Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

København den 18. september 2015 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen (BJ) Finn Kyed (FK) Kaj Teglmann Bendixen (KTB) Lars Knudsen (LK) Michael Boas Pedersen (MBP) Mikael Nielsen (MN) Palle Lind Jensen (PLJ) Torben Andresen Lindhardt (TAL) Organisation: Dansk Metal Arbejdsgiverne Dansk Metal Arbejdsgiverne DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet Dansk Metal Sekretariatet: Niels Bylund (NBY) Industriens Uddannelser Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. Onsdag d. 9. september 2015 Kl. 10.00 14.00 I Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D Mødelokale på 5. sal Tid: Program: 09.30 10.00 Ankomst og kaffe 10.00 12.30 UG1 møde 12.30 13.30 Frokost 13.30 14.00 Afrunding af dagens møde 1

UG 1 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser A. Fra sekretariatet B. Fra Udvalgets medlemmer 3. EUD området A. World Skills 2015 B. EUD reform (status) C. Praktikvirksomheds godkendelse ITM D. EUD Udviklingsredegørelserne 2016 E. EUD Udbudsrunden 4. AMU området A. AMU forhåndsanmeldelse 2016 B. Nye godkendte AMU efteruddannelser 5. Mødeplanlægning A. UG1 - udvalgsmøder 2015 6. Evt. BILAGSLISTE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Revideret UG1 Mødekalender Brochuren Klar til fremtiden UG1 EUD udviklingsredegørelser 2

1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden KTB var grundet brand på Kyocera Unimerco A/S forhindret i at deltage på dagens møde 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet Ny ansættelser Mandag den 22. juni startede Anne Witt Thomsen som ny administrativ medarbejder i MI. Anne er 36 år og har arbejdet med administration, service og support igennem mange år, bl.a. inden for cateringog hotelbranchen. Anne er uddannet som serviceøkonom og har derudover studeret arbejdsliv og kommunikation. Anne overtager og kommer til at sidde på Susans tidligere kontor. Desuden er Anders Hiort Hansen 39 år og cand. scient. i geografi blevet ansat den 18. maj. Anders som overtager Lars Espersens områder, er netop hjemvendt fra Spanien, hvor han har arbejdet i ejendomsbranchen. Han har tidligere været teamleder på CBS med ansvar for deres internationale Summer University Program. Sidst men ikke mindst er Thomas Holm Norup 31 år og uddannet skibsfører og officer i Søværnet blevet ansat den 1. juli. Thomas er endvidere HD i økonomistyring og procesledelse. I de seneste år har Thomas været kaptajn på et af Søværnets skoleskibe, hvor han står i spidsen for uddannelse af kommende officerer. Thomas som ud over et særligt arbejde med bl.a. AMU området overtager erhvervs og efteruddannelsen inden for det køletekniske område og vil derfor få direkte reference til UG1. Thomas kommer til at dele kontor med Jørgen Bo. Og jeg er derfor rykket over i Hannes tidligere kontor. 3

