Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 24. januar 2006 Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 1. Resume Folketinget vedtog den 17. maj 2005 en lovændring vedrørende forældrebetalte madordninger i daginstitutioner. Lovændringen indeholder tre elementer: 1. Kommunen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling 2. Madordninger kan omfatte 0-2-årige børn 3. Kommunen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Fællessekretariat Jægergården Værkmestergade 15 8100 Århus C Sagsnummer M5/2006/00281 Sagsbehandler Søren Munkedal Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 3728 Telefax 8940 3884 Det foreslås, at daginstitutionerne i Århus Kommune får adgang til at benytte sig af de nye lovgivningsmæssige muligheder. E-post E-post direkte smu@bu.aarhus.d Hensigten med indstillingen er, at den enkelte institutions forældrebestyrelse gives friest mulige rammer for at bestemme, om der skal være en kostordning på institutionen, kostordningens pris, omfang og tilrettelæggelse, dvs. om der skal være tale om egenproduceret kost eller der skal købes mad udefra. Institutionens bestyrelse kan også beslutte at institutionens kostordning skal finansieres over institutionens budget uden udgifter for forældrene, ligesom der kan indføres en kostordning hvor finansieringen deles mellem forældrene og institutionens budget. 2. Tidligere beslutninger I forbindelse med Budgetforlig 1991 fastlagde Byrådet serviceniveauet for kostordningen i Århus Kommunes daginstitutioner. For 0-2-årige børn i vuggestuer og integrerede institutioner videreførtes en fuldkostordning, der indebar, at børnene dagligt tilbydes morgenmad, Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling
frokost og eftermiddagsmad samt eventuelt et formiddagsmåltid og et lille måltid sent på eftermiddagen. For 3-6-årige børn i børnehaver og integrerede institutioner indførtes en delvis kostordning, der omfattede minimum 4-5 måltider om ugen. Ved budgetforliget for 2004 vedtaget af Byrådet den 21. januar 2004 blev kostordningen omfattet af frihedsgraderne i decentraliseringsordningen, således at det er op til den enkelte institution at beslutte, i hvilket omfang man vil opretholde en kostordning. Den 17. marts 2004 tiltrådte Byrådet indstillingen Indførelse af mulighed for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling, hvorved alle daginstitutioner i Århus Kommune fik mulighed for at oprette forældrebetalte madordninger for børn over 3 år. Det blev vedtaget, at opkrævningen af forældrebetalingen til en madordning foretages sammen med forældrebetalingen for institutionspladsen. 3. Beskrivelse af indstilling 3.1 Baggrunden for indstillingen Folketinget vedtog den 17. maj 2005 en ændring af lov om social service (Forbedring af muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling). Loven trådte i kraft den 3. juni 2005. Baggrunden for lovændringen er for det første, at det i nogle situationer har vist sig vanskeligt at etablere madordninger, fordi lønudgifter ikke hidtil har kunnet inkluderes i forældrenes betaling. Formålet er således at gøre det lettere at få etableret forældrebetalte madordninger i daginstitutioner og puljeordninger. For det andet kan det især i aldersintegrerede institutioner opleves som uhensigtsmæssigt, at der kan laves forældrebetalte madordninger for børn i alderen fra 3 år og derover, men ikke for 0-2-årige børn. Derfor er formålet at give 0-2-årige børn mulighed for at blive omfattet af en madordning. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 2 af 8
