Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport? Hvordan behandles underernæring på sygehuse? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i plejeforløbsplan og udskrivningsrapport?
Mette Merlin Husted aut. klinisk diætist Klinik i Odense Studerende Odense Sygehus stud. sundhedsfaglig kandidat Kirsten Færgeman aut. klinisk diætist cand.scient. i ernæring Ernæringsfaglig konsulent Aarhus Kommune
Sundhedsfaglig kandidat speciale Effekt af tværsektoriel ernæringskommunikation ved udskrivelse af geriatriske patienter i ernæringsmæssig risiko Randomiseret klinisk forsøg 2014 (april-december) Geriatrisk afdeling Odense Universitetshospital 56 patienter er inkluderet Medcom standarder
Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt?
DAGENS RET, MEN HURTIGT!
Ældres krop Figur 2.1 Kilde Ingerslev, Jette, m.fl., 2002, side 17
Muskler og fedt
Den gamle krop Konditionen forringes fordi Åndedrætsmusklerne bliver svagere Lungearealet falder Derfor Falder iltoptagelsen Hurtigere forpustet og konditionen aftager Dette forstærkes markant ved inaktivitet! Appetitreguleringen virker ikke så godt med stigende alder Stofskiftes ændres fordi Muskelmassen bliver mindre Mindre aktiv Derfor Behov for mindre energi Behov for samme antal vitamin- og mineraler Sanserne svækkes fordi Kroppens sanseceller svækkes Derfor Dårligere reaktionsevne Dårligere balance
Hvad sker der ved at veje for lidt og tabe sig, når man er ældre? Tab af muskelmasse og livsvigtigt væv fra indre organer Færre kræfter Nedsat evne til at klare sig selv Øget risiko for infektioner Øget træthed Forsinket genoptræning Dårligere sårheling Nedsat hukommelse
DEN GODE CIRKEL FOR ÆLDRE Den ældre spiser og drikker nok Fysisk aktiv Frisk Vægten holdes God appetit
For at forblive stærk som gammel, skal man have den rigtige ernæring.
Dagskost indeholdende 2100 kcal. / 9000 kj NORMALKOST KOST TIL SMÅTSPISENDE 30 E% fedt 50 E% fedt
Tygge- og synkevenlig kost Blød kost Gratinkost Purékost
Hvilke retningslinjer nævner ernæring?
Den Danske Kvalitetsmodel IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet DDKM s formål Udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet Sammenhængende patientforløb Forebygge fejl og utilsigtede hændelse Samarbejde mellem Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen KL Danmarks Apotekerforening Dansk Erhverv
Den Danske Kvalitetsmodel IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Trin 1 Indikator 2 Det foreligger retningslinjer for iværksættelse af plan for ernæring og opfølgning for patienter i ernæringsmæssig risiko. Hvis indsatsen sker i samarbejde med eksterne parter, beskrives opgave- og ansvarsfordeling.
Den Danske Kvalitetsmodel IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Horsens Kolding Odense Lolland Greve Rudersdal Helsingør Syddjurs
Sundhedsstyrelsen Screening, behandling og journalisering af personer i ernæringsmæssig risiko Behandlingsplan: Energi- og proteinbehov Kostform Monitorering af kostindtag og vægtudvikling Evaluering Årsag og vurdering Afslutning af ernæringsintervention Ansvar og opgavefordeling Kvalitetsvurdering
Sundhedsstyrelsen noteres resultatet af sekundær screening i epikrisen, og der gives besked til primærsektor/praktiserende læge med henblik på iværksættelse af en indsats efter udskrivelsen. Resultatet af primær og sekundær screening dokumenteres i journalen og i udskrivningsbrevet. Udskrives patienten før ernæringsbehandling er afsluttet gives forslag til opfølgning i udskrivningsbrevet. Resultat af monitorering noteres i journalen og i udskrivningsbrevet.
National handlingsplan for den ældre medicinske patient Der er enighed om, at der er behov for øget samarbejde mellem regioner og kommuner, især når det drejer sig om særligt svækkede ældre medicinske patienter. Der er derfor behov for initiativer, der kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng i patientforløbene. Det er særligt påkrævet, fordi tilbud og organisering ofte tager udgangspunkt i sektorer, institutioner og faggrænser med risiko for, at patienten tabes mellem sektorer eller specialer, at information går tabt, og der derfor ikke gives det rette tilbud på det rette niveau.
Anbefaler at øge fokus på det tværsektorielle samarbejde ved udskrivelse. Anbefaler en tydelig og målrettet ernæringsplan ved udskrivelse.
Sundhedsaftaler 2011-2014 Region til hver kommune 2015-2018 Region til alle kommuner samlet Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.
Sundhedsaftale (2011-14) Region Syddanmark Odense/Svendborg Formidling af særlige behov vedr. ernæring Med henblik på at fremme sundhed og understøtte patientbehandlingen gennemfører OUH ernæringsscreening af patienterne ved indlæggelse. Når sygehuset har iværksat ernæringsbehandling, formidles patientens ernæringsstatus, diætplan og evt. behov for diætistbehandling i udskrivningsrapporten.
Region Syddanmark Udkast sundhedsaftaler (2015-18)
Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus?
