Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set kan være et godt beslutningsgrundlag for indførsel af ny teknologi i takt med at teknologien modnes. Om den rolle business cases, sundhedsøkonomisk evaluering og MTV kan spille. Flemming Witt Udsen
Indhold 1. Hvorfor evaluere velfærdsteknologier? 2. Lidt om evidens og om at snakke forbi hinanden (eksempel er telemedicin) 3. Hvilke sundhedsøkonomiske evalueringsmetoder kan overordnet bruges til hvad? 2
1. Hvorfor evaluere velfærdsteknologi? For at vurdere, at teknologierne er effektive og sikre Der findes mange andre nye teknologier, der presser omkostningerne i det offentlige Medicin Kirurgi Billeddiagnostik Patientuddannelse Osv osv Betyder, at vi skal vide, om vi får sundhed for pengene og hvor meget sundhed vi får for pengene. 3
2. Lidt om evidens og om at snakke forbi hinanden 4
Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 5 5
Hvorfor siger sundhedsøkonomer, at man endnu ikke har demonstreret, at telemedicin skal indføres i Danmark? Lad os nu bare komme i gang?! Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 6 6
Internationalt/nationalt begyndende skift i market access -tendensen i det offentlige Ligner mere og mere traditionen fra medicinalmarkedet Beslutningstagere vil IKKE længere nøjes med traditionelt salgsmateriale Beskrivelser af hvorfor og hvordan teknologien er udviklet Interview med 10 glade patienter der har prøvet dimsen Citater fra 5 positive fagprofessionelle En investeringskalkule udført af producenten med et bud på nutidsværdien af en offentlig investering i teknologien over en årrække Offentlige beslutningstagere vil i stigende grad have (publiceret) evidens (Publiceret) sundhedsøkonomisk analyse af den nye teknologi overfor sædvanlig praksis Der skal være anvendt standardiserede måleredskaber til kvantificering af effekter og omkostninger Som oftest fokusere på hele sundhedsvæsnet Garanti for, at det er teknologien der skaber effekten. Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 7 7
Driftsøkonomer rammer det sundhedsvidenskabelige evidenshierarki Evidens handler om videnskabelig dokumentation af årsag-virkning. Tendens til at sammenblande BC, sundh.øk. eval og MTV og hvad de hver især kan. Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 8 8
Terminologi Business case (forretningsplan): Et værktøj som skal forudsige finansielle resultater og andre forretningsmæssige konsekvenser af en handling (før/efter). Fokus er på indtægter og udgifter for en bestemt aktør og potentielle risici ved at investere penge i en teknologi. Sundhedsøkonomisk evaluering: En bestemt tilgang til at opgøre omkostningseffektiviteten ved forskellige alternative teknologier. Fokus er ofte alle relevante omkostninger og alle relevante sundhedseffekter i et bredt perspektiv (f.eks. hele sundhedsvæsnet eller samfundet). MTV: Tværfaglig vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Fokuserer ofte på fire områder: Teknologiens sundhedseffekt (virker det?), sundhedsøkonomisk evaluering (fås sundhed for pengene?), patientnære aspekter (hvad synes patienterne?) og organisatoriske aspekter (hvad er forudsætninger for implementering, og hvordan kan det implementeres?). 9
Hårdt optrukne forskelle i evalueringsdesign Business case (BC) 10 Sundh.øk.eval. (CEA) Perspektiv Aktør(er) Sundhedsvæsnet eller samfundet Formål God til at synliggøre besparelser for en aktør Ikke god til at demonstrere årsag/effekt God til at demonstrere årsag/effekt og sundhed for pengene Ikke altid nødvendig/mulig og mere omstændelig Sundhedseffekter Tit ikke med Ja Ja Omkostninger Evidensniveau Ofte kun udgifter/indtægter Lavt. Tværsnitsstudie og ned Ja Højt. Kohortestudie og op MTV Sundhedsvæsnet eller samfundet God til at demonstrere hvad vi ved om årsag/effekt og sundhed for pengene Kræver relativ moden teknologi og dyr evaluering Ja Meget højt. Systematisk review
