INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 UNDERSØGELSENS HVAD, HVORFOR OG HVORDAN... 3 KENDT VIDEN, SOM JEG VIL INDDRAGE I MINE REFLEKSIONER...

INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 UNDERSØGELSENS HVAD, HVORFOR OG HVORDAN... 3 KENDT VIDEN, SOM JEG VIL INDDRAGE I MINE REFLEKSIONER... 5 TEORIER OG METODISKE TILGANGE... 11 HVERDAGSLIV... 11 KULTURBEGREBER OG BØRNEKULTUR... 11 BARNDOM... 12 FORSKNING I BØRN OG MEDIER... 12 BØRN I ANTROPOLOGISK FORSKNING... 13 BØRNEINTERVIEWET SOM METODE... 14 DØVE OG HØREHÆMMEDE BØRN OG UNGES HVERDAGSLIV ÅR 2008... 15 DØVES IDENTITETSDANNELSE... 17 KVALITATIVE INTERVIEWS, BØRN, DØVE/HØREHÆMMEDE OG ETIK... 17 DE UDVALGTE PIGER... 18 FRISTILENE... 19 5. KLASSE PÅ EN LANDSBYSKOLE... 19 6. KLASSE PÅ EN SKOLE FOR HØREHÆMMEDE... 20 OBSERVATION AF EN DAG... 21 KIRSTINE EN HØRENDE PIGE... 21 VERONICA EN HØREHÆMMET PIGE... 23 INTERVIEW: SETUP OG INTERVIEWGUIDE... 24 INTERVIEWENES ANALYSE OG FORTOLKNING... 25 SVARTYPER... 25 COMPUTEREN... 27 Spil og hjemmesider... 27 Køn... 29 Film og musik... 30 Kommunikation... 31 Hvad må man og hvor meget?... 32 MOBILTELEFON... 33 Tale og sms... 33 Forældre og moralbegreber... 35 Hvad kan mobilen også?... 36 INTERVIEWETS KVALITET... 37 TRIANGULERING OG SAMLET VURDERING... 40 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 43 DEN FYSISKE OG DEN VIRTUELLE VERDEN... 43 FREMTIDSPERSPEKTIV FOR HØREHÆMMEDE BØRN... 44 LITTERATURLISTE... 45 BILAGSLISTE... 46 1

Indledning Der er fra midt i 1990 erne og frem til i dag blevet forsket i børns hverdagsliv bl.a. indenfor rammen af forskningsprojektet Børns opvækst med interaktive medier i et fremtidsperspektiv. Projektet har belyst, hvordan de nye interaktive medier indgår i 7 15årige børns hverdagsliv. Det er foretaget fra 1997 2001 af forskere fra DPU og RUC, især Birgitte Holm Sørensen, Carsten Jessen og Birgitte R. Olsen. Interaktive medier er computeren med Internettet og mobiltelefonen. Undersøgelsen har bl.a. fokuseret på de potentialer, som nettet giver børn for at finde ny viden, for at kommunikere, skabe og lære 1. Udgangspunktet for forskningen har været begreberne hverdagsliv og børnekultur men herom senere. Der har været mange forskellige forskningsmetoder inddraget såvel kvalitative som kvantitative. Der har været interviews, observation, spørgeskemaer, skriftlige beretninger. De tre vigtigste sfærer for børns hverdagsliv har været under observation og analyse, nemlig hjem, skole og fritidsinstitution. Men det har ikke indgået at følge børn en hel dag, en hverdag fra morgen til aften, så det er det jeg vil gøre. Hvad ville man i så fald kunne få at vide? Ville man se, i hvilke situationer digitale medier indgår som en rutine i hverdagen og i hvilke situationer, medierne er et bevidst valg. Er det rutinepræget som at se på sit armbåndsur, eller som jeg tidligere i en opgave fandt frem til når jeg ikke har andet at lave. Er det mere målrettet a la nu planlægger jeg at arbejde på min hjemmeside indtil aftensmaden, eller er det behovsstyret Jeg kan ikke finde ud af matematik, jeg sender lige en SMS til min dygtige veninde eller.? Ole Christensen og Birgitte Tufte 2 bruger en skelnen mellem rutiner og ritualer, hvor rutiner bliver defineret, som det man foretager sig på et prærefleksivt niveau, og ritualer defineres, som noget man gør på et bevidst plan. De børn eller unge, jeg tidligere har lavet undersøgelser omkring, var døve og 14 15 år, mens jeg denne gang vil fokusere på noget yngre børn, nemlig to 11årige piger: Den ene hørende og den anden hørehæmmet, altså netop ikke døv, men tilhørende gruppen af CI-opererede. Gruppen af døve bliver i dag mindre, da næsten alle døve får indopereret en kunstig hørelse i så tidlig en alder som muligt. Jeg vil gerne undersøge, om der er forskel på de to pigers brug af computeren og mobiltelefonen. Pigernes alder betyder at de stadig er børn, og det er interessant at finde ud af om konklusionen i en af mine tidligere opgaver ang. 14-15åriges computerbrug holder: Den væsentligste konklusion er, at det ikke ser ud til, at der er forskel på computerbrugen hos døve/hørehæmmede børn og unge og hos hørende.det interessante er måske at vise, at døve/hørehæmmede er integreret i det almindelige ungdomsliv på grund af Nettet? 1 Børn på nettet 2002, s. 11 2 Familier i forandring 2001 2

