OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN AJOURFØRING AF TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ( )

Relaterede dokumenter
Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Trafiksikkerhedsplan

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Vision 4. 3 Målsætning 5

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

NVF-seminar Færøerne maj 2009

Uheld. Uheldsanalyse

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafiksikkerhedsplan 2011

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Uheldsrapport Rebild Kommune

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6

Referat Trafiksikkerhedsråd 7. marts 2019 kl. 14:00 Mødelokale 1, Pandrup Jammerbugt Kommune

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Principskitse. 1 Storegade

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsplan for København

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Uheld. Uheldsanalyse

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Trafiksikkerhedsplan

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan Vesthimmerlands Kommune

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafi ksikkerhed 2009

HASTIGHEDSPLAN INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Formål 5. 3 Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 10

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Referat Trafiksikkerhedsråd 16. maj 2019 kl. 14:00 Mødelokale 1, Pandrup Jammerbugt Kommune

Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Referat fra møde i Trafiksikkerhedsrådet Torsdag 26. november 2015

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Trafikuheld i det åbne land

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Ulykkesanalyse maj 2017

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune side 1

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Albertslund Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015 Projektlister

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter

Trafik- og adfærdsanalyse

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Uheldsstatistik

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Strategi for trafiksikkerhed

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Norddjurs Kommune. Trafiksikkerhedsplan. Udkast. December 2009

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Trafiksikkerhedsplan

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Svendborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan. September 2009

Herning. Trafiksikkerhedsby Trine Bunton og Thomas Bøgh

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Transkript:

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN AJOURFØRING AF TRAFIKSIKKERHEDSPLAN (2012-2014)

ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN AJOURFØRING AF TRAFIKSIKKERHEDSPLAN (2012-2014) PROJEKTNR. A027641 DOKUMENTNR. 7 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 08.10.2012 UDARBEJDET ULBA/KRMA KONTROLLERET MRKE GODKENDT ULBA

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Status 9 3 Målsætning og indsatsområder 13 3.1 Indsatsområder 13 3.2 Delmål 15 4 Strategi 17 4.1 Samarbejde 17 4.2 Kontrol 19 4.3 Kampagner og information 19 4.4 Vejteknik 20 4.5 Data og analyse 22 5 Konkrete initiativer 23 5.1 Høj hastighed i åbent land 23 5.2 Sikre skoleveje 28 5.3 Projektkatalog med ombygninger 30 6 Økonomi 33 6.1 Uheldsomkostninger i Jammerbugt Kommune 34 6.2 Effekter af trafiksikkerhedsarbejdet 36 6.3 Trafiksikkerhedsbudget 37

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 7 1 Indledning Jammerbugt Kommune udarbejdede i 2010 en trafiksikkerhedsplan, som fastlagde rammerne for trafiksikkerhedsarbejdet på kommunens veje. Planen fokuserede både på at reducere antallet af personskader i trafikken og på at forbedre trafikanternes oplevede tryghed ved at færdes på kommunens veje. Målsætningen i trafiksikkerhedsplanen fra 2010 følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, som udløber med udgangen af 2012. Dette sammenholdt med, at Jammerbugt Kommune har gennemført en stor del af de projekter, der er foreslået i trafiksikkerhedsplanen fra 2010 har medført et ønske om at ajourføre trafiksikkerhedsplanen. Jammerbugt Kommune ønsker fortsat at fokusere trafiksikkerhedsarbejdet på både personskader og oplevet tryghed i borgernes nærområder, men det vil være med et skærpet fokus på at opnå størst mulig effekt pr. investeret krone. Trafiksikkerhedsplanens intention skærpes ved at fokusere på to indsatsområder, hvor der er et stort antal tilskadekomne og som samtidig er forhold med stor betydning for trafikanternes oplevede tryghed. For det første fokuseres der på personskader i åbent land, hvor høj hastighed vurderes at være den primære uheldsfaktor. For det andet fokuseres der på personskader blandt lette trafikanter i byområderne, herunder sikre skoleveje. Lette trafikanter er særligt udsatte og udgør halvdelen af alle personskader i byområderne. Samtidig er høj hastighed og sikre skoleveje to elementer, som i høj grad betyder noget for den oplevede tryghed i trafikken. Der er i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen gennemført en uheldsanalyse, en skolevejsanalyse og en borgeranalyse. Via borgeranalysen har kommunens borgere haft mulighed for at udpege lokaliteter, hvor de føler, at det er utrygt at færdes. Med udgangspunkt i denne kortlægning er der fastlagt en målsætning og udpeget en række konkrete indsatser for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og rådgivningsfirmaet COWI A/S.

8 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Figur 1 Morgentrafikken på Kattedamsvej foran Aabybro Skole.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 9 2 Status I trafiksikkerhedsplanen fra 2010 blev det valgt at fokusere kommunens trafiksikkerhedsindsats på fem indsatsområder: høj hastighed, spritulykker, lette trafikanter (herunder sikre skoleveje), unge trafikanter (15-17 år) og sommertrafik. For hvert indsatsområde var der opstillet en række indsatser med henblik på at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken samt at reducere den oplevede utryghed ved at færdes på kommunens veje. Udviklingen for antallet af færdselsuheld på kommunevejene i Jammerbugt Kommune fremgår af figur 2. I perioden fra 2000 til 2008 har antallet af uheld med undtagelse af et enkelt år varieret mellem 70 og 80 uheld om året. I 2009 og 2011 er der registreret omkring 50 uheld, mens der i 2010 kun blev registreret 35 uheld. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Uheldsudvikling 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 2 Uheldsudvikling for kommuneveje i Jammerbugt Kommune i perioden 2000-2011.