DM i Skills holdes næste gang i Trekantområdet den 4.-6. februar 2016. Sekretariatet har i forlængelse af beslutningerne ved udvalgsmødet i marts tilmeldt fire konkurrencefag: industriteknik klejnsmed personvognsmekaniker automatiktekniker Forberedelserne er ved at gå i gang bl.a. i samarbejde med erhvervsskoler fra området. Sekretariatet har endvidere tilmeldt værktøjsmager som demonstrationsfag. Præsentationen af dette fag varetages af Skive Tekniske Skole. MBP anførte at det vigtigt at kunne vise hvor fremstillede dele på CNC maskiner anvendes og indgår. TAL foreslog en kontakt til multimedieskolerne fordi det - som en del af de unges uddannelse inden for multimedieområdet ville være helt relevant for eleverne, at skulle arbejde med en digital præsentation der illustrerer processen på maskinen fra rå materiale til færdigt produkt og desuden, den sammenhæng produktet indgår i. MN anførte, at Nilpeter anvender digitale multimedie løsninger når komplicerede teknikker og processer skal illustreres. Henviste bl.a. til deres hjemmeside (se eksempel på linket herunder) http://web.nilpeter.com/products.148/fb-3.6.aspx BJ foreslog at vi tog nogle lærlinge med til at tale med de unge mennesker som besøger konkurrencestandende og der, fortælle dem om uddannelsen og hvad de laver. MBP anførte, at DM i Skills er en vigtig aktivitet for os til synliggørelse af vore erhvervsuddannelser og et vigtigt event i forhold til at skabe kontakt og interesse hos de unge mennesker. Anførte derfor at det er vigtigt at vi har en åben og transparent proces omkring dette event. Det blev derfor besluttet, at organisationsrepræsentanterne i UG1 følger og bidrager mere aktivt til processen og at vi skal have SDE med til næste UG1 møde. Folderen Klar til fremtiden Dansk Metal og Dansk Industri har sammen udgivet folderen, Klar til fremtiden. Folderen handler om, hvordan erhvervsuddannede kan styrke deres kompetencer med en akademiuddannelse, der kan tages på deltid på et MBP anførte, at folderen Klar til fremtiden Skal være med til at synliggøre mulighederne på akademiniveau (AU) og for at vise de unge, at en EUD uddannelse ikke er en blindgyde men at eksempelvis talentspors fag, giver merit på AU og derfor åbner for en lang række videreuddannelses muligheder. FK orienterede om at Arbejdsgiverne og teknisk landsforbund snart udgiver en brochure om 6 unges videre uddannelsesvalg efter EUD 4

Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer TAL anførte at METAL har noteret sig et stigende antal elever i SKP på industriteknik uddannelsen og at METAL har det svært med dette. MBP anførte, at DI arbejder på, at deres medlemsvirksomheder skal være mere synlige med deres praktikpladser. Måske var det en ide med en brochure over SKP centre og en appel til dem om, at de kontakter hinanden, når der er konkrete henvendelser de ikke selv kan imødekomme. PLJ spurgte om der er et økonomisk incitament for skolerne i at fastholde eleverne i SKP 1 MBP anførte, at skolernes succes bør måles på hvor effektivt de et til at få elever fra SKP ordninger i ordinær virksomheds praktik. FK anførte at Arbejdsgiverne har besluttet, at 10% af de ansatte i medlemsvirksomhederne i 2020, skal være lærlinge 3. EUD området A. World Skills 2015 Sekretariatet vil på mødet give en ajourførende mundtlig orientering og status om MI s deltagelse ved CNC turning og CNC milling i Sao Paulo i Brasilien i uge 33. 3. EUD området A. World Skills 2015 Inden arbejdsmøde frokosten viste sekretariatet lidt billeder og film fra World Skills konkurrencen i Sao Paulo. Det blev aftalt at sekretariatet fremsendte et link til en DROPBOX hvor film og billeder fra event et kunne downloades. Den følger her: https://www.dropbox.com/sh/i3z5actutcinj6c/aac qsgl7el31at_uqfu3ggi7a?oref=e&n=56634118 1 Skolepraktik som alternativ til ordinær praktik er en for staten dyr løsning. Men samfundsøkonomisk er skolepraktik dog en betydeligt billigere løsning, end hvis unge slet ingen uddannelse får ud over grundskolen. Vekseluddannelser er generelt set en økonomisk mere fordelagtig model set i forhold til skolebaserede erhvervsuddannelser. Finansieringen af erhvervs uddannelserne i andre lande med vekseluddannelser, ligner i princippet den økonomiske model bag de danske erhvervsuddannelser. Altså en kombination af bidrag fra virksomheder som på den ene side investerer i oplæring og på den anden side kan udnytte elevens arbejdskraft. Dertil en statslig finansiering af erhvervsskolernes drift og eventuel SU. Til regnestykket medgår også de bidrag, som arbejdsmarkedets parter yder i det faglige selvstyre. Et særligt træk ved den danske model er den solidariske finansiering af elevløn under skoleophold via AUB. 5