- eller om billedet ser anderledes ud for yngre børn, som stadig befinder sig i legealderen. I givet fald vil jeg søge mulige forklaringer på forskellene, og overveje hvilke perspektiver dette kaster på den hørehæmmede pige og hendes ligestilledes videre liv. I denne opgave vil jeg yderligere også have fokus på mobiltelefonen. Mobiltelefon anskaffes ifølge Gitte Stald 3 i en yngre og yngre alder, den følger personen og er som sådan det altid nærværende og vigtige interaktive medie især for piger. Mobilen indgår i pigernes samtalekultur, hvad enten det sker som alm. samtale eller som SMS. Problemformulering Bruger en hørehæmmet 11årig pige i sit hverdagsliv de interaktive medier mobiltelefonen og computeren i samme omfang og på samme måde som en hørende jævnaldrende, og hvilket perspektiv sætter brugen af mediernes lege-, informations- og kommunikationsmuligheder for hørehæmmede børns liv. Undersøgelsens hvad, hvorfor og hvordan Ifølge Steiner Kvale 4 er hvad-spørgsmålet det første, man skal stille sig. Hvad bruger to piger de interaktive medier computer og mobiltelefon til? Hvilke forskellige muligheder på de to medier gør de brug af? Hvad er den rutinemæssige brug, og hvad er den rituelle brug? Hvad er leg og hvad er nødvendighed? Hvordan er pigernes fællesskab med veninder omkring computeren, og hvad fortæller pigerne om deres egne oplevelser og holdninger til mobilen og computeren. Jeg vil overveje, om der er forskel på en hørende og en hørehæmmet piges brug af medierne. Jeg har allerede i en tidligere opgave undersøgt, om der er forskel i døve/hørehæmmede pigers brug af Artoprofiler, diskussionsklubber mm. og jævnaldrende hørendes tilsvarende brug 5 : Konklusionen var, at der var ingen forskel i indhold, temaer og brug, men at døve/hørehæmmedes kontaktflade i høj grad var andre ligestillede i hele landet. I en anden tidligere opgave 6 har jeg undersøgt, om døve/hørehæmmedes sprog på Internettet er præget af netsprog og/eller af tegnsprog, og jeg er kommet frem til, at døve/hørehæmmede bruger løs af netsprogselementer, og ofte er deres skriftlige tekster præget af tegnsprog, men ikke som et bevidst valg, snarere som en utilsigtet fejltype. De, der kan skrive fejlfrit dansk og finde ud af at bruge netsprogselementer, gør det. 3 Mobile medier, mobile unge, Digital Fremtid 2007 4 InterView s. 102 5 Miiig, Miiiq, Miiiv smuk? På Arto, 2006 6 Du er jo ikk ked af at du er døv vel?!!, 2006 3

Og konklusionen i en tredje tidligere opgave 7 var som allerede nævnt, at denne pilotundersøgelse ikke bestyrker, at der skulle være en væsentlig forskel, så spørgsmålet er, om der er noget at undersøge?? Det interessante er måske at vise, at døve/hørehæmmede er integreret i det almindelige ungdomsliv på grund af Nettet? Måske sidder døve og hørehæmmede unge flere timer ved computeren end deres jævnaldrende hørende, men det er logisk, når deres kammerater ofte bor langt væk. Det ser ud til, at livet på Nettet har gjort kontakt mellem døve/hørehæmmede og hørende til hverdag, og set fra den hørehæmmedes side har det dermed betydet en større social kontaktflade og større indblik i hørendes liv. Det, jeg bl.a. ikke ved, er, hvor stor en rolle såvel tidsmæssigt som værdimæssigt computeren og mobiltelefonen spiller i 11årige pigers liv: hvor godt kender de til de forskellige muligheder, hvad bruger de tid på og hvorfor? Hvordan møder de hinanden på nettet og på mobilen,? Hvad tænker de om det digitale forhold til hinanden? Indtil nu har jeg set og analyseret deres synlige spor på Nettet, og jeg har interviewet et par 14-15-årige døve. Men jeg har ikke faktisk set deres brug af medier i sammenhæng med resten af deres dagligdag. De har ikke vist mig deres præferencer, og jeg har ikke set, hvad de gør. Det vil jeg gerne gøre denne gang. I forbindelse med opgaven: Når jeg ikke har andet at lave gennemførte jeg en spørgeskemaundersøgelse i 5. og 7. klasse og min konklusion for 5. klasse var dengang: Forsigtig konklusion i forhold til døve/hørehæmmede: Børnene sidder mere alene