Referat fra møde i Trafiksikkerhedsrådet Torsdag 26. november 2015

Transkript

1 Referat fra møde i Trafiksikkerhedsrådet Torsdag 26. november 2015 Teknik og Anlæg Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: raadhus@jammerbugt.dk Lise Holt Direkte LRH@jammerbugt.dk Sagsnr.: G Tilstede Jens Christian Golding Jammerbugt Kommune Erik Kjærsgaard Nordjyllands Politi Ingrid Damgaard Færdselskontaktlærerne Dorte Korsbæk Dansk Transport og Logistik Finn Jantzen Cyklistforbundet Peter Dahl Saltum Trim Bent Pedersen Handicaprådet Jørgen Hellum Ældrerådet Frank Andersen Landboorganisationerne Karsten Sørensen Dansk Kørelærer Union Peter Laursen Jammerbugt Kommune Lise Holt Jammerbugt Kommune Marie Vad Jammerbugt Kommune Magnus V Andersen Rådgivningsfirmaet Niras Dagsorden 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat 3) Revidering af trafiksikkerhedsplan, herunder A. Ulykkesanalyse B. Borgerundersøgelse C. Valg af fokuspunkter 4) Anlæg i forbindelse med adgang til de nye skoler i Aabybro A. Kattedamsvej B. Aaby Sdr. Gade 5) Status på anlægsprojekter 6) Trafiktællinger 7) Aktuelle kampagner 8) Eventuelt

2 Referat 1) Dagsorden godkendt 2) Referat godkendt. Referaterne er nu lagt på hjemmesiden: 3) Revidering af trafiksikkerhedsplan Magnus Vilstrup Andersen fra rådgivningsfirmaet Niras præsenterede ulykkesanalysen og borgerundersøgelsen A. Ulykkesanalyse her er udvalgte grafer fra analysen Uheldsudvikling Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstra Figur 1 Udvikling i antal færdselsulykker på kommunevejene i Jammerbugt Kommune i perioden Der er en tendens til færre ulykker i perioden fra , og især færre ulykker med personskade. Antallet af uheld i 2015 ligger på analysetidspunktet (hvor både november og december måned mangler) på 36 ulykker (uden ekstrauheld), hvilket tyder på, at 2015 ender med en lille stigning i forhold til 2014.

3 Personskader fordelt på år Let Alvorlig Dræbt Figur 2 Antal personskader på kommunevejene i Jammerbugt Kommune i perioden Jammerbugt Kommunes målsætning i trafiksikkerhedsplanen fra 2012 har været at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 50 % frem mod 2020, med udgangspunkt i gennemsnittet af Det betyder, at der ved udgangen af 2020 højest må være 17 dræbte og tilskadekomne om året på kommunevejene i Jammerbugt Kommune. I 2014 var der 12 forulykkede personer i 11 ulykker og i 2015 viser de foreløbige opgørelser 10 forulykkede i 10 ulykker. 60 % af ulykkerne sker i åbent land. 28 % af ulykker med personskade i åbent land er eneulykker, og her kommer over halvdelen alvorligt til skade eller bliver dræbt. I næsten ¾ af eneulykkerne i åbent land, var der en påvirket fører.

4 Her er uheldene sket Figur 3 Kort med placering af registrerede trafikulykker i Jammerbugt Kommune siden 1. januar 2010 på veje hvor Jammerbugt Kommune er vejmyndighed. Den røde farve bliver klarere jo flere ulykker, der har været på samme lokalitet. Udviklingen i spritulykker er for nedadgående. Her er ulykker med sprit involveret vist med rød, og alle ulykker vist med grå. De sidste par år er der registreret under 10 ulykker med sprit i Jammerbugt Kommune. Ulykker med sprit Alle ulykker Ulykker med sprit

