2 Drøftelse af ejendomsstrategien 2.1 - Bilag: Ejendomme J&B DokumentID: 4591953
Ejendomme J&B Adresse Borgergade 104 Borgergade 104 Borgergade 110 Borgergade 110 Borgergade 27 1.2. Midlertidigt Botilbud Borgergade 27 Godrum Hedevej 2c Kejlstruplund Færgevej 1 Misbrugercenter Marienlundsvej 35 Støtte og Vejledningsteam Vestergade 9, 2 Tandskovvej 15 Tandskovvej 15 Værestedet Friheden Søndergade 20B Tulipanvej 6 Tulipanvej 6
2 Drøftelse af ejendomsstrategien 2.2 - Bilag: Ejendomme på bevilling 53 - H&P DokumentID: 4591135
Ejendomme på bevilling 53 - H&P Birkeparken Kejlstrupvej 32A 8600 Silkeborg Kastaniehuset (Mødestedet) Estrupsgade 4 8600 Silkeborg Psykiatriens Hus Falkevej 5 8600 silkeborg Socialpsykiatrisk bosted Kjellerup Vestergade 42C 8620 Kjellerup Teamlokale/fællesrum Lupinvej Lupinvej 118 8600 Silkeborg Teamlokale/fællesrum Narvikvej Narvikvej 9 8600 silkeborg Botilbuddet i Hinge Tingskrivervej 37 8620 Kjellerup Gjern socialpsykiatri Amerikavej 49 8883 Gjern Bofællesskabet Fuglemosevænget Fuglemosevænget 2 8620 Kjellerup Bofællesskabet Møllegade Møllegade 10 8600 Silkeborg Værestedet - Bakkevænget Bakkevænget 22 8620 Kjellerup
2 Drøftelse af ejendomsstrategien 2.3 - Bilag: Ejendomme på bevilling 52 - S&O DokumentID: 4591180
Ejendomme på bevilling 52 S&O Alhuset Skolegade 5-7 8620 Kjellerup Genoptræningscenter Kjellerup Vestergade 23A 8620 Kjellerup Grauballelund Grønbækvej 6 8600 Silkeborg Hjælpemiddelcentralen Lyngbygade 50 8600 Silkeborg Rosengårdscentret Tulipanvej 2 8600 Silkeborg Sorringhus Kastanievej 1-3 8641 Sorring Voel Senior By Haraldsvej 2 8600 Silkeborg Kejlstruplund Færgevej 1 8600 Silkeborg
2 Drøftelse af ejendomsstrategien 2.4 - Bilag: Folder Ejendomsstrategi DokumentID: 4591147
Ejendomsstrategi
Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og bruges bedre, så de er til større glæde for flere. Vi ser vores ejendomme som en fysisk ramme omkring kommunens kerneopgaver, som for eksempel læring, omsorg, sundhed, kulturformidling og fritidstilbud. En ramme, der tilpasser sig opgaven og ikke omvendt. For at leve op til dette i fremtiden skal vi arbejde markant anderledes på to områder: Vi skal ruste vores ejendomme til konstant forandring i kerneopgaven. Vi skal styrke samarbejdet på tværs Konstant forandring Vi skal arbejde med forandring som en konstant faktor. Silkeborg Kommune er en dynamisk enhed, der hele tiden bevæger sig og ændrer sig. Vi finder nye og bedre måder at lede på, at lære på og at organisere os på. Befolkningssammensætningen ændrer sig. Nye samfundstendenser og ny teknologi banker på og ændrer vores behov. Derfor skal ejendomsporteføljen være dynamisk og til enhver tid tilpasse sig de aktuelle behov. i samspil med behovene i lokalsamfundene. Samarbejde på tværs At bygge den skole, der understøtter det pædagogiske arbejde bedst nu og på sigt, at ombygge et plejecenter, så det matcher en ny generation af ældre eller at bygge den sportshal, der skaber mest liv og samling i lokalområdet, kræver meget mere end blot mursten og byggeplaner. En bygning, der skaber værdi for brugerne, er bygget på viden og indlevelse. Derfor skal vi styrke samarbejdet mellem Ejendomme og kommunens øvrige afdelinger - og samarbejdet driftsafdelingerne imellem. Vi skal udvikle ejendomme i fælleskab og turde udfordre organisationsstrukturen og tænke på tværs. Derfor er kommunens ejendomsstrategi interessant og forpligtende for hele Silkeborg Kommune, lige fra politikere og ledelse til kommunens medarbejdere. En kommunal bygning bidrager kun til fællesskabet, hvis den understøtter kerneopgaven bedst muligt. Derfor er den kommunale kerneopgave omdrejningspunktet i Silkeborg Kommunes ejendomsstrategi. 2
Hvad er en ejendomsstrategi? Denne ejendomsstrategi giver Silkeborg Kommune et fælles sigtepunkt, som vi sammen kan pejle efter, når vi træffer bæredygtige beslutninger for kommunens ejendomme og dermed skaber rammerne for fremtidens kerneopgaver. Ejendomsstrategien er bygget op af: en mission og vision, som sætter retning for ejendomsporteføljens udvikling tre strategiske spor, der hver rummer en række indsatsområder, som vi har særligt fokus på i arbejdet med kommunens ejendomme handlinger, som sikrer, at vi opnår visionen Ejendomsstrategien er vigtig, fordi Silkeborg Kommunes ejendomme er vitale for kerneopgaven. Bygningerne udgør de fysiske rammer for kerneopgavens aktiviteter og udviklingsmuligheder. Derfor skal vi i fællesskab skabe langsigtede løsninger, så ejendomsporteføljen så vidt muligt er tilpasset kerneopgavens behov og samtidig skaber værdi i lokalsamfundet. Det gør vi ved at udvikle og gennemføre ejendomsstrategier, som understøtter kerneopgavens udviklingsstrategier. Samt ved altid at have kommunens overordnede mål for øje i styringen af ejendomsporteføljen. Det er vigtigt, at vi internt i Silkeborg Kommune forpligter os til at arbejde efter strategien, for at bevare gennemslagskraft og troværdighed. 3
Ejendomsporteføljen understøtter kommunens aktiviteter og værdier med fokus på de kommunale kerneopgaver Mission Missionen for ejendomsstrategien i Silkeborg Kommune er at understøtte kommunens aktiviteter og værdier altid med fokus på kerneopgaven. Derfor er det Silkeborg Kommunes overordnede vision for kerneopgaven, der er styrende for beslutninger vedrørende ejendomme. Det betyder, at udviklingen af ejendomsporteføljen rækker ud over afdelingen Ejendomme og er et arbejde, der inddrager hele kommunen. Kommunale ejendomme er intelligente, potentielle og bæredygtige. De understøtter kerneopgavens aktuelle behov med udgangspunkt i den demografiske udvikling og skaber god balance i lokalområder. Vision Visionen er vores fremtidsdrøm og et mål, vi drømmer om at nå. 4
[God balance i lokalområder] En kommunal ejendom er en vigtig del af sit lokale område, og denne dimension tager vi hensyn til i drift, udvikling og afvikling af kommunale ejendomme. [Udgangspunkt i demografisk udvikling] Demografien har stor betydning for kommunens kerneopgaver i fremtiden. Derfor tænker vi altid fremad og sørger for, at kommunens bygninger både under støtter aktuelle behov og er forberedt på fremtiden. [Potentiel] En ejendom med potentiale er en ejendom med overskud af muligheder. En ejendom som her og nu er multifunktionel, og som potentielt kan bruges til andre formål, og dermed understøtte den konstante forandring i kerneopgaven og være forberedt på fremtiden. En potentiel bygning er bygget til at løse en kerneopgave, men er indrettet til flere funktioner. Silkeborg Kommunes ejendomme forventes at kunne tilbyde denne variation. [Bæredygtig] I Silkeborg Kommune skal bygninger være bæredygtige. Både hvad angår teknologi, arbejdsflow og energiforbrug. [Intelligent] Intelligente ejendomme er bygninger, der gennem deres fysiske design og it-installationer er reaktive, fleksible og tilpassende i forhold til forskellige behov hos deres brugere. 5
2016-2020 Strategisk spor 1: Udvikling gennem dialog Vi skal styrke dialogen internt i kommunen og udvikle sammen. Udviklingen af Silkeborg Kommunes bygninger skal ske i samskabelse, hvor kommunale afdelinger, medarbejdere, eksperter og borgere bidrager med ekspertise og idéer på tværs. Det giver helhedsorienterede løsninger, fælles forståelse og ejerskab. Vi skal sammen sikre, at Silkeborg Kommunes ejendomsportefølje leverer de rette ressourcer på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt og til det rette formål. Hvad er samskabelse? Samskabelse er en ny måde at samarbejde på. Det er en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler nyt. Hvor de organisatoriske søjler nedbrydes, så viden kan flyde frit. Hvor man sammen definerer problemet og udvikler handlinger. Et dynamisk rum, hvor flere deltager, bidrager og tager initiativ og ejerskab. Hvorfor? Bæredygtig udvikling af kommunens bygninger kræver stor viden om de aktuelle og fremtidige behov. Hvor bevæger den pædagogiske læring sig hen? Hvad betyder det i praksis? Et tættere og mere forpligtende samarbejde Et styrket samarbejde internt i kommunen mellem afdelingerne Et styrket samarbejde med innovative leverandører om intelligente løsninger Hvordan udvikler ældreplejen sig? Hvilke nye teknologier er på vej? Hvilken betydning har en kommunal bygning i lokalsamfundet? Denne viden ligger spredt i kommunen hos afdelinger, institutioner, eksterne eksperter og i lokalsamfundene og den viden skal vi have i spil gennem dialog. 6
Handlingsplan 2016-2020 Tværkommunalt koncept Vi skal udvikle et tværkommunalt koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse i udvikling af kommunens ejendomme. Anlægsprocedure Vi skal udvikle en moderne procedure for anlægsarbejde, som klarlægger nye roller og som har fokus på at understøtte samskabelse. Intern dialog og samarbejde Vi skal sikre, at vi kan se udover målene for vores egen funktion og fokusere på de mål, der er fælles på tværs af faglige funktioner og afdelinger. Vi skal handle klogt. Liv i lokalsamfundet Vi skal skabe balance i lokalsamfundene, så de kommunale ejendomme understøtter liv og vækst og er åbne for andet end kernefunktionen. 7
2016-2020 Strategisk spor 2: Bæredygtig bygningsdrift Vi skal arbejde bæredygtigt i både udvikling og drift af kommunens ejendomme. Bæredygtigt i bred forstand: Energiforbrug, design, arbejdsflow og vedligehold skal være så langtidsholdbart og intelligent som muligt. Vi tænker totaløkonomisk, så ejendommen understøtter både kommunens aktiviteter og værdier. Hvorfor bæredygtigt? En kommunal bygning er mere end mursten. Den er rammen om en kerneopgave, og derfor skal udviklingen og driften af den enkelte bygning tænkes i et totaløkonomisk perspektiv, hvor bygningen er en del af en dynamisk helhed. 8
Handlingsplan 2016-2020 Totaløkonomi i driften Driften af bygningerne såvel som driften i bygningerne skal tænkes ind i det samlede økonomiske billede. Når vi bygger om eller bygger nyt, skal vi sikre, at vi indretter os som vi vil arbejde i Silkeborg Kommune både i forhold til bygningsdrift og i forhold til kerneopgavens drift. Vedligeholdelse Vi skal vedligeholde vores bygninger, så de ejendomme, der tilfører mest værdi til Silkeborg Kommunes kerneopgave, får mest opmærksomhed. Intelligent energi Bygninger skal være intelligente og indrette sig efter forskellig anvendelse. For eksempel skal lys og varme i en idrætshal kunne indrette sig efter, hvem der bruger lokalerne, hvor mange der er i bygningen, og hvordan klimaet er udenfor. Hvad betyder det i praksis? Arkitekturen skal både tage højde for sin beliggenhed i lokalsamfundet og for det arbejdsflow, der er i bygningen Arkitekturen skal være fleksibel og potentiel i forhold til fremtidige behov Driften og energiforbruget skal optimeres ved hjælp af intelli gente løsninger for optimal udnyttelse af ressourcerne Bygningsdrift og løbende ved lige hold skal være forebyggende og langtidsholdbart 9
2016-2020 - Strategisk spor 3: Kloge kvadratmeter Vi vil være bedre til at udnytte vores kommunale bygninger smartere og skabe kloge kvadratmeter. Vi skal udvikle fleksible lokaler til multifunktionel anvendelse. Enhver kommunal ejendom er tilpasset sin kerneopgave, men skal samtidig have potentiale til at blive udnyttet fleksibelt, multifunktionelt og tværfagligt. Vi skal ændre fokus fra volumen til kvalitet. Hvorfor kloge kvadratmeter? Hver kvadratmeter koster dyre driftspenge og bruger ressourcer også selvom den kun bruges kort tid hver dag. Derfor vil vi bruge hver kvadratmeter bedre. Multifunktionelle kvadratmeter er samtidig mere bæredygtige kvadratmeter, fordi ressourcer udnyttes bedre. 10
Handlingsplan 2016-2020 En ambition om at give kommunale bygninger flere funktioner og udnytte de eksisterende kvadratmeter bedre er en kulturændring. Det skal være en naturlig måde at tænke på for alle i kommunen. Derfor har dette strategiske spor ikke konkrete handlinger, der skal udføres i strategiperioden, men i stedet en række hensigter, som vi stræber efter. Silkeborg Kommune ejer bygninger til faste kerneopgaver lejer bygninger til tidsbegrænsede aktiviteter har færrest mulige tomme bygninger har færrest mulige udlejede bygninger opkøber ikke jord til bygninger før det er aktuelt Hvad betyder det i praksis? Vi skal tænke anderledes i udviklingen af kommunens ejendomme: Kan et lokale bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet? Kan flere funktioner samles i samme lokale? Kan vi undgå at bygge nyt ved at udvikle de kvadratmeter, vi allerede har? Kan vi lave en bygning, der kan flyttes alt efter, hvor i kommunen der er behov? Kan vi bruge intelligent teknologi til at give bygningerne flere funktioner og et bedre arbejdsflow? vedligeholder indvendigt når klimaskærmen er tæt optimerer ejendomsporteføljen 11
Fra strategi til resultater Denne ejendomsstrategi er første skridt mod at give de kommunale bygninger mere værdi for fællesskabet. At skabe en mere bæredygtig, intelligent og potentiel ejendomsportefølje kræver en ny kultur omkring udviklingen af ejendomme i Silkeborg Kommune. Det første vi skal have fokus på er at samarbejde, samskabe og snakke på tværs af afdelinger og fag. Vi skal løfte blikket fra egne kortsigtede målsætninger. Vi skal se, at alle afdelinger i kommunen har samme overordnede mål, og det mål skal vi stræbe efter i et nært samarbejde. Der udarbejdes et appendiks til ejendomsstrategien med konkrete handlinger. Appendiks indeholder ligeledes konkrete mål for de prioriterede strategiske spor og skal således medvirke til at strukturere arbejdet med ejendomsstrategien. Appendiks vil være forankret i Ejendomme. Silkeborg Kommune ejer, driver og servicerer ca. 500.000 m 2 - fordelt på ca. 400 bygninger. Layout: Ejendomme_6298 09.2015
6 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2015 6.1 - Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 51 detaljeret DokumentID: 4673461
Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og sundhed: Fokus på unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og deres sundhed med henblik på udvikling til selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gruppen af unge mænd på kontanthjælp har en særlig interesse, idet erfaringen viser, at der skal arbejdes med gruppen på tværs, hvis unge i denne målgruppe skal nås, således at de kan klare siselv på sigt. Deres problemer er mangeartede og spænder fra brug af rusmidler og alkohol til at have problemstillinger med depressioner, stress og deraf dårlig hygiejne, ringe sundhedstilstand som fx dårlig tandhygiejne og ensomhed. Handlinger: Der skal arbejdes med handeplaner, der indeholder konkrete sundhedsmæssige tiltag for den enkelte, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium: At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan. Status: Der er udviklet en fælles handleplansoversigt, hvori medarbejdere fra forskellige afdelinger sammen med borgeren kan danne sig et overblik over igangsatte indsatser, indsatsernes formål, delmål samt status. Handleplansoversigten er, som redskab, medvirkende til at fremme det tværfaglige samarbejde omkring en borger, således at borgeren får relevante, koordinerede og sammenhængende beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale indsatser. Der foretages pilottest af handleplansoversigten i efteråret 2015 med efterfølgende implementeret i foråret 2016. De øvrige fokuspunkter videreudvikles efterfølgende i en tværgående arbejdsgruppe og med inddragelse af borgere. 31/3 30/6 31/10 31/12 Unge mødre: Med det formål at støtte unge mødre i at opnå en tilværelse, hvor uddannelse og ordinær beskæftigelse anses som naturligt led i deres fremtidige udvikling med opvækst af deres børn, ydes en massiv støtte på tværs af sektorer samt inddragelse af frivillige og netværk i fælles indsatser. For at imødegå problemer hos unge enlige mødre er målet, at inddrage de unge mødre og deres netværk i indsatsen, der skal føre til et liv med øget livskvalitet, uddannelse og på sigt selvforsørgelse. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er 31/3 30/6 31/10 31/12
aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Der er etableret et samarbejde mellem Støtte-og Vejledningsafdelingen og Sundhedsplejen om unge mødre, og det fælles samarbejde om målgruppen forventes at føre til, at målet om at få 25% flere unge mødre i uddannelse bliver opfyldt. Omfanget af unge mødre i Støtte og Vejledningsafdelingen er mindre end forventet i alt 6 yngre mødre er blevet identificeret i 2015 og der har været arbejdet med tilknytning til arbejdsmarkedet i alle sager. Samarbejdet med Sundhedsplejerskerne har medført kendskab til særlige forløb og støtteordninger til målgruppen af yngre mødre og denne viden er formidlet videre i Støtte og Vejledningen, således at de unge mødre, som er kendte her også får gavn af og kan benytte sig af tiltag i normalområdet, eventuelt med bo og mentorstøtte. Udsatte housing-first: Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. Erfaringerne med hjemløse og funktionelle hjemløse, som ofte ses i 110 tilbuddene er, at de opleves at have massive problemer udover hjemløsheden. Disse problemer er mangeartede, og der ses ofte misbrugsproblemer, psykiske og dårlig sundhedstilstand og hygiejne som eksempelvis ringe tandhygiejne. Handlinger: Der etableres et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i housing-first, og fokuserer på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110-tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. 31/3 30/6 31/10 31/12
Succeskriterium: Nedbringelse af antallet af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, udfra hvad borgeren oplever giver værdi og tilfredshed. Status: Forsorgstilbuddet Borgergade er i drift. Der bor 6 borgere i housing-first tilbuddet, og den første er pt. ved at flytte ud i egen bolig. Der har været en langsom start med lugtgener og boligmangel, men nu ser det rigtig positivt ud i tilbuddet, og metoderne implementeres løbende. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 31-10-2015 regnskab Afvigelse* 00.25.11 Beboelse 116 544 523-407 00.25.18 Driftsikring af boligbyggeri 96 64 96 0 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 2.520 1.831 2.286 234 05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 05.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109-110) 05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) 05.38.45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 492 0 0 5.238 5.125 6.310-1.072 5.341 3.689 4.598 743 13.293 9.468 12.194 1.099 392 443 443-51 28.553 29.261 33.654-5.101
05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 924 748 500 424 613 240 285 328 2.154 1.708 1.931 223 05.72.99 Øvrige sociale formål 1.813 1.715 2.053-240 06.52.72 Tjenestemandspension 160 133 160 0 I alt Serviceudgifter 61.213 55.462 65.033-3.820 Øvrig drift 0 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning -144-227 227 I alt øvrig drift -144-227 227 Bevilling 51 Social service i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug 61.213 55.318 64.806-3.593 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget 00.25.11 Beboelse -407 Der er budgetteret med to boliger. Den øgede flygtningemængde betyder, at vi har haft udgifter til klargøring af boliger på Oustruplund og inventar til tre nye boliger samt huslejeudgifter til i alt 11 boliger. 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 234 Der har været ca. 10% færre ansøgninger om begravelseshjælp. Samtidig er den gennemsnitlige udbetaling steget fra 2.125 kr. til 2.317 kr. Det giver et samlet mindreforbrug på 234 t.kr.
5.38.42 - Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 110) -1.072 Der er markant flere personer end forventet, som har søgt forsorgshjem. Normalen har været 15-20 årspersoner de seneste år mens gennemsnittet i 2015 indtil nu er 26,5 årspersoner. Der er en tilsvarende tendens på landsplan. Borgerne er selvvisiterende og stigende hænger sammen med manglen på billige boliger og reformerne på beskæftigelsesområdet. 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (Sundhedslovens 141) 743 Projektmidler til døgnophold for dobbeltdiagnosticerede har fianancieret ca. halvdelen af de forventede udgifter til døgnophold. Projektmidlerne ophører ved udgangen af 2016. 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og Sundhedslovens 142) 1.099 Vi har haft færre borgere i døgnbehandling via 101. Der har i stedet været visiteret flere borgere til botilbud efter 107. Vi har øget indtægterne fra andre kommuner, da der er solgt mere amulant behandling end budgetteret. 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) -5.101 Som forventet har vi haft en øget tilgang til bostøtte og botilbud. Den øgede tilgang skyldes blandt andet kontanthjælpsreformens massive indsats på ungeområdet, som har medført tilgang til bostøtteområdet. Vi oplever samtidig, at sagerne på 85 og 107 er blevet mere komplekse, hvor den enkelte borger har brug for mere støtte end tidligere. Socialteamet har revurderet alle sager med bostøtte og iværksat korrigerende handlinger. Endvidere har vi i 2015 overtaget nye sager, som er meget omkostningstunge. Enkeltsager kan koste op mod 1,5 2 mio. kr. pr. borger. 5.38.53 Kontakt og ledsageordning ( 97-99) 424 På grund af omlægning af opgaver er der flyttet en lønudgift til hovedkonto 6 - administration 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 328 Der er færre personer end forventet, der har søgt om beskyttet beskæftigelse. Lukningen af Oustruplund har også betydet et fald i antallet af borgere der er ansat i beskyttet beskæftigelse. 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 223 Mindreforbruget skyldes, at færre personer end forventet ved budgetlægningen har deltaget i aktivitets- og samværstilbud.
05.72.99 Støtte til frivilligt socialt arbejde -240 Merforbrug skyldes, at der ikke er afsat midler til dækning af frivillig centrets husleje. 05.22.07 Den Centrale Refusionsordning 227 Der er budgetteret med statsrefusion vedr. 1 person i botilbud, men i 2015 har der været 3 personer i botilbud, hvor der kan hjemtages statsrefusion. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 31-10-2015 regnskab Afvigelse* Anlæg 464 285 85 379 Bevilling 51 Social service i alt 464 285 85 379 *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Ombygning af frivilligcentret 379 Ombygningen af frivilligcentret er afsluttet og har været billgere end forventet. Vi afventer tilskud fra Energistyrelsen før anlægsregnskabet kan afsluttet.
7 Budgetopfølgning for bevilling 59 Sociale service - institutioner pr. 31. oktober 2015 7.1 - Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 59 detaljeret DokumentID: 4673463
Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og sundhed: Fokus på unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og deres sundhed med henblik på udvikling til selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gruppen af unge mænd på kontanthjælp har en særlig interesse, idet erfaringen viser, at der skal arbejdes med gruppen på tværs, hvis unge i denne målgruppe skal nås, således at de kan klare siselv på sigt. Deres problemer er mangeartede og spænder fra brug af rusmidler og alkohol til at have problemstillinger med depressioner, stress og deraf dårlig hygiejne, ringe sundhedstilstand som fx dårlig tandhygiejne og ensomhed. Handlinger: Der skal arbejdes med handeplaner, der indeholder konkrete sundhedsmæssige tiltag for den enkelte, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium: At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan. Status: Der er udviklet en fælles handleplansoversigt, hvori medarbejdere fra forskellige afdelinger sammen med borgeren kan danne sig et overblik over igangsatte indsatser, indsatsernes formål, delmål samt status. Handleplansoversigten er, som redskab, medvirkende til at fremme det tværfaglige samarbejde omkring en borger, således at borgeren får relevante, koordinerede og sammenhængende beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale indsatser. Der foretages pilottest af handleplansoversigten i efteråret 2015 med efterfølgende implementeret i foråret 2016. De øvrige fokuspunkter videreudvikles efterfølgende i en tværgående arbejdsgruppe og med inddragelse af borgere. 31/3 30/6 31/10 31/12 Unge mødre: Med det formål at støtte unge mødre i at opnå en tilværelse, hvor uddannelse og ordinær beskæftigelse anses som naturligt led i deres fremtidige udvikling med opvækst af deres børn, ydes en massiv støtte på tværs af sektorer samt inddragelse af frivillige og netværk i fælles indsatser. For at imødegå problemer hos unge enlige mødre er målet, at inddrage de unge mødre og deres netværk i indsatsen, der skal føre til et liv med øget livskvalitet, uddannelse og på sigt selvforsørgelse. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er 31/3 30/6 31/10 31/12
aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Der er etableret et samarbejde mellem Støtte-og Vejledningsafdelingen og Sundhedsplejen om unge mødre. I Sundhedsplejen er der i forvejen fokus på området, og det fælles samarbejde om målgruppen forventes at føre til, at målet om at få 25% flere unge mødre i uddanelse bliver opfyldt. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Der er etableret et samarbejde mellem Støtte-og Vejledningsafdelingen og Sundhedsplejen om unge mødre, og det fælles samarbejde om målgruppen forventes at føre til, at målet om at få 25% flere unge mødre i uddannelse bliver opfyldt. Omfanget af unge mødre i Støtte og Vejledningsafdelingen er mindre end forventet i alt 6 yngre mødre er blevet identificeret i 2015 og der har været arbejdet med tilknytning til arbejdsmarkedet i alle sager. Samarbejdet med Sundhedsplejerskerne har medført kendskab til særlige forløb og støtteordninger til målgruppen af yngre mødre og denne viden er formidlet videre i Støtte og Vejledningen, således at de unge mødre, som er kendte her også får gavn af og kan benytte sig af tiltag i normalområdet, eventuelt med bo og mentorstøtte.
Udsatte housing-first: Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. Erfaringerne med hjemløse og funktionelle hjemløse, som ofte ses i 110 tilbuddene er, at de opleves at have massive problemer udover hjemløsheden. Disse problemer er mangeartede, og der ses ofte misbrugsproblemer, psykiske og dårlig sundhedstilstand og hygiejne som eksempelvis ringe tandhygiejne. Handlinger: Der etableres et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i housing-first, og fokuserer på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110-tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. Succeskriterium: Nedbringelse af antallet af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, udfra hvad borgeren oplever giver værdi og tilfredshed. Status: Forsorgstilbuddet Borgergade er i drift. Der bor 6 borgere i housing-first tilbuddet, og den første er pt. ved at flytte ud i egen bolig. Der har været en langsom start med lugtgener og boligmangel, men nu ser det rigtig positivt ud i tilbuddet, og metoderne implementeres løbende. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.
1.000 kr. Funktion Serviceudgifter 05.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109-110) 05.38.45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 31-10-2015 regnskab Afvigelse* 0 621 1.351-1.351 55 962 125-70 -113-354 28-141 I alt Serviceudgifter -58 1.229 1.504-1.562 Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 59 Social service - institutioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug -58 1.229 1.504-1.562 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget 5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109 og 110) -1.351 Der har været engangsudgifter til istandsættelse og anskaffelser i forbindelse med etablering. Det nye forsorgstilbud Borgergade 27 har modtaget de første borgere fra 1.6.2015 i døgntilbud. Der har ikke været fuld indskrivning fra starten på grund af lugtgener fra virksomheden nedenunder. Der er fuld belægning fra august/september 2015. Der genereres derfor et underskud på ca. 1,3 mio. som jfr. gældende regler skal indregnes i taksterne senest i 2017.