ved computeren end andre, da de bor spredt i forhold til deres kammerater. Til gengæld har alle adgang til computer og net, hvilket vel ikke er tilfældet for hørende. Jeg overvejer, om de døve/ hørehæmmede er lidt bagud i forhold til jævnaldrende hørende f.eks. i brugen af Arto, men 5. klasserne er unge, en enkelt kun 10 år, resten 11 år. De er nok på vej ind i Arto-alderen i løbet af 5. eller 6. klasse sammen med deres jævnaldrende hørende. Til gengæld bruger de MSN en hel del, måske på opfordring af forældre til kontakt med kammerater, som bor langt væk. Hvorfor vil jeg undersøge det? Computeren, Internettet og mobilen har givet alle mennesker nye muligheder for oplevelser, informationssøgning, skabende aktivitet, leg og kontakter med hvem-som-helst. Børns opvækst med interaktive medier har givet bud på perspektiver for gruppen af børn, men hvordan forholder det sig for det enkelte hørende eller hørehæmmede barn? Jeg vil betragte de to piger som eksemplariske. Ved at følge deres hverdag og lægge øre til deres livshistorier forsøger jeg i kombination med klassestile og allerede kendt viden at give et indblik i hørende 7 Når jeg ikke har andet at lave, 2006 4

og hørehæmmede børns hverdagsliv med medier, som det udfolder sig i 2008. På den måde håber jeg at kunne nuancere og kvalificere vores generelle viden. Jeg vil undersøge, om medierne gennem deres langdistancesamvær giver de hørehæmmede 11årige lige så gode lege- og kommunikationsmuligheder med deres kammerater, som hørende har. Jeg vil se om nettet og mobilen giver disse børn lige så gode og anvendelige muligheder, som de gav de 14-15årige teenagere. Det, jeg oplever sammen med pigerne, vil jeg opfatte som spor eller strømpile materialet vil være for småt til at kunne udgøre den fulde og hele sandhed. Hvordan vil jeg undersøge dette? Jeg vil arbejde med metodepluralitet, for at belyse problemerne fra flere sider: Jeg vil for det første bede børnene i de to pigers klasser skrive noget om computer eller mobil. Jeg vil åbne for forskellige felter, som de kan skrive om, men jeg vil lade dem selv vælge. Der er altså ikke spørgsmål, som skal besvares eller en disposition, men der er en åben opgave, hvor hver enkelt kan skrive det, som han/hun finder mest interessant. Jeg vil dernæst følge hver pige en dag fra morgen til aften. Til at registrere mine observationer har jeg udarbejdet et skema, hvor jeg vil optegne hvilke medier, der bruges og til hvad. Desuden notere mig om pigen er alene eller sammen med nogen. Jeg vil overveje om brugen er rutinepræget eller rituel. Jeg vil endelig lave en interviewguide og gennemføre et dobbeltinterview med hver pige og hendes veninde. For at strukturere interviewet, give plads til begge piger og undgå snakken i munden på hinanden, vil jeg lave sedler på nogle af spørgsmålene, som trækkes og besvares på skift. Derefter vil jeg reflektere over og diskutere mine resultater. Kendt viden, som jeg vil inddrage i mine refleksioner Tal om børnekultur 8 oplyser at 92 % af 10-12årige børn bruger computer i fritiden, 88 % spiller computerspil. For 90 % s vedkommende angiver de at spille alene og 81 % er sammen med venner. Drengenes tidsforbrug på spil er ca. det dobbelte af pigernes. 68 % går på Internettet. 90 % af børnene bruger mobiltelefon; ca. lige meget til tale og sms. Den aldersgruppe, som opgaven her beskæftiger sig med, er en aldersgruppe mellem barn og ung, som især markedsføringen har rettet sin interesse imod. Birgitte Tufte opregner i Børn, medier og 8 Trine Bille og Erik Wulff, 2006, s. 50-57 5

marked, 2007 de forskellige betegnelser 9, som er blevet brugt om denne gruppe: innovatører, early adopters, spejdere ind i fremtiden eller tweens som udtryk for between child and teenager. Hun beskriver gruppen som uhomogen, men også med et lighedstræk i forhold til nødvendigheden af vennerne: Først og fremmest kan man konstatere, at tweens ikke er en homogen gruppe, der udelukkende definerer sin identitet knyttet til forbrug. De er søgende og ambivalente,. Venner spiller en stor rolle, og de nås i skolegården, gennem fritidsaktiviteter, gennem sms er på mobiltelefonen og Messenger på internettet 10 Som inspiration for mine