5 B. Borgerundersøgelse I perioden 29. oktober til 15. november 2015 var det muligt at udpege problematiske steder på det kommunale vejnet via Der kom 260 henvendelser. Overordnet omhandler de fleste henvendelser: for høj hastighed, ønske om nye cykelstier, manglende oversigt, utryghed ved stikrydsninger og oversigtsproblemer ved parkerede biler. 29 henvendelser omhandler lokaliteter på statsvejene, som sendes videre til Vejdirektoratet. 16 henvendelser omhandler almindelige driftsopgaver. Nogle lokaliteter har fået talrige henvendelser: - krydset Kattedamsvej-Toftevej, Aabybro - banestikrydsningen på Aaby Sdr. Gade, Aabybro - krydset Bakmølllevej-Bygaden, Nørhalne - krydset Kattedamsvej-Ø. Hovensvej, Aabybro - ønske om cykelsti Kollerup Strandvej, Fjerritslev - ønske om cykelsti Faarupvej, Saltum - ønske om cykelsti Kystvejen-Hunetorpvej, Blokhus Oversigtskort over udpegningerne. Prikkerne i havet er generelle henvendelser.

6 C. Valg af fokusområder Færdselskommissionens nationale handlingsplan Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar har opstillet 10 fokusområder: Trafiksikkerhedsplanen fra 2012 havde to fokusområder - Høj hastighed i åbent land - Lette trafikanter med særligt fokus på sikre skoleveje i byområder Forvaltningen fremlagde forslag til 4 fokusområder i den kommende trafiksikkerhedsplan 1) For høj hastighed. Høj hastighed er en medvirkende årsag til at ulykker sker, og påvirker alvorsgraden af ulykkerne, og hastigheden har afgørende indflydelse på den oplevede tryghed, både af øvrige trafikanter og vejenes naboer. Politiet har i disse år en forøget indsats med Automatisk Trafik Kontrol (fotovogne) også i Jammerbugt Kommune 2) Eneulykker i åbent land Næsten 1/3 af alle ulykker siden 2010 i Jammerbugt Kommune har været eneulykker, som ofte sker ved at køretøjet kører af vejen. Den overvejende del af eneulykkerne sker i åbent land. Havarikommissionen for vejtrafikulykker har i november 2015 udgivet temarapport "Trafikulykker om natten" og anbefaler bedre vejafmærkning, ensartet afmærkning af kurver samt fokus på hastighed i mørke 3) Krydsninger, inkl. stikrydsninger Ulykkesanalysen viser, at der er ulykkesbelastede kryds på det kommunale vejnet. Borgerundersøgelsen viser, at der er utryghed ved mange kryds, inkl. stikrydsninger, både for hårde og bløde trafikanter

7 4) Unge mandlige trafikanter i alderen år Aldersgruppen er udpeget som de 10 farlige år i trafikken, hvor aldersgruppen er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken og det gælder også i Jammerbugt Kommune, for mandlige både knallertrister og unge bilister. Kampagner og færdselsundervisning, især i udskolingen, kan medvirke til at gøre unge chauffører bevidste om deres sårbarhed og deres ansvar for at vise hensyn og være agtpågivende i trafikken Rådet drøftede om der skulle være flere fokusområder, fx sprit. ulykkesstatistikken i forhold til sprit har været dalende, og det vurderes derfor at sprit ikke behøver være et fokusområde nu. Det blev nævnt at Jammerbugt stadig bør have fokus på skoleveje og de bløde trafikanter. Der er derfor tillagt et femte fokusområde: 5) Tryghed for bløde trafikanter: Der er store samfundsmæssige gevinster ved at flere transporterer sig på cykel i stedet for i bil, herunder at børn får færdselserfaring ved at transportere sig selv til skole og fritidsaktiviteter. Den oplevede tryghed på vejnettet er afgørende for hvor mange der cykler, og lader deres børn cykle. Færdselsundervisning, og træning i trafikken, er ligeledes afgørende for hensigtsmæssig adfærd blandt trafikanter, herunder evnen til at orientere sig tilstrækkeligt og ikke tage unødvendige chancer Målsætning Da antallet af ulykker med personskade er reduceret betydeligt siden 2012, måles fremadrettet på de enkelte fokusområder For høj hastighed: Der udpeges 3-4 faste målesteder på vejnettet, både i by og på land, hvor udviklingen i hastigheden monitoreres. 85 percentilen (den hastighed som 15 % af bilisterne kører hurtigere end) skal nedsættes Eneulykker i åbent land: Gennemsnittet af eneulykker i åbent land over de sidste fem år er på 11,2 ulykker pr. år. Gennemsnittet for en rullende femårsperiode skal falde Krydsninger, inkl. stikrydsninger: Gennemsnittet af ulykker i kryds over de sidste fem år er på 16,6 ulykker pr. år. Gennemsnittet for en rullende femårsperiode skal falde Unge mandlige trafikanter i alderen år: Gennemsnittet af ulykker for den mandlige aldersgruppe over de sidste fem år er på 12,0 ulykker pr. år. Gennemsnittet for en rullende femårsperiode skal falde Tryghed for bløde trafikanter: Den oplevede tryghed er ikke umiddelbar målbar, men opnås ved at forbedre forholdene for bløde trafikanter, og at alle skoler i kommunen får vedtaget trafikpolitikker