Lovændringen indeholder tre elementer: 1. Kommunen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling 2. Madordninger kan omfatte 0-2-årige børn 3. Kommunen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger De øvrige betingelser for at etablere forældrebetalte madordninger er ikke ændret. Det er derfor fortsat kommunen, der beslutter om, der i institutionerne i kommunen skal være mulighed for at indføre forældrebetalte madordninger. Forældrebestyrelsen i den enkelte institution beslutter, om den ønsker en madordning, og hvordan madordningen i så fald konkret skal tilrettelægges. De enkelte forældre med børn i institutionen vælger, om de vil deltage i madordningen. 3.2 Mulighed for at indregne lønudgifter i forældrenes betaling Det foreslås, at det skal være muligt at indregne lønudgifter, herunder feriepenge, ATP, arbejdsskadeforsikring, nettoudgifter ved sygdom og barsel mv., til køkkenpersonale, som medgår til en forældrebetalt madordning, i den pris forældrene skal betale for at være med i madordningen. Hermed kan indregnes de lønudgifter, der er i forbindelse med forberedelse og tilberedelse af maden samt anretning og oprydning mv. Der kan ikke indregnes andre følgeudgifter, herunder bygningsrelaterede udgifter som fx indretning af køkken, og udgifter til administration som fx udgifter til beregning af løn. Køkkenpersonalet ansættes på tilsvarende måde som øvrigt personale i institutionen. Dvs. at det er kommunen, der får arbejdsgiveransvaret for køkkenpersonalet, og dermed ansvaret for, at den ansatte er dækket af arbejdsskadeforsikringer, dækket under fravær ved sygdom og barsel, får indbetalt feriepenge mv. Det er fortsat forældrebestyrelsen i den enkelte institution, der beslutter, om den ønsker en forældrebetalt madordning, herunder om lønudgifter skal indregnes i forældrebetalingen. Det er ligeledes forældrebestyrelsen, der beslutter madordningens omfang. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 3 af 8
Forældrebestyrelsen kan for eksempel vedtage følgende madordninger: Der indføres en frivillig fuldkost madordning. Forældre, der ikke deltager i madordningen, skal selv medbringe mad til alle måltider Der indføres en frivillig reduceret madordning. Forældre skal medbringe mad til alle måltider, der ikke er omfattet af madordningen Der indføres en madordning (ét eller flere måltider), der er en del af dagtilbuddet og finansieres over institutionens budget. Der kan herudover indføres en frivillig forældrebetalt madordning for de resterende måltider. Ellers skal forældre medbringe mad til de måltider, der ikke er omfattet af madordningen Der indføres ingen madordning i institutionen. Forældre skal medbringe mad til alle måltider Maden kan enten fremstilles ved egenproduktion, samproduktion med andre institutioner eller bestilles udefra Hvis maden fremstilles ved egen- eller samproduktion, kan der ansættes særskilt køkkenpersonale, eller institutionens pædagoger og medhjælpere kan fremstille maden (fx i samarbejde med børnene) Forældrebestyrelsen skal forholde sig til, om institutionens budget skal omprioriteres således, at der anvendes ressourcer fra budgettet til en madordning. Forældrebestyrelsen kan således vedtage: En frivillig madordning finansieres udelukkende af forældrebetaling Forældrebetalingen dækker kun omkostninger til råvarerne i en frivillig madordning, mens lønudgifterne dækkes af institutionens budget En gratis madordning omfatter alle børn i institutionen og finansieres over institutionens budget 3.3 Mulighed for madordning for 0-2-årige børn i daginstitutioner Det foreslås, at madordninger i daginstitutioner og puljeordninger kan omfatte børn i alle aldersgrupper, således at børn i vuggestuealderen på lige fod med børn i børnehavealderen har mulighed for at blive omfattet af en madordning. Dagplejen er ikke omfattet af ændringen, da det følger af dagplejernes overenskomst, at de skal yde kost til dagplejebørnene. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 4 af 8