undersøgelser vil jeg, som nævnt i indledningen bl.a. bruge elementer fra den store undersøgelse Børns opvækst med interaktive medier i et fremtidsperspektiv, og overveje fokus, pejlinger, perspektiver og konklusioner fra den. Undersøgelsen er foretaget ud fra, at børnenes synsvinkel er central i indsamlingen af empiri, i beskrivelse og i analyse: en børnekulturel synsvinkel. Det er..væsentligt at tage børns mediepræferencer, -ønsker og -valg alvorligt for at komme til en forståelse af, på hvilke måder de interaktive medier har betydning for drenge og pigers identitet, værdier, kompetencer, sociale relationer og læring, og på hvilke måder de ændrer børnenes socialisation, dannelse og kultur 11. Forskningstilgangen er medieetnografisk, hvilket vil sige, at børn ud fra et voksenperspektiv er et fremmed folk, og forskerens redskab er deltagerobservation og vidende kvalitative interviews. Deltagelse indebærer, at i etnografisk feltarbejde skifter subjekt og objekt hele tiden plads 12, og forskeren tilstræber at forstå børnenes handlinger indefra. Den vidende interviewer gør i kvalitative interviews forsøg på at forstå og stille kvalificerede spørgsmål. Forskningsprojektet går ind i forskellige delfunktioner mht. computer og Internet: Chat: I den fiktionsorienterede chat klæder man sig ud i en rolle. Perspektivet kan være at afprøve identiteter, altså en selvfortolkning enten som en hyggelig kommunikation, en fælles opbygning af en historie(for pigernes vedkommende) eller som en form for konkurrence, hvor det drejer sig om at holde spillet kørende længst muligt(for drengenes vedkommende). I den virkelighedsorienterede chat drejer det sig om at få bearbejdet sig selv og drøftet bl.a svære problemer i en verden, hvor kroppen er fraværende. I den virkelighedsorienterede chat kan man fastholde sociale relationer til sine venner, men også opbygge virtuelle venskaber nationalt og internationalt. Computerspil og online-spil er den mest populære computeraktivitet. Det drejer sig om leg og konkurrence: at vinde eller evt. vinde over sig selv i forhold til sidste forsøg. Indholdet i spillene er vigtigt. 9 Børn, medier og marked, s. 10 10 samme, s. 68 11 Børn i en digital kultur 2000, s. 28 12 Feltarbejde 1988, s. 8 6

Man kan spille med sig selv, men oftest er det en social aktivitet, som man er fælles om foran computeren, hvis man da ikke spiller med/mod hinanden online. Hjemmesider: nogle få børn har helt deres egen hjemmeside, men der nemme muligheder på børnehjemmesider som f.eks. Arto og GoSupermodel, hvor man kan udfylde en profil og indgå i fællesskabet. Mange børnehjemmesider indeholder også en chat-mulighed og diskussionsgrupper, hvor man kan deltage i grupper om sine interesser og præferencer. På profilen eller hjemmesiden er der mulighed for selviscenesættelse med tekst og billeder. Det drejer sig om identitetsafprøvning. Søgning af information og oplevelse: Det kan være en søgning efter flotte hjemmesider, søgning efter oplysning om egne interessefelter, søgning efter livsstilssignaler i forbindelse med forbrugsvalg og søgning efter underholdning, film og musik. Læring: Ud over den formelle læring, som finder sted i skolerne gennem opgaveskrivning, powerpointpræsentationer, projektopgaver, leg-og-lær-spil mm., finder der også en uformel læring sted på Nettet. Den er oftest et middel til at kunne begå sig netop på Nettet i online-spil, på hjemmesider, i chat osv. Da jeg ud over computeren også vil se på brugen af mobiltelefonen vil jeg inddrage Digitale medier analoge børn 13 (titlen er dog lidt misvisende, idet undersøgelsen omfatter 15 24årige og altså ikke børn i traditionel forstand. Jeg anvender begrebsapparatet og tendenserne fra artiklen vel vidende at tallene i den ikke nødvendigvis er gældende for børn). Mobiltelefonen og dens muligheder opridses i artiklen således: Mobiltelefonen = det mobile digitale medie er det bærbare, håndholdte, personlige medie, der kombinerer mulighederne for mange anvendelser: Kommunikation telefon, sms, mms, (chat), billeder Information downloads, hukommelse, kommunikation, radio Underholdning medfødte spil, downloadede spil mm, vittigheder, ikoner, lyde/ringetoner, musik, personligt udseende, jokes, billeder/fotos Praktisk redskab adressebog, notesbog, kalender/hukommelse, ur, vækkeur/alarm, fotoapparat, videokamera, GPS, monitorering Mobiltelefonen er for 80 % s vedkommende åben 24 timer i døgnet, og dens vigtighed vurderes i gennemsnit at ligge på 7,9 på en skala fra 1 10. Mobilen bruges næsten lige meget til samtale og til SMS. Andre vigtige funktioner er vækkeur, adressebog, kalender, foto, mms, musik, radio, spil og internet. 13 Gitte Stald: Digital Fremtid 2007 7