8 Forslag til 15 lokaliteter til projektkataloget blev fremlagt. Der er en del forslag til forbedringer på flere steder af Kattedamsvej, pga. at det her er registreret flest ulykker på de kommunale veje, og at der også her er indkommet flest henvendelser fra borgerne. Det blev foreslået at regne på prisen for den planlagte omfartsvej fra Biersted til genbrugspladsen i Aabybro, som kan nedbringe en god del af trafikken på Kattedamsvej. 4) Anlæg i forbindelse med adgang til de nye skoler i Aabybro A. Kattedamsvej Adgang til skolen på Kattedamsvej bliver midt mellem Elmevej og Grønnegade. Der opbygges en krydsningshelle på en hævet flade. Det er endnu ikke afgjort om der skal være et fodgængerfelt på den hævede flade. Den hævede flade går mod syd over i en sti ned til skolen. I forlængelse af krydsningshellen etableres en svingbane for trafik til skolen fra øst. Der skal stadig være buslomme til både rutebiler og til skolebusser ude ved Kattedamsvej. Der etableres en dobbeltrettet cykelsti ca. 1/3 op ad Elmevej. Matr.nr. 84 (mellem Elmevej og Grønnegade) er ved at blive lokalplanlagt, og vil fremover vejforsynes af Grønnegade. Cykelstien langs Elmevej får derfor ingen krydsende færdsel. De 1 meter brede kantbaner, der er på Kattedamsvej, bevares gennem hele området, så cyklende færdsel ad Kattedamsvej ikke bliver presset ved krydsningshellen. Kantbanerne føres uden om buslommen, så der også her fremover er plads til cyklister.

9 Projektet har været til trafiksikkerhedsrevision. Kommentarer: Der var en længere diskussion, om der skal være fodgængerfelt i forbindelse med hellen. Mange af rådets medlemmer mente at der klart bør være et fodgængerfelt, da - der i forvejen er et fodgængerfelt på stedet - bilerne skal holde tilbage for fodgængerne og der bør gøres en kampagneindsats, så bilerne overholder deres vigepligt ved fodgængerfelter - det gør forældrene trygge - der skal være et fodgængerfelt til skolepatruljen Politiet mente at det ville virke forvirrende på de kørende trafikanter med både en midterhelle og et fodgængerfelt. Feltet ser ud til at ligge for tæt ved indkørslen til skolen. Vil det være muligt med signalregulering? Der blev fra mange sider udtrykt ønske om, at forældrene i bil får vane at aflevere deres børn andre steder end ved hovedindgangen. Det kan fx være ved hallen, ved biblioteket, ved Aabybro centret, ved Irisvej. Der ligger mange parkeringspladser i nærområdet til skolen. Inde foran skolens hovedindgang etableres et Kys&Kør-anlæg, hvor børn kan sættes af, men ikke følges ind af forældre.