10 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Udviklingen i antallet af personskader på kommunevejene i Jammerbugt Kommune fremgår af figur 3. Heraf ses, at antallet af personskader har varieret meget imellem de enkelte år i perioden 2000-2011. Antallet er nogenlunde det samme i 2000 og 2011, men andelen af alvorligt tilskadekomne og dræbte er faldet markant. Siden 2007 har der været en nedadgående tendens, idet der i 2009 og 2010 blev registreret henholdsvis 32 og 28 personskader. Denne tendens ser ud til at fortsætte i 2012, hvor der i året første fem måneder kun er registreret 10 personskader. I trafiksikkerhedsplanen fra 2010 er der opstillet en målsætning, der med udgangspunkt i gennemsnittet for 2004-2006 lød, at der med udgangen af 2012 højest må være 27 dræbte og tilskadekomne på kommunens veje. Som nævnt ovenfor har der - med undtagelse af 2011 - været en nedadgående tendens i de seneste år. Med tallene for de første fem måneder i 2012 ser det ud til, at målsætningen vil blive nået. 70 60 50 40 30 20 10 0 Udvikling i antal personskader 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 1 Dræbt Alvorlig Lettere 1 2012 omfatter kun årets første fem måneder Figur 3 Udvikling i personskader på kommuneveje i Jammerbugt Kommune i perioden 2000-2011 samt de første fem måneder af 2012.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 11 Figur 4 viser antallet af personskader på kommuneveje i 2010 i udvalgte kommuner. Heraf fremgår, at der i Jammerbugt Kommune sker forholdsvist få personskader i trafikken sammenlignet med en række Nordjyske kommuner af nogenlunde samme størrelse. Hjørring Thisted Mariagerfjord Vesthimmerlands Frederikshavn Jammerbugt Rebild Brønderslev Personskader på kommuneveje i 2010 i udvalgte kommuner 0 10 20 30 40 50 60 70 Dræbt Alvorlig Lettere Figur 4 Personskader på kommuneveje i 2010 i udvalgte kommuner.

12 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Figur 5 Trafiksikkerhedsplanen skal medvirke til at skabe øget fokus på de lette trafikanter - herunder særligt skolebørnene. Foto er fra Fjerritslev skole.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 13 3 Målsætning og indsatsområder Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan udløber med udgangen af 2012, og p.t. foreligger der ikke en udmelding om en national målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet efter 2012. Det forventes dog, at den nye målsætning vil komme til at følge EU's målsætning om, at antallet af dræbte i trafikken skal halveres i perioden 2011-2020. På den baggrund vil Jammerbugt Kommune med udgangspunkt i et gennemsnit af 2010 og 2011 sigte mod at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 50 % frem mod 2020. Det betyder, at der ved udgangen af 2020 højest må være 17 dræbte og tilskadekomne om året på kommunevejene i Jammerbugt Kommune. 3.1 Indsatsområder En uheldsanalyse foretaget med udgangspunkt i politiregistrerede færdselsuheld i perioden 2007-2011 viser: At 2/3 af personskaderne sker i åbent land. Heraf er 46 % sket i eneuheld, hvor en bilist er kørt af kørebanen uden, at andre trafikanter har været involveret i trafikuheldet. Høj hastighed er typisk den primære uheldsfaktor ved denne type uheld. At 1/3 af personskaderne sker i byområder, heraf udgør lette trafikanter 56 %. Lette trafikanterne udgør kun en forholdsvis lille andel af de involverede parter, men de er ikke beskyttet på samme måde som f.eks. bilister, og de er derfor særligt udsatte, når de er involveret i uheld.

14 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Personskader fordelt på by og land 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By Land Dræbte Alvorligt Lettere Figur 6 Personskader i perioden 2007-2011 fordelt på by og land. Personskader fordelt på elementart (by) 40% 30% 20% 10% 0% Personbil Varebil Lastbil MC Knallert30 Cykel Fodgænger Andre Dræbt Alvorlig Lettere Figur 7 Personskader i byområder fordelt på elementart. Personskader fordelt på elementart (land) 80% 60% 40% 20% 0% Personbil Varebil Lastbil MC Knallert30 Cykel Fodgænger Andre Dræbt Alvorlig Lettere Figur 8 Personskader i åbent land fordelt på elementart.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 15 Jammerbugt Kommune vil derfor fokusere de kommende års trafikarbejde på følgende indsatsområder: Høj hastighed i åbent land Lette trafikanter med særligt fokus på sikre skoleveje i byområder. Indsatserne vil både have fokus på at reducere antallet af personskader i trafikken og på at forbedre den oplevede tryghed ved at færdes på kommunens veje. 3.2 Delmål For hvert af de to indsatsområder vil Jammerbugt Kommune yde en særlig indsats, da de begge udgør en stor andel af det samlede antal trafikuheld i kommunen. Da der ydes en ekstra indsats, må der også forventes et relativt større flad i antallet af personskader inden for de to uheldstyper. Jammerbugt Kommune vil derfor med udgangspunkt i et gennemsnit af 2010 og 2011 reducere antallet af dræbte og tilskadekomne inden for de to uheldstyper med 65 %. Delmålet for "Høj hastighed i åbent land" måles på eneuheldene, idet denne gruppe udgør størstedelen af uheldene i åbent land og samtidig ofte er forbundet med for høj hastighed i forhold til forholdene. Det betyder, at der ved udgangen af 2020 højest må være: 3 dræbte og tilskadekomne i eneuheld 2 dræbte og tilskadekomne lette trafikanter (knallert30, cyklister og fodgængere) i forbindelse med trafikuheld i byområder. Det skal påpeges, at Jammerbugt Kommune sigter efter ovenstående delmål, men det skal samtidig bemærkes, at begge delmål er meget følsomme over for enkelte alvorlige uheld. Eksempelvis kan et alvorligt eneuheld med en personbil med fire unge mennesker betyde at delmålet ikke kan nås.