Der er mange lighedspunkter mellem voksnes og børns/unges mobilbrug og kommunikationsmåder, men lige som voksne er børn/unge indbyrdes meget forskellige også på dette punkt (alder, køn, gruppe, interesser, behov, muligheder). I forhold til voksne er det særlige for børn og unge mht. mobilbrug ifølge Gitte Stald en større grad af intensitet og eksponering, hurtigere omsætningshastighed, større betydning for de sociale relationer/interaktion, højere mobilitetsgrad, intensivering af sproglig udvikling/koder, mere interaktivitet / aktiv deltagelse, innovativ/kreativ brug og integration i hverdagslivet. Også ifølge Carsten Jessen og Camilla Balslev Nielsen 14 i Børnekultur, leg, læring og interaktive medier har børnene taget Internettet og andre nye medier så som mobiltelefonen til sig. For forældrene er det acceptabelt at udstyre børnene med computere og mobiltelefoner. Det forklares ofte ud fra læringsmuligheder omkring søgning af oplysninger på nettet i forbindelse med skolearbejde. For mobiltelefonens vedkommende er den også en sikkerhedsting i forhold til det at kunne komme i kontakt med barnet. Men børnene bruger Internettet og mobilen på mange andre måder. De bruger dem til at spille og lege på, og jo ældre børnene bliver også mere og mere som et socialt netværk. De holder samling på familie og venner og følger med i hinandens liv. Hvor de skiftende arenaer i børnenes liv tidligere var serielle først det og så det er de i dag parallelle. Det er muligt at følge med i mange ting samtidigt det er i dag ikke nødvendigt at være til stede fysisk i det samme rum for at have en social relation. Men samtidig med at multimedierne indgår i børn og unges hverdagsliv og fællesskaber, skaber de sig også en platform for fremtiden, idet medierne også er en kilde til ny information og viden og en kilde til oplevelser (Scott Sørensen og Drotner 15 ). På den måde kan man sige, at forældrene får valuta for pengene. En gruppe studerende og undervisere på projektet Mobile medier mobile unge 16 - MoMU - har udsendt en rapport i februar 2005 og beskriver her en undersøgelse udført i 2004. Dens emne er først og fremmest, hvordan de mobile, digitale medier har indflydelse på vores interaktionsmønster og hverdagsliv gennem bl.a. hastighed, allestedsnærværelse, konvergens mellem forskellige medier og selvfølgeligheden af kommunikation og information. Undersøgelsen omfatter 48 kvalitative interviews i fire aldersgrupper, hvor den yngste er 15 16årige og den ældste 23-24årige, altså unge og hvad man kan kalde unge voksne. Det er dermed en gruppe, som er nogle år ældre end de børn, jeg beskæftiger mig med, men undersøgelsen er nyere end børneundersøgelsen, og jeg vil derfor lade overvejelserne fra den indgå i mine egne overvejelser, men huske at være bevidst om aldersforskellen. Undersøgelsen indeholder også 343 skemabesvarelser i en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsens ambition er meget lig min nemlig at kunne beskrive målgruppens aktuelle brug på målgruppens præmisser 17. 14 Børnekultur, leg, læring og interaktive medier i The changing faces ofchildren s play culture (Lego Learning Institute 2003) 15 P ir, Pink og Power 2002, s.32 16 Christian Østergaard Madsen og Gitte Stald (red.) 2005 17 MoMU s. 6 8