B. EUD reform status Sekretariatet vil på mødet give en ajourførende mundtlig orientering og status om EUD reform arbejdet. B. EUD reform status Informationsindsats I forbindelse med implementeringen af reformen vil der blive gennemført en landsdækkende informationsindsats målrettet skolerne, vejledere, unge, voksne samt virksomheder om det nye erhvervsuddannelsessystem og dets muligheder for de unge og voksne. Endvidere skal en national kampagne over for de unge og deres forældre synliggøre, at det er attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, at der er mulighed for at vælge højere fagniveauer og eux samt øgede videreuddannelsesmuligheder mv. Eux Initiativet om eux på alle relevante uddannelser og inden for alle fire hovedområder implementeres i to runder. Første runde omhandler eux-forløb, som kan påbegyndes august 2015. 37 uddannelser fordelt på tre hovedområder er tilrettelagt med eux i første runde. Anden runde omhandler eux-forløb, som kan påbegyndes august 2016. Anden runde er ikke påbegyndt endnu og vil foregå i 2015. Det er besluttet, at evalueringen af eux skal foregå i 2016. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Processen frem til 1. august 2015 har for de faglige udvalg handlet om udfoldelse af indholdet i erhvervsuddannelserne for voksne i de respektive uddannelsesordninger, med angivelse af standardmeritter. Ultimo 2015 gennemføres en opfølgning på skolernes implementering af euv. I 2016 forventes et it-baseret realkompetence vurderingsværktøj implementeret. Værktøjet skal give de voksne mulighed for at logge ind med NemID og få en vurdering af, hvordan deres forudgående erfaring og uddannelse kan indgå i en specifik erhvervsuddannelse. I IU kommer værktøjet til at hedde www.erhvervsuddannelse.dk Eud10 Det er en del af den politiske aftale, at det løbende skal følges, om kommunerne opretter nok pladser i eud10 til, at alle i den primære målgruppe kan optages, hvis de ønsker det. Det vil blive fulgt, hvor mange der søger eud10, og hvordan kommunerne har fastsat kapaciteten. 6

Opkvalificering af faglærerne For at understøtte implementeringen af kvalitets initiativerne - fx styrkelse af differentiering, kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen og anvendelse af it som pædagogisk værktøj - skal lærernes pædagogiske kompetencer styrkes markant. Aftalepartierne er derfor enige om, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet fx være et modul fra en pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Initiativet skal være fuldt implementeret i 2020. Ministeriet fortsætter dialogen med professions højskolerne og organisationerne om deres tilrettelæggelse og gennemførelse af det strategiske kompetenceløft. Dette med henblik på at det sikres, at lærerens kompetenceudvikling forankres i skolernes videre pædagogiske og didaktiske udvikling. Udbud af uddannelser Undervisningsministeriet vil, efter forudgående dialog med REU, Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler Lederne, i oktober 2015 indkalde ansøgninger fra erhvervsskolerne m.fl. om udbud af erhvervsuddannelser og oprettelse af praktikcentre (den udskudte revurdering af praktikcentrene, jf. ovenfor). Ansøgningsfristen sættes til ultimo marts 2016. Ministeren vil i september 2016 efter indstillinger fra REU, samt regionsrådene for så vidt angår grundforløb, træffe beslutning om godkendelse af udbud af erhvervsuddannelser og oprettelse af praktikcentre. Statusnotat om praktikpladsdrøftelse Regeringen vil i forlængelse af reformen invitere arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af praktikpladssituationen, bl.a. med udgangspunkt i, at eleverne med reformen bliver mere kvalificerede, motiverede og afklarede, når de påbegynder og afslutter et grundforløb. TAL kunne oplyse at METALS ungdomskonsulenter p.t. har positive tilbagemeldinger om, at eleverne på GF1 + GF2 allerede nu synes stærkere og med mindre sociale udfordringer end elever fra tidligere grundforløb. MBP kunne supplerende oplyse, at meldingen er den samme fra DI s LUU repræsentanter. 7

