Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Relaterede dokumenter
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Formler til brug i marken

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009


Flerårige energiafgrøder

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Energiafgrøder & biogasanlæg

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Foders klimapåvirkning

Danske landmænd som energiproducenter

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Aktuelt om dyrkning af majs

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Muligt at påvirke både udbytte og kvalitet i biomasseafgrøder

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Den danske situation og forudsætninger

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Biogaspotentiale i danske kommuner. Udarbejdet for Energinet.dk Maj 2011

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

Principper for biogasanlæg i Hjørring Kommune. 5. September 2018

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

National strategi for biogas

remtidens biogas med høj tørstof

Grønt lys for biogas

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Transkript:

Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech

Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs Økonomi Opsummering

Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Energiafgrøder er mere energitæt substrat end gylle dvs. større energiproduktion pr. volumenenhed Biogasanlæg virker bedst, når gylle suppleres med andet organisk materiale Energiafgrøder kan være alternativ til organisk affald især ved mangel på affald

Regler (Regelinfo nr. 521 ) Energiafgrøde: Afgrøde der dyrkes med henblik på energiproduktion. F.eks. græseller majsensilage. Rest- og biprodukter er affald. F.eks. kartoffelpulp og roeaffald. Kvælstof fra energiafgrøder skal indgå i gødningsregnskabet som anden organisk gødning krav om 40% udnyttelse. Kvælstof i energiafgrøder skal ikke omregnes til dyreenheder - dvs. indgår ikke i harmoniberegningen.

Biogasanlæg i Tyskland Andre forudsætninger! Afregningspriser pr. kwh el: Grundpris:10,99 eurocent (for små prod.) Tillæg for energiafgrøder: 4-6 eurocent Tillæg for udnyttelse af varme: 2 eurocent Teknologitillæg for tørfermentering eller gasoprensning: 2 eurocent I alt op til 20,99 eurocent pr. kwh el. Derudover evt. varmeindtægt.

Biogasanlæg i Tyskland (Peter Weiland, FAL, Brauschwig, Tyskland)

Energimajs i Tyskland

Biogasanlage Viöl ved Flensburg Biogasanlage Viöl ved Flensburg Vådfermentering, gylle + majs 2*625 kw, ca. 10 mio. kwh el + varme til by

Majsensilage fra 400 ha. Ensilering ved anlægget

70.000-80.000 m 3 gylle pr. år Op til 11 km transport

16.000-18.000 tons majsensilage pr. år Op til 20 km transport

Majsensilage kværnes i hammermølle

Blanding af majs og gylle hver time Ca. 200 m 3 gylle + 40 tons majs pr. døgn

Udrådning 21-25 dage i reaktor

Biogasanlage Sörup ved Flensburg Tørfermentering, 95% majs + 5% græs 330 + 526 kw, varme til landsby

Majs fra 300 ha. Op til 10 km transport Ensilering ved anlægget

Ca. 55 tons majs pr. døgn

Løbende iblanding af majsensilage i substrat til 6,5-8,5 % tørstof (ca. 7 kg org. stof pr. m 3 pr. døgn)

Afgasset substrat (4-5 Euro pr. m 3 ) 30 dage i 1. reaktor og 40-50 dage i 2. reaktor

GJ pr. ha Energiproduktion i forsk. afgrøder 350 300 250 200 150 100 50 0 Hvede Raps Majs Sukkerroer Pil Brak Forbrug Netto C. Haldrup og K.V. Nielsen

Afgrøder til biogas Majs Græs Roer (top / rod) Grønrug efterfulgt af majs Helsæd med efterslæt af ital. rajgræs Jordskok (top / rod) Hamp (Korn)

Gasudbytte i energiafgrøder (H.B. Møller, 2005, Forskning i Bioenergi, juni 2005, 1-4)

Gasudbytte i halm (H.B. Møller, 2005, Forskning i Bioenergi, juni 2005, 1-4)

Gasudbytter og tørstofindhold (H.B. Møller, 2005, Forskning i Bioenergi, juni 2005, 1-4)

Energimajs Højt biomasseudbytte Højt indhold af protein og fedt Stivelsesindhold ikke vigtigt Forbliver grønne 30-33% tørstof Foto: Gruber

Tabel 03022 Høsttider for majssorter til biogas Majs Udbytte Tørstof Hkg tørstof pr. ha AE pr. ha pct. Tid 1 Tid 2 Tid 1 Tid 2 Tid 1 Tid 2 2007. 3 forsøg Anvil 160,2 144,9 131,9 117,2 30,9 42,2 Amadeo 171,1 156,5 137,7 123,5 29,0 41,0 Patrick 157,4 148,4 125,1 117,9 29,7 43,4 Aurelia 160,0 152,0 123,3 114,9 28,3 41,7 Sarabande 168,5 154,6 133,9 119,9 26,6 34,2 LSD sorter 7,4 6,8 LSD høsttid 4,7 4,3

Tabel 03022 Høsttider for majssorter til biogas Majs 2007. 3 forsøg Høsttid 1 Udbytte, hkg organisk tørstof/ha Gaspotentiale, m 3 CH 4 /ton organisk tørstof Udbytte, m 3 CH 4 /ha Anvil 154,0 315 4856 Amadeo 164,6 340 5609 Patrick 150,6 344 5163 Aurelia 152,5 321 4879 Sarabande 161,3 342 5505 Gnsn. 156,6 332 5505

Økonomi eksempel med majs Udbytte: 8000 FE/ha Gaspotentiale: Eludnyttelsesgrad: 35% Elpris: Elsalg: Varmeudnyttelsesgrad: 55% Varmepris: Varmesalg: Sum el- og varmesalg: 330 m 3 CH 4 /ton VS 74,5 øre/kwh 7.732 kr./ha 40 øre/kwh 6.524 kr./ha 14.255 kr./ha

Energisalg (kr/ha) Økonomi - afsætning af varme Forudsætninger: Majs 8000 FE/ha 330 m 3 CH 4 /ton VS Eludnyttelsesgrad 35% Elpris 74,5 øre/kwh Varmepris 40 øre/kwh 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 0 10 20 30 40 50 60 Varmeudnyttelsesgrad (%)

Energisalg (kr/ha) Økonomi - udbytte Forudsætninger: 330 m 3 CH 4 /ton VS Eludnyttelsesgrad 35% Elpris 74,5 øre/kwh Varmeudnyttelse 55% Varmepris 40 øre/kwh 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 7000 9000 11000 13000 15000 Udbytte (FE/ha)

Opsummering - energiafgrøder Energiafgrøder bruges meget i Tyskland men andre forudsætninger! Afsætningen af varme er afgørende for økonomien ved energiafgrøder til biogas Majs og evt. græs er mest oplagte afgrøder Andre afgrøder evt. på vej