5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold -141 Merforbruget skyldes i primært overført merforbrug fra 2014. Dette merforbrug indregnes i taksten for 2016. 5.38.45 Behandlingstilbud til sfofmisbrugere på 18 år og derover ( 101) -70 Merudgiften skyldes manglende belægning. Merforbruget indregnes i taksten for 2017
8 Drøftelse af boligmanglen til særligt udsatte borgere 8.1 - Bilag: Notat vedrørende boliger til særligt udsatte borgere DokumentID: 4673703
Notat vedrørende boligmangel til særligt udsatte borgere Silkeborg Kommune er udfordret af mangel på boliger til særligt udsatte borgere. Det drejer sig primært om almindelige boliger til enlige, både i den almene og den private boligmasse, samt om mere specialiserede boliger til eksempelvis ældre udsatte med store misbrugsadfærdsmæssige problemstillinger og eventuelt nutidigt eller fremtidigt plejebehov. Dette notat danner overblik over, hvilke boligtilbud Silkeborg Kommune benytter sig af i forhold til denne målgruppe. Notatet skal ligge til grund for en drøftelse af, hvilke initiativer der kan igangsættes for at imødekomme boligmanglen for særligt udsatte borgere. Status på hjemløsetælling og aktuelt behov. Hjemløsetælling I den nationale hjemløsetælling, der blev foretaget i uge 6, blev der i Silkeborg Kommune registreret i alt 108 hjemløse borgere, svarende til 0,12 pct. af befolkningen i kommunen. Ligesom i resten af landet ses en stigning i antallet af hjemløse i Silkeborg Kommune fra 2013 til 2015. De primære årsager til hjemløshed er misbrug, psykisk sygdom og økonomi. Silkeborg Kommune adskiller sig fra landsgennemsnittet ved et højt antal af unge hjemløse mellem 20-30 årige og i forhold til en markant stigning i antallet af gadesovere. Der er kun sparsomt kendskab til de 12 borgere, der ifølge SFI s optælling har overnattet på gaden i februar 2015. Socialsektionen har kendskab til i hvert fald 3 personer med veteranbaggrund, der lever i Silkeborg skovene. Aktuelt behov I skrivende stund bor 31 hjemløse Silkeborgborgere på forsorgshjem rundt omkring i landet. Heraf bor 18 borgere på forsorgshjem i Silkeborg Kommune. Seks borgere er placeret i Silkeborg Kommunes forsorgstilbud på Borgergade, seks borgere er placeret på Forsorgshjemmet Godrum og seks borgere er placeret i Botræningstilbuddet Lysbro. Gennemsnitsprisen for pladserne vurderes at være ca. 1400 kr. pr døgn. Fraregnet statsrefusion på 50 % er nettoudgiften for Silkeborg kommune 21.700 kr. pr døgn eller 7,9 mio. kr. pr. år (254.000 kr. pr årsplads). Det er ikke alle disse borgere, som umiddelbart vil kunne flytte i egen bolig med støtte, da der kan være tale om meget belastede borgere socialt, psykiatrisk og misbrugsmæssigt. Det er dog vores vurdering, at en stor del af dem bedre vil kunne profitere af et relevant boligtilbud med den rette støtte, end langvarigt ophold på 110 institution. Socialsektionen yder i dag bostøtte i eget hjem til 63 borgere i målgruppen. Erfaringen er, at denne indsats i meget høj grad medvirker til at bevare særligt udsatte i egen bolig, og det er bl.a. på baggrund af disse erfaringer, at det skønnes relevant at medvirke i implementering af Housing First principper. 1
Der er et stort behov for flere og billigere boliger i Silkeborg Kommune, som denne målgruppe har midlerne til at leje. Housing First ud fra 110-perpektiv på Borgergade samt eksisterende bostøtte. Forsorgstilbuddet Borgergade er et kommunalt tilbud godkendt efter SEL 110, og tilbyder midlertidig bolig til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Forsorgstilbuddet Borgergade blev etableret i sommeren 2015 og tilbuddet består af 6 akutte pladser. Målsætningen med Borgergade er at give Silkeborg Kommunes borgere mulighed for så hurtigt som muligt at komme i egen bolig med relevant støtte som er nødvendig for at fastholde boligen. Mange af disse er i dag placeret på forsorgshjem rundt om i landet. Projektet på Borgergade samt satsningen med at udforske mulighederne i Housing First principperne er alvorligt udfordret af, at der ikke findes boliger til målgruppen i Silkeborg. I det omfang der findes boliger, er de ofte for dyre til, at målgruppen, som oftest modtager kontanthjælp, kan betale for dem. Det betyder, at der ikke bliver det nødvendige flow på Borgergade, som er nødvendigt for at nå målsætningen om at nedsætte antallet af borgere der tager ophold på 110 tilbud samt nedsætte varigheden af de ophold, der påbegyndes. Særlige langvarige botilbud til særligt udsatte, herunder plejetilbud. Det er et faktum, at demografien ændrer sig i retningen af flere ældre borgere. Den generation der nu er på vej ind i pensionsalderen drikker mere og har flere stofproblemer end tidligere generationer. Hertil kommer at øgede indsatser på sundhedsområdet og forebyggende indsatser overfor målgruppen betyder, at målgruppen lever længere end socialt udsatte gjorde for blot 10-15 år siden. Alt i alt tyder det på, at der vil blive et større behov for relevante boligformer for denne særlige målgruppe, herunder også boligformer, hvori den nødvendige pleje vil kunne ydes. Silkeborg Kommune har følgende muligheder for at boligplacere særligt udsatte borgere med plejebehov. Alternativt plejehjem - Landlyst Landlyst har 9 pladser, og ligger på Forsorgshjemmet Godrums matrikel i Hjøllund. Tilbuddet blev oprettet af Århus Amt i 2003 og er oprettet som en boligforening, hvor beboerne bor i egen bolig. Der 2 pladser efter 108 og 7 pladser hvori der ydes 85 støtte i plejelignende omfang. Tilbuddet er en længerevarende eller permanent boform for personer med psykosociale problemer samt ofte et aktiv misbrug og en adfærd, der gør det svært for borgeren at indgå i almindelige sociale sammenhænge. På Landlyst accepteres det, at borgere forsat lever med et misbrug, men hvor der ydes hjælp til et mere indholdsrigt liv, personlig pleje og omsorg, økonomisk administration med mere. Døgntakst udgør i 2016 1886 kr. Hertil kan komme tillæg for særlige ydelser. 2
Silkeborg Kommune har i dag tre pladser på Landlyst, og resten af pladserne sælges til andre kommuner. Enghusene Enghusene er Silkeborg Kommunes tilbud om skæve boliger til borgere, der har svært ved at indgå i et almindeligt boligområde på grund af misbrug af alkohol og/eller illegale stoffer. I 1999 blev Enghusene etableret som et forsøgsprojekt med støtte fra By- og Boligministeriet. Enghusene består af fem enkeltstående huse med i alt 10 boliger og et fælleshus. Til boligerne er der tilknyttet social støtte, således borgeren har mulighed for at få hjælp og støtte til at opretholde eller etablere kontakt til borgerens netværk, beskæftigelse eller moralsk støtte til praktiske gøremål. Der er ansat 2 halvtids medarbejdere, som fungerer som en blanding af 85 bostøtte og social vicevært. Målgruppen i Enghusene var oprindelig 35-55 årige borgere med kronisk misbrug af alkohol og hash, men dette har ændret sig over tid. Gennemsnitsalderen er steget til 57 år, hvoraf flere også har misbrug af narkotika. Størstedelen af beboerne modtager nu hjemmepleje flere gange i døgnet. Beboerne betaler husleje, mens Silkeborg Kommune betaler huslejen til fællesarealerne. Det samlede budget for Enghusene er på 529.000 kr. Boligerne er ikke er tidsvarende. De er meget små, og flere af borgerne modtager pleje og bistand i boligerne fra hjemmeplejen, hvilket boligerne ikke er indrettet til. De beboere, der bor der nu, er flyttet ind, da de var fysisk selvhjulpne og raske. Der er dog sket tydelige forværringer af beboernes somatiske tilstand, hvilket indebærer et stigende plejebehov. Det er vanskeligt at opretholde hygiejneforhold samt at sikre et acceptabelt arbejdsmiljø for hjemmeplejen og hjemmehjælp. Der er stort slid på fællesarealer, og det er problematisk at beboerne er blevet så dårlige, at de ikke som forudsat kan deltage i rengøring samt i at vedligeholde udenomsarealerne. Der findes ikke i dag velegnede boformer i Silkeborg Kommune, som disse borgere kan flytte ind i. Alternative boligmuligheder? Ovenstående gennemgang viser, at der i Silkeborg Kommune er en mangel på billige boliger samt skæve boliger til de borgere, der ikke kan indgå i et almindeligt boligområde. I nedenstående opstilles en række alternative muligheder for at imødekomme boligmanglen for de særligt udsatte borgere, men først præsenteres nogle af de væsentligste resultater af SFU s møde med Misbrugsnetværket. Fokus på samarbejde På mødet blev der givet udtryk for, at der til stadighed er et behov for et øget samarbejde mellem Silkeborg Kommune og boligforeninger om at få genskabt nogle små billige boliger. 3
Ligeledes blev det på mødet vurderet, at det tværfaglige arbejde generelt samt fokus på mentorstøtte er vigtige elementer i vejen til at få unge borgere ud af hjemløshed. Opstilling af en pavillonby Løsningen er bragt i drøftelse i forbindelse med tilstrømningen af flygtninge, men kan også bringes i overvejelse i forhold til socialt udsatte. Pavillonbygningerne vil kunne skaffe tag over hovedet, men det vil næppe være relevant ud over en midlertidig årrække. På flygtningeområdet er muligheden for at etablere midlertidige bolig i pavilloner blevet undersøgt. ABC-pavilloner estimerer i den forbindelse, at udgiften i alt pr. person pr. måned er 2.150 kr. forbeholdt, at pavillonerne lejes i 36 måneder og kan rumme 44 beboere. Derudover er det forudsat, at der skal bo to borgere på hvert værelse. Skæve boliger Boligerne i Enghusene er som nævnt utidssvarende. Det overvejes at søge ministeriet om tilskud til en ombygning af enghusene, således at de 10 24 m2 huse ombygges til 5 boliger med det dobbelte areal. Dette løser dog naturligvis ikke boligproblemet; tværtimod vil en modernisering halvere antallet af eksisterende skæve boliger. Til gengæld kan det overvejes at skabe én eller flere klynger af skæve boliger andetsteds i kommunen, hvor bredden i målgruppen kan rummes, og hvor det skal være muligt for borgeren at blive boende, selvom borgeren bliver somatisk dårlig og mindre selvhjulpen, og får brug for pleje. Det kunne overvejes om muligt at etablere sådanne boliger i nær tilknytning til eksisterende plejetilbud, og være på forkant med en demografisk udvikling ved at lave skæve ældreboliger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter yder tilskud til etablering af permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper, dvs. skæve boliger. Der ydes op til 400.000 kr. i støtte pr. bolig. Tilskuddets størrelse afhænger af boligernes udstyr, indretning og størrelse. Tilskuddet gives til nybyggeri, erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt ejendommen ikke er opført med offentlig støtte, og ombygning, herunder på- og tilbygning, af eksisterende ejendom 1. Det fremtidige behov for deciderede plejehjemspladser til målgruppen af aktive misbrugere, som det er socialsektionens vurdering vil være stigende, vil sandsynligvis kunne nedsættes betydeligt ved at etablere boligformer, hvor det vil være muligt gradvis at overgå fra skæv bolig til mere plejekrævende faser i livet. Socialsektionen har været i drøftelse med Sundhed og Omsorg, og det kunne bringes i overvejelse at starte et mere grundigt analysearbejde af det fremtidige behov for disse boligtyper, samt yderligere drøftelser af hvorledes de fælles udfordringer løses. Det kan også overvejes at undersøge mulighederne for at etablere boligtyper, hvor man blander gruppen af socialt udsatte med almindelige borgere, for at udnytte den synergi som opstår, når der skabes boligfællesskaber på tværs af traditionelle skel. 1 Bekendtgørelse nr. 138 af 17/02/2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 8 af 06/01/2011. 4
Eksempelvis har Aarhus Kommune sammen med boligselskabet Østjysk Bolig og Socialt Udviklingscenter etableret Storbylandsbyen Marienlystvangen, der består af 20 træhuse med i alt 40 boliger ved Skejby. Halvdelen af beboerne visiteres af kommune og tilhører gruppen af særligt udsatte borgere. Den anden halvdel kommer fra boligselskabets Østjysk Boligs venteliste. Etablering af 110 lejligheder Det kunne være relevant at undersøge muligheden for at etablere 110 lejligheder. Dette indebærer, at Silkeborg Kommune lejer lejligheder i den almene boligmasse, og lader borgere indgå i relevante bofælleskaber under 110 vilkår. Dette betyder dog, at kommunen alene må opkræve opholdsbetaling svarende til boligudgiften på Borgergade. Resten af boligudgiften op til markedsleje afholdes af kommunen, og der tilknyttes relevant mængde af individuel og gruppemæssig støtte ind i lejligheden. Denne boligform vil være væsentlig billigere end 110 institutionen, og er af natur midlertidig. Boligformen vil udnytte det potentiale der ligger i at borgere kan støtte hinanden tider med svære livsvilkår. Der er også mulighed for at en 110 lejlighed efter en passende tid overgår til udlejning på normale vilkår og normal lejekontrakt. I forhold til 110 lejligheder er det dog vigtigt, at antallet/længden af forsorgshjemsophold nedsættes. Dette kan udfordres af den faldende ydelse til kontanthjælpsmodtagere eller stigende antal kontanthjælpsmodtagere, som vil betyde at flere borgere bliver hjemløse og søger forsorgshjemmene. Da der foretages selvvisitation kan ingen forhindre at forsorgshjemmene lader et stigende antal borgere tage ophold. Ledige ældreboliger. En mulighed er at gøre brug af de ældre boliger, der er i overskud i Silkeborg Kommune, og som forventes fraflyttet i 2016 og 2017. Boligerne kan bruges som permanent bolig til de borgere, der hjemtages fra forsorgshjem rundt om i landet efter housing first-principperne. Der henvises til særskilt sagsfremstilling fra Ejendomme om mulige fremtidige boligplaceringer. 5
9 Beslutning om nedlæggelse af Halvvejshuset Marienlundsvej og udvidelse af Puls Bo 9.1 - Bilag: NYT PULS BO afd. B DokumentID: 4634446