TAL kunne endvidere oplyse om, at nogle skoler brokker sig lidt over elever som er tilmeldt GF2, men ikke møder op. Lige som flere skoler stritter imod integration af grundfag i det faglige stof. Det sidste vil sekretariatet drøfte med skolerne ved kommende lejligheder (Landsmøder og ERFA netværk) C. Praktikvirksomheds godkendelse ITM På UG1 mødet hos Nilpeter A/S den 13. oktober 2014, orienterede sekretariatet om en erfaret LUU besigtiger praksis, der i uoverensstemmelse med den gældende uddannelsesordning, stiller krav til praktikvirksomhederne om at praktikuddanne industriteknikere maskin på CNC maskiner. I drøftelserne herom på mødet, var der enighed om at få belyst konsekvenserne af givne beslutninger herom. Pga. reformarbejdet har sekretariatet ikke haft tid til at kvalificere datagrundlaget for kvalificerede drøftelser før dette var afsluttet, men her efter sommerferien 2015, er 48 virksomheder blevet kontaktet skriftligt med henblik således: Til virksomhedens lærlinge ansvarlige Vi kan se at I er godkendt til at uddanne Industriteknikere på virksomheden I den forbindelse og fordi uddannelsen til industritekniker netop har gennemløbet en revision, skal jeg derfor bede Jer om med en returmail til denne - at svare på nedenstående spørgsmål. 1. Kan I på virksomheden tilbyde lærlingene praktiktid med CNC drejning? 2. I givet fald hvor længe i deres 144 ugers praktiktid (ca. antal uger/måneder) 3. Kan I på virksomheden tilbyde lærlingene praktiktid med CNC fræsning? 4. I givet fald hvor længe (ca. antal uger/måneder) C. Praktikvirksomheds godkendelse ITM Dette dagsordens punkt blev indledt med en arbejds- og sagsforløbs gennemgang af NBY der afsluttede med at oplæse sekretariatets indstilling, som består af 6 punkter. MBP anførte herefter på vegne af DI og Arbejdsgiverne, at man stort set var enige i sekretariatets indstilling. Man var dog ikke enig i indstillingens pkt. 5 om at fjerne muligheden for at aflægge svendeprøve på konventionelle værktøjsmaskiner for elever optaget og gennemført efter den nye EUD reform. Begrundelsen herfor var bl.a. (frit citeret): At lærlingene i virksomheder uden CNC praktikmuligheder i samråd med skolen, kan få målrettet CNC kvalificering i 10 ugers valgfri specialefag At Industriteknikere med den relativt nye AMU CNC struktur hvor industriteknikere uden eller med begrænset erfaring inden for CNC området nu har fået adgang til mere end 40 ugers CNC efteruddannelse i IF/MI regi, derfor har gode muligheder for kvalificerende efteruddannelse. At industriteknikeruddannelsen bredde også fortsat skal omfatte kernekompetence udvikling inden for fremstilling af reservedele på konventionelle værktøjsmaskiner, montør, reparations og montagearbejde m.m. og At tiden derfor ikke var inde til at fjerne adgangen til at aflægge svendeprøve på konventionelle værktøjsmaskiner. MN supplerede dette med, at industriteknik lærlingene på Nilpeter A/S fortsat arbejder på 8

