KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

Relaterede dokumenter
RAPPORT om sundhedstjek

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

3 F har inviteret 60. arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din.

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Forklaringer på test i rapport

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Notat vedr. KRAM-profilen

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Transport Alle 1. & 2. tjek

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhedstjek 1 alle data

Bedst at forebygge et dårligt helbred

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Sundhedstjek 1 samlede data

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed

NOTAT. Allerød Kommune

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Hovedresultater: Mobning

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sundhedsfremme på virksomheder.

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Det handler om din sundhed

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Den Nationale Sundhedsprofil

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober


Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

SYMPTOMER OG BEHANDLING

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Transkript:

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere end andre grupper af alvorlige sygdomsrisici. Og deres levealder stiger ikke. Derfor har 3F i 2009 skudt kampagnen Ulighed kan Forebygges i gang. Det handler om sundhedstjek på arbejdspladsen i samarbejde mellem lokalafdelinger, tillidsrepræsentanter og virksomhedsledelser. Og det handler om at lægge pres på de ansvarlige i samfundet: Politikere, eksperter og myndigheder. Sundhedstjek på arbejdet Dansk Kommunikation 2009 3Fs projekt bygger på tjek af 655 personer på 10 forskellige arbejdspladser i Aalborg og Kastrup. 83% af de 655 sundhedstjekkede var medlem af 3F; resten var medlem af andre forbund eller var ledere. Interessen var massiv. Mange flere ville også gerne have været sundhedstjekket. Projektet sætter fokus på arbejdspladsen som vigtig ramme for sundhed og på kollektive muligheder for at ændre på usunde omgangs- og arbejdsformer. Sygeplejersker målte blodtryk, kolesterol m.v og spurgte ind til kost, rygning, alkohol og motion samt arbejdsforhold. Et tjek kan vise 2

forstadier til f.eks. diabetes 2 og KOL (før kaldet rygerlunger). Det er sygdomme, som ofte kan undgås eller behandles medicinsk, hvis man opdager dem i tide. Hvad viser 3Fs sundhedstjek? Sundhedstjek 2009 viser, at 3Fere i meget høj grad er udsat for helbredsbelastninger og -risici. Mere end 3 ud af 5 i 3Fs sundhedstjek fik målt forhøjet blodtryk. Hos 23% af alle sundhedstjekkede måltes meget forhøjet blodtryk (over 160/100 mmhg). Fysisk slid opleves som en betydelig del af arbejdet for 3Fere. Og 63% af 3Fere i tjekket oplever sig kun delvist eller lidt anerkendt for deres arbejde. For ikke- 3Ferne er tallet 44%. Sundhedstjekkene viser store variationer på arbejdspladser. Ringest lungefunktion blev målt på virksomheden med færrest rygere relativt set. På en arbejdsplads fik 85% af deltagerne målt forhøjet blodtryk. Det peger på, at arbejdsmiljø kan spille en rolle. I alt blev 107 personer anbefalet at gå til egen læge for yderligere under søgelse. Ca. 3 ud af 4 fik anbefalet ændringer i forhold til bevægelse, rygning, kost og/eller trivsel i arbejdet. Nogle af dem, der gik til egen læge, følte sig godt behandlet. Andre følte, at lægen ikke tog dem alvorligt. Medarbejderen: Jeg fik en advarsel sidste år, blodprop, så jeg vil godt lige tjekkes. Lederen: Vi siger, at arbejdet hos os er et 7-8 års job. Mere kan du ikke holde til. Men gør vi tingene bedre, kan folk måske godt holde længere. Tillidsrepræsentanten: Kollegaerne var vildt positive; de stod i kø for at blive testet. Jeg er meget stolt over det. Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 3