Lise Berthelsen Støtte og Vejledningsafdelingen Projektplan for udvikling af Plus Bo med særlig fokus på en bedre målgruppematch Puls Bo blev etableret august 2012 og er et eksternt beliggende opgangsfællesskab på Drewsensvej 28 B, 2. sal. Målgruppen er borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autismespektrum forstyrrelse eller emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, svær AHDH og impulsiv adfærd med risiko for misbrug. Alle borgere har et udvidet behov for tæt og daglig bostøtte. Støtten ydes som 107-boformstilbud og som 85-bostøtte efter Lov om Social Service. I nedenstående beskrives et forslag til udvidelse af det eksisterende Puls Bo tilbud. Udvidelse af Puls Bo tilbuddet adskillelse i to interne afdelinger Puls Bo A og Puls Bo B i Støtte og Vejledningsafdelingen Målsætningen med Puls Bo er at støtte og vejlede borgeren til at mestre eget liv, skabe større livskvalitet, udarbejde en realistisk plan for selvforsørgelse og skabe struktur i hverdagen. På baggrund af erfaringerne med det nuværende Puls Bo tilbud har der vist sig, at være et behov for at skille målgruppen op i to målgrupper, da en blandet målgruppe ikke er gavnlig for borgerne, det socialpædagogiske arbejde og indfrielsen af målsætningerne. Hertil kommer at arbejdet med de to forskellige målgrupper kræver forskellig metode og dermed forskellige former for videreuddannelse af personalet. Derfor vil en udvidelse af Plus Bo også betyde en sondring mellem to målgrupper frem for én. Udvidelsen betyder, at det faglige personale udvides fra fire til otte medarbejdere, ligesom antallet af pladser udvides fra 14 til 26 pladser. Der sker en adskillelse af de eksisterende målgrupper således af Puls Bo afd. A udelukkende henvender sig til borgere med autismespektrum forstyrrelse. Puls Bo afd. B retter sig mod borgere med diagnoserne borderline, ADHD og lignende udadvendt adfærd, og hvor misbrug af alkohol og stoffer også udgør en almindelig problemstilling. Fordelen ved en udvidelse af det nuværende tilbud delt i to afdelinger er, at de systemer og strukturer der allerede er opbygget i det nuværende tilbud kan bruges som erfaringsfundament for en ny afdeling. Den nuværende personalegruppe er samlet i en fælleslejlighed med 8 borgeren boende i samme boligkompleks. Herudover bor 6 borgere i egne lejligheder med varierende afstand til Puls Bo. Tanken er, at det nuværende Puls Bo skal blive til Afd. A hvor det at være tæt på borgerne giver fordele i forhold til fællesarrangementer og muligheden for at borgerne selv relativ nemt kan opsøge personalet i fælleslejligheden. Ligesom personet kan sætte bostøtte og samtaler ind flere gange dagligt og af kort varighed, når behovet er for det. 1
Lise Berthelsen Støtte og Vejledningsafdelingen Tanken omkring Puls Bo Afd. B er, at personalegruppen kan være et mindre team på 4, der enten kan holde til på Vestergade eller i en ny fælleslejlighed dette er ikke på plads endnu og skal overvejes. Personalegrupperne i de to afdelinger vil fungere som to adskilte teams, men vil altid have mulighed for kollegial og faglig sparring med de øvrige kollegaer der er på arbejde på Vestergade eller Drewsensvej. Der vil være samme ledelse og faglig konsulent. Udvidelsen giver også mulighed for sparring på tværs af målgrupperne i de tilfælde, hvor en borger ikke entydigt tilhører en af de to målgrupper. Ulemperne ved udviklingen af en ny Puls Bo afd., som fysisk ligger adskilt fra det eksisterende tilbud er, at personalet vil få sværere ved at dække ind for hinanden i tilfælde af ferie, sygdom, uddannelse og lignende. En fordel ved udviklingen af en ny afdeling er, at der bliver skabt et bedre tilbud til borgere med misbrug, som i dag ryger ud af målgruppen for tilbuddet. Derudover er der en socialpædagogisk fordel i at adskille de to målgrupper fysisk, således at de ikke er i berøring med hinanden. Ligesom målgruppen til Puls Bo afd. B ikke i samme omfang vil have behov for en fysisk øvebane af sociale kompetencer med pædagogisk støtte, som borgere med autisme ofte skal have særlig støtte til. Målgruppen til Afd. B ønsker vi at støtte mere individuelt i særligt tilrettelagte forløb som minder om Housing First metoden ACT. Det vil sige, at vi med en personalegruppe med forskellige kompetencer kan skrue op og ned for særligt tilrettelagt støtte og i nogle perioder være massivt tilstede for at understøtte udviklingen i en bestemt retning. Denne borgergruppe vil være i betydelig risiko for at trække hinanden med i uhensigtsmæssig adfærd og skønnes derfor ikke som udgangspunkt, at have behov for at have noget socialt med de andre indskrevne. I modsætning til lejlighederne i det oprindelige tilbud skal lejlighederne i det nye Puls Bo afd. B ikke ligge for tæt på hinanden. Dette scenarie giver mulighed for, at samle en ny personalegruppe, der er samlet omkring én pædagogik og metodik og som er mere specialiseret. Tilbuddet vil få et omfang af ca. 4 medarbejdere med plads til 12-14 borgere. Snitflade til Halvvejshuset Marienlundsvej: Halvvejshuset Marienlundsvej er et tilbud til stoffri og alkoholfri borgere, som har gennemført behandling på en døgninstitution. Tilbuddet er forankret i Rusmiddelcenter Silkeborg og indeholder derfor en kombineret tilbagefaldsforebyggende behandling og intensiv bostøtte for at understøtte borgerene i at holde sig fra misbrug. Denne målgruppe er bekendt i Puls Bo og Puls regi, hvor vi ofte oplever sammenfald i borgergruppen med behov for overlappende samarbejde med Marienlundsvej. En af udfordringerne for Marienlundsvej er, at tilbuddet er lille, og det gør det vanskeligt at sikre faglig fremdrift og udvikling. Samtidig har borgergruppen i sagens natur tilbagefald til misbrug og må fraflytte tilbuddet, som i perioder kører med underbelægning. Denne borgergruppe skønnes bedre rummet i et mindre restriktivt tilbud i egen lejlighed 2
Lise Berthelsen Støtte og Vejledningsafdelingen med intensiv opsøgende bostøtte i kombination med behandling. Det skal drøftes hvorledes en sammenlægning af Halvvejshuset Marienlundsvej og den nye Puls Bo afdeling kan udformes. Fokuspunkter: - Hvordan skabes der er overgang fra Marienlundsvej til Puls Bo Afd. B. i opstartsfasen. Hvad skal der ske med huset, personalet m.m.? Er der noget økonomi der skal flyttes fra Marienlundsvej over i en ny afdeling B.? - Hvordan sikrer vi behandling ind i et primært socialpædagogisk tilbud? Medarbejderressourcer? særlige aftaler om individuel behandling eller gruppeforløb i RCS, som skal være obligatorisk for borgere med misbrug i Afd. B.? Kan det foregå i andre rammer end på RCS? - Hvordan organiseres, at der vil være plads til Marienlundsvejs tidligere beboere når de kommer fra døgnbehandling ind i afd. B - Visitationen til tilbuddet vil primært komme fra Socialteamet skal RCS have en særlig adgang til vis.? Økonomi: Der er tale om et nul-budget, som i Støtte og Vejledningsafdelingens øvrige teams. Aktuelt ligger døgnprisen i Puls Bo lige under 700,- kr. Det forventes at prisen holdes på dette niveau i den nye afdeling. Finansieringen af udvidelsen af tilbuddet skal primært komme fra hjemtagelse af borgere på andre døgntilbud. Herudover tænkes, i en eller anden størrelse, at nedlæggelse af tilbuddet på Marienlundsvej kan være medfinansierende af det nye tilbud. En omlægning af støtten til Marienlundsvej samt hjemtagning af 4 borgere, som allerede er udpeget, vil give en bedre udnyttelse af ressourcerne. Kommentar fra Socialtilsyn Nord: Leif Andersen, som er tilsynsmyndighed på det eksisterende Puls Bo, har læst det første oplæg til udvidelse af Puls Bo. Han må/kan ikke give en egentlig anbefaling, men han har fremført at ved udvidelse og adskillelse i to afdelinger, vil der være tale om en væsentligt ændring af det eksisterende tilbud og det skal godkendes efter disse retningslinjer. Det mener han er meget muligt og ser også visse fordele i det. En adskilles i afdelinger imødekommer den udfordring, som Tilsynet tidligere har påpeget at Puls Bo har, nemlig at personalegruppen skal være særdeles dygtige og veluddannede for at kunne håndtere to så forskellige målgrupper i samme tilbud, og at beboerne har meget forskellige behov for støtte og ikke vil have særlig gavn af hinanden. En godkendelse af de væsentlige ændringer vil koste ca. 11.000,-kr. Så længe tilbuddet holder sig under 24 beboere koster det 37.000,- kr. Det er kun 107- pladserne i tilbuddet som er underlagt tilsyn, så tilsynstaksten forbliver den samme. 3
10 Orientering om møde med Misbrugsnetværket 20. oktober 2015 10.1 - Bilag: Hjemløsetællingen 2015 - Hvordan vender vi udviklingen? DokumentID: 4652453
HJEMLØSETÆLLINGEN 2015 Hvordan vender vi udviklingen? I forbindelse med den nyligt udgivne Hjemløserapport afholdt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget d. 20. oktober et dialogmøde med Misbrugsnetværket. Dette katalog indeholder hovedpunkterne fra drøftelserne samt de ideer der fremkom på mødet. BAGGRUND I den nationale hjemløsetælling, der blev foretaget i uge 6, blev der i Silkeborg Kommune registreret i alt 108 hjemløse borgere, svarende til 0,12 pct. af befolkningen i kommunen. Ligesom i resten af landet ses en stigning i antallet af hjemløse i Silkeborg Kommune fra 2013 til 2015. De primære årsager til hjemløshed er misbrug, psykisk sygdom og økonomi. Silkeborg Kommune adskiller sig fra landsgennemsnittet ved et højt antal af unge hjemløse mellem 20-30 årige og i forhold til en markant stigning i antallet af gadesovere. Der er kun sparsomt kendskab til de 12 borgere, der ifølge SFI s optælling har overnattet på gaden i februar 2015. Socialsektionen har kendskab til i hvert fald 3 personer med veteranbaggrund, der lever i Silkeborg skovene. På dialogmødet blev det drøftet, hvad der kunne gøres for at vende udviklingen, således hjemløsetallet begynder at falde. En anbefaling på mødet var at se på alternative boliger og at sætte fokus på samarbejdet mellem byråd og boligforeninger om at få genskabt nogle små billige boliger. Ligeledes blev det tværfaglige arbejde og mentorer nævnt som en del vejen til at få borgere ud af hjemløshed. I det følgende uddybes drøftelserne og ide. Den landsdækkende hjemløsetælling 2015 Siden 2007 er der hvert andet år blevet lavet en landsdækkende hjemløsetælling i uge 6 forestået af SFI. Antallet af hjemløse var, ifølge tællingen, 6.138 personer. Dette er en stigning i det samlede antal af registrerede hjemløse på 5 % siden 2011 og 23 % siden tællingen i 2009. Der er især i aldersgruppen 25-29 år sket en betydelig stigning i antallet af hjemløse mellem tællingen i 2013 og tællingen i 2015, nemlig fra 617 til 799 eller næsten 30 %. Tællingen når frem til at halvdelen af de hjemløse borgere har en psykisk sygdom og omkring to tredjedele har misbrugsproblemer. Det er næsten 4 ud af 5 hjemløse, der enten har en psykisk sygdom, et misbrug eller begge del. Endelig gør tællingen opmærksom på at en tredjedel af de hjemløse borgere har en bostøttemedarbejder eller en støttekontaktperson tilknyttet, lige under en tredjedel af de hjemløse er skrevet op til en bolig og en fjerdedel af de hjemløse borgere har en kommunal handleplan. RESULTAT AF DIALOGMØDET - HVAD ER ÅRSAGERNE TIL OG KONSEKVENSERNE AF DET STIGENDE ANTAL HJEMLØSE? Et af de to hovedspørgsmål, der blev drøftet den 20. oktober på dialogmødet mellem Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Misbrugsnetværket var, hvad hovedårsagerne til og konsekvenserne af det stigende antal hjemløse kan være. Der blev peget på 3 hovedårsager, i særdeleshed blandt unge hjemløse under 30 år: Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski (26680) Sagsnr.: EMN-2015-14441 Job- og Borgerservice Søvej 1 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Hovedårsager 1. Kontanthjælpsreformen, og deraf den forringede betalingsevne 2. Mangel på små billige boliger 3. Flere presses (tidligere) ud af psykiatrien Der var bred enighed om at boligsituationen, kombineret med den forringede betalingsevne, er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af hjemløse i Silkeborg Kommune. I forhold til manglen på små billige boliger, har det betydning at de almennyttige boligselskaber, i forståelse med Silkeborg byråd, har renoveret og udvidet en del af de små lejligheder/ klubværelser, man tidligere havde. Udover ovenstående blev følgende mulige årsager til stigningen i antallet af hjemløse også fremlagt: At misbrugerne lever længere grundet bedre behandlingsmuligheder Tilgængeligheden til stoffer er blevet nemmere At der i højere grad visiteres til 110 tilbud fremfor 107-108 (længevarende botilbud). Et stigende antal unge ikke kan honorere krav end tidligere. Herunder ses en tendens til, at flere unge kvinder, en målgruppe der tidligere kunne klare sig, bliver hjemløse. I forhold til de unge blev det drøftet, hvorvidt der er tale om en generation af unge Curlingbørn, som ikke kan eller vil leve op til kravene som sættes af det omgivende samfund. Flere havde en oplevelse af, at et stigende antal unge ikke kan honorere krave end tidligere. Bekymringen gik på, at vi udskiller flere unge i vores fokus på uddannelse og beskæftigelse. - HVILKE KONSEKVENSER HAR STIGNINGEN I ANTALLET AF HJEMLØSE? Overordnet set blev konklusionen, at stigningen i antallet af især unge hjemløse kan frygtes at medføre at de, udover hjemløsheden, også falder ud af andre sammenhænge eksempelvis behandlingstilbud, aftaler med Jobcenter m.m. At afstanden til et normalt liv bliver længere, når man udover andre problemer også bliver hjemløs. Hertil at især unge, der ikke formår at komme i job eller uddannelse kan komme til at gå i rigtig mange år på meget indtægter. - HVORDAN VENDER VI UDVIKLINGEN? I drøftelserne vedrørende den forringede betalingsevne hos nogle grupperinger, især de unge kontanthjælpsmodtagere, var der enighed om at der nogle lovmæssigheder der gør, at det kan være svært at påvirke fra kommunalt plan. Derfor omhandlende det meste af drøftelen boliger samt mulige fagflige indsatser. I det følgende er de anbefalinger der fremkom listet op. Side 2
1. Bolig indsats Flere alternative og skæve boliger. Oprettelse af kollektiver i nogle af de større lejligheder, eventuelt suppleret med mentorstøtte til nogle af beboerne Benyttelse af tomgangslejligheder indenfor ældreområdet Byråd og almennyttige boligforeninger kunne indgå et samarbejde, om at bygge små billige boliger Flere skæve boliger i stil med Enghusene. Opstilling af skurvogne, ligesom husvildeboliger, der er kendt fra tidligere tider. 2. Faglige indsatser Forsat fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af sektorer i Silkeborg Kommune. Et eksempel på sådannet samarbejde er det, som foregår mellem Misbrugscenteret og Familiesektionen omkring børn, der vokser op med misbrugende forældre. Forsat fokus på mentor støtte Blande målgruppen af borgere, således hjemløse med diverse sociale problemer får boliger blandt almindelige børnefamilier. Flere psykiatriske sengepladser Slutteligt blev de sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt familierne, i lyset af den høje skilsmisseprocent, svigter de unge. Muligvis er en del af løsningen af de unges hjemløshed også at finde i familierne. En tidlig indsats i familierne blev derfor drøftet. - DET FREMADRETTEDE ARBEJDE Ovenstående ideer er input til, hvordan der kan arbejdes med boliger og faglige indsatser for at vende udviklingen i stigningen af antallet af hjemløse i Silkeborg Kommune. Nogle af ovenstående ideer og input er med i det fremadrettede arbejde med hjemløshed. Disse kombineres med de allerede igangværende initiativer, som drøftes under dagsordenspunktet omkring boligproblematikken for særligt udsatte. Side 3
11 Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 31. oktober 2015 11.1 - Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 31. oktober 2015 DokumentID: 4676161