Hvis I har lyst til at kommentere særlige opgaver eller træning som eleverne praktikuddannes i, er I meget velkommen til det. Virksomhedens svar som undertegnede håber at modtage inden 1. september - vil indgå i en analyse af hvor megen praktik der kan gives ved CNC drejning og CNC fræsning og om der skal tages særlige forbehold herfor i relation til den nye reform. På forhånd tak Med venlig hilsen Niels Bylund Uddannelseskonsulent Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) Tlf. 33 77 91 42 Mobil 40 50 91 55 Denne henvendelse som blev udsendt i dagene 4. og 5. august resulterede i (foreløbig) 21 svar. Sammenfattende herom kan det oplyses: A. 11 virksomheder tilbyder lærlingene praktik på enten CNC Drejning eller CNC fræsning eller begge dele konventionelle værktøjsmaskiner de første par år af deres læretid TAL anførte herefter på vegne af METAL, at man til gengæld var helt enige i sekretariatets indstilling. Som TAL udtrykte det (frit citeret): Vil en ny-uddannet industritekniker uden CNC kvalifikationer blive fastlåst i ledighed på et arbejdsmarked hvor over 98% af hans konkurrenter til et industriteknik job, besidder disse kvalifikationer. Og En ny-uddannet industritekniker som kommer ud i ledighed, vil kun have adgang til 6 ugers efteruddannelse der i givet fald skal sikre ham/hende tilbage til et job i branchen. Det rækker ikke! Da UG1 derfor ikke kunne blive enige om en indstilling til MI herom, foreslog sekretariatet at vi fortsætter med uændret praksis. Imidlertid var medlemmerne i UG1 enige om, at sekretariatet skulle forelægge sagen til MI med en præcisering af, at det kun var punkt 5. man var uenig om og at man derfor ville lade MI træffe den endelige afgørelse herom. B. 8 virksomheder kan ikke tilbyde lærlingene praktiktræning i CNC bearbejdning (enkelte virksomheder tilbyder så lærlingen ekstrakurser og erhvervsrettet på bygning når dette udbydes af erhvervsskolen. C. 1 Virksomhed ønsker bl.a. fordi de ikke kan tilbyde praktiktræning inden for CNC området - ikke længere at uddanne industriteknikere Ud af i alt ca. 470 igangværende aftaler er der altså under 10 virksomheder som ikke kan praktikuddanne deres lærlinge ved CNC. Kernekompetencen for disse virksomheders industriteknikere er ofte opstilling på 9

specialmaskiner, fremstilling af reservedele på konventionelle værktøjsmaskiner, montør, reparations og montagearbejde inden for så forskellige brancheområder som eksempelvis undervisning, forskning, fødevare, emballage, transport, proces og medicinalproduktion. Når MI derfor i juni 2009 meddelte sekretariatet og UG1, at industriteknik svendeprøven skulle kunne gennemføres på konventionelle værktøjsmaskiner var det i høj grad ud fra ønsket om, ikke at fratage disse virksomheder retten til at uddanne industriteknikere. Eleverne lærer naturligvis CNC på erhvervsskole forløbene og mange af disse elever vælger også ekstra pakker med CNC som valgfri specialefag og / eller som erhvervsrettet på bygning. Og sekretariatet er også bekendt med, at flere af disse elever på trods af mangel på praktiktræning på lærestedet har aflagt svendeprøve på CNC maskiner på skolen, med tilfredsstillende resultat. Og med den relativt nye AMU CNC struktur hvor industriteknikere uden eller med begrænset erfaring inden for CNC området siden har fået adgang til mere end 40 ugers CNC efteruddannelse i IF/MI regi, fik industriteknikere hermed rigtigt gode muligheder for kvalificerende efteruddannelse. Industriteknik uddannelsen er med den nye reform tonet og fokuseret endnu mere på erhvervsuddannelses kvalificering inden for CNC programmering, opstilling, indkøring og optimering og især talentsporet er målrettet højteknologisk bearbejdning på CNC maskiner med flere akser (bl.a. MTM maskiner). Og set i forhold til at mere end 98 % af de i analysen inddragede virksomheder som p.t. uddanner industriteknikere har, og anvender CNC i produktionen, er der derfor ingen tvivl om, at CNC kompetencer er et, endog meget vigtigt element i erhvervsuddannelsen som industritekniker. 10