3.4 Maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger Efter lovændringen skal kommunen fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til en madordning. Formålet er at imødegå etablering af dyre madordninger, som en stor del af forældrene fravælger. Maksimumbeløbet bør derfor ikke være større end, hvad størstedelen af forældrene er villige til at betale for en madordning. Omvendt bør maksimumbeløbet ikke være så lille, at det forhindrer etablering af forældrebetalte madordninger. Som nævnt ovenfor kan madordninger tilrettelægges på mange forskellige måder og være mere eller mindre omfattende. Omkostningerne til en madordning vil afhænge af en række forhold, herunder institutionens alderssammensætning og størrelse, om der ansættes særskilt køkkenpersonale og i så fald, om der ansættes uddannet eller uuddannet køkkenpersonale, om madordningen dækker alle måltider eller kun enkelte måltider på udvalgte dage og om der serveres varm eller kold mad. Der kan således lægges forskellige forudsætninger til grund for fastsættelsen af maksimumbeløbet. I den følgende beregning af maksimumbeløbet er som teknisk forudsætning valgt, at alle institutioner skal have mulighed for at indføre en forældrebetalt madordning med samme høje serviceniveau, som niveauet for madordninger i Århus Kommunes vuggestuer forud for budgetforliget for 2004. Beregningerne er baseret på de følgende forudsætninger: Maden produceres i daginstitutionen ved egenproduktion Institutionen ansætter særskilt køkkenpersonale med en lønudgift på 170,50 kr. pr. arbejdstime svarende til den gennemsnitlige lønudgift for køkkenmedarbejdere i Århus Kommunes daginstitutioner pr. 12. juli 2005 1 Der serveres tre daglige måltider (morgenmad, frokost og eftermiddagsmad) fem dage om ugen, heraf et varmt måltid Institutionen/madordningen har ikke ferielukket, dvs. der serveres i gennemsnit mad 251 dage om året En stor del af råvarerne er økologisk producerede Tabel 1 nedenfor viser de forventede gennemsnitsomkostninger til en fuldkost madordning i henholdsvis vuggestuer og børnehaver af varierende størrelse. Beregningerne er foretaget af på baggrund af 1 Den gennemsnitlige årsindkomst ved fuldtidsansættelse for køkkenmedarbejdere i Århus Kommunes daginstitutioner er på 266.144 kr. inklusiv pensionstillæg og feriegodtgørelse. Hertil er lagt en vikarprocent på 7 % svarende til det aktuelle sygefravær for køkkenmedarbejdere i daginstitutionerne. Timelønnen er baseret på en årsnorm på 1.668,7 arbejdstimer. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 5 af 8
erfaringer med de faktiske omkostninger i Århus Kommune og andre kommuner. Tabel 1: Forventede gennemsnitsomkostninger per dag til en fuldkost madordning (morgenmad, frokost og eftermiddagsmad). 2005-priser Institution Vuggestue (0-2 år) Børnehave (3-6 år) 24 børn 36 børn 40 børn 60 børn Råvarepris pr. barn/dag 13,50 13,50 15,00 15,00 Køkkentimer pr. dag 4,5 timer 6,0 timer 4,5 timer 6,0 timer Lønomkostning pr. dag 767,25 1023,00 767,25 1023,00 Lønomk. pr. barn/dag 32,00 28,50 19,25 17,00 Samlet pris pr. barn/dag 45,50 42,00 34,25 32,00 Samlet pris pr. barn 1037,50 956,50 780,00 731,25 pr. betalingsmåned α α 11 betalingsmåneder pr. år (juli er betalingsfri). Det fremgår af tabel 1, at den forventede pris for en fuldkost madordning mod fuld forældrebetaling ved egenproduktion er mellem ca. 730 og ca. 1.040 kroner pr. måned (11 betalingsmåneder pr. år) i 2005-priser, hvilket svarer til ca. 750-1.070 kroner pr. måned i 2006- priser. Det indstilles derfor, at der fastsættes et maksimumbeløb for forældrenes betaling til en madordning på 1.070 kr. pr. måned. Maksimumbeløbet fremskrives årligt med den gennemsnitlige rammefremskrivningsprocent. Et maksimumbeløb på 1.070 kroner pr. måned muliggør forældrebetalte fuldkost madordninger baseret på egenproduktion i alle institutioner på niveau med de ordninger, der var gældende før 2004. Niveauet på de 1.070 kroner er fastsat således, at det