Budgetopfølgning for bevilling 53 Socialpsykiatri pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Sundhedsfremme: Sikre positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende og netværksunderstøttende indsatser i et tæt tværsektorielt samarbejde på tværs af region og kommune. Projekt Liv i sundhed er implementeret. Der er udarbejdet en samlet beskrivelse af, hvordan Liv i Sundhed overgår i en driftsfase, og der er endvidere lavet en drejebog for de tilhørende undervisningsgange. Materialet ligger på Psykiatriens Hus' hjemmeside. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der er etableret et sundhedsnetværk på tværs af sektorerne og afdelingerne. Netværket arbejder med fælles læring og skal drive en fælles platform til deling af metoder, redskaber og erfaringer. Aktivt medborgerskab: Øget involvering af foreninger og frivillige i udvikling og opretholdelse af tiltag, der kan øge viften af fritidstilbud til psykisk syge borgere. Inddragelse af frivillige i bestræbelserne på via anvendelse af ny teknologi at gøre psykisk syge borgere mere selvhjulpne. Borgere opdaterer og vedligeholder forskellige borgerrettede IT-løsninger, eksempelvis facebookgruppe og IF Silkesinds hjemmeside. Der er udarbejdet en frivillighedshåndbog, der beskriver, hvordan man som frivillig kan engagere sig i IF Silkesinds arbejde. Frivillighedshåndbogen lægges på IF Silkesinds hjemmeside. Forskellige digitale løsninger er testet med henblik på anvendelse indenfor virtuel støtte. Markedet afsøges for relevante tekniske løsninger, sådan at den videre udbredelse kan ske så effektivt som muligt. I forbindelse med sundhedsindsatser (eksempelvis fokus på KRAMS-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn) har frivillige borgere med egne erfaringer fra psykiatrien været inddraget i planlægning, udførelse og evaluering af forløb. Borgere med egne erfaringer fra psykiatrien anvendes som undervisere og formidlere til såvel studerende, samarbejdspartner og i egen afdeling. 31/3 30/6 31/10 31/12 Stærke faglige kompetencer: Styrke og udvikle faglige miljøer med henblik på at sikre stærke kompetencer, der afspejler borgernes behov nu og i fremtiden. Udvikling af specialkompetencer i forhold til oligofreni (udviklingshæmmede med psykisk sygdom) i samarbejde med voksenhandicapområdet. Videreudvikling af specialkompetencer indenfor spiseforstyrrelser og psykisk syge med misbrug, selvskadende adfærd mv. Projekt Oligofrenipsykiatri afvikles på tværs af fagområder. Der er ansat oligofrenikonsulent i socialpsykiatrien, og de
første kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere er afviklet. Psykopatologi-undervisning er startet op i efteråret 2015, og det første hold afsluttes i november. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der er igangsat en proces omkring udvikling af indsatser til borgere med spiseforstyrrelser. Der er afviklet fælles undervisning på tværs af kommunens afdelinger. De første borgere er knyttet til teamet, og indsatsen beskrives løbende. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter 00.25.18 Driftsikring af boligbyggeri 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 31-10-2015 regnskab Afvigelse* 420 273 337 83 31.000 22.055 26.822 4.178 21.360 17.862 18.611 2.749 16.887 13.459 20.290-3.403 677 457 546 131 3.157 1.594 2.157 1.000 7.755 5.359 6.477 1.278 I alt Serviceudgifter 81.256 61.060 75.240 6.016 Øvrig drift 0 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning -107-109 -17-90 I alt øvrig drift -107-109 -17-90 Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug 81.149 60.951 75.223 5.926
Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Forebyggende indsats for ældre og handicappede 4.178 Den forventede afvigelse skyldes overført mindreforbrug fra 2014, der forventes anvendt til fem projekter i perioden 2015-2016. Ikke forbrugte projektmidler i 2015 anvendes i 2016 (ca. 5,7 mio. kr.). Samtidig ses en tilgang af borgere hvilket primært er et resultat af behandlings- og udredningsgarantier i behandlingspsykiatrien. Desuden skal funktionen ses i sammenhæng med "Botilbud til midlertidigt ophold ( 107)" og "Botilbud til længerevarende ophold ( 108)". Botilbud til længervarende ophold ( 108) 2.749 Funktionen skal ses i sammenhæng med "Botilbud til midlertidigt ophold ( 107)" og "Forebyggende indsats for ældre og handicappede" Botilbud til midlertidig ophold ( 107) -3.403 Den forventede afvigelse skyldes tilgang af borgere hvilket primært er et resultat af behandlings- og udredningsgarantier i behandlingspsykiatrien. Funktionen skal dog ses i sammenhæng med "Botilbud til længerevarende ophold ( 108)" og "Forebyggende indsats for ældre og handicappede". Beskyttet beskæftigelse ( 103) 1.000 Den forventede afvigelse skyldes primært større indtægt og mindre lønudgifter på de decentrale tilbud end budgetteret samt afgang af borgere, der er visisteret til et tilbud uden for kommunen. Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 1.278 Den forventede afvigelse skyldes primært større indtægt og mindre lønudgifter på de decentrale tilbud end budgetteret.
Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 31-10-2015 regnskab Afvigelse* Anlæg 1.585 60 1.525 Bevilling 53 Socialpsykiatri i alt 1.585 60 1.525 *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Nyt socialpsykiatrisk botilbud 1.525 Ultimo 2015 igangsættes første fase vedrørende projekteringen af nyt socialpsykiatrisk botilbud på Ballelund.
12 Orientering om boligstrategien på socialpsykiatriområdet 12.1 - Bilag: Opfølgning på strategi for Fremtidens boliger til psykisk syge i Silkeborg Kommune DokumentID: 4507667
Oktober 2015 Opfølgning på strategi for Fremtidens boliger til psykisk syge i Silkeborg Kommune Baggrund Byrådet godkendte den 23. september en strategi for udviklingen af boliger til handicappede og psykisk syge i Silkeborg Kommune. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget drøftede hhv. den 18. februar 2014 og den 11. marts 2014 boligstrategien og status for implementeringen af boligstrategien for socialpsykiatriområdet I forlængelse af vedtagelsen af Budget 2016, hvor der er sket tidsmæssige ændringer i områdets anlægsbudget, foretages nu en status på implementeringen af boligstrategien. Fremtidens boliger til psykisk syge Udviklingen i efterspørgslen på socialpsykiatriske boformer har gennem en årrække været præget af en stigende tilgang af borgere. Karakteren af opgaverne har endvidere ændret sig. Det forventes, at denne udvikling fortsætter. I Socialpsykiatrisk Center (SPC) arbejdes der generelt med, at der fremover tilbydes borgere mindre indgribende tilbud og forløb af kortere varighed. Endvidere arbejdes der ud fra en forventning om i højere grad at blive selvforsynende med boformer til borgere med socialpsykiatriske problematikker i Silkeborg Kommune. Borgere, der i dag er i tilbud uden for kommunen, skal om ønsket have mulighed for tilbud om bolig i Silkeborg Kommune. Der er derudover et behov for at se kritisk på de fysiske rammer i de boliger, vi har til borgere med en psykisk lidelse, i Silkeborg Kommune. Boligstrategien skal ses som et forsøg på, at optimere brugen af eksisterende tilbuds fysiske rammer at opnormere antallet af pladser i mindre indgribende tilbud, samt at reducere antallet af pladser i meget indgribende tilbud Hovedpunkterne i boligstrategien for socialpsykiatrien er, at: Der ønskes botilbud, der overordnet set kan imødekomme borgernes aktuelle funktionsniveau og behov i forskellige faser af livet: ungdomsliv, voksenliv og alderdom.
Boliger der medvirker til at sikre beboerne muligheden for at deltage aktivt i det almindelige samfundsliv og for at give det omgivne samfund bedre muligheder for at yde et aktivt medborgerskan i botilbuddene. Der ønskes botilbud med en vis volumen En boligstrategi må i sagens natur være langsigtet. Derfor vil også demografiske variable få betydning: nye diagnoser kommer til, og andre diagnoser bliver minimerede via nye behandlings- og rehabiliterende metoder osv. Botilbuddenes indretning og placering bør ændres i takt hermed, hvilket stiller krav om stor fleksibilitet i tilbuddenes struktur. Nyt botilbud med 20-24 boliger til primært unge voksne med psykisk sygdom på Ballelund Med udgangspunkt i en mindre omstrukturering af psykiatriens nuværende tilbud og nedlæggelse af nogle af de nuværende pladser, etableres et nyt botilbud med 20-24 boliger på Ballelund. Det foreslåede nybyggeri skal primært være til unge psykisk syge i alderen 18-40 år. Tilbuddet etableres efter Servicelovens bestemmelser. Heraf følger, at tilbuddet skal være kommunalt ejet og den fulde anlægsudgift afholdes af Silkeborg Kommune via anlægsbudgettet. Det er essentielt for det fremadrettede arbejde med særligt denne målgruppe, at boligerne understøtter fx rehabilitering og korte intensive forløb. Etableringen af tilbuddet efter bestemmelserne i Almenboligloven vil besværliggøre dette arbejde i væsentlig grad. I udgangspunktet skal beliggenheden af tilbuddet tilgodese følgende forhold: Mulighed for at træne ADL-funktioner i og uden for boformen, som opfordrer til at borgeren kan leve et så selvstændigt liv som muligt Let adgang til beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder Mulighed for tæt tilknytning til fælleslokale og personale, samtidig med, at man har egen indgang og kan træne en mere selvstændig måde at bo på Lejlighederne forestilles at være på ca. 30-40 m2 med eget køkken og bad. Evt. som kollegielignende lejligheder. Det skal sikres, at der er træningspotentiale for selvstændigt ungdomsliv Fælleslokalerne skal lægge op til netværksdannelse, mulighed for at skabe ungdomsmiljø og fritidsaktiviteter Fælleslokaler, der giver mulighed for at omkringboende borgere kan tilknyttes mht støttefunktioner - fx aften 8-12 nye plejecenterpladser på psykiatriområdet Der skal etableres 8-12 plejecenterpladser til ældre med psykisk sygdom med behov for pleje, omsorg og socialpsykiatrisk støtte. Tilbuddet etableres på grund af dets størrelse og mulige effektiviseringsgevinster i tilknytning til et eksisterende plejecenter eller et nyt plejecenter. Målgruppen er borgere fra 50 år og op efter, med behov for kompenserende pleje og omsorg af både fysisk og psykisk karakter. Det vil sige borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at overkomme, overskue og tage initiativ til at kunne håndtere hverdagen. Side 2
Omlægning og tomgangsleje Omlægningen til mere behovs- og tidssvarende boliger betyder, at Botilbuddet Hinge ikke ønskes anvendt på sigt pga. dårlig bygningsmæssig kvalitet, utidssvarende boligstandard og perifer beliggenhed. Samtidig forventes det, at der kommer en ændring i målgruppen på flere af de nuværende tilbud. Målgruppeændringen og ombygningen af Ballelund kan medvirke til at flere borgere får tilbud om at flytte til et nyt/andet tilbud, hvor tilbuddet i højere grad matcher den enkelte borgers behov. I forbindelse med implementeringen af boligstrategien kan der derfor i en overgangsfase forventes perioder med delvis tomgang (manglede husleje) i de enheder, der fraflyttes. Tomgangslejen kan komme til at udfordre de økonomiske rammer for bevilling 53 indtil bygningerne står helt tomme og kan anvendes til noget andet. Der arbejdes målrettet på at tilrettelægge en overgangsproces, der i videst mulig omfang minimerer tomgang Samarbejde med Teknologisk Institut Med henblik på at understøtte social bæredygtighed i forbindelse med ombygningen af Ballelund til nyt socialpsykiatrisk botilbud er der indgået samarbejde om en afklarings-, visions- og samskabelsesproces med Teknologisk Institut. Projektet skal gennem konkrete aktiviteter skabe grundlag for formuleringen af en række sociale specifikationer, som skal indtænkes i det nye botilbud. Formålet er at sikre, at byggeriet ikke kun bliver teknisk, miljømæssigt og arkitektonisk velfungerende, men at det også skaber de optimale betingelser for rehabilitering, fremme af det gode liv og skabelse af social værdi hos beboerne og i lokalområdet. Samtidig indgår også en plan for den sociale vedligeholdelse af botilbuddet, der foreskriver, hvordan man fra et strategisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv understøtter det gode liv i botilbuddene og samspillet med lokalområderne, når byggeriet står færdigt. Side 3
13 Nedsættelse af Idé- og Programudvalg for etablering af nyt socialpsykiatrisk botilbud 13.1 - Bilag: Kommissorium for Idé- og Programudvalg for nyt socialpsykiatrisk botilbud DokumentID: 4589641
Kommissorium for: Idé- og Programudvalg for ombygning af Ballelund Plejecenter til et socialpsykiatrisk botilbud Baggrund I overensstemmelse med Budgetaftalen for Silkeborg 2016 samt den reviderede boligstrategi, som er præsenteret for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 8. december 2015, nedsættes et Idéog Programudvalg med henblik på at forberede etableringen af nyt socialpsykiatrisk botilbud primært til unge voksne med psykisk sygdom i alderen 18-40 år. Etableringen af botilbuddet er i forbindelse med ombygning af Ballelund Plejecenter. Formål Idé- og Programudvalgets formål er: 1) at fungere som styregruppe for en samskabelsesproces, der skal identificere behov, ressourcer, visioner og rammer i forbindelse med det kommende byggeri 2) at udarbejde et byggeprogram/dispositionsforslag, som skal indeholde en redegørelse for byggeriet i tekst/tegninger samt økonomisk overslag, der dokumenterer, at byggeriet kan gennemføres indenfor det afsatte budget. Det endelige byggeprogram/dispositionsforslag skal være så detaljeret, at det er muligt at påbegynde en projektering eller afholde en arkitektkonkurrence på baggrund af materialet. Vision Visionen udarbejdes i den indledende dialog/samskabelsesfase af projektet. Grundlæggende skal byggeriet dog efterleve boligstrategiens målsætninger om at: tilbyde borgerne i målgruppen en ramme for udfoldelse af det gode liv afstemt med borgernes aktuelle livssituation tilbyde tidssvarende og attraktivt beliggende boliger til borgerne i målgruppen etablere fagligt robuste og bæredygtige miljøer for medarbejderne Idé- og Programudvalg Arbejdsgrupper Idé- og Programudvalget sammensættes af: Repræsentant for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (formand for Idé- og Programudvalget) Evt. flere repræsentanter fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Repræsentant for Sind Ungdom Landsforeningen Sind Afdelingschef for Handicap og Psykiatri Centerleder for Socialpsykiatrisk Center (SPC) Områdeleder, SPC Afdelingsleder, SPC Arbejdsmiljørepræsentant, SPC Medarbejderrepræsentant, SPC Afdelingschef for Ejendomme Sektionsleder for Ejendomme Idé- og Programudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper til sikring af praktisk sparring og kvalificering gennem medarbejder- og brugerinddragelse. 1