10 Det blev foreslået helt at afspærre venstresvingsbanen, så der ikke kan køres ind på skolen, når man kommer fra øst ad Kattedamsvej. Det vil dog sandsynligvis medføre at den nuværende trafikophobning på Kattedamsvej om morgenen, som delvist ville blive løst med en venstresvingsbane, vil blive flyttet hen til indkørslen til skoletandlægen/biblioteket, hvor der ikke ændres på forholdene. Forvaltningen arbejder videre. B. Aaby Sdr. Gade Adgangen til skolen på Aaby Sdr. Gade bliver et T-kryds med en fælles svingbane ind til skolen og til Bellisvej. Der er udmærket oversigt fra skolens udkørsel pga. krumningen på Aaby Sdr. Gade. Hastigheden forventes at blive holdt naturligt nede med indsnævringen af kørebanen som følge af svingbanen i midten. Trafikmåling fra april 2012 taget syd for banestikrydsningen viser gennemsnitshastighed på 37 km/t og 85 percentil på 45 km/t. Der bliver etableret flere adgange for bløde trafikanter, dels direkte fra banestien og syd fra af en ny sti fra Gyvelvej. Det bliver ikke nødvendigt for eleverne at cykle langs den indsnævrede del.

11 Banestiens krydsning af Aaby Sdr. Gade ombygges. Der etableres en relativt stor krydsningshelle midt på vejen, som etableres på en hævet flade.

12 Projektet på Aaby Sdr. Gade er endnu ikke detailprojekteret og skal forelægges trafiksikkerhedsrevision. Kommentarer: Den nuværende 40 km/t zone, der er indført i forbindelse med byggeriet overvejes at skal fortsætte foran skolen og forbi banestien. Kørebanerne indsnævres for at give plads til en svingbane, og parkeringsforbuddet vil fortsætte, da der ikke er plads til parkerende køretøjer sammen med svingbanen. Der er ikke umiddelbart planlagt busholdepladser langs Aaby Sdr. Gade forvaltningen vil finde ud af om der er et behov, og hvor de kan placeres. Belysningen ved banestikrydsningen bør forbedres.

13 5) Status på anlægsprojekter Dertil kommer cykelstien Kaas-Moseby og cykelsti på banelegemet øst for Biersted til kommunegrænsen mod Aalborg. Der blev spurgt ind til om bumpet på Månevejen er pga. hastighed, og det er det. Der bliver ikke etableret et farvet cykelfelt i rundkørslen på Østergade ved rutebilstationen, da erfaringer viser, at der sker flere ulykker med cyklister i rundkørsler med cykelfelter end i rundkørsler, hvor der ikke er markeret cykelfelt i rotationsarealet. Når der er markeret cykelfelt, så holder en del cyklister på deres ret, og kommer til at køre ind i en svingende bil. Når der ikke er cykelfelt, er trafikanterne mere opmærksomme på hinanden. 6) Trafiktællinger Nøgletal fra nye tællinger siden sidste møde blev fremlagt. 7) Kampagner Jammerbugt Kommune har deltaget i Rådet for Sikker Trafiks nationale kampagner: - Juni: Klar til et pust - August: Skolestart - September: Uopmærksomhed - Oktober: Sænk Farten De nordjyske kommuner er igen i år gået sammen om en fælles spritkampagne målrettet de unge mænd år. Den har kørt på facebook siden juni, og er stadig i gang, og den har mange visninger. Kampagnen kan ses her 8) Eventuelt Forslag om cyklistkurser for indvandrere. Dansk Cyklistforbund vil gerne være med. Forslaget sendes videre til integrationsafdelingen. Rådet ville gerne være hørt i forbindelse med opførsel af ny Rema1000 i Brovst, og dermed nye adgangsforhold til forretningen som også påvirker

14 adgangsforholdene til Brovst Skole. Forholdene blev drøftet direkte med Brovst Skolen. Skoleeleverne bliver ikke som bløde trafikanter påvirket af butikken, da der er etableret cykelsti på modsatte side af Skolevej. Der cykler som udgangspunkt reelt ikke elever på Østergade, da elever østfra cykler op ad cykelstien ved Skolevej, og elever vestfra cykler op ad den gamle adgangsvej til skolen, der er lukket for motoriseret trafik.