16 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Figur 9 Sikker krydsning ved Banestiens krydsning af Cannerslundvej i Pandrup.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 17 4 Strategi De kommende års trafiksikkerhedsarbejde i Jammerbugt Kommune vil tage udgangspunkt i følgende strategier: Samarbejde Kontrol Kampagner og information Vejteknik Data og analyse 4.1 Samarbejde Trafiksikkerhedsplanens målsætning er ambitiøs og den kræver derfor, at en lang række samarbejdspartnere bidrager aktivt i trafiksikkerhedsarbejdet. Jammerbugt Kommune, Teknik og Anlæg, har hovedansvaret for implementeringen af trafiksikkerhedsplanen, men ansvaret for at nå målsætningen ligger ligeledes hos en række af de andre aktører i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er således ikke kun Jammerbugt Kommune, Teknik og Anlæg, ansvar alene at nå målsætningen. Teknik og Anlæg samarbejdspartnere i trafiksikkerhedsarbejdet omfatter både eksterne aktører og andre aktører internt fra Jammerbugt Kommune. I forhold til de interne aktører er det væsentligt at nævne, at en reduktion i antallet af personskader vil medføre en økonomisk besparelse mange andre steder i kommunen i form af sparede udgifter til f.eks. behandling, genoptræning og sygedagpenge. Kommunen vil derfor samarbejde med følgende aktører:

18 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Jammerbugt Kommunes Trafiksikkerhedsråd Kommunens Trafiksikkerhedsråd Trafiksikkerhedsrådet er tværfagligt organ, der er kommunens sparringspartner indenfor opgaver, der kan medvirke til at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Trafiksikkerhedsrådet har f.eks. været involveret i udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplanen. Nordjyllands Politi Rådet for Sikker Trafik Andre kommuner i forhold til en generel erfaringsudveksling om f.eks. ulykkesanalyser og vejteknik De enkelte skoler Vejdirektoratet med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på statsvejene, herunder i kryds mellem statsvejene og kommunens veje Figur 10 Rute 11 gennem Brovst er en af statsvejene i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune vil i gennem dialog med Vejdirektoratet søge at medvirke til at forbedre de trafikale forhold på statsvejene i kommunen. Kommunens Ældre- og handicapråd Kommunens Erhvervs- og turistråd Lokale idrætsforeninger

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 19 Kommunens Folkeoplysningsudvalg Pressen for at bringe trafiksikkerhed på den offentlige dagsorden og skabe en "dialog gennem pressen" med kommunens borgere Kommunens borgere om trafiksikkerhed og tryghed i deres kvarter og by samt opfordre borgerne til at henvende sig til kommunen, hvis der er forhold, der bør udbedres 4.2 Kontrol Jammerbugt Kommune vil søge at indgå i et samarbejde med Nordjyllands Politi med henblik på: At udpege strækninger til ATK (Automatisk Trafik Kontrol) At søge at medvirke ved planlægningen af politiets kontrol af spirituskørsel og manglende selebrug gennem ulykkesanalyser At der gennemføres opfølgende kontrol i forbindelse med kampagner og andre aktiviteter At der gennemføres færdselskontrol ved arrangementer med mange unge deltagere At der gennemføres periodevis kontrol af de unge trafikanters adfærd i trafikken 4.3 Kampagner og information Jammerbugt Kommune vil i de kommende år prioritere kampagner og information i trafiksikkerhedsarbejdet. Dette omfatter bl.a.: At der vil blive gennemført målrettede lokale kampagner om lokale trafiksikkerhedsproblemer, f.eks. hastighed, alkohol, selebrug og brug af mobiltelefon under kørsel. Dette er også nationale trafiksikkerhedsproblemer, men problemerne er særligt udtrykte i Jammerbugt Kommune, som derfor vil gøre en særlig lokal indsats overfor disse forhold Spritulykker og manglende brug af sikkerhedssele i Jammerbugt Kommune Ca. 2 ud af 10 kommer til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og næsten halvdelen af de tilskadekomne bilister har ikke brugt sikkerhedssele. For både spritulykkerne og brugen af sikkerhedssele ligger ulykkestallet i Jammerbugt Kommune over gennemsnittet for de øvrige nordjyske kommuner. At kommunen vil deltage i relevante nationale kampagner, f.eks. om cyklister, skolestart, høj fart mm.

20 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN At hjemmesiden om trafiksikkerhed på www.jammerbugt.dk videreudvikles, og bruges som et aktivt værktøj i formidlingen af trafiksikkerhedsmæssige informationer. Dette gælder f.eks. oplysninger om budget for det kommende års trafiksikkerhedsarbejde, planlagte og gennemførte trafiksikkerhedsprojekter og -aktiviteter, årsberetning og opfølgning på trafiksikkerhedsplanen At der vil blive gennemført en kampagne med fokus på landbrugskøretøjer på vejene og deres samspil med den øvrige trafik. Kampagnen vil blive søgt gennemført sammen med LandboNord At der vil blive afholdt informationsarrangementer med trafikinformatører Trafikinformatører En trafikinformatør er en person, der har en synlig skade efter en alvorlig trafikulykke. Trafikinformatørerne tager rundt og holder foredrag om deres trafikulykke. Igennem foredragene fortæller de om ulykkens konsekvenser: Hvordan ulykken skete, hospitalsopholdet, livet som handicappet etc. At det vil blive overvejet om der skal arrangeres temadage for unge bilister om trafiksikkerhed At der vil blive samarbejdet med transportbranchen. Det kan være temadage om højresvingsulykker med lastbiler, hvor lastbilchaufførerne f.eks. tager rundt til skolerne og viser eleverne hvad man kan se fra en lastbil (de blinde vinkler) mm. At der vil blive gennemført lokale kampagner henvendt til turisterne. Kampagnematerialet vil blive udarbejdet på forskellige sprog. 4.4 Vejteknik Jammerbugt Kommune vil løbende arbejde med trafiksikkerhedsmæssige forbedringer ved ulykkesbelastede lokaliteter og ved lokaliteter, hvor borgene føler, at det er utrygt at færdes. Dette indebærer f.eks.: At trafiksikkerhed tænkes ind i kommuneplanen og fremtidige lokalplaner samt, at konkrete byggemodningsprojekter vurderes med "trafiksikkerhedsbriller" - herunder vil kommunen arbejde for, at trafiksikkerheden ikke forringes som følge af antallet og udformning af nye vejtilslutninger og overkørsler At trafikanlæg projekteres med tilgængelighed for alle (handicap- og ældrevenlige trafikanlæg) At trafiksikkerheden tænkes sammen med større anlægsarbejder