Tids- og procesplan (foreløbig) Primo januar 2016 Februar 2016 Marts 2016 Ultimo marts 2016 April 2016 Maj/juni 2016 Ultimo juni 2016 Juli-august 2016 September 2016 September 2016 Oktober 2016 November 2016 November 2016 1. møde i Idé- og Programudvalg (intro til proces) Kortlægning af behov og ressourcer hos brugere, pårørende og medarbejdere v/ Teknologisk Institut Inddragende visionsproces 2. møde i Idé- og Programudvalg (om vision) Kortlægning af behov og ressourcer i lokalmiljøet v/ Teknologisk Institut Analyse og validering af input v/ Teknologisk Institut 3. møde i Idé- og Programudvalget (afrapportering fra Teknologisk Institut + igangsætning af selve byggeplanlægningsfasen) Forprojektering 4. møde i Idé- og Programudvalget (1. udkast til byggeprojekt) Evt. arbejdsgrupper indgår i arbejdet med kvalificering af byggeprojekt 5. møde i Idé- og Programudvalget (præsentation af forslag til byggeprogram) Godkendelse af byggeprogram for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Udbud af byggeprojekt 2017 Byggeri pågår Ultimo 2017/primo 2018 Indvielse af nyt socialpsykiatrisk botilbud primært til unge voksne med psykisk sygdom i alderen 18-40 år 2
13 Nedsættelse af Idé- og Programudvalg for etablering af nyt socialpsykiatrisk botilbud 13.2 - Bilag: Projektplan for nyt socialpsykiatrisk botilbud DokumentID: 4603496
Social bæredygtighed på Ballelund Projektplan 3. december 2015
Baggrund Silkeborg Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling står i de kommende år over for to vigtige byggeprojekter: omdannelsen af Ballelund Plejecenter til et socialpsykiatrisk botilbud for borgere med almene psykiatriske problematikker og opførsel af et nyt botilbud til voksne udviklingshæmmede. Det er ønsket, at botilbuddene gennem deres indretning og aktiviteter skal skabe øget livskvalitet, dvs. at boligerne skal være tidssvarende og imødekomme borgernes behov samt skabe gode muligheder for et aktivt socialt liv. Specifikt for Ballelund er det endvidere vigtigt, at botilbuddet understøtter rehabiliteringsforløb og træning hen mod en mere selvstændig måde at bo på. For begge botilbud ønsker Handicap og Psykiatriafdelingen desuden at styrke et aktivt medborgerskab blandt beboerne, dvs. give beboerne mulighed for at indgå i samfundslivet i lokalområdet. Dette projekt skal gennem konkrete aktiviteter skabe grundlag for formuleringen af en række sociale specifikationer, som de udførende arkitekter skal indtænke i ombygningen/opførslen af de nye botilbud. De sociale specifikationer skal sikre, at byggeriet ikke kun bliver teknisk, miljømæssigt og arkitektonisk velfungerende, men at det også skaber de optimale betingelser for rehabilitering, fremme af det gode liv og skabelse af social værdi hos beboerne og i lokalområdet. Endelig indgår også en plan for den sociale vedligeholdelse af de to botilbud, der foreskriver, hvordan man fra et strategisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv understøtter det gode liv i botilbuddene og samspillet med lokalområderne, når byggerierne står færdigt. 2
Faser og aktiviteter Projektet er inddelt i fem faser, der ultimativt leder hen imod formuleringen af en række sociale specifikationer for Ballelund. Projektets faser er illustreret nedenfor. Ballelund Plejehjem Fase 1: Forberedende arbejde Fase 2: Visionsfase Fase 3: Afdækning af det gode liv i botilbuddet Fase 4: Afdækning af samspil med lokalområdet Fase 5: Udledning af sociale specifikationer samt plan for social vedligeholdelse Nedenfor findes en detaljeret beskrivelse af projektets faser. Under hver fase optræder en boks indeholdende de konkrete aktiviteter i fasen samt en arbejdsfordeling mellem Teknologisk Institut og Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune nedsætter både en arbejdsgruppe samt et Ide- og Programudvalg for Ballelund. Arbejdsgruppen står for den daglige koordinering af projektet i samarbejde med Teknologisk Institut eksempelvis indkaldelse til workshops, koordinering med ledere og medarbejdere på botilbuddene etc. Ide- og Programudvalget for Ballelund nedsættes i starten af december. Gruppen har politisk repræsentation og medvirker i afgørende faser af projektet dvs. i visionsworkshoppen samt den afsluttende valideringsworkshop, hvor der også udarbejdes en plan for den sociale vedligeholdelse af botilbuddet. 3
Fase 1: Forberedende arbejde I denne første fase skal der indledningsvis formuleres en detaljeret projektplan for byggeriet. Projektplanen udarbejdes på et arbejdsmøde mellem Teknologisk Instituts konsulenter og arbejdsgruppen for botilbuddet. Planen tager udgangspunkt i tilbuddet og indeholder en beskrivelse af de planlagte aktiviteter, en detaljeret tidsplan for hver aktivitet og en klar arbejdsfordeling. Formålet med tidsplanen er bl.a. at afstemme forventninger til den konkrete udførelse af de enkelte aktiviteter, at sikre, at der tages hensyn til samtlige af de involverede kommunale enheder, og at der fastsættes deadlines, der passer ind i de øvrige aktiviteter i kommunen og i byggeprocessen. Efter udarbejdelsen af projektplanen skal det afklares, hvad der i forvejen eksisterer af viden om, hvad der virker i forhold til fremme af social bæredygtighed, når der bygges botilbud til borgere med almene psykiatriske problematikker. Denne viden indhentes hhv. a) internt i Silkeborg Kommune og b) hos andre lignende botilbud i Danmark og udlandet. Den interne erfaring opsamles på et møde mellem Teknologisk Institut og relevante ledere og nøglepersoner fra tidligere byggerier i Silkeborg Kommune. Mødet ledes af Teknologisk Institut og varer ca. 2 timer. Teknologisk Institut står for at samle op på mødet. Den eksterne erfaring indsamles ved brug af desk research, hvor Teknologisk Institut trækker på sine erfaringer med omdannelser og nybyggeri af botilbud samt vores netværk inden for området. r. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A1 Udarbejdelse af detaljeret projektplan og tidsplan Arbejdsgruppen mødes med TI, hvor projektplan og tidsplan udarbejdes i fællesskab Godkendelse af den endelige projektplan, hvorefter de øvrige aktiviteter igangsættes fra starten af december 2016. Ledelse af projektplanens udarbejdelse 4
A2 Opsamling af interne og eksterne erfaringer Identifikation og indkaldelse af nøglepersoner Lokaler og forplejning Møde med relevante ledere og nøglepersoner fra tidl. byggerier i kommunen At skabe overblik over tidligere lignende projekter Ledelse af møde Opsamling på møde Udarbejdelse af katalog over eksterne erfaringer Identifikation af 5 botilbud i indeller udland, som er særligt innovative eller præsenterer inspirerende tilgange i forhold til den sociale dimension. Kort beskrivelse af hver ca. 1 side samt indhentning af læringserfaringer på en række på forhånd aftalte parametre Fase 2: Visionsfase Efter erfaringsopsamlingen i fase 1 skal de sociale visioner for Ballelund udvikles. Der skal sættes en kurs for, hvad det mere konkret er for et botilbud, der skal opføres, og hvad det skal kunne på den sociale dimension. Visionen udgør det endemål, som de sociale specifikationer ultimativt skal rettes mod at indfri. Konkret skal følgende to forhold afklares: 1. Hvad skal byggeriet kunne for at fremme beboernes livskvalitet? (F.eks. fremme et selvstændigt hverdagsliv?, afhjælpe konkrete sundhedsmæssige og/eller sociale problemstillinger?, få beboerne til at drage nytte af hinandens ressourcer?, fremme beskæftigelse blandt beboerne?, være et samlingspunkt i nærmiljøet? ) 2. Hvilke ord skal kendetegne Ballelund, når det står færdigt? Der vil blive gennemført tre konkrete aktiviteter, som skal sikre, at der sker den fornødne afklaring i forhold til visionen for botilbuddet. Interview med relevante kommunale ledere Indledningsvist gennemfører Teknologisk Institut tre interview med relevante medarbejdere i kommunen. Formålet er at tilegne sig en fælles forståelse og eksplicitering af de tanker, der ligger bag ombygningen af Ballelund Plejecenter til et socialpsykiatrisk botilbud, samt de professionelt funderede behov, der måtte være i forhold til byggeriet. Samtidig skal disse interview også være med til at give en indikation af hvilke typer af beboere, der kommer til at bo i byggeriet. Denne typologi skal i den følgende fase (3) anvendes for at sikre en repræsentativ udvælgelse af interviewpersoner blandt beboere og pårørende. De konkrete interviewpersoner fastlægges i samarbejde med arbejdsgruppen. Mulige respondenter kunne tælle udvalgsformanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Handicap- og psykiatrichefen, 5
relevante område- og afdelingsledere, myndighedsrepræsentant/rådgiver en repræsentant fra Ejendomsstaben (for at sikre, at lokalplaner og fremtidige tanker for området inddrages i visionsudviklingen). Gruppeinterview med beboere, pårørende og medarbejdere Parallelt med ovenstående afholdes tre gruppeinterview med følgende personer: 1. fremtidige beboere, 2. pårørende, 3. fremtidige medarbejdere på de eksisterende botilbud, som skal lukkes eller omdannes. Formålet med disse gruppeinterview er at afdække hvilke ønsker og visioner, beboergrupperne, beboergruppernes repræsentanter samt personalet har til det kommende botilbud. Visionsworkshop Endelig afholdes en visionsworkshop, hvor både repræsentanter fra Handicap- og Psykiatriafdelingen, Ejendomsstaben, repræsentanter for kommende beboere og medarbejdere, interesseorganisationer samt aktører fra lokalområderne inviteres. Ligeledes bør repræsentanter fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget være til stede for at sikre den politiske forankring af visionen. Workshoppen faciliteres af Teknologisk Institut og skal primært tjene til at afdække Ballelunds fremtidige sociale funktioner og kendetegn. Det foreslås at afholde workshoppen i botilbuddets lokalområde, så der er mulighed for en områdevandring som en del af programmet. På baggrund af de tre ovenstående aktiviteter udarbejder Teknologisk Institut et visionspapir for Ballelund. Dokumentet beskriver på 1-2 sider, hvilke sociale formål byggeriet skal tjene, og hvad der skal kendetegne det, når det står færdigt. Visionspapiret skal guide den videre proces og udviklingen af de sociale specifikationer for botilbuddet. Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A3 A4 Interview med relevante kommunale ledere (3) Gruppeinterview med beboere, pårørende og medarbejdere (3) Send kontaktoplysninger til TI Send kontaktoplysninger til TI Koordinér med institutionsledere Lokaler og forplejning A5 Visionsworkshop (1) Udarbejdelse af lister over personer og organisationer, som skal inviteres til workshoppen Udarbejdelse og afsendelse af invitationer Lokaler og forplejning Varetagelse af områdevandringer Book interview Forbered interview Gennemfør interview Rapportering af interview Book interview Forbered interview Gennemfør interview Rapportering af interview Sparring i forbindelse med udvælgelse af deltagere Facilitering af workshop Opsamling på workshop A6 Udarbejdelse af Kommentering og godkendelse af Udarbejdelse af visionspapir på 6
visionspapir (1) visionspapir baggrund af interview, workshop og områdevandring Fase 3: Afdækning af det gode liv i botilbuddet Med afklaringen af visionerne for Ballelund på plads, skal det herefter afklares, hvad der skaber et godt botilbudsliv for den konkrete gruppe af beboere samt en god arbejdsplads for de ansatte. I denne fase gøres der brug af antropologiske feltstudier på de botilbud, der i dag huser de beboere, der skal flytte ind i det ombyggede Ballelund. Følgende personer vil blive omfattet af besøgene: Beboere Pårørende Ansatte Institutionsledere Besøgene skal afdække hvilke livssituationer og hverdage, som botilbuddet skal passe ind i, samt hvilke behov de ansatte og lederne har i forhold til at skabe de optimale rammer for at kunne udføre det professionelle arbejde omkring borgerne. Feltstudierne vil rumme både observation, deltagelse og samtale og skal give konkrete billeder af de mennesker og liv, som skal kunne udfolde sig i det ombyggede botilbud. Der foretages to besøg på hver institution á ½-1 dags varighed. Som en del af feltstudierne kan beboerne blive bedt om at fotografere ting og situationer, som de sætter særlig pris på i deres hverdag og derfor gerne vil tage med sig til Ballelund og modsat ting og situationer, som de gerne vil ændre på, når de skal flytte til et nyt botilbud. De enkelte beboere overdrager billederne til Teknologisk Instituts konsulenter, og sætter ord på, hvorfor de har fotograferet de pågældende ting, situation, stemning m.m. Den foto-antropologiske metode er særligt velegnet til de aktuelle beboergrupper, hvoraf en del af dem formodes at have vanskeligt ved at reflektere eller formulere sig klart i tale. På baggrund af besøgene udarbejder Teknologisk Institut en illustrativ folder med beboernes egne fortællinger og billeder, der beretter om det gode liv, og hvordan de fysiske og indholdsmæssige rammer kan være med til at fremme det. Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A7 Antropologiske feltstudier Lav liste over beboere, pårørende, ledere og personale på institutionerne, der kunne være relevante at tale med Lav aftaler om besøg med disse Forbered besøg/interview Gennemfør besøg/interview Rapportering af besøg/interview A8 Udarbejdelse af illustrativ folder med fortællinger fra Kommentering og godkendelse af folder Udarbejdelse af folder med fortællinger fra botilbuddene på baggrund af besøg, antropologiske interview og foto-dokumentation 7
botilbuddene Fase 4: Afdækning af samspil med lokalområdet Efter kortlægningen af brugernes behov og livssituation vendes fokus i denne fase mod det lokalområde, som Ballelund bliver en del af. Konkret undersøges det, hvordan lokalområdet kan inddrages i at skabe bedre liv for botilbuddets beboere, men også hvordan botilbuddet og deres beboere kan være med til at løfte det omkringliggende lokalsamfund. På baggrund af bl.a. områdevandringerne og den afholdte visionsworkshop i fase 2 identificeres 10 lokale interessenter (forretningsdrivende i lokalområdet, institutioner, foreninger f.eks. If Silkesind, frivillige borgere f.eks. besøgsvenner, det lokale menighedsråd m.fl.). Disse interviewes herefter for at afdække, hvordan de lokale interessenter kan bidrage til og/eller drage nytte af botilbuddet. Sammenholdt med planerne for området, der blev afdækket i fase 2, tegner dette et klart billede af, hvilket område Ballelund skal passe ind i, og hvordan man kan indrette sig, så samspillet mellem botilbuddets beboere og lokalområderne fremmes. Det forventes, at yderligere lokale aktører og ildsjæle identificeres gennem de afholdte interview (snowballing). I så tilfælde er der plads til at udskifte de på forhånd planlagte respondenter med de nye, hvis det skønnes relevant. Det afgøres i samarbejde med arbejdsgruppen. Teknologisk Institut afrapporterer de enkelte interview i en matrice over mulige samspil, der ville kunne iværksættes mellem Ballelund og lokalområdet. For hver samspilsmulighed beskrives samspillet, aktørerne, den forventede værdiskabelse, risici, samt påkrævede indsatser for at etablere de enkelte samspil. Vi kigger på samspilsmuligheder inden for følgende fire kategorier: Fælles aktiviteter på botilbuddet Fælles aktiviteter i lokalområdet Deling af lokaler og øvrige faciliteter Beskæftigelse i lokalområdet Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A9 Interview med aktører i lokalområderne (10) Lav liste over respondenter, der kunne være relevante at interviewe Valider og udvælg konkrete samspilsmuligheder Book interview Forbered interview Gennemfør interview Rapportering af interview Fase 5: Udledning af sociale specifikationer samt plan for den sociale vedligeholdelse Efter at have indsamlet data omkring hvad der skal til for at fremme det gode liv på Ballelund og et sundt samspil med lokalområdet, foretages der nu en tværgående analyse; en validering af de udledte fund og en endelig formulering af de sociale specifikationer, som byggeriet skal baseres på. 8