Det sundhedspolitiske Danmarkskort Resultaterne af 3Fs sundhedstjek på 10 arbejdspladser viser et væsentligt andet billede af danskernes sundhedstilstand, end man normalt ser. Billedet er dystert. Bl.a. tyder det på, at der er rigtig mange på 3F-arbejdspladserne, der går rundt med forhøjet blodtryk og derfor har risiko for at blive alvorligt syge. Og billedet tyder på, at der er markant flere end blandt danskerne som helhed. På Danmarkskortet på næste side er resultaterne af de medicinske målinger fra de 10 arbejdspladser stillet over for tilsvarende resultater fra en aktuel undersøgelse af danskernes sundhed generelt. Uligheden i sundhed er til at få øje på. Det er netop den, 3F vil gøre noget ved via sundhedstjek på arbejdet. NOTER: Data om danskernes sundhed generelt bygger på sundhedstjek af 25-64-årige i 12 kommuner fra 2007-08 (jf. KRAM-undersøgelsen 2009, fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU). Bemærk både, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, samt at der er forskelle i betingelserne for hhv. KRAM-undersøgelsen og Sundhedstjek 2009. Dette sætter grænser for en vidtgående sammenligning. Deltagerne i Sundhedstjek 2009 var i aldersgruppen 21-64 år + 3 i aldersgruppen 65-68 år. Data viste ikke nogen nævneværdig variation i forhold til de medicinske målinger af de to aldersgrupper. *) Danske Lægers Sundhedsservice anfører i forbindelse med deres sundhedstjek, at kolesterol-tal typisk er under 5 mmol/l ved forekomst af diabetes, hjertesygdom og forhøjet blodtryk. I Sundhedstjek 2009 er der en overgennemsnitlig stor andel med for højt blodtryk herunder også markant forhøjet blodtryk. Når kolesterol-tallet i 3Fs sundhedstjek er på niveau med gennemsnittet for danskere i andre undersøgelser, betyder det således ikke, at der intet problem ér. Det kan være tværtom. 4

Danskere i en aktuel undersøgelse Arbejdspladser i 3Fs sundhedstjek 72% 28% 35% 65% forhøjet blodtryk forhøjet blodtryk 47% 53% 39% 61% for højt BMI for højt BMI 17% 25% 83% 75% reduceret lungefuntion Andel, der viste tegn på reduceret lungefuntion 22% 31% 78% forhøjet kolesterol 69% forhøjet kolesterol* Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 5

Medicinske målinger Resultater fra 3Fs Sundhedstjek Blodtryk og lungefunktion 65% af de ansatte i 3Fs sundhedstjek fik på dagen målt et forhøjet blodtryk (over 140/90 mmhg). Tæt ved 1/4 fik målt et meget forhøjet blodtryk (over 160/100 mmhg). Forhøjet blodtryk kan både skyldes levevis, psykisk stress mv. Behandling kan have hurtig og positiv effekt. Mænd og ældre er oftere ramt af forhøjet blodtryk end kvind erne og de yngre. Blandt de +50-årige fik 79% målt forhøjet blodtryk. De ansattes lungekapacitet blev undersøgt i forhold til en forventet kapacitet med en Peak Flow-måling (FEV1-måling). 1/4 af de sundheds tjekkede fik målt en lungekapacitet ringere end forventet ud fra alder, køn og højde. Rygning kan påvirke den enkeltes lungekapacitet, men i Sundhedstjek 2009 har arbejds pladsen med det ringeste resultat fra lungefunktionsmålingen færrest registrerede rygere. Arbejdsmiljø kan være forklaringen. Kolesterol, BMI og taljemål Lidt over 30% af de sundhedstjekkede fik målt et for højt kolesterol-tal. 2/3 af personerne i sundhedstjekket fik målt et taljemål over det anbefalede og ca. lige så mange et for højt BMI. Tæt på 1/5 Mændene, havde et meget for højt BMI (over/=30 kg/m). de +45-årige og deltagerne fra Aalborg og omegn havde relativt set både højere kolesterol-tal og højere BMI i forhold til resten af deltagerne i Sundhedstjek 2009. NOTER: Sundhedsstyrelsen anbefaler et blodtryk på under 140/90 mmhg på hhv. det systoliske og diastoliske blodtryk. Ved en Peak Flow-måling måles den hurtigste og kraftigste luftstrøm, som en person kan præstere i ét pust. Peak Flow-måling giver alene et groft indtryk af lungefunktionen. 6