For derfor på den ene side, at imødekomme de virksomheder som stadig uddanner industriteknikere til fremstilling af reservedele på konventionelle værktøjsmaskiner og som virker i maskinindustrien som montører ved reparations og montagearbejde, til på den anden side, at imødekomme langt hovedparten af branchens virksomheders behov for kvalificerede faglærte industriteknikere med kvalifikationer inden for CNC, indstilles det: 1. At de nævnte 8 virksomheder kan fastholde deres praktik godkendelse, under forudsætning af: 2. At lærlingene i virksomheder uden CNC praktikmuligheder, anmærkes i godkendelsen, således at de forpligtes til at udstationere deres lærling(e) i en anden virksomhed som kan tilbyde praktisk oplæring i CNC fræsning og eller CNC drejning i 16 uger, eller at de med støtte fra erhvervsskolen tilbydes 16 ugers praktik i skolens praktikcenter. 3. At lærlingene i virksomheder uden CNC praktikmuligheder i samråd med erhvervsskolen desuden sammensætter en målrettet CNC kvalificering af deres elevs 10 ugers valgfri specialefag 4. At lærlingene i virksomheder uden praktikmuligheder desuden opfordres til at give deres lærlinge supplerende kurser og erhvervsrettet på bygning inden for CNC området. 5. At muligheden for at aflægge svendeprøve på konventionelle værktøjsmaskiner bortfalder for elever optaget og gennemført efter den nye EUD reform 6. At besigtigelsesskemaer for LUU, og skuemester og svendeprøvevejledningen og opgaver for ITM uddannelsen ajourføres i overensstemmelse hermed. 11

D. EUD Udviklingsredegørelserne 2016 Sekretariatet vil på mødet give en ajourførende mundtlig orientering og status om EUD udviklingsredegørelsen 2016. De enkelte EUD bilag på UG1. erhvervsuddannelser er ikke vedhæftet som bilag til mødeoplægget da de endnu er for mangelfulde i deres udformning. Desuden mangler vi data fra UVM om beskæftigelsesfrekvens, og fuldførelsesprocenter m.m. Men generelt set indstiller sekretariatet til, at ingen af UG1 s erhvervsuddannelser revideres i 2016. Alle vore erhvervsuddannelser har trods alt lige været igennem en gennemgribende EUD reform. D. EUD Udviklingsredegørelserne 2016 UG 1 havde ikke nogen bemærkninger til den arbejdsmarkedspolitiske redegørelse i udviklingsredegørelserne. Siden UG1 mødet, er de endelige aktivitets og beskæftigelsesfrekvens tal blevet offentliggjort. Disse er derfor påført de endelige udviklings redegørelser som er vedhæftet som bilag X OBS: Den gult markerede tekst i udviklings redegørelserne er en standard tekst, som alle udviklingsredegørelser fra Industriens uddannelser er påført. Derimod vil sekretariatet foreslå, at der: 1. Udformes en projektansøgning til at gennemføre en analyse af det eventuelt fremtidige indhold og uddannelsesmål for ITP uddannelsen (trin 3. Industriteknik produktion) 2. Og når UG1 har godkendt denne, søge MI om midler til at gennemføre denne analyse E. Udbudsrunden 2017 De nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser har virkning frem til og med 31. juli 2017. Undervisningsministeriet er derfor ved at forberede en ny udbudsrunde. Udbudsrunden gennemføres over en længere periode, der begynder i oktober 2015. MI vil som fagligt udvalg blive bedt om at udtale sig i forbindelse med udbudsrunden, og sekretariatet vil nu gå i gang med at forberede grundlaget for at kunne vurdere de fremtidige udbud. Skolerne vil kunne ansøge om at blive godkendt til enten - Grundforløb (GF) 1 (indgangen Teknologi, byggeri og transport) - GF 2 (de nye fagrettede grundforløb) E. Udbudsrunden 2017 FK anførte at drøftelserne herom i MI, er i gang. Arbejdsgiverne peger i den forbindelse på at indstillingerne overordnet set bør ske på et kvalitativt grundlag. Herunder bl.a. skolernes succes med at få SKP elever i reel praktik. TAL oplyste, at han også sammen med MBP er gået i gang med at drøfte dette. Bl.a. arbejdes der på en geografisk model (Industriteknik bliver brugt som model) og desuden ses der på hvordan man kan vurdere skolerne i forhold til: - Er uddannelsesmiljøerne fagligt bæredygtige ved alle hovedforløbsskoler i 12