I Foreløbige fund 18 opregnes flere konklusioner, nogle af dem er i sammenhæng med mit projekt interessante: De 15-16årige sms er væsentlig mere end resten af målgruppen. Pigerne sms er mere end drengene. MSN er meget populært blandt målgruppen, specielt hos de yngste. Gratis tillægsfunktioner til koordinering af hverdagen som uret, alarmen, kalenderfunktionen samt lommeregneren er meget populære. For manges vedkommende har mobiltelefonen erstattet de redskaber, man tidligere anvendte. Computeren er på grund af skærmstørrelsen, bredbånd, tastatur og generel kombatibilitet (specielt usb-port) væsentlig bedre til spil, surfing på Internettet, e-mail, chat og musik. De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er ifølge respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man kan skrive og modtage sms er med den. Størstedelen af gruppen er glad for smileys. Smileys sikrer en forståelse af budskaber, muliggør ironi og humor og varmer sms-beskeder op. Drengene chatter mere end pigerne, og de yngre mere end de ældre. En kommunikationsform er på sit højeste med den generation, som vokser op med den, og aftager idet en ny generation tager en ny kommunikationsform til sig. Det ser ud til, at ens medievaner formes i puberteten 19. I samme artikel opregner Christian Ø. Madsen fire forskellige brugertyper ang. mobiler, men jeg finder, at gruppeinddelingen lige så vel kan bruges i forhold til computerbrug og er som sådan almen i forhold til interaktive, digitale medier: Den unge mobile freak er der kun få af, men det er en markant type med et forbrug på over 1000 kr. om måneden(mobil) og meget hurtig til at tage nye produkter til sig. Det er typisk en pige med et stort socialt netværk, som hun har et stort behov for at føle sig i kontakt med. På grund af sit store forbrug har hun også en stor teknisk viden om muligheder og modeller. Den gennemsnitlige, yngre bruger omfatter de fleste, og det er både drenge og piger. Han går ikke så meget op i modellen, og bruger den praktisk mest til sms er og til at ringe, desuden tilbehøret i form af ur, vækkeur, kalender. Spillene kan bruges, hvis han keder sig i bussen el. lign. Den praktisk anlagte ældre bruger (som ikke er relevant i denne sammenhæng) Tekno-brugeren / entusiasten er der kun få af. Han køber nyt udstyr primært p.gr. a. facination af selve teknikken. Hvis man tænker disse typer nogle år nedad i aldersgrupperne kommer man til at savne en gruppe, som hermed må stå for min egen regning, nemlig 18 Christian Ø. Madsen, MoMU s. 6 ff. 19 samme, s. 13 9

Legebarnet, som overvejende bruger mobilen (og computer) til spil, vittigheder, kædebreve, sjove ringetoner osv. Safer Internet for Children 20 er en anden ny rapport fra 2007, som det kunne være givende at inddrage, fordi den undersøger fire grupper børn i den rigtige alder, nemlig drenge og piger hver for sig på 9-10 år og 12-14 år. Formålet med undersøgelsen er at afdække børnenes viden om Internet- og mobilsikkerhed og risikomomenter i den forbindelse, men den indeholder også generelle elementer omkring præferencer mm. Dens grundlag er 9 børn i hver gruppe, som er blevet interviewet som gruppe, og hvor børnene hver for sig har udfyldt mindre spørgeskemaer undervejs f. eks. omkring præferencer og brug af forskellige mobil- og Internetmuligheder. Det samme koncept er anvendt i 29 europæiske lande. Af resultater kan nævnes at mellem 60 % og 90 % af pigerne i begge aldersgrupper svarer positivt på: Searching for information as a part of my schoolwork og Searching for information on subjects wich interest me/surfing for fun, mens 80% tilkendegiver, at deres foretrukne aktivitet er Playing on-line games. Godt halvdelen vælger at Taking part in competions For pigerne gælder om internettet ud fra interviewet the 12-14 year olds are on the Internet more frequently than the 9-10 year old girls. The 12-14 year olds spend a lot of time online chatting to friends on MSN. The younger children tend to choose playing/talking with friends... They mostly use the Internet for playing games. For brugen af mobil gælder, at næsten alle mest bruger mobilen "for sending SMS s to friends and making phone calls to parents.to let them know where you are, when they will be home etc. For den ældste gruppe gælder this age group is clearly linked to their friends through mobile phone usage the world collapses if you do not have access to it. Endelig burger ca. 70 % ofte mobilen til at tage billeder. Til sidst kan nævnes en stikprøveundersøgelse foretaget af konsulentgruppen AMOK 21 i 2005: Chat, chikane og mobning blandt børn og unge, som især koncentrerer sig om mobning i chat og sms, men samtidig har et udgangspunkt som siger: Det er vigtigt for os at understrege, at vi oplever en dobbelthed i børnenes brug af medierne. Der er en såvel positivt som negativt brug af chat og sms i det sociale børneliv..rapporten har derfor ikke et negativt udgangspunkt overfor interaktive medier, men er optaget af, hvilken rolle de spiller. 