Blodtryk og lungefunktion forhøjet blodtryk: i alt 65% 23% Meget forhøjet (over/=160/100 mmhg) 35% Lidt forhøjet (140/90-159/99 mmhg) 42% Ikke forhøjet (under 140/90 mmhg) Resultat af Peak Flow-måling 25% Ikke som forventet (afh. af køn, alder, højde) Som forventet (afh. af køn, alder, højde) 75% Kolesterol og BMI Resultat af kolesterolmåling Forhøjet (over 5 mmol/l) 31% Ikke forhøjet (under/= 5 mmol/l) 69% for højt BMI: i alt 61% 39% 42% 19% Meget for højt (over/= 30 kg/m) Lidt for højt (25-29 kg/m) Ikke for højt (under 25 kg/m) Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 7

Svar om levevis Resultater fra 3Fs Sundhedstjek 70% Tæt Generelt De 3Fere De giver udtryk for, at de søger at leve sundt ved at spise frugt og grønt dagligt. Ca. 50% svarer, at de sparer på fedtet til daglig. på 40% svarer, at de sjældent eller aldrig dyrker motion. lader det til, at mændene fører en mere usund levevis. De sparer både mindre på fedtet, spiser mindre frugt/grønt og drikker mere alkohol end de andre. Til gengæld ryger kvinderne lidt mere (35% over for ca. 30% af mændene). Motionsvanerne er nogenlunde ens for begge køn ligesom for alle aldersgrupper. yngste (under 45 år) sparer dog mindre på fedtet, spiser mindre frugt/grønt og ryger mere, mens de ældre drikker lidt mere alkohol. har i forhold til de andre sundhedstjekkede en mere usund levevis. Der er flere 3Fere, der sjældent eller aldrig dyrker motion, og flere 3Fere (20 % flere), der ryger. såkaldte KRAM-faktorer viser nogle mønstre, der kan føre til dårlig sundhed for 3Fere. Det gør svarene omkring trivsel, indflydelse og anerkendelse i arbejdet også, jf. næste side. Levevis 3Fere over for de øvrige i Sundhedstjek 2009 Så mange... 3Fere Ikke 3Fere spiser sjældent eller aldrig frugt/grønt 6% 0% sparer sjældent eller aldrig på fedtet 19% 13% dyrker sjældent eller aldrig motion/sport 39% 31% ryger dagligt eller ugentligt 37% 17% drikker dagligt eller ugentligt alkohol 24% 18% 8

Svar om arbejdsliv Resultater fra 3Fs Sundhedstjek Flertallet Ca. Og 3 af de adspurgte på de 10 arbejdspladser er tilfredse med deres arbejde og oplever en høj grad af indflydelse på det. Men 3Fere oplever både markant lavere indflydelse og lavere anerkendelse og mere fysisk slid end andre i sundhedstjekket. 20% flere af 3Ferne end ikke-3ferne oplever en mangel på ind flydelse og anerkendelse i arbejdet. hele 77% af 3Ferne svarer, at de oplever, at deres arbejde slider på dem fysisk mod 39% blandt ikke-3ferne i tjekket. ud af 5 af alle i Sundhedstjek 2009 får målt for højt blodtryk. Men på nogle arbejdspladser står det værre til: Èt sted har flere end 4 ud af 5 tjekkede for højt blodtryk. Arbejdsliv 3Fere over for de øvrige i Sundhedstjek 2009 Så mange... 3Fere Ikke 3Fere har i ringe grad/delvist indflydelse på arbejdet 39% 20% får i ringe grad/delvist anerkendelse for arbejdet 63% 44% er i ringe grad/delvist tilfredse med arbejdet 24% 20% oplever i høj grad/delvist fysisk slid fra arbejdet 77% 39% oplever i høj grad/delvist psykisk slid fra arbejdet 40% 51% forhøjet blodtryk af hhv. alle sundhedstjekkede og to arbejdspladser særskilt Alle 10 arbejdspladser 65% Arbejdsplads A 43% Arbejdsplads B 85% Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 9