giver den enkelte forældrebestyrelse størst mulig frihed til selv at tilrettelægge institutionens madordning. Det understreges, at de 1.070 kroner i denne indstilling foreslås som det maksimumbeløb kommunen er forpligtiget til at fastsætte. Som nævnt side 4 i indstillingen, er det forældrebestyrelsen ved den enkelte institution, der inden for maksimumbeløbets rammer bestemmer, om der overhovedet skal være en kostordning, tilrettelæggelsen heraf, fx om der skal være tale om mad udefra eller egenproduktion, samt omfanget af ordningen og den pris forældrene i den pågældende institution skal betale for at være med i ordningen. Som alternativ til en madordning baseret på egenproduktion kan flere institutioner vælge at gå sammen om produktionen eller institutionen kan få mad leveret ude fra. Det eneste eksempel på en daginstitution i Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 6 af 8
Århus Kommune, der fast har fået mad leveret ude fra, som forvaltningen er bekendt med, er den integrerede institution Damhuset (0-6 år), der i en periode har fået leveret frokost fra Kokkene.com tre dage om ugen for 200 kr. pr. måned. Kokkene.com oplyser, at den aktuelle pris for en madpakke er 20 kroner. 3.5 Opkrævning af forældrebetaling Da Byrådet den 17. marts 2004 indførte mulighed for at oprette forældrebetalte madordninger for børn over 3 år, blev det besluttet, at opkrævningen af forældrebetalingen foretages sammen med forældrebetalingen for institutionspladsen. Da udgifter til forældrebetalte madordninger ifølge lovgivningen ikke er omfattet af regler om økonomisk friplads- og søskendetilskud, vil det imidlertid forudsætte væsentlige og omkostningsfulde ændringer af de eksisterende it-systemer, hvis betalingen for en eventuel forældrebetalt madordning skal opkræves sammen med betalingen for institutionspladsen. Forældre, der har børn, der er tilmeldt en madordningen, modtager derfor en særskilt opkrævning for deltagelse i ordningen. Institutionen beslutter selv, hvor ofte betaling for en eventuel madordning opkræves. Forældrene kan vælge at indbetale til madordningen automatisk via Betalingsservice. Magistratsafdelingen for Børn og Unge rykker de forældre, der er i restance. Forældre, der er i restance med mere end 1 måned, betragtes som frameldt ordningen fra og med den følgende måned. Indbetalinger til forældrebetalte madordninger holdes adskilt fra institutionens almindelige budget. Magistratsafdelingen for Børn og Unge opdaterer retningslinjerne for forældrebetalte madordninger i henhold til Byrådets beslutning og informerer forældrebestyrelserne i daginstitutionerne om de nye muligheder. 4. Økonomiske konsekvenser Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 7 af 8
5. Miljømæssige konsekvenser Indstillingen har ingen direkte afledte miljømæssige konsekvenser. 6. Konsekvenser i forhold til mål Århus Kommunes kostpolitik for børn i kommunale dagtilbud er vejledende for forældrebetalte madordninger. Kostpolitikken har til formål at sikre, at børn i daginstitutioner og dagpleje får sund, varieret og ernæringsrigtig kost. Forbedring af mulighederne for madordninger i daginstitutioner kan således medvirke til at fremme målsætningen om sunde kostvaner hos børn i daginstitutionerne. 7. Beslutningspunkter Magistratsafdelingen for Børn og Unge indstiller følgende: At 1) alle daginstitutioner og puljeordninger efter 9 og 11 i Århus Kommune får mulighed for at indregne lønudgifter, der medgår til madordninger, i forældrenes betaling. At 2) forældrebetalte madordninger i daginstitutioner og puljeordninger efter 9 og 11 kan omfatte børn i alle aldersgrupper fra 0 år og opefter. At 3) den maksimale forældrebetaling til madordninger udgør 1.070 kr. pr. barn pr. måned i 11 måneder om året. Louise Gade / Ole Kiil Jacobsen Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Side 8 af 8