Tværgående analyse Den brede vifte af data, der er blevet indsamlet i faserne 2-4 (interview, workshops, feltstudier, besøg i lokalområdet, mv.) gøres nu til genstand for en tværgående analyse. Analysen munder dels ud i krav til de fysiske rammer, og hvordan disse kan understøtte det gode liv på Ballelund samt et berigende og bæredygtigt samspil mellem botilbuddet og lokalområdet. Dels rummer de også anbefalinger til, hvordan de fysiske rammer fyldes ud i forhold til bl.a. ledelse, organisering og det pædagogiske arbejde, så disse forhold understøtter den fysiske indretning. De foreløbige fund sammenfattes i en PowerPoint præsentation. Validering Sammenfatningen af den tværgående analyse vil baseret på erfaring fra tidligere projekter sandsynligvis komme til at rumme en særdeles omfattende liste af muligheder, anbefalinger og krav til byggeriet på en række forskellige parametre. At implementere samtlige af disse vil rumme fare for overload af nye tiltag, at der implementeres løsninger, der er for dyre, fagligt uforsvarlige løsninger, løsninger der ikke fremmer den tilsigtede effekt, og løsninger, der ikke er byggeteknisk mulige. Det er derfor essentielt, at de indkomne fund valideres. Der afholdes derfor en halvdags valideringsworkshop med Ide- og Programudvalget samt relevante ledere, medarbejdere, arbejdsgruppen etc. Her præsenteres de for analysens foreløbige fund, og er med til at sortere, gruppere og kvalificere de mange anbefalinger. Efter workshoppen vil det hermed være sikret, at de tilbageværende anbefalinger er realistiske at implementere, at de hviler på et fagligt solidt grundlag, og at tiltagene passer ind i beboernes hverdag og livssituation. Udledning af sociale specifikationer Efter valideringen sammenfatter og beskriver Teknologisk Institut de konkrete sociale specifikationer, der inddeles i følgende kategorier: Overordnede krav til og principper for den fysiske indretning Specifikke krav til den fysiske indretning Hvordan det gode liv på Ballelund kan fremmes via den daglige ledelse, styring, det pædagogiske arbejde, osv. Fremme af social synergi med lokalområdet Disse præsenteres i et kort notat (8-10 sider), som arbejdsgruppen kommenterer på ad én omgang. Ønskes yderligere justeringer aflønnes dette separat til 1.100 kr./time. ekskl. moms. På valideringsworkshoppen lægges der ligeledes en plan for den sociale vedligeholdelse af Ballelund. Denne skal bl.a. svare på, hvordan de sociale samspil iværksættes og hvornår, hvem der har hvilke roller i forhold til implementeringen, og hvordan der følges op på implementeringen og justeres på baggrund heraf. Planen for den sociale vedligeholdelse udarbejdes som et kort notat på cirka 5 sider, som Silkeborg Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling kan anvende som arbejdsdokument, når byggeriet står færdigt. 9
Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A10 Tværgående analyser og udledning af foreløbige anbefalinger (1) Tværgående analyse Udarbejdelse af præsentation af foreløbige anbefalinger A11 Valideringsworkshop (1) Indkalde til workshop Lokale og forplejning Ide- og Programudvalg og relevante ledere og medarbejdere deltager Facilitering af workshop Sammenfatning af workshop A12 Formulering og rapportering af endelige sociale specifikationer (1) Kommentering på sociale specifikationer og øvrige krav til den fysiske udformning af botilbuddet Udarbejdelse af endelige sociale specifikationer og øvrige krav til den fysiske udformning (8-10 sider) A13 Udarbejdelse af plan for den sociale vedligeholdelse (1) Samarbejde om udarbejdelsen Ledelse af udarbejdelsen 10
15 Orientering om status på Det gode liv - strategi for udvikling og specialisering 15.1 - Bilag: Specialiseringsstrategi initiativer og status nov. 2015 DokumentID: 4628920
November 2015 Det gode liv - Strategi for udvikling og specialisering Tværgående initiativer Initiativer på børnehandicapområdet Initiativer på voksenhandicapområdet Initiativer i socialpsykiatrien Initiativer og status Fokuspunkt: Flere muligheder for og med borgeren: Hvordan der kan skabes nye muligheder for og med borgerne blandt andet gennem tidlig og åben dialog om ideer og behov i samspil mellem forskellige aktører Initiativ: Silkeborg kommune inviterer til bred dialog i ideudviklingsfasen fremfor at sende færdige forslag i høring Status: Farvel til høring og goddag til samskabelse: stærkt fokus på at tænke modtageren ind i processer og arbejdsgrupper når der skabes nye tiltag. I forhold til kommende store anlægsprojekter på tværs af H&P, er der indgået aftale med Teknologisk Institut om at facilitere socialt bæredygtige byggeprojekter, der involverer både kommende brugere, pårørende og hele lokalsamfundet i processen. På børnehandicapområdet bliver der set på inklusion i et handicapperspektiv. I dette projekt er der udpeget repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, DH, til at deltage i arbejdsgruppen. I socialpsykiatrien indgår borgere, pårørende og frivillige i en række udviklingsprojekter. På voksenhandicapområdet er der igangsat en visionsproces, der bl.a. har til formål at etablere en stærkere samskabelseskultur. Organisatorisk samling af kommune og region i Psykiatriens Hus minimerer barrierer og sikrer helhed og sammenhængende forløb for borgerne Politisk beslutning om fælles projekt med Region Midtjylland vedr. Psykiatriens Hus 2.0. Der er enighed om at arbejde videre med tre konkrete projekter: Samdrift af akut døgn Fremrykket tidlig indsats og fælles udredning/visitation Fælles plan for den enkelte Side 1 af 7
patient/borger. En del af projekterne handler om at udfordre de eksisterende juridiske og økonomiske barrierer Etablering af partnerskaber og brobygning med foreninger, der kan understøtte at flere får adgang til fællesskaber Medarbejdere fra socialpsykiatrien + Sundhedshuset sidder med i bestyrelse og arbejdsgrupper i Silkesind. Silkesind er en underafdeling af Idræt om dagen, som tilbyder forskellige sportslige aktiviteter. Størstedelen af medlemmerne er borgere. På børnehandicapområdet etableres i samarbejde med Dansk Handicap Idræt og SIF for idrætstilbud for børn med funktionsnedsættelser. Det er SIF, som står for tilbuddet, mens Børnehandicap Centeret hjælper med at udbrede viden om tilbuddet til målgruppen. Forventeligt starter fodbold for funktionsnedsatte børn op i foråret. Silkeborg roklub har den største handicapafdeling i Danmark. Udover roklubben er der en række andre foreninger, der rummer både voksne og børn med handicap. I samarbejde med Naturstyrelsen udvikles beskæftigelsesrettet tilbud til sindslidende borgere, som ønsker tilknytning til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse. Et 2-årigt projekt er udarbejdet og er igangsat primo 2015 mhp. at skabe nye veje til beskæftigelse ved at bygge på naturen som læringsrum og på Naturstyrelsens ekspertise om skov og natur Projekt Liv i Sundhed i socialpsykiatrien har også haft kontakt med Naturstyrelsen, så flere sindslidende nu er begyndt at bruge skoven. Fokuspunkt: Bedre sammenhæng: Hvordan sammenhæng i sagsbehandling, sammenhæng på tværs af sektorer, sammenhæng for familien og i forhold til borgerens liv i øvrigt kan styrkes bl.a. gennem mere netværksbaserede tilgange i sagsbehandlingen og gennem tidlig og bred information til borgere Initiativ: Tilknytning af tovholder/ koordinerende sagsbehandler til hver familie/borger, som kan koordinere de nødvendige indsatser på tværs af kommunen Status: Projekt Vejen til Uddannelse på tværs af Børnehandicap Centeret, Børne- og Familieafdelingen og Job og Borgerservice har til formål at sætte borgeren i centrum ift. sagsbehandlingen. Der bliver afholdt Side 2 af 7
inddragende netværksmøder, hvor borgeren er med til at sætte dagsordenen, og hvor alle relevante afdelinger og repræsentanter fra borgerens netværk bliver inviteret med. Børne- og Familieafdelingen og Job og Borgerservice er i gang med et tværgående projekt vedr. komplekse sager. Hvis en borger både er på offentlig forsørgelse og samtidig har en sag i familiesektionen eller Børnehandicap Centeret får borgeren tilkoblet en koordinator. Der er tale om et to-årigt projekt. Med afsæt i borgerens perspektiv videreudvikles tætte samarbejdsformer mellem borgeren, dennes sociale netværk og de forskellige offentlige instanser Der arbejdes målrettet med både netværksmøder og åben dialog-metoden, der involverer relevante personer i borgernes netværk og alle involvere offentlige instanser. I socialpsykiatrien lægger de op til, at borgeren inviterer en eller flere fra sit netværk med, når borgeren kommer til møder i Socialpsykiatrisk Center. Derudover er implementering af netværkskort til afdækning på vej. I Børnehandicap Centeret er der lavet en aftale om, at alle rådgivere skal uddannes ift. det inddragende netværksmøde i foråret 2016. Uddannelsen sker sammen med medarbejdere i Børne- og Familieafdelingen. Projekt overgang fra barn til voksen skal sikre grundig information og smidige overgange ved det 18. år Der afholdes overgangskonferencer, der giver en smidigere overgang fra barn til voksen. Dette gælder også overgangen fra familieafdelingen til Handicap og Psykiatri. Børn og Familie og Børnehandicap Centeret har igangsat et fælles projekt om optimering af overgange, som også kommer til at involvere hele voksenområdet. Tydelig og tilgængelig kommunikation ét sted om, hvad der findes af tilbud både i kommunalt regi og i lokalsamfundet som helhed. Kan f.eks. indeholde kontaktdatabase, så man kan komme i kontakt med andre i samme situation. Opdateres løbende f.eks. i samarbejde med brugere Vejledning til borgere og pårørende, der oplever økonomisk utryghed Der er etableret en let tilgængelig hjemmeside med oversigt over alle tilbud til mennesker i Silkeborg med handicap eller psykisk sygdom både kommunale, frivillige og andre typer. Oversigten udvikles løbende i samarbejde med borgere. Job- og Borgerservice, Socialsektionen, tilbyder økonomisk rådgivning til borgere og pårørende. Side 3 af 7
Etablering af interessefællesskaber for børn og unge i målgruppen Etablering af ungdomsklub for børn og unge Understøtte netværk samt informations- og vejledningsgrupper for pårørende Der blev i august ansat en koordinator i Børnehandicap Centeret, som har til opgave at udvikle, matche og igangsætte interessefællesskaber (bobler). Den første boble er etableret i starten af november. Det forventes, at der tre bobler er aktive ved udgangen af indeværende år. Boblerne ses som en fødekæde til et fremtidigt klubtilbud. Der er indgået et samarbejde med ungdomsskolen ift. udviklingen af et særligt klubtilbud i ungdomsskoleregi. Forventningen er, at der vil ske en løbende indslusning i klubtilbuddet. Men samtidig forventes det, at der vil gå lidt tid, før de unge i Børnehandicap Centerets målgruppe er parate til at indgå i sådan et tilbud. Socialpsykiatrisk Center har oprettet en café med åben rådgivning. Her kan pårørende henvende sig, hvis de er tvivl om, hvor de skal/kan gå hen. Derudover har Socialpsykiatrisk Center været med i planlægningen af Psykinfo temaer og stiller medarbejdere til rådighed, når der er psykinfo arrangementer. På børnehandicap-området er der ved at blive udviklet vejledningsforløb til forældre i grupper fremfor individuel vejledning. Samtidig planlægges temaaftener med relevante temaer for pårørende til børn med funktionsnedsættelser Der er igangsat projekt vedr. udvikling af pårørendesamarbejde og vejledningsforløb. Ledsagelse udvikles så flere får mulighed for at komme afsted til aktiviteter, f.eks. gennem gruppeledsagelse eller sammen med frivillige ledsagere e.l. I Børnehandicap Centeret er der oprettet en frivillig forening under Solbos venner. Frivillige fra Solbos venner ledsager bl.a. ifm. aktiviteter ude af huset f.eks. svømning eller udflugter. Ældresagen har etableret Motionsvenner med en bred målgruppe. Fokuspunkt: Bred vifte af tilbud i nærmiljøet: Hvordan den lokale vifte af tilbud kan udvides for at imødegå ændringer i målgruppernes behov bedst muligt. Der lægges op til, at kommunen selv skal udvikle og drive flere tilbud i nærmiljøet i forhold til målgrupper, hvor efterspørgslen lokalt er tilstrækkelig. Side 4 af 7
Initiativ: Udvikling af egne tilbud og ekspertise ift. de store nye målgrupper i nærmiljøet via langsigtet omlægningsproces fra stort omfang af eksternt køb til udvikling og drift af flere specialiserede og fleksible tilbud lokalt Status: På børneområdet er der igangsat en omfattende aktivitetsomlægning, der sætter øget fokus på at sikre tidlig indsats og individuelt tilpassede løsninger. Ved at satse målrettet på forebyggelse, råd og vejledning, kompetente kontaktpersoner og aflastning i nærmiljøet forventes det, at handicappede børn og deres familier får en støtte, der kan gøre dem mere selvhjulpne og give mulighed for et mere selvstændigt liv. Om- og nybygningen af Børnehandicapcenteret i Resenbro afventer fortsat at blive igangsat. I mellemtiden er der etableret lokalt aflastningstilbud på Vibevej. Etablering af plejecenter til ældre med udviklingshæmning Etablering af plejetilbud til mennesker med psykisk sygdom Etablering af oligofreni-kompetencer bl.a. gennem ansættelse af oligofreni-konsulent, generel kompetenceudvikling indenfor oligofreni-psykiatri samt øget samarbejde på tværs af voksenhandicap og socialpsykiatri Udvikle indsatsen ift. psykisk sygdom med misbrug mhp. fælles, koordineret tilgang på tværs af relevante sektorer og afdelinger. I forbindelse med etablering af plejecenter Marienlund etableres 24 boliger til ældre med handicap. Boligerne forventes ibrugtaget primo 2017. Etablering af 10-12 plejeboliger til mennesker med sindslidelse planlægges igangsat i 2016 Der er igangsat 2-årigt projekt mhp. at tilvejebringe viden og kompetencer ift. oligofreni-psykiatri (udviklingshæmmede med psykiatriske problemstillinger). Der er ansat en oligofrenikonsulent med speciale på psykiatriområdet, som skal stå i spidsen for oligofreniprojektet og bl.a. være med til at uddanne et større antal ressourcepersoner på tværs af Handicap og Psykiatri indenfor oligofreni-psykiatri. Der er etableret fællesteam på tværs af region, rusmiddelcenter, socialpsykiatri og socialteam. Gruppeforløb er under udarbejdelse i samarbejde mellem socialpsykiatrien, misbrugsområdet og regionspsykiatrien. Derudover er Sundhed og Omsorg, Misbrugsområdet og Socialpsykiatrisk Center i gang med en egentlig afdækning af behovet for fælles indsats. Etablering af målrettede tilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelser samt løbende udvikling af kompetencer indenfor Nyt aktivitets- og samværstilbud (del af Multihuset i Kjellerup) særligt for mennesker med autistisk handicap er etableret primo Side 5 af 7