DTU 2007 12 plejecentre 700 beboere Resultater o Høj forekomst af undervægt og vægttab o Dårlig ernæringstilstand har alvorlige konsekvenser for de ældre i form af o øget sygelighed o øget dødelighed o dårligere trivsel (fysisk, mentalt, socialt) o Selv små vægttab på 1 kg har alvorlige konsekvenser o Beboere med høje BMI har bedre livskvalitet og overlevelse end beboere med lavt BMI o Årsager til dårlig ernæringstilstand: o Spiseevnen: tyggebesvær, synkebesvær, smerter i munden, behov for hjælp til at spise o Kroniske sygdomme
Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune 4000 plejeboliger, 38 lokalcentre, 7000 ansatte 1 diætist i hvert lokalområde, 10 i alt 1 ernæringsfaglig konsulent, cand. scient. 1 ernæringsassistent i hvert team i plejeboligerne, ca. 100 i alt.
Redskab Til at finde de småtspisende ældre i plejebolig bruger vi ernæringsvurderingsskemaet (EVS) fra God mad Godt liv (http://www.socialstyrelsen.dk/godmadgodtliv) En gang om måneden: Svar på spørgsmål 1-4 om spisevaner. Vurder om der er vægttab og risikofaktorer. Giv score.
Fokus Plejeboliger og hjemmepleje Undervisning af personalet i ernæring til ældre, kost til småtspisende, ernæringsvurdering og -skema Sidemandsoplæring, tværfaglige møder Dokumentation i journalen e-læring Mål: handling på baggrund af ernæringsvurdering. Effekt. December 2013, 1.750 borgere. Over 90 % var ernæringsvurderet inden for de sidste 4 mdr.
Nuværende ernæringsfelter i Aarhus Kommunes borgerjournal Et Specialark Her registreres vægt og EVS Der kan oprettes et fokusområde, hvis en borger f.eks. scorer 2 i EVS. Fokusområdet skal lukkes igen når problemet er løst og forsvinder derefter. I hverdagsplanen noteres der ofte et generelt punkt der hedder ernæring.
Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapporten?
Borger indlægges 82-årig kvinde bliver indlagt pga ileus (tarmslyng). Pt. har dyspnø (åndenød). Vi ved fra kommunens side, at patienten har haft små opkastninger Vægt: 50,4 kg Højde: 1.76 m BMI: 16,3 EVS score 2 Hvad kan sendes i indlæggelsesrapporten?
Indlæggelsesrapport
Hvordan behandles underernæring på sygehuse?
Ernæringsopgaven på sygehuse Ernæringsscreening Årsag (vurdering) til ernæringsproblemer Behandling af dårlig ernæringstilstand Kommunikation om ernæringstilstand til Patient Pårørende Kommune Praktiserende læge Andre sygehus afdelinger
Sundhedsstyrelsens vejledning
Årsag (vurdering) til ernæringsproblemer Årsag ved hjælp af en vurdering Komorbiditet Miljø Fysiske faktorer Økonomiske faktorer Medicin Sociale faktorer Demens og Alzheimer Andre psykiatriske tilstande Personlige forhold Behandling af ernæringstilstanden Screening for dysfagi Terapeutisk spisning Sygehuskost Tilpasse konsistens Energirige drikke Faste spisetider og rytme Medicin for kvalme Sonde Hjælp til spisning Undgår interaktioner Samtale og støtte Viden om kostens betydning
Cosmic og ernæring Ernæring i diagnosesystemet Primær screening (DDKM) Vægt Højde/BMI Har patienten haft et vægttab indenfor de sidste 3 måneder? Har patienten haft et nedsat kostindtag i den sidste uge? Er patienten svær syg? NRS-2002 score 1-3 Sekundær screening Ernæringstilstanden Energiindtag senest døgn og energidæknings% seneste døgn Proteinindtag seneste døgn og proteindæknings% seneste døgn Væskeindtag seneste døgn Behandlingsplan Opbygning af ernæringstilstand / Vedligeholdelse af ernæringstilstand Energibehov pr. døgn Proteinbehov pr. døgn Kostform Udskrivelse Madordning Diverse felter, som kan have relation til ernæringsproblematikken Alkohol Allergi
Hvilken ernæringsinformation skal sendes i plejeforløbsplan og udskrivningsrapport?
Ernæringsfelter
Udskrivningsrapport
Ønsker. Indlæggelsesrapport Madservice Kontaktoplysninger til leverandør Grøn recept Findes recept i forvejen JA/NEJ Dato og ordinationsoplysninger Klinisk diætist i kommunen Udarbejdet ernæringsterapiplan JA/NEJ Dato for evt. opfølgning tid og sted Tekstfelt: supplerende fagligt information Udskrivningsrapport Grøn recept Dato og ordinationsoplysninger Sondekost Udskrives med sonde? JA/NEJ Har sygehuset bestilt sondeernæring? JA/NEJ Tekstfelt: Sondetype, bestilt præparat sondeernæring, firma og kontaktoplysninger, energi- og proteinbehov, indløbshastighed m.m. Varig sonde? JA/NEJ Tekstfelt: Årsag til evt. varig sonde Parenteral ernæring Udskrivelse med parenteral ernæring? JA/NEJ Tekstfelt: energi- og proteinbehov, indløbshastighed, firma og kontaktoplysninger, brug af remedier, kontaktoplysninger, indstikstedet, infektion m.m. Madservice Tekstfelt: Patientens ønsker til madservice Klinisk diætist på sygehus Udarbejdet ernæringsterapiplan JA/NEJ Dato for evt. ambulant opfølgning tid og sted Behov for opfølgning i kommunen? JA/NEJ Tekstfelt: supplerende fagligt information