 16 www.learnlab.dk info@learnlab.dk