- Hovedforløbene Skoler, som søger om adgang til at udbyde GF 2. del uden at ansøge om tilhørende hovedforløb, skal samarbejde med andre skoler, som udbyder hovedforløbet. Det foreslås at organisations repræsentanterne i UG1 kort orienterer om organisationernes overvejelser i den sammenhæng. forhold til fremtidige krav til kompetencer og udstyr, fx i forbindelse med talentforløb? - Hvordan er den nuværende gennemførelsesprocent ved de forskellige skoler? - Hvor ligger virksomhederne, som indgår uddannelsesaftaler? - Hvordan bør hovedforløbsskolerne fordeles i forhold til praktikstederne - Kan vi forestille os et andet samspil mellem flere GF2-skoler som fødekanal til færre hovedforløbsskoler? - Dækkes virksomhedernes efterspørgsel efter elever Endelig er det planen at opgørelser af arbejdsmiljø påbud på skolerne, også skal indgå i den samlede vurdering. 4. AMU området A. Nye AMU uddannelser i UG1 Den 13. august har ministeriet for børn og undervisning godkendt følgende nye UG1 AMU efteruddannelsesmål: 48023 Spåntagende bearbejdning af aluminiumslegeringer 3 dage 48024 CNC fræseoptimering 3 dage 48025 Optimal spåntagende bearbejdning i nikkel, titanium & duplex 4 dage 4. AMU området A. Nye AMU uddannelser i UG1 TAL anmodede sekretariatet om at tilgodese støberiområdet i AMU ansøgnings brevet til undervisningsministeriet, og at dette skete i koordination med Industriens Fællesudvalg. TAL anmodede endvidere sekretariatet til at få ajourført hjemmesiden, således at det kan ses at UG1 varetager ansvaret for revision og udvikling af erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelse på støberiområdet Som alle er kurser på højt fagligt niveau hvor deltageren, med baggrund i viden om bearbejdning af aluminiumslegeringer, nikkellegering, titanium og duplex, spåndannelse og vibrationsanalyse, kan foretage korrekte valg af skæreparametre samt anvende nye metoder til optimering af bearbejdningsprocessen. 13

MI har i øvrigt sammen med Industriens Fællesudvalg igangsat udviklingen af en ny guide og skabelon til beskrivelse af gode AMU-mål. Guiden er rettet mod udviklerne på skolerne. Formålet er at sikre en bedre kvalitet i de målbeskrivelser sekretariatet modtager fra udvikleren på skolerne samt at nye udviklere lettere kan påtage sig opgaven med at beskrive AMU-mål - så MI på den måde kan få flere samarbejdspartnere til udviklingsopgaverne. 5. Mødeplanlægning Se vedlagte mødekalender for tid og sted til de kommende møder Bilag 1. 6. Evt. 5. Mødeplanlægning Der er vedhæftet en revideret mødekalender (bilag 1) hvor bl.a. datoen for UG1 mødet i september 2016 er ajourført. Det blev også aftalt at de enkelte mødedatoer skulle udmeldes via OUT LOOK så de (næsten) automatisk, kan knyttes til medlemmerne i UG1 s computer og mobiltelefon kalendere. 6. evt. ML prisen uddeles den 5. oktober 2015 mellem klokken 10 og 12 i Den Sorte Diamant i København Sekretariatet har tirsdag den 1. september 2015 haft et møde med skolerne om Industriteknik maskin svendeprøven (ITM svendeprøven) som den efter den nye bekendtgørelse og uddannelsesordning vil skulle gennemføres. Bekymringen fra skolerne har bl.a. gået på, om de råder over nok udstyr. Som det ses af vedhæftede bilag 2., udarbejdede vi derfor en kapacitetsplan som sekretariatet kort, vil gennemgå på mødet 14