Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin

Relaterede dokumenter
Har du behov for smertebehandling?

Den kognitive model og DoloTest

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.

Afhængighed af opioider hos kroniske smertepatienter

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Roskilde 11. maj 2015

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertebehandling i almen praksis

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Funktionelle Lidelser

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Brugervejledning AmbuFlex

TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Definition på kvalme:

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Læs i dette nyhedsbrev om:

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé København SV Att.: Reklamejura. København den 7. november 2007

Aarhus Universitetshospital

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Smertebehandling til opioidafhængige

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)

Fjernelse af løs hud på overarme eller lår

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

KLINISKE RETNINGSLINIER

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser

Hovedpine - nej tak!

Lændesmerter - lave rygsmerter

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Langvarige rygsmerter

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Emotionel modtagelighedsanalyse

Velkommen. Program Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Første del af aftenens oplæg

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015

Medicingennemgang i praksis

Tilsynsrapport Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved

Manual - medicinhåndtering

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn

Vejledning for Substitutionsbehandling

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Operation for torticollis.

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Reagér altid på bivirkninger

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Halsbrand og sur mave

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Projektprotokol: Smertebehandling til karkirurgiske patienter

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Transkript:

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der slipper op for tidligt. "Jamen jeg har haft så ondt", lyder forklaringen ofte. Situationen vil de fleste, hvis ikke alle, behandlere have oplevet, og tanken om misbrug er nærliggende og skal naturligvis overvejes. Som behandlere har vi et dobbelt siddet ansvar. På den ene side, skal vi sikre patienterne den bedst mulige behandling, på den anden side er der hensynet til risikoen for at udvikle et misbrug af for eksempel smertestillende medicin. Vores ordinationer af stærk smertestillende medicin er "kopieringspligtig", og overvåges af embedslægerne. Spørgeundersøgelser hos læger har vist, at det faktum indgår i mange lægers overvejelser af ordination. Når vi taler om potientelt misbrug og tolerance er der nogle forhold og terminologier, der er vigtige at skelne mellem, da konsekvenserne af de forskellige tilstande har stor betydning. Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige begreber:

TERMINOLOGIER VED MISBRUG OG TOLERANCE Tolerance En tilstand hvor kroppen vænner sig til den dosis medicin, der tilføres dagligt, så der kræves større dosis for at opnå samme virkning. Det er et fysiologisk fænomen, der intet har med afhængighed at gøre Pseudo tolerance En tilstand hvor udvikling i grundsygdom medfører yderligere smerter, hvorfor der er behov for yderligere smertebehandling Fysisk afhængighed Udvikling af tilbagefald ved pludselig seponering eller indgivelse af anden medicin, der nedsæter den smertestillende medicins virkning. Psykisk afhængighed Pseudo afhængighed Vedvarende smerter Syndrom hvor en patient tager mere medicin end det ordinerede, med det formål at opnå bedre smertelindring, da behandlingen er ude af kontrol Syndrom hvor en patient tager mere medicin end det ordinerede, med det formål at opnå bedre smertelindring, da behandlingen er ude af kontrol Smertetilstand hvor smerterne er vedvarende/kroniske. De kan derfor ikke fjernes men lindres. Intraktable smerter Smertetilstand der ikke er tilgængelig for behandling

Den omtalte situation med en patient, der ønsker medicin i utide, kan altså have sin baggrund i forskellige forhold. Faktisk kan enhver af de omtalte tilstande være baggrunden for medicinønsket. Tolerance kan vise sig hos patienter, der har fået det samme medicin i længere tid. Det er imidlertid ikke alle former for medicin, der har den samme tendens til dette, og der er stor forskel på, hvor hurtigt tilstanden opstår. Resultatet af toleranceudviklingen er, at patienten oplever aftagende effekt af sin behandling, altså tiltagende smerte og dermed påvirkning af andre forhold som nedsat humør, tiltagende træthed, nedsat aktivitet med mere. Som nævnt i tabellen, har det intet med afhængighed at gøre. Toleranceudvikling kan føre til behov for dosisøgning eller opioid rotation. Seponeringssyndrom, altså tilbagefaldssymptomer ved pludselig seponering, kan undgås ved udtrapning. Ved pseudotolerancen er det altså er en forværring i grundtilstanden, der giver yderligere smerte. Den psykiske afhængighed er en vanetilstand, hvor patienten tager smertestillende medicin for at opnå ro, angstdæmpning eller anden psykisk tilfredsstillelse. Indgangssituationen er smerter, men patienten har nedsat kontrol over sit medicinforbrug, der ofte bliver anvendt impulsivt uafhængigt af smertetilstand og på trods af skadelig påvirkning af personen. Pseudoafhængigheds syndromet minder meget i adfærd om den psykiske afhængighed, men har sin baggrund i insufficient smertebehandling. Patienten vil ofte ikke holde ordinationer og aftaler, da de jo vil have den bedre smertelindring, de opnår ved at tage mere medicin. Vedvarende og intraktable smerter er to sider af samme sag. De vedvarende smerter er.. vedvarende... og kan derfor ikke fjernes men lindres. Når et punkt er nået, hvor yderligere behandling ikke medfører lindring, har vi en rest af intraktable smerter. På den anden side af dette oplever man i omgang med smertepatienter ofte patienter, der er bange for at udvikle afhængighed af medicin, bange for at blive narkoman. Hvis vi går tilbage til patienten, der blev omtalt i indledningen, så kan det umiddelbart være svært at se, hvilken af de situationer, der omtales i tabellen, der er tale om. Ofte vil det være patienter, der er velkendte i klinikken og forklaringen kan synes indlysende, og