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 21 At der i forbindelse med større slidlagsarbejder foretages en vurdering af den eksisterende afmærkning. Dette gennemføres for at afklare om trafiksikkerheden kan forbedres ved at tilpasse afmærkningen. At der gennemføres trafiksikkerhedsrevision på relevante projekter. Ved relevante projekter forstås komplekse projekter eller projekter, der omfatter regulering af forhold for lette trafikanter. Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt - inden de anlægges og inden ulykkerne sker. Ved trafiksikkerhedsrevisionen gennemgås projekterne med "sikkerhedsbriller". Herved sikres, at vejanlæggene lever op til den nyeste viden inden for trafiksikkerhed. At driftsrutinerne udvikles med henblik på, at forbedre trafiksikkerheden (f.eks. fokus på rabatternes tilstand, faste genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige oversigtsforhold, afmærkning i kurver og i kryds) Figur 11 Stabilisering af rabatter og ujævning af høje rabatkanter er driftsmæssige tiltag, der har en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt, idet risikoen for at en trafikant, der utilsigtet kommer ud i rabatten og herunder mister herredømmet over køretøjet, reduceres. At der en gang om året vil blive udarbejdet materiale til grundejer- og borgerforeninger, hvor borgerne opfordres til at klippe deres hække og informeres om den trafiksikkerhedsmæssige betydning ved mangelfuld klipning af hække. En hæk, der ikke er klippet, kan forringe oversigtsforholdene kraftigt fra en sidevej, eller den kan "optage" fortovet, så fodgængere kan være nødsaget til at gå på cykelsti eller kørebane

22 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN At der i sommerhusområderne vil blive vurderet, om der er strækninger, hvor der bør anvendes vejnavneskilte i stor størrelse for at sikre, at turisterne lettere kan finde frem til deres destination. Herved undgås vendemanøvrer, langsomt kørsel og pludselige opbremsninger der kan medføre uhensigtsmæssige situationer. 4.5 Data og analyse Jammerbugt Kommune vil fortsat arbejde for at forbedre grundlaget for trafiksikkerhedsarbejdet. Dette indebærer: At der hvert år gennemføres ulykkesanalyser for at følge ulykkesudviklingen for de enkelte indsatsområder At trafikulykkerne stedfæstes løbende At effekten af vejombygninger evalueres At effekten af gennemførte kampagner evalueres At der hvert år udarbejdes en beretning om det forløbne års tiltag At skadestuedata anvendes, når disse bliver tilgængelige At der i det omfang det er muligt anvendes data fra Falck og Autohjælp som supplement til at udpege problematiske lokaliteter At trafiksikkerhedsplanen revideres i 2014 At der gennemføres trafikmålinger (trafiktællinger og hastighedsmålinger), når konkrete problemstillinger skal vurderes. Dette gælder f.eks. vurdering af uheldsbelastede lokaliteter, borgerhenvendelser og farlige skoleveje At der gennemføres trafiksikkerhedsinspektion på kommunens overordnede veje i åbent land (vejklasse 1 og 2). Trafiksikkerhedsinspektion Trafiksikkerhedsinspektion er en systematisk gennemgang af et eksisterende vejnet med henblik på at kortlægge elementer i vejens udformning, som vurderes at medføre øget uheldsrisiko og/eller skadesgrad når uheldet sker. Gennem trafiksikkerhedsinspektion kortlægges fortrinsvist mindre forbedringsmuligheder, som kan implementeres i forbindelse med den daglige drift. Dette gælder f.eks. afmærkning i kurver, forvarsling af kryds, udbedring af rabatkanter, oversigtsforhold m.m.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 23 5 Konkrete initiativer På baggrund af analysen af trafikulykkerne i Jammerbugt Kommune i perioden 2007-2011 er der udvalgt to fokus områder: Ulykker med høj hastighed i åbent land Lette trafikanter i byområder. Jammerbugt Kommune har besluttet at indsatsen overfor de lette trafikanter skal tage udgangspunkt i skabe muligheden for et sikkert rutenet for lette trafikanter mellem de større boligområder, skolerne, institutioner og idrætsanlæg. De konkrete initiativer over for de lette trafikanter omhandler derfor primært forbedring af forholdene for skoletrafikken, hvilket dog også forventes at have en afsmittende effekt på de øvrige lette trafikanter der færdes på kommunens veje og stier. I det følgende er strategien for fokusområderne nærmere konkretiseret, og der er i den forbindelse opstillet en række initiativer, der skal bidrage til at forbedre trafiksikkerheden inden for de to områder. I forlængelse af beskrivelsen af initiativerne inden for de to fokusområder er der beskrevet en række ombygningsprojekter som ligeledes vil medvirke til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på kommunens veje. Projekterne sigter fortrinsvis mod at reducere hastighedsniveauet på veje i åbent land eller forbedre skolevejene i byområder. 5.1 Høj hastighed i åbent land Mange trafikulykker sker, fordi trafikanterne ikke tilpasser deres hastighed efter forholdene. På landsplan vurderes, at mindst hver 5. trafikulykke skyldes for høj hastighed.

24 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Med stigende hastighed er der større risiko for, at føreren mister herredømmet over køretøjet, og føreren har sværere ved at vurdere trafikken, vejens forløb og dens omgivelser. Samtidig er der også større risiko for, at de øvrige trafikanter fejlvurderer den hurtigkørendes hastighed. Dertil kommer, at bremselængden øges med stigende hastighed. Derfor vil højere hastighed medføre øget risiko for, at der sker trafikulykker. Som følge af den højere hastighed er der mere mekanisk energi, der skal frigives ved en kollision. Derfor vil skadesgraden ligeledes ofte blive øget med stigende hastighed. Det er ikke kun de høje hastigheder, der kan få fatale følger. Som vist på figur 12 er der 80 % risiko for, at en fodgænger eller cyklist vil blive dræbt ved påkørsel af en bil med 50 km/t. Det svarer til den generelle hastighed i byområder, hvor fodgængere eller cyklister typisk færdes. Tilsvarende er der 80 % risiko for at blive dræbt i en bil ved en sidekollision med en påkørselshastighed på 70 km/t. Ved frontalkollisioner (sort linje) er der 80 % risiko for at blive dræbt ved 90 km/t. Figur 12 Risiko for at blive dræbt i en trafikulykke ved udvalgte uheldssituationer for forskellige påkørselshastigheder. Kilde: Vejdirektoratets håndbog "Planlægning af veje og stier i åbent land" I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen, er der foretaget en gennemgang af hastighedsmålinger i åbent land i Jammerbugt Kommune for 2009-2012. Jammerbugt Kommune har gennemført en række hastighedsmålinger i åbent land. Målingerne viser et højt hastighedsniveau for en lang række af kommunens veje. På flere strækninger med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t ligger 85%-fraktil hastighederne 1 på mere end 90 km/t. På enkelte strækninger er 85%-fraktilen på næsten 100 km/t. Målingerne viser således, at der generelt bliver kørt stærkt på kommunevejene i Jammerbugt Kommune. 1 85%-fraktilen er den hastighed som 85 % af bilerne kører under. Dette betyder omvendt, at 15 % af bilerne overskrider denne hastighed.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 25 5.1.1 Virkemidler For at reducere antallet af trafikulykker med høj hastighed i åbent land, vil kommunen sigte mod, at der blive gennemført en indsats med følgende virkemidler i tråd med den overordnede strategi for trafiksikkerhedsarbejdet. Kontrol Der vil blive indgået et aktivt samarbejde med Nordjyllands Politi om bekæmpelse af trafikulykker med høj hastighed ved: At Jammerbugt Kommune medvirker til at udpege strækninger til ATK (Automatisk Trafik Kontrol). Disse udpeges på baggrund af uheldsanalyser, hastighedsmålinger på vejnettet, borgerhenvendelser samt kommunens øvrige kendskab til strækninger, hvor hastighedsniveauet generelt er højere end ønsket. Kampagner og information Jammerbugt Kommune vil i de kommende år prioritere kampagner og information i trafiksikkerhedsarbejdet med særlig fokus på hastighed. Dette omfatter bl.a.: At der vil blive gennemført målrettede lokale kampagner mod hastighedsulykker. Disse vil blive søgt gennemført i samarbejde med nogle af nabokommunerne. At der afholdes dialogmøder med borgere om hastighed. Det kunne f.eks. være møder med borgerforeninger eller lokalråd med fokus på risikoforståelse for hastighedens betydning i forhold til trafiksikkerhed. Som nævnt tidligere, kan også trafikinformatører indgå i disse møder. At der anvendes mobile fartvisere til at sætte fokus på lokale problemer, f.eks. i forbindelse med en kampagneperiode At der samarbejdes med pressen om at få øget fokus på høj hastighed og den risiko der er forbundet hermed. Vejteknik Ulykker med høj hastighed i åbent land sker oftest i kurver. Jammerbugt Kommune vil derfor i de kommende år forbedre de vejtekniske forhold på kommunens vejnet ved: At der gennemføres trafiksikkerhedsinspektioner på udvalgte veje i vejklasse 1 og 2. De fleste trafikulykker sker på veje i vejklasse 1 og 2. Dette er de veje, der afvikler størstedelen af trafikken, og samtidig er det også på disse veje, hvor udformningen ofte gør, at der er mulighed med at køre med høj hastighed. Hvert år udpeges 2-3 strækninger til trafiksikkerhedsinspektion, hvor trafiksikkerhedseksperter gennemgår strækningerne systematisk med henblik på at klarlægge eventuelle risikomomenter langs strækningen.

26 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Eksempel på veje udvalgt til trafiksikkerhedsinspektion En af de strækninger der indledende er udpeget til trafiksikkerhedsinspektion er Trekronervejen. Her er der de seneste år registreret 10 trafikulykker jævnt fordelt over hele strækningen. Ved at gennemføre en trafiksikkerhedsinspektion af denne strækning, vil eventuelle faremomenter på eller langs vejen blive afdækket og efterfølgende fjernet/ændret således, at trafiksikkerheden på strækningen bliver forbedret. At der etableres rumleriller eller profileret afmærkning i midten af vejen. Frontalulykker er ofte meget alvorlige, og kombineret med høj hastighed er skadesgraden endnu højere. Ved at etablere rumleriller eller profileret afmærkning advares en bilist, hvis denne utilsigtet er på vej over i det modgående kørespor. Udpegningen af strækninger til rumleriller eller profileret afmærkning vil ske på baggrund af uheldsanalyser, hastighedsmålinger og borgerhenvendelser samt kommunens øvrige kendskab til strækninger hvor dette kunne være relevant. Vejenes bredde og belægningens standard har endvidere betydning for, om der etableres rumleriller eller laves profileret afmærkning. Figur 13 Eksempel på profileret afmærkning. Billedet til venstre viser afmærkningen på afstand, som ligner "almindelig" afmærkning. Billedet til højre viser et nærbillede af afmærkningens taktile overflade. At der på de overordnede veje i åbent land (vejklasse 1 og 2) gennemføres en adgangssanering, så hver matrikel kun har en adgang til det kommunale vejnet. Effekt af adgangssanering En halvering af adgangene til en vej, eksempelvis fra 20 til 10 adgange pr. km vej, medfører typisk en reduktion i uheld på 25-30 procent. Denne reduktion i uheld synes at forekomme uanset mængden af trafik på den overordnede vej. (Effektkatalog - viden til bedre trafiksikkerhed, 2008)

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 27 At gennemføre en målrettet indsats i forhold til at gennemgå og forbedre afmærkningen af kurverne på vejnettet i åbent land. Mange trafikulykker kan skyldes dårlig afmærkning eller skiltning af kurver, hvorved føreren mister herredømmet, da vedkommende enten ikke erkender kurven, eller at kurven er skarpere end antaget. Figur 14 Eksempel på god forvarsling og markering af kurve og vigepligt på Rødhusvej. At der etableres tydelige byporte for at markere overgangen mellem by og land. Byportene skal medvirke til at trafikanterne kommer ned i hastighed når de kører ind i byerne. Figur 15 Byport med bump i rød asfalt og bytavler på høj stander i begge sider af vejen ved Trekroner.

28 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Data og analyse For at øge kommunens viden og i højere grad at kunne følge udviklingen i trafikulykker med høj hastighed tættere, vil Jammerbugt kommune arbejde med: At der vil blive udarbejdet et måleprogram for gennemførelse af hastighedsmålinger på kommunens veje At der vil blive gennemført målinger og analyser med henblik på at udpege veje til ATK (Automatisk Trafik Kontrol) At der vil blive gennemført hastighedsmålinger for at vurdere og behandle borgerhenvendelser om høj hastighed på kommunens veje At der hvert 3. år vil blive gennemført spørgeskemaundersøgelser for at klarlægge borgernes holdning til bl.a. hastighedsovertrædelser som ulykkesfaktor. 5.2 Sikre skoleveje Det primære formål med at fokusere en del af trafiksikkerhedsarbejdet i Jammerbugt Kommune på sikre skoleveje er at sætte kommunens børn i fokus og på sigt sikre, at de kan bevæge sig trygt og sikkert mellem hjem, skole, institution og fritidsaktiviteter og, at de derved bliver kompetente trafikanter. Dette skal ske ved, på den ene side at skabe trygge og sikre skoleveje og på den anden side ved at medvirke til, at børn og unge lærer at færdes kompetent i trafikken. I forhold til børn og unges læring om trafik vil Jammerbugt Kommune søge at motivere de enkelte skoler til at udarbejde en trafikpolitik, at bidrage til en styrkelse af færdselsundervisningen og gennem en fokuseret kommunikationsindsats at påvirke holdning og adfærd hos forældre og elever. Figur 16 Skolepatrulje på arbejde i morgentrafikken foran Fjerritslev Skole.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 29 I forhold til at skabe trygge og sikre skoleveje har Jammerbugt Kommune i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen i 2010 påbegyndt et langsigtet arbejde med at udarbejde et sammenhængende skolerutenet. Skolerutenettet skal forbinde de større boligområder med kommunens skoler, institutioner og fritidsfunktioner. En skolerute er i denne sammenhæng defineret som en rute via en vej eller sti i eget tracé mellem et større boligområde, en skole eller fritidsaktiviteter, som er udformet under stor hensyntagen til gående og cyklende trafikanter. Det betyder, at de veje, som eleverne enten skal krydse eller færdes langs med, skal have en funktion og udformning, der i høj grad tager hensyn til lette trafikanter. Det vil sige, at medmindre hastighedsniveauet er lavt eller, at der er tale om lokalveje med lav trafikbelastning: Skal vejstrækninger, der indgår i en skolerute, enten have cykelsti/-bane eller være hastighedsdæmpede Skal krydsninger af veje være regulerede med f.eks. hævede flader eller krydsningsheller. I forbindelse med ajourføringen af trafiksikkerhedsplanen er skolevejsanalysen fra 2010 opdateret. På baggrund heraf er de udpegede skolerutenet gennemgået for at vurdere, om der er behov for at justere de enkelte ruter. Dette har medført udarbejdelse af en række projekter, som skal medvirke til at forbedre skolevejene. De projekter - der skønnes at have den største effekt - er medtaget i trafiksikkerhedsplanens projektkatalog som er beskrevet i afsnit 5.3. 5.2.1 Virkemidler For at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for skolebørn i Jammerbugt Kommune, vil der i de kommende år blive arbejdet med en række virkemidler. Kontrol Der vil blive indgået et aktivt samarbejde med Nordjyllands Politi for at øge trafiksikkerheden omkring skolerne og ved skolevejene. Dette samarbejde vil fortrinsvis koncentrere sig om: At det søges, at indgå et nært samarbejde med politiet med henblik på at øge politiets synlighed omkring skolerne, når eleverne møder, herunder særligt i forbindelse med skolepatruljer. Dette kan evt. kombineres med lokale kampagner på de enkelte skoler. Formålet er både at kontrollere elevernes færdsel, men også forældre, der kører deres børn til skole. At vurdere hvorvidt en given skolevej er farlig for den enkelte elev. At der gennemføres periodevis kontrol af knallerter (herunder også på skolerne).

30 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Kampagner og information Jammerbugt Kommune vil i de kommende år prioritere kampagner og information i trafiksikkerhedsarbejdet med særlig fokus på skolevejene. Dette omfatter bl.a.: At der vil blive indgået et samarbejde med skolerne omkring trafiksikkerhed. Der afholdes årlige fællesmøder, hvor trafiksikkerheden omkring skolerne diskuteres. Derudover lægges der op til en løbende dialog mellem skolerne og kommunen, således der kan tages hånd om konkrete problematikker hurtigt. At de skoler, som ikke allerede har udarbejdet en trafikpolitik, vil blive opfordret til at udforme en sådan politik. Jammerbugt kommune vil her fungere som sparringspartner overfor skolerne. At der vil blive gennemført kampagner om brug af cykel- og knallerthjelm, samt om cyklisters og fodgængeres synlighed i mørke, herunder om brugen af reflekser, refleksveste og cykellygter. At der vil blive gennemført kampagner ved skolestart. Vejteknik For at øge trafiksikkerheden og trygheden omkring skolerne og skolevejene i kommunen, vil Jammerbugt Kommune arbejde med: At der i de kommende år vil blive arbejdet med at realisere en række af de skoleruter, der er udpeget i kommunens skolevejsanalyse. I forbindelse med dette arbejde er der udpeget en række lokaliteter som skal ombygges for at skabe en sikker og tryg skolerute for eleverne. 5.3 Projektkatalog med ombygninger Jammerbugt Kommune vil i de kommende år gennemføre en række ombygninger på kommunens veje. Ombygningerne skal medvirke til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og/eller til at forbedre den oplevede tryghed for trafikanter på kommunens veje. De kommende års projekter fremgår af tabel 1. Projekterne er nærmere beskrevet i et særskilt projektkatalog, hvor der for hvert projekt er gennemført en analyse af de aktuelle problemstillinger. I forlængelse heraf er der udarbejdet løsningsforslag med tilhørende skitse og anlægsoverslag. Flere projekter indeholder flere elementer. I praksis vil det ofte være muligt at gennemføre disse projekter i etaper.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 31 5.3.1 Forudsætninger for anlægsskøn For hvert projektforslag er der udarbejdet et groft anlægsskøn, baseret på de generelle erfaringer med prisniveauet for enkelte type forslag. I anlægsskønnet er der indregnet 20 % til omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling og tilsyn. Der er ligeledes indregnet et tillæg på 30 % til uforudsete omkostninger. Der er ikke indregnet omkostninger til arealerhvervelse. Anlægsskønnene må kun betragtes som vejledende, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering af de enkelte forslag. Desuden er anlægsprisen stærkt afhængig af bl.a. geotekniske forhold, eventuelle ledningsomlægninger, materialevalg, og om der benyttes egen entreprenørafdeling eller eksterne entreprenører etc. Alle priser er ekskl. moms med udgangspunkt i prisniveau år 2012.

32 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Nr. Projektbeskrivelse Anlægsskøn (1.000 kr.) 1 Aggersundvej i Fjerritslev (strækningssanering) 6.500 2 Bakmøllevej i Nørhalne (krydsningshelle ved Bygaden) 450 3 Brøndumvej foran Fjerritslev Skole (hævet flade) 300 4 Idrætsvej i Biersted (standsningsforbud og røde cykelstrimler) 200 5 Kattedamsvej/Toftevej i Aabybro (rundkørsel) 5.000 6 Kirkegade/Ørstedsvej i Brovst (hævet flade) 250 7 Limfjordsgade i Gjøl (forslag 1: ny stiforbindelse nord for Limfjordsgade eller forslag 2: fortov langs Limfjordsgade, etablering af 2-1 vej, hastighedsdæmpende foranstaltninger og hastighedsbegrænsning på 40 km/t) 2.700 6.000 8 Nørre Øksevej i Halvrimmen (byport med bump) 75 9 Sandagervej i Fjerritslev (røde cykelstrimler) 450 10 Stationsvej nord for Teglgårdsvej i Biersted (røde cykelstrimler og bump) 11 Svanemosevej-Bleggravsvej-Langgade mellem Moseby og, Kaas (forslag 1: cykelbaner, sti i eget tracé og hævet flade eller forslag 2: cykelbaner, 2-1 vej og bump) 12 Vadumvej i Nørhalne (ændret vejvisning og ændret prioritering i kryds) 13 Vestkystvejen nord for Tranum (tydeliggørelse af kurve og forvarsling af kryds) 14 Østergade/Møllevej i Aabybro (forslag 1: Hævet flade i krydset, forslag 2: Fodgængerfelt på hævet flade syd for krydset med anbefalet hastighed på 30 km/t eller forslag 3: 2 bump og rød asfalt) 600 3.800 1.500 1.300 75 200 100 150 Tabel 1 Projektforslag. Projekterne står i alfabetisk rækkefølge efter gadenavn og er ikke prioriteret.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 33 6 Økonomi For den enkelte trafikant og til dels dennes pårørende kan trafikulykker betyde forringet helbred, tab af livskvalitet, lavere indtægt og i værste fald dødsfald, mens det for samfundet medfører øgede omkostninger til behandling, genoptræning, tabt skatteindtægt, produktionstab og revalidering etc. I et samfundsøkonomisk perspektiv har antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken ligeledes stor betydning, idet der er store omkostninger forbundet med behandling, genoptræning, tabt skatteindtægt, produktionstab og revalidering etc. Det kan i denne forbindelse nævnes, at en tilskadekommen i trafikken gennemsnitligt koster samfundet 2,6 mio. kr. Omkostningerne ved den enkelte trafikulykke afhænger dog i høj grad af skadesomfanget. Som eksempel kan det nævnes, at en dræbt trafikant gennemsnitligt koster samfundet 18,8 mio. kr. For mange trafikanter opleves risikoen for at blive involveret i en trafikulykke som lille. Her er det i højere grad den oplevede tryghed ved at færdes på vejene, der betyder noget. Den oplevede tryghed kan f.eks. have betydning for borgere der bor langs en stærkt trafikeret vej eller for børn der skal cykle til skole. Trygheden opleves dagligt for de personer, der opholder sig eller færdes langs vejene. Der kan således være store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med trafikulykker. Størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger tilfalder kommunerne, som har hovedansvaret for at bringe den tilskadekomne tilbage som en del af samfundet. Både hensynet til borgernes sikkerhed og kommunens økonomi gør, at der er en stor kommunal interesse i, at nedbringe antallet af trafikdræbte og tilskadekomne på kommunens veje.

34 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 6.1 Uheldsomkostninger i Jammerbugt Kommune 6.1.1 Enhedspriser I Transportministeriets nøgletalskatalog "Transportøkonomiske enhedspriser" er det beskrevet, hvor meget en trafikulykke koster samfundet. Med udgangspunkt i nøgletalskatalogets enhedspriser kan de samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikulykker beregnes. Omkostningerne kan enten beregnes ud fra antallet af trafikuheld eller antallet af personskader. Ved nedenstående er der taget udgangspunkt i antallet af personskader. Det skal for god ordens skyld pointeres, at der er tale om gennemsnitspriser. Omkostningerne, som er forbundet med den enkelte personskade, afhænger af skadens alvorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentlig under de anvendte enhedspriser, mens alvorlige personskader, der medfører invaliditet ofte vil medføre omkostninger, der ligger væsentlig over enhedspriserne. Enhedspriser for personskader i trafikulykker Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab. Personrelaterede omkostninger er omkostninger til f.eks. behandling, rehabilitering og pension. Materielrelaterede omkostninger er de indirekte omkostninger til f.eks. materielle skader, produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Velfærdstab er et udtryk for vores betalingsvillighed til at reducere risikoen for, at der sker trafikulykker. De samlede omkostninger ved en trafikulykke udgør 2,61 mio. kr. pr. personskade. Priserne er angivet i 2012 priser. Kilde: DTU, Transportøkonomiske Enhedspriser v. 1,3 juli 2010 En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder det offentlige f.eks. i form af behandling, rehabilitering, pension og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.), hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Udover de direkte offentlige udgifter udgøres størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger af velfærdstabet og materielle skader (som typisk er omfattet af private forsikringer betalt af bilisterne). Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede omkostninger ved en personskade, svarende til 1.044.000 kr. pr. personskade.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 35 De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner. Efter gennemførelse af kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan de samfundsøkonomiske omkostninger skal fordeles. Det er vurderet, at kommunernes andel udgør 60-80 % af de direkte offentlige udgifter. I de følgende beregninger er det antaget, at kommunernes andel udgør 70 %. Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende til 731.000 kr. pr. personskade. 6.1.2 Omkostninger Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger omkring enhedspriser, er Jammerbugt Kommunes årlige direkte omkostninger som følge af personskader i trafikken beregnet for gennemsnittet af perioden 2009-2011. Indledningsvis skal det nævnes, at omkostningerne er beregnet på baggrund af de personskader, der er sket i det pågældende år. Det skal i den forbindelse påpeges, at omkostningerne i praksis vil være fordelt over flere år. Der er i perioden 2009-2011 gennemsnitligt registreret 33 personskader pr. år som følge af trafikulykker. Med udgangspunkt i enhedspriserne svarer dette til en samfundsøkonomisk omkostning på 86 mio. kr. Heraf udgør de direkte offentlige udgifter 35 mio. kr. Jammerbugt Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 24 mio. kr. Det betyder, at trafikulykker er skyld i, at Jammerbugt Kommune årligt tilføres omkostninger til en værdi af 24 mio. kr., som primært går til at hjælpe de tilskadekomne i trafikken i form af behandling, rehabilitering og pension. Som nævnt ovenfor kan de 24 mio. kr. henføres til de personskader, der er sket i årene 2009-2011, men i praksis vil omkostningen være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre sig gældende med de personskader, der sker i de efterfølgende år. De reelle omkostninger, kommunen har i et givent år i relation til trafikulykker, vil derfor kunne henføres til en lang årrække. I ovenstående opgørelse er der en vis usikkerhed, da flere af personskaderne kan være personer, som ikke er bosiddende i kommunen, hvorved Jammerbugt Kommune ikke har de samme direkte omkostninger. Dette opvejes dog af, at borgere i Jammerbugt Kommune også kan komme til skade i trafikken i andre kommuner, hvorved Jammerbugt Kommune skal afholde en stor del af de direkte udgifter i forbindelse med disse ulykker.