Konklusioner Erfaringer fra sundhedstjek på arbejdet I Sundhedstjek 2009 er kontakten til virksomhederne gået via regionale 3F-afdelingsfolk til ledelser og tillidsrepræsentanter lokalt. Den fremgangsmåde ser ud til at virke efter hensigten. Alle virksomheder, som blev kontaktet, sagde ja til et indledende møde med 3F og bagefter ja til at sundhedstjekke de ansatte i arbejdstiden. Og på samtlige arbejdspladser har ledelse og tillidsfolk deltaget i opfølgningsmøder med 3F om de konkrete resultater for den pågældende arbejdsplads. 107 ud af godt 650 sundhedstjekkede blev henvist til egen læge for yderligere helbredsundersøgelse. Nogle blev modtaget godt. Andre følte sig afvist eller fik at vide, at det ville koste penge for et tjek hos lægen. Sundhedstjekket peger dermed på, at der er brug for øget samspil mellem den enkelte person, kollektive sundhedstjek og lægerne. Opfølgning på sundhedstjek på arbejdspladserne De opfølgende arbejdspladsmøder om resultaterne af sundhedstjek viser overvældende interesse for lokale sundhedsindsatser. Stort set samtlige ledelser og tillidsfolk efterspørger mere viden om tiltag, der især virker i arbejdspladsregi. Flere efterspørger også øget samarbejde med kommunale instanser og folk med viden inden for forebyggelse og arbejdsmiljø. 3Fs sundhedstjek viser, at en indsats mod ulighed i sundhed må kombinere det individuelle og det kollektive: Den enkelte kan godt motionere i fritiden. Men det gavner endnu mere, hvis arbejdet tilrettelægges med mere bevægelse og alsidighed i jobbet. Den enkelte kan også holde op med at ryge. Men når lungemålinger på en arbejdsplads, hvor få ryger, viser nedsat lungekapacitet hos mange, er der noget at tage fat på også på virksomheden. 10

Mere lighed i sundhed En fagforeningssag og en folkesag Hvis vi skal gøre op med den store ulighed i sundhed herhjemme, skal der sættes ind både individuelt, på arbejdspladsen og i samfundet generelt. 3F ønsker, at sundhedstjek på arbejdet skal være et tilbud til alle. Ikke kun til 10 virksomheder. Eller til dem på solskinssiden, der har råd til en dyr forsikring. Sundhedstjek for alle på arbejdspladsen eller i a-kassen er ikke kun ret og rimeligt. Det er ét blandt en række nødvendige midler, hvis vi skal have mere lighed i sundhed. Mange eksperter har i flere år prøvet at råbe politikerne op om uligheden i sundhed. 3F og vore samarbejdspartnere går nu foran og gør noget ved problemet selv. Vi vil lægge pres på politikere i stat og kommuner for at gøre noget ved uligheden i sundhed. Det handler om at opnå længere og bedre liv med sunde arbejdskår for mange flere. Det vil være godt for 3Fere, for danske arbejdspladser og for vores velfærdssamfund. Medarbejderen: Det er alle tiders idé. Især hér Det er jo ikke just noget blomsterbinderi, vi arbejder i. Lederen: Vi har fået nogle øjeåbnere med det her sundhedstjek det har været fantastisk at opleve medarbejdernes interesse. Tillidsrepræsentanten: Vores kolleger de vil ha tjek på deres sundhed. Jeg synes, det sku være for ALLE og én gang om året. Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 11

Sundhedstjek 2009 Sundhedstjek 2009 på 10 almindelige 3F-arbejdspladser viser, at 3Fere i høj grad er sygdomsudsatte. Og at det både skyldes levevis og i trivsels- og arbejdsvilkår mere bredt. 3Fs sundhedstjek viser også, at ledelser, medarbejdere og tillidsrepræsentanter på mange arbejdspladser i høj grad gerne selv vil arbejde aktivt for at øge sundhed og forebyggelse lokalt. Men skal 3Fere og ligesindede leve længere og bedre, kræver det ny handling fra politikere såvel som myndigheder. Hvor kan du få mere at vide om 3Fs sundhedstjek? Klik ind på www.3f.dk/arbejdsmiljo. Du kan også kontakte Peter Hamborg Faarbæk og Henrik Hansen fra Fagpolitisk center for arbejdsliv, eller Anita Vium, cheføkonom, i 3F på telefon 70 300 300.