Den nuværende evidens svarer ikke rigtigt på det spørgsmål sundhedsøkonomer gerne vil vide noget om Vi har rigtig mange studier med en relativ lav placering på evidenshierarkiet (mange BC) MTV CEA De studier vi har på højere niveauer Kun klinisk effekt Typisk små Tester meget umodne teknologier Derfor evaluerer man fortsat! BC Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 11 11
12
3. Hvilke sundhedsøkonomiske evalueringsmetoder kan overordnet bruges til hvad? Skal vi så holde op med business cases og lave flere sundh.øk.eval. eller MTV er? Nej, valg af design skal afspejle beslutningsformålet Tak til Kristian Kidholm for lån af figur Design Case rapport/programteori Tværsnitsstudie Før/efter studie (kohorte) Randomiseret, kontrolleret studie Formål Hvordan skal teknologien bruges? Hvorfor er der en effekt? Hvor mange har prøvet teknologien? Hvor tilfreds er brugeren? Hvad har det kostet? Hvilke ændringer opnåede vi efter teknologien blev indført (uanset årsag)? Har teknologien effekt og hvor stor er den? 13 BC BC BC/sund.øk. Eval. Sund.øk.eval
Skal vi så holde op med business cases og lave flere sundh.øk. eval. eller MTV er? Men vi har generelt behov for et bredere perspektiv på vores evalueringer. Business case (BC) Sundh.øk.eval. (CEA) Perspektiv Aktør(er) Sundhedsvæsnet eller samfundet MTV Sundhedsvæsnet eller samfundet Behov for at vide, hvor meget sundhed man får for pengene ikke bare hvor meget sundhed man får eller hvor meget man sparer. Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 14 14
Omkostningseffektivitet At en teknologi er omkostningseffektiv afgøres af 2 ting. En ICER + en beslutningsregel. ICER betyder, at en teknologi sagtens kan være omkostningseffektiv, selvom den er dyrere bare den er tilsvarende meget mere effektiv! Beslutningsreglen har vi principielt ikke endnu i DK, men vi kigger ofte på UK Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 15 15
Hvad er gode eksempler på omkostninger og effekter at putte ind i en sundhedsøkonomisk evaluering Effekter (i prioriteret rækkefølge) Allerbedste: Kvalitetsjusterede leveår (QALY) Dødelighed (mortalitet) Kliniske mål for sygdom (smerte, funktionsevne, organfunktion osv). Helbredsrelateret livskvalitet Kliniske proxymål for sygdom (BMI, blodtryk osv) Omkostninger (helst de fleste af nedenstående ellers risiko for suboptimering) Hospital (indlæggelser og ambulante besøg) Primær sektor kontakter Kommuner (sygepleje, pleje, hjælpemidler, aflastningsbolig osv) Medicin (OTC og receptpligtigt) Investering og drift af teknologi Tid og udlæg for patienter og pårørende Evt. samfundsmæssigt produktivitetstab Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 16 16
Konklusion, gode råd og hjælp Konklusion Kravene til evaluering er stigende Vi har behov for mere dokumentation af omkostningseffektivitet (ICER) Designet af de sundhedsøkonomiske evalueringer afhænger af beslutningskonteksten, men vi ser gerne flere evalueringer der rapporterer costs per QALY Gode råd Brug validerede redskaber til dataindsamling Fx Helbredsrelateret livskvalitet (EQ5D, SF36) Følg standarder for god rapportering http://www.ispor.org/workpaper/practices_index.asp http://www.equator-network.org/toolkits/ Hjælp til sundhedsøkonomisk evaluering, kliniske forsøg, mini-mtv mv. Kontakt DCHI for at få en uvildig rådgivning og besøg os på vores stand udenfor Studenterprojekter til forskningsprojekter www.dchi.aau.dk Afdeling for økonomi og ledelse Center for forbedringer i sundhedsvæsnet 17 17
18