36 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Endelig er trafikulykker på statsvejnettet ikke medtaget i ovenstående beregninger. Jammerbugt Kommune vil også skulle afholde størstedelen af de direkte offentlige omkostninger for trafikulykker på statsvejene, men da fokus i nærværende trafiksikkerhedsplan er forbedring af trafiksikkerheden på de kommunale veje, er trafikulykker på statsveje ikke medtages. 6.2 Effekter af trafiksikkerhedsarbejdet Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger hovedparten af de ressourcer, der lægges i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende / uheldsbesparende effekt. Flere af de fysiske tiltag sigter i højere grad mod at forbedre trafikanternes oplevede tryghed ved at færdes på vejnettet. Det gælder f.eks. størstedelen af de tiltag, der sigter mod at sikre skoleruterne. Figur 17 viser forskellige indsatsers erfaringsmæssige lønsomhed. Lønsomheden svarer til hvor meget trafiksikkerhed/ uheldsbesparelse, der fås pr. investeret krone. Jo stejlere kurven er, des mere effektive er de enkelte tiltag. En række af forslagene som f.eks. fysiske forbedringer ved skolerne og cykelstier har en meget lav uheldsbesparende effekt, men til gengæld er det tiltag, der erfaringsmæssigt i høj grad kan medvirke til at forbedre den oplevede tryghed. Figur 17 Lønsomhedskurve for en række tiltag, der kan medvirke til at forbedre trafiksikkerheden.

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 37 Som illustreret på figur 16 er det ikke alle tiltag, der har samme sikkerhedsmæssige effekt. Nedenfor ses to regneeksempler, der viser de trafiksikkerhedsmæssige og anlægsøkonomiske konsekvenser ved at vælge henholdsvis sikkerheds- eller tryghedsfremmende løsninger. Begge regneeksempler illustrerer, at der er stor forskel på den sikkerhedsmæssige effekt pr. investeret krone ved de enkelte forslag. Regneeksempel 1: Hvad koster det at spare 2 personskader, hvis pengene anvendes på henholdsvis cykelstier eller sortpletarbejde? - For at spare 2 personskader gennem etablering af cykelstier skal der anvendes 80 mio. kr. - For at spare 2 personskader gennem sortpletarbejde (f.eks. etablering af rundkørsel) skal der anvendes 3 mio. kr. Regneeksempel 2: Hvor mange personskader kan der spares, hvis der bruges 10 mio. kr. på henholdsvis cykelstier eller sortpletarbejde? - Såfremt der investeres 10 mio. kr. i cykelstier, kan der gennemsnitlig forventes sparet ca. 0,25 personskade - Såfremt der investeres 10 mio. kr. i sortpletarbejde (f.eks. rundkørsel), kan der gennemsnitlig forventes sparet ca. 6,67 personskader 6.3 Trafiksikkerhedsbudget Jammerbugt Kommune har i budgettet for 2012 afsat 800.000 kr. til trafiksikkerhed. Det forventes, at der i de kommende år vil blive afsat midler i samme størrelsesorden. Under forudsætning af, at der afsættes 800.000 kr. pr. år på de kommende års budgetter, vil Jammerbugt Kommune anvende disse som beskrevet i tabel 2.

38 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2013 (1.000 kr.) 2014 (1.000 kr.) Kampagner (f.eks. lokale hastighedskampagner, nationale kampagner i samarbejde med Rådet For Sikker Trafik og brug af trafikinformatører) 100 100 Trafiksikkerhedsinspektion 50 50 Implementering af projektkatalog og trafiksikkerhedsinspektion* 375 375 Trafiksikkerhedsrevision 25 25 Trafikmålinger 50 50 Vedligeholdelse af eksisterende foranstaltninger på vejnettet 200 200 I alt 800 800 Tabel 2. Fordeling af budget til trafiksikkerhed på de enkelte emner. * flere af elementerne i trafiksikkerhedsinspektionerne vil blive implementeret igennem den løbende drift af vejnettet Udover ovenstående indgår trafiksikkerhed også på en lang række af de øvrige budgetter i kommunen. Dette omfatter f.eks. den løbende drift af vejnettet, belysning, vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse. Trafiksikkerhed indgår således som et vigtigt element i mange af de processer der udføres i Jammerbugt Kommune. Desuden vil Teknik og Anlæg også arbejde med implementering af trafiksikkerhedsplanen i det daglige arbejde. Dette sker blandt andet igennem samarbejde med de enkelte samarbejdspartnere, hvor særligt politiet vil spille en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet. Ligeledes vil kommunen gennem samarbejde med kommunens folkeskoler arbejde på at forbedre trafiksikkerheden på skoleveje.