anamnesen har naturligvis stor betydning, men kan jo også bringe os til at overse noget, da vi jo synes vi allerede har forklaringen. Brug DoloTest til at finde rundt i de her forhold og få samtidig monitoreret og dokumenteret forløb, beslutningsgrundlag og kvalitet i din behandling. Det tager kun 2 minutter. DoloTest bruges i den daglige klinik til, at få overblik over en smertepatients smerter og smerternes påvirkning af patienten. Samtidig er DoloTest, når mere end en profil haves, følsom for ændringer i patientens smerter og situation, hvilket netop har stor betydning i skelnen mellem disse forhold. Da DoloTest samtidig er meget let at anvende i den daglige klinik, og da den er let at forstå for patienten, er den også et pædagogisk redskab. Patienten kan hjemme udfylde flere DoloTest som en dagbog, herved bliver det muligt at følge et forløb både med hensyn til smerterne og dens afledte konsekvenser. Dette kan specielt være relevant i forbindelse med behandlingsforsøg i forbindelse med pseudoafhængighed men også ved tolerance og pseudotolerance, - brug notatfeltet til medicin ændringer/bemærkninger. En patient med pseudoafhængighed, vil score højt i smerter og ofte også i afledte konsekvenser, men have bedring på et eller flere behandlingstiltag, såvel medicinske som ikke medicinske. Med DoloTest kan det optimale balancepunkt findes for patienten, og man har så en profil at gå udfra ved eventuelle ændringer i tilstanden og smerterne. Hvis en patient pludselig har brugt mere smertestillende medicin end forventet eller aftalt, kan en DoloTest sendes til patienten og bede ham komme i konsultationen med udfyldt test. Kender patienten ikke DoloTest fra tidligere medsendes en patientvejleding, den finder du i værktøjskassen på hjemmesiden. Der vil som omtalt også være patienter, der er bange for at blive afhængige af smertestillende medicin, og som har brug for at få forklaret disse forhold om afhængighed contra tolerance. DoloTest kan her både for patient og behandler være en hjælp til at sikre at den optimale behandling findes, både med hensyn til medicinsk og ikke medicinsk behandling, og til at monitorere ændringer i behandlingsbehovet. Samtidig er DoloTest dokumentation af behandlingsrespons. Case: 33 årig mand i flexjob på grund af vedvarende rygsmerter bestiller tramadol i utide. Han er i behandling med nsaid, paracetamol udover tramadol. Mønsteret er velkendt, tramadolen bestilles ofte for tidligt og der har også været kontakter til lægevagten om

tramadol. I forbindelse med konsultationer er problemet tidligere drøftet med patienten, der angiver at smerterne til tider er så slemme, at han har brug for mere medicin. I forbindelse med sådan en konsultation udfylder han en DoloTest, der ser sådan ud hvor han angiver smerterne og de øvrige forhold for den seneste uge. Smertescore er 71. Medicinen ændres så tramadol seponeres og i stedet gives et mere potent opioid i lav dosis og som depot tablet. Forløbet monitoreres med DoloTest, nsaid seponeres og anvendes som PN medicin. Paracetamol fastholdes og den afsluttende DoloTest ser sådan ud

Smertescoren er nu 23 og de aftalte doseringer holdes uden problemer. Casen er et eksempel på pseudoafhængighedssyndromet. Kim Kristiansen Artiklen må citeres med kildeangivelse. Al materiale på denne hjemmeside og i nyhedsbreve er beskyttet af copyright og må kun engives med kildeangivelse. DoloTest skemaet er beskyttet af copyright og må ikke kopieres eller gengives på anden måde uden skriftlig tilladelse fra DoloTest. DoloTest er et registreret varemærke. Krænkelse af disse rettigheder vil føre til etsforfølgelse.