specialet 2015 Etablering af støttecenter Bomholtshus til borgere med autismespektrumforstyrrelser og senhjerneskade forventes ibrugtaget ultimo 2015. Der er igangsat diplomuddannelse indenfor det autismefaglige område af i alt 26 medarbejdere på tværs af de relevante afdelinger. Afklaring af behov og grundlag for etablering af undervisningstilbud for mennesker med senhjerneskade Opførelse af nyt botilbud til personer med hjerneskade. Spiseforstyrrelser: etablering af 2-årigt projekt der afdækker præcis målgruppe, nødvendige kompetencer og relevante metoder, der understøtter recovery. Der er igangsat proces der skal afdække muligheder og perspektiver for samarbejde mellem Handicap og Psykiatri, Sundhed og Omsorg og Institut for Kommunikation og Handicap. Etablering af nyt botilbud bl.a. til mennesker med hjerneskade forventes igangsat i 2016. Placering på Nordre skole-grunden Styregruppe og arbejdsgruppe er etableret Fokuspunkt: Faglige forbilleder Hvordan kvaliteten i indsatserne kan videreudvikles med afsæt i et højt ambitionsniveau om at gå forrest i den faglige udvikling. Der lægges op til en tilgang der både skal rumme forsøg og udviklingstiltag og have stort fokus på evidensbaserede tilgange. Initiativ: Der etableres tæt samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer mhp. at sikre faglige synergier Status: Projekt Sammenhæng og råderum arbejder med at fjerne barrierer og sikre fælles kultur og sammenhængende sagsbehandling på tværs af kommunens afdelinger. Derudover kører sundhedsfremmende tilbud, på tværs af Socialsektionen, Sundhedshuset, regionspsykiatrien og socialpsykiatrien. Det tidligere skitserede oligofreniprojekt er forankret i både socialpsykiatrien og på voksenhandicapområdet mhp. at sikre faglig synergi og tværgående kompetenceudvikling. Det samme er tilfældet vedr. projekt om spiseforstyrrelser, der går på tværs af socialsektionen, socialpsykiatrien og børnehandicapområdet. I begge projekter er regionspsykiatrien en tæt og nødvendig samarbejdspart. Side 6 af 7
Udvidelse af samarbejdet om Psykiatriens Hus (nævnt ovenfor) Samarbejde med Naturstyrelsen om beskæftigelsesprojekt (nævnt ovenfor) IPS-projektet (individuel støtte til at være i arbejde eller uddannelse) er startet op i et samarbejde mellem Jobcentret, regionspsykiatrien og Socialpsykiatrisk Center. Udvikle ny viden og nye metoder Samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner om bl.a. ny teknologi og målrettede kompetencer H&P deltager i en række udviklingsnetværk i forhold til bl.a. teknologi og digitalisering samt projekter, der har til formål at producere viden der virker, f.eks. Liv i sundhed, Oligofreni og SUMO (Sund motivation). En betydelig del af de enkelte projekter i H&P er etableret i samarbejde med både eksterne og interne aktører. F.eks. gennemføres en række kommende anlægsprojekter i samarbejde med Teknologisk Institut mhp. at understøtte socialt bæredygtige projekter. H&P har via DM i apps initieret et samarbejde med Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet om forskning i motivation og udvikling af teknologisk løsning til understøttelse af selvhjælp. I børnehandicapcenteret har Actura robotcenter etableret laboratorium på Solbo mhp. udvikling af nye målrettede teknologiske løsninger. I videst muligt omfang arbejde evidensbaseret samt indgå i undersøgelser og analyser mhp. at tilvejebringe evidens Løbende udvikle kompetencer der matcher udviklingen i målgrupper bl.a. dobbeltkompetencer ift. komplekse problemstillinger Indførelse af nyt socialfagligt IT-system skal understøtte større fokus på mål og effekt samt tilvejebringe viden om, hvad der virker I hele afdelingen er der igangsat kompetenceløft ift. en række områder og via anerkendte metoder. Jf. ovennævnte kompetencer ift. bl.a. oligofreni og autisme Side 7 af 7
16 Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. oktober 2015 16.1 - Bilag: Bilag til budgetopfølgning for bevilling 52 per 31. oktober 2015 DokumentID: 4675631
Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Det nære sundhedsvæsen: Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus). Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus). For at styrke de nære sundhedstilbud og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune er der etableret et etårigt samarbejdsprojekt (Tværsektoriel udredningsenhed TUE) mellem Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg, som skal give borgere med et medicinsk problem et hurtigt, sammenhængende og målrettet patientforløb uden nødvendigvis at indbefatte indlæggelse. De kommunale akutsygeplejersker kan arbejde proaktivt ift. borgere, der indlægges og formidler bl.a. kontakten til visitationen. Projektet er udfordret med meget få henvendelser/henvisninger fra de praktiserende læger. Derfor kører projektet i projektperioden ud i en tilpasset form og samkøres med øvrige projekter herunder Fleksible indlæggelser. Der er et etableret 3 akutpladser på de midlertidige pladser i Gødvad. De lever op til KKR s (Kommunekontaktrådets) fælles minimumsstandarder for akutpladser. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bruger værtøjet TOBS til tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn. Alle sundhedsfaglige grupper foretager hverdagsobservationer som registreres systematisk, således der kan handles tidligt på observationer, når der sker ændringer i borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Både ved værktøjet TOBS og hverdagsobservationer er der indkøbt et IT-system, der kan bruges til registrering af observationerne hos borgeren. It-systemet testes primo 2016. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sundhedsfremme og forebyggelse: Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. At borgernes mestringsevne styrkes. Styrke samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune. At social ulighed i tandsundhed reduceres. En god start på livet og på forældreskabet. At borgernes mestringsevne styrkes: Mestringstankegangen er fuldt implementeret i Sundhed- og Omsorg. Både i plejecentrene og i hjemmeplejen arbejdes der med aktiv med inddragelse af borgerne og tværfagligt samarbejdes der om f.eks. fælles mål og handleplaner. Mestringsteamet varetager en stor del af Servicelovens 83aforløb, som trådte i kraft 1. januar 2015, der foreskriver at alle borgere skal tilbydes et rehabiliteringsforløb. I projekt Mere sammenhængende forløb for de mest sårbare borgere arbejdes der ud fra mestringstankegangen med de mest sårbare borgere. Projektet er finansieret af Puljen til Løft af 31/3 30/6 31/10 31/12
ældreområdet. Styrke samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune: Der har været øget fokus på at etablere et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten og sundheden hos borgerne ved at understøtte et aktivt ældreliv og dermed modvirke ensomhed. Silkeborg Kommune har bl.a. etableret et frivillighedsnetværk i forbindelse med ensomhedsprojektet. Der er desuden mange forskellige samarbejder i gang på tværs i afdelingen fx på plejecentre. På mandeområdet arbejder vi sammen med Frivilligcenter om projektet Kom videre, mand. Vi samarbejder med frivillige i projektet naturkræfter for mænd der har været igennem et kræftforløb, og derudover er vi blevet en del af forum for mænds sundhed, hvor kommuner og frivillige foreninger samarbejder. Der er også iværksat et mandeløbstilbud i samarbejde med tre løbeklubber. I de enkelte indsatser forsøges at inddrage frivillige. F.eks. er Fastholdelsesholdet for borgere, der har deltaget på VægtVejledningshold, nu på frivillige hænder. Der er blevet bevilliget penge i landsbyggefonden til en helhedsplan i to lokalområder, hvor en stor del af samarbejdet er med de frivillige afdelingsbestyrelser i de involverede boligforeninger. I Projekt sårbare gravide samarbejdes med Frivilligcentret om, at den sårbare gravide kan få en frivillig familiehjælper. Der er etableret et lungekor for borgere med lungeproblemer i samarbejde med Lungeforeningen. At social ulighed i tandsundheden reduceres: Tandplejeprojektet Bedre bisser har til formål at bedre tandsundheden for de ca. 150-200 mest belastede borgere med misbrug og andre sociale problemer. Projektet afsluttes ved årets udgang med en evaluering. Med udgangspunkt i evalueringen vil der blive udarbejdet og effektueret en social tandplejeplan. Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen, forventes opfyldt i løbet af 2015. En god start på livet og på forældreskabet: Familieiværksætterne overgik pr. 1. maj 2015 til Sundhedsplejens drift. Det forventes at der bliver opstartet 32 hold løbende i 2015 svarende til 320 førstegangsfødende. Familieiværksætterne har fået lokaler i Vila Columbus, som er blevet indrettet til formålet. En foreløbig undersøgelse viser en rekrutteringsprocent på 98 % blandt kommunens førstegangsfødende. Undersøgelsen viser endvidere, at forældrene generelt er meget tilfredse med indholdet, undervisningsformen og netværksdannelsen. Når det første hold afsluttes i december 2015, vil der blive gennemført en evaluering af gennemførselsprocenten og forældrenes tilfredshed med forløbet. Innovation: Fremme en innovativ kultur. I det nye ledelsesgrundlag for Sundhed & Omsorg er innovationsledelse en af vinklerne på ledelse i afdelingen. Der 31/3 30/6 31/10 31/12
er fokus på den effektive opgaveløsning og der tages udgangspunkt i hverdagsinnovation. Hverdagsinnovation er bl.a. et redskab til at udvikle kerneopgaven samt forbedre effektiviteten, kvaliteten og skabe besparelser. Hverdagsinnovation forudsætter høj grad af medledelse. Det udspiller sig bl.a. i partnerskabssamarbejdet mellem Sundhed & Omsorg og de faglige organisationer et partnerskab, der er forankret i de lokale MED-udvalg. Velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi. Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi. Målet om at vælge og implementere velfærdsteknologi målrettet, hvor der er potentiale for borgere, medarbejdere og økonomien, er et mål der går igen fra 2014. Der har siden 2014 været igangsat flere større og mindre projekter, hvor af nogle kører videre i 2015 som projekter og andre er implementeret. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sinas er i drift og fuldt implementeret i forhold til at borgerinfoskærme er på hovedparten af plejecentrene. Grupperumsskærme og medarbejderskærme er delvis implementeret i hele Sundhed og Omsorg. Virtuelle borgerskærme er under udvikling og afprøvning. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med en virtuel løsning, målrettet borger på Marienlund Plejecenter. Endvidere indgår Silkeborg Kommune i et udviklingssamarbejde med Region Midt, hvor der arbejdes med virtuelles løsninger ud fra tanken om en borger en skærm, uanset om det er regionen, Kommunen eller praksislægerne borgerne er i kontakt med. Silkeborg Kommune er med i foreningen MedTech Innovation Consortium sammen med Aarhus Universitet, VIA University College, Region Midtjylland, samt et flertal af kommunerne i den midtjyske region samt MedTech Innovation Center. Formålet er et tættere og mere forpligtende samarbejde på sundhedsområdet. Kernen i samarbejdet vil være fælles indsatser og projekter med sigte på udvikling, implementering og kommercialisering af nye løsninger. Silkeborg Kommune har i samarbejde med Syddjurs, Hedensted, Aarhus samt Viborg Kommune fået tilsagn fra Digitaliseringsstyrelsen om 3,5 mio. kr. til at gennemføre et fælles projekt med fokus på test af tryghedssensorer i hjemmet. System 'tidlig opsporing' er indkøbt og forventes implementeret i 3 fritvalgsgrupper samt en sygeplejegruppe primo 2016. Herefter udrulles systemet i hele Sundhed og Omsorg. Det forventes fuldt implementeret med udgangen af 2016. Telesundhed-sår, som er en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin, er fuldt implementeret.
Der arbejdes på en udbuds- og udrulningsplan for vasketoiletter i frivalg samt udvalgte døgnophold i 2015. Fremadrettet vil anvendelse af vasketoiletter blive tænkt ind i mestrings- strategierne. Endvidere arbejdes der planmæssigt med test af teknologiske løsninger i forskellige sammenhænge med henblik på senere implementering, herunder: - Test af intelligente senge på midlertidig ophold er igangsat på midlertidige ophold på Gødvad Plejecenter og evalueres ultimo december. - Test af pilledispensering afsluttes og evalueres ultimo december. - E-learningsprogrammer som erstatning eller supplement til undervisning. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder strategi og udrulningsplan for Kvalicares e-learningsprogrammer for 2016 og 2017. - Virtuelle løsninger indenfor KOL og træning er testet og evalueret. Der er tilkøbt et virtuelt træningsprogram som samtlige trænende terapeuter samt sundhedshuset kan anvende. På KOL området er Homerehab afprøvet og evalueret og et udvidet projekt er i gang, forventes afsluttet maj 2016. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter 03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 04.62.84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 31-10-2015 regnskab Afvigelse* 542 331 542 0 40.298 29.892 37.910 2.388 14.718 13.276 18.163-3.445 04.62.85 Kommunal tandpleje 35.432 28.288 35.432 0 04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 10.101 9.945 13.268-3.167 14.548 11.252 14.198 350 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 3.699 1.766 3.212 487 05.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 578 271 325 253 1.389 976 1.146 243
05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet 3.682 3.402 4.038-356 34.652 31.106 37.348-2.696 5.465 4.435 5.226 239 15.086 13.918 16.747-1.661 06.52.72 Tjenestemandspension 4.664 2.803 3.278 1.386 I alt Serviceudgifter 184.854 151.661 190.833-5.979 Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug 184.854 151.661 190.833-5.979 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget 03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 0 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven dækker over Idræt om Dagen som er et motionstilbud for alle voksne over 18 år, der har dagtimerne til rådighed.