22 Denne formulering svarer meget godt til mit eget udgangspunkt, som ikke er den negative brug, men mere den måde medierne indgår i hverdagslivet. Jeg spørger i interviewene og i oplægget til fristilene fortrinsvis til anvendelse af mobil og computer, men kommer til sidst i interviewene også ind på ubehagelige oplevelser på nettet og med mobilen. Problemer og risikomomenter har gennem lang tid været meget fremme i den offentlige debat og derfor også i forskningen. Der gælder både illegale downloads, mobning, farligt og chokerende indhold og spørgsmålet om tillid til oplysninger på nettet. Se bl.a. litteraturlisten ang. pjecer til børn og forældre. 20 The European Commission - Directorate-Generel Information Society and Media - 2007 21 Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen, www.livsmodlab.dk 22 samme, s. 1 10

Teorier og metodiske tilgange Hverdagsliv Hverdagslivsbegrebet sætter fokus på det ordinære, det almindelige, det selvfølgelige og bidrager herigennem til undren, spørgen, refleksion og teoretisering og medfølgende distancering. Som approach eller tilgang lægger begrebet op til en sociologisk tilgang til børn og børns liv modsat hidtidige mere psykologiske og pædagogiske tilgange, der har vægtet især udvikling, leg, og andre typiske forhold som børn forbindes med. 23 Hverdagsliv beskrives som det liv, vi lever hver dag og som skabes, genskabes og omskabes i en uendelighed. Hverdagslivet håndteres bl.a. gennem normer og regler, som er indlejret i os og dermed grundlag for hverdagslivets rutiner. Disse rutiner er prærefleksive dvs. ubevidste eller førbevidste. Man siger, at hverdagslivet er usynligt for den, som er midt i det. Samtidig med rutinerne er der sociale normer og moralske begreber, men der eksisterer også et frirum, som for børn i dag er større end tidligere. Dette medfører, at der samtidig er en større usikkerhed overfor de flere valgmuligheder. Interaktive medier er en integreret del af hverdagslivet, som det udfolder sig i alle rum og på alle tider af døgnet: i skolen, i hjemmet, i fritiden, på fritidsinstitutioner og på arbejde, derfor er hverdagslivsbegrebet en velegnet ramme til at studiet af mediebrug. Kulturbegreber og børnekultur Raymond Williams beskrev oprindeligt kultur som a whole way of life, hvilket jo må siges at signalere en ganske omfattende betydning (Williams, 1990). Pointen var imidlertid i første omgang at kritisere den hidtidige forståelse af kultur som refererende udelukkende til finkultur, kunst og borgerlig dannelse. 24 Hverdagskultur og finkultur sammenfatter Johan Fjord 25 i det dobbelte kulturbegreb sådan: I enhver kultur og i enhver beskrivelse af kulturen gør sig dobbeltheden af figur og grund gældende; af det, der ekspressivt hævdes, og af det, der konsensuelt forudsættes, og denne dobbelthed udgør et konstituerende træk ved det dobbelte kulturbegreb, for den er indbegrebet af det kulturelle. Det betyder, at den hverdagsagtige kultur er den universielles kulturs baggrund og omvendt. Begrebet kultur omkring børn kan forstås på flere måder: Det kan være kultur for børn, altså kultur som voksne har lavet til børn. De voksne er aktører og barnet den passive modtager, dog ikke mere passiv en at barnet skaber sin egen medskaben og modskaben i mødet med den givne artefakt. Det kan være kultur med børn, som er kultur, hvor børn deltager sammen med voksne ideelt set på lige vilkår, men i praksis er også her indvævet i positioner og strategier for med- og modspil. Og endelig kultur af børn, som er børns helt egen kultur enten forstået som ren og nyfødt eller som endnu ikke udviklet og ukultiveret. Under alle omstændigheder foregår børnekulturen til stadighed i vores alles samfund i en vekselvirkning, så det er svært at se den som uafhængig. Børnekulturen er mangeartet og foregår på forskellige arenaer: skolen, hjemmet, sportsklubben, fritidsklubben osv. Mobilen og computeren er artefakter i børns hverdagsliv, selvfølgelig skabt af de voksne, men ibrugtaget af børnene i med- og modspil. Det som børnene laver på mobilen og computeren er børnekultur, hvad enten 23 Rasmussen, Bøje og Kampmann s. 3 24 samme, s. 6 25 1999: Det dobbelte kulturbegreb s. 57 11

udgangspunktet er massekultur udsendt af kommercielle udbydere som f.eks. børnehjemmesider, eller det er børnenes egen kultur i indbyrdes leg og chat, og det foregår inden for børnenes hverdagslivskultur. Barndom Med udgangspunkt i Gulløv og Højlunds fremstilling i Feltarbejde blandt børn kan et barn forstås som en kompetent aktør og ikke som becoming : En becoming til arbejdslivet, et forstadie til voksen, eller som usocialt. Barnet er ikke nødvendigvis noget i sig selv, men blot modtager af de voksnes indput. Hvis barnet kun skal opdrages, eller der kun skal øves omsorg for det, så ses barnet ikke som deltagende og medansvarlig i modsætning til barnet som being. Her er fokus på hverdagslige handlinger med voksne, men også med jævnaldrende, større og mindre børn. Den kulturelle produktion er knyttet til hverdagslivet og den produceres af børnene selv. Hverdagslivsstudier undersøger, hvordan børn selv skaber forståelse og platforme. Det er betydningen af de små handlinger og gentagelser, de gentagne rutiner og de upåagtede, små signaler som perspektiveres og undersøges dybt. Et nyt barndomsparadigme er udsprunget af refleksioner over, hvordan man kan forstå og udforske børns liv.. Børns viden har gyldighed i sin egen ret, at børn må ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv, at barndom må studeres som social konstruktion. Og at etnografiske metoder er velegnede til at indfange denne type viden 26. Barnet er en being. Når jeg arbejder ud fra en etnografisk inspireret børneforskningsmodel, er det for at undersøge, hvordan børnene skaber mening i og styrer deres eget liv ud fra deres egne tanker og holdninger. På den måde anerkender jeg børnene som en ligeværdig befolkningsgruppe, og formålet er at undersøge, hvordan de forvalter deres aktiviteter og evne til selv at skabe relevant mening i deres liv. Det modsiger ikke nødvendigvis, at barnet i andre sammenhænge også er en becoming, som skal opdrages, og som skal vejledes og beskyttes. Barnet kan ses som kompetent på nogle områder og sårbart på samme tid. Der er således ikke tale om, at jeg hermed skrotter samtlige udviklings- og socialisationsteorier, men snarere om et valgt perspektiv til et bestemt formål. Forskning i børn og medier Forskningen i børn og medier har udviklet sig op gennem det 20ende århundrede i takt med ændrede og nye videnskabsteoretiske tilgange, med den tekniske udvikling og med fremkomsten og udbredelsen af nye typer medier. Effektforskningen opstod i 20 erne som svar på spørgsmålet, om film er farlige at se. Forestillingen er, at barnet er totalt påvirkeligt og derfor tager skade af at se f.eks. vold. Effektforskningen som metode eksisterer stadig især i forbindelse med afkodning af reklamers effekt på modtageren. Metoden var (og er) en kvantitativ undersøgelse af ændringer i holdninger. Det er tankerne bag effektforskning, som bl.a. ligger til grund for undersøgelser omkring internettets farer og sikkerheden for børn 27. Frygten er lige som i forhold til reklamer, at børnene skal blive bange eller tage skade af at se f.eks. vold og sex på nettet. Som 26 Feltarbejde blandt børn 2003 s. 57 27 Safer Internet for Children 12

metode vælger man ikke kvantitative spørgeskemaer, man har en mere individuel tilgang, som den der bruges i receptionsforskning. I 50 erne fik man øje på mediernes positive indflydelse i skole og fritid. Det var i sagens natur TV, som blev undersøgt. Hvordan brugte barnet mediet til at tilfredsstille sine behov, få mere viden, have socialt samvær i det hele taget blev spørgsmålet drejet fra afsenderens mål til modtagerens udbytte: Hvad gør barnet med mediet? Børn lærer noget af medier. Metoden var kvantitativ i starten. Denne metode genfindes i flere af de undersøgelser jeg henviser til f.eks. MoMu s undersøgