Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN
Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset Engblommen. S. 2 2. Forventninger til dig som studerende. S. 3 3. Praktikperiodernes forløb i Huset Engblommen. S. 4 4. Ressourcer S. 7 5. Første vejledning i praktikken. S. 8 Bilag 1. 1
Researchdagene i Huset Engblommen. Hvad er det som skal ske når du begynder i research i Huset Engblommen? Vi har en forventning om, at du møder ind alle 3 dage. 1. dag møder du ind i Engblommen kl. 9.00 13.00. Her forventer vi, at du siger goddag til dine kommende kollegaer, leder og vejleder. Du bliver vist rundt i huset af den nuværende studerende i Engblommen. 2. dag i Engblommen møder du ind kl. 8.00 13.00. Her oplever du så strukturen morgen og formiddag. Du får muligheden for at møde nogle af forældrene. Vi afholder et kaffemøde med leder, vejleder og studerende. 3. dag i Engblommen møder du ind kl. 12.00 16.00. Her oplever du strukturen om eftermiddagen og hvordan det er når børnene går hjem igen. Researchdagene er dine, men vi bygger vores 3 dage på den erfaring vi har opsamlet med tidligere studerende. Dette er for at give dig et indblik i en hel dag i børnehaven. 2
Forventninger til dig som studerende. Vi forventer at: du når du begynder i praktikken medbringer en A4 med et billede og en kort præsentation af dig selv til forældretavlen. du arbejder loyalt i forhold til vores struktur, de grundlæggende værdier og vores læreplaner. Med loyal mener vi, at du respekterer de aftaler vi laver og hvis du er uenig så giver du din mening til kende da den er af betydning. du tager del i det daglige pædagogiske arbejde, samt at du forholder dig til det at være studerende. Du, i din praktikperiode deltager på lige fod med dine kollegaer i de møder og arrangementer der ligger uden for normal arbejdstid. Her optjenes der afspadsering time for time. du gør brug af dit faste punkt, på vores personalemøder. Du bruger din mulighed for at give din mening til kende, bidrager med dine iagttagelser, idéer og forslag til den pædagogiske praksis. du beder om hjælp når du har brug for det, ingen spørgsmål er for dumme eller ligegyldige. Konstruktiv kritik er med til at der sker forandring og dermed udvikling hos os og dig som studerende. du er åben og ærlig, tager ansvar og stiller spørgsmål og er med til at bevare den gode stemning i Engblommen. Når du starter i Engblommen er du den nye og det er ok. Du skal mærke kulturen og personerne i den kultur, og langsomt finde ind i det fællesskab der hersker. Din opgave er at blive en del af fællesskabet i løbet af praktikken og ikke fra dag 1. 3
Praktikperiodernes forløb i Huset Engblommen. 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation. Perioden har fokus på samspil og relationer. Dette er relationen mellem barn - barn, barn - voksen. Vi lægger vægt på den pædagogiske proces og dens betydning for barnets udvikling og læring. Du skal: Indgå i relationer med børn og voksne Deltage i det pædagogiske arbejde i dagligdagen Have fokus på den nære relation (barn-barn, voksen-barn) Lave skriftlige iagttagelser af børnenes relationer og reflektere over dem. Være med til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb med udgangspunkt i relationer. Det kan være ved brug af eks. den didaktiske syvkant eller anden aktuel model. Vi tager udgangspunkt i dig som studerende, dine oplevelser, undren og giver dig mulighed for gennem egen praksis at udvikle din kompetence til at agere og reflektere i det pædagogiske arbejde. 4
2. Praktikperiode Den pædagogiske institution. Denne praktikperiode sætter fokus på institutionens indflydelse på samfundet. Det vil sige, at der arbejdes med organisation, kultur og samfundets påvirkning og disse elementers betydning for brugere og for pædagogisk praksis. Den studerende skal forholde sig til institutionen som et samfund i samfundet. Du skal: Etik Hvad er det? Deltage aktivt i møder og pædagogiske dialoger. Forholde dig, etisk og kritisk til egen og praktikstedets pædagogisk praksis. Arbejde med refleksion som metode i vejledningstimerne. Lave et eller flere pædagogiske forløb med didaktiske overvejelser, dokumentation og efterfølgende evaluering. (skriftligt) Deltage i en forældresamtale sammen med vejlederen. Have minimum 1 vejledning med lederen omkring organisation og ledelse. Deltage i eksternt samarbejde såfremt dette er muligt. Fortsat opfylde de forventninger der ligger til den studerende i den forrige praktik. Vi tager udgangspunkt i dig som studerende, dine oplevelser, undren og giver dig mulighed for gennem egen praksis at udvikle din kompetence til at agere og reflektere i det pædagogiske arbejde. 5
3. Praktikperiode Den pædagogiske profession. Dette niveau placerer den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Det vil betyde, at der udvikles en professionsbevidsthed og -identitet hos den studerende og at der kan handles og reflekteres over egen og kollegaers praksis. Du skal: Forholde dig reflekterende, analyserende og undrende til den pædagogiske profession og den eksisterende pædagogiske praksis. Have muligheden for at deltage i indstillinger til PPR, samt pædagogiske handleplaner såfremt dette er muligt i din praktikperiode. Tilegne dig teoretisk viden om vores målgruppe og implementerer denne viden i praksis. Arbejde med kompetencebegrebet og se de samlede kompetencer som pædagogens arbejdsredskab. Skal deltage i planlægning og afholdelse af en forældresamtale. Kunne rumme børnegruppen med deres forskelligheder og samtidig være ærlig omkring egne følelser og grænser i forhold til denne rummelighed. Kunne indgå i konfliktløsning og efterfølgende refleksion. Kunne have overblik, tage initiativ, være igangsættende og tage ansvaret for dine pædagogiske handlinger. Fortsat opfylde de forventninger der ligger til den studerende i de forrige praktikker. Vi tager udgangspunkt i dig som studerende, dine oplevelser, undren og giver dig mulighed for gennem egen praksis at udvikle din kompetence til at agere og reflektere i det pædagogiske arbejde. 6
Ressourcer. Praktikpladserne i Børnehusene i Vrå er fordelt således: I Huset Spiren er der mulighed for 1. praktikperiode. I Huset Engblommen er der mulighed for 1. 2. og 3. praktikperiode. Vi tilbyder 1 vejleder med grundmodulerne i vejledning og 1 vejleder med diplomuddannelsen i vejledning. Der udover er alle ansatte indstillet på at rådgive og vejlede den studerende. Du tilbydes 1 times vejledning pr. uge. Opstår behovet for yderligere vejledning eks. med leder er der mulighed for dette. 7
Første vejledning i praktikken. 1. 2. 3. 4. 5. Tavshedspligt, strukturen i huset, dit ansvar i huset, Tillids-, arbejdsmiljørepræsentant. Udveksle fælles forventninger til praktikperioden. - at være studerende kollega. Forventninger til sig selv. Forventninger til praktikvejleder. Praktikhåndbogens formulerede formål med praktikken. Herunder praktikdokumentet. Kort orientering om: Specielle aftaler/hensyn omkring enkelte børn Mødeaktivitet. Er der noget fra sidste praktikperiode som skal vendes? Begyndende fastsættelse af læringsmål. Udarbejde en skitse til rammeplan. (vejledning, studiedage osv.) Lave dagsorden til næste vejledningstime. Faste punkter: Læringsmål Rammeplan Vi forventer skriftlig dagsorden, dagsorden skal udleveres til vejleder dagen før vejledning. Referat fra vejledningstimer skal skrives inden studerende forlader vejledningen. Børnehusene i Vrå Huset Spiren og Huset Engblommen Østergade 21 72334664 9760 Vrå 8
Bilag 1. Praktikken i Børnehusene i Vrå forløber i princippet således: A. Begyndelsesfase Praktikkens første måned - Snuseperiode - Lærer sig huset at kende - Få skabt kontakt til børn, forældre og personale - Viser interesse for arbejdet - Begynder at iagttage - Får afklaret gensidige forventninger - Indgår i institutionens dagligdag - Begynder at se på vores pædagogik og mål B. Stabiliseringsfasen Praktikkens 2. og 3. måned - Begynder at arbejde med egne personlige-, sociale- og faglige mål (begynder senest i 2. praktikmåned) - Er igangsættende - Tager flere udfordringer / tager initiativ - Arbejder med egne stærke / svage sider - Har overblik (LP2) - Tager ansvar - Er mere kritisk, spørgende og undrende - Tager aktiv del i debat C. Selvstændighedsfasen Praktikkens 4, 5 og 6 måned - Den studerende bruger sin fantasi og kreativitet til at, - tilrettelægge - planlægge - udføre - bedømme / konkludere på pædagogiske aktiviteter - Vurdere timing - Se med kritiske øjne på egen aktivitet D. Afslutningsfasen Foregår i praktikkens sidste måned - Begynder at etablere eget fagligt ståsted (særligt for LP2) - Forholder sig til Enghavens pædagogik og mål - Foretager evaluering og vurdering af praktikforløb - Og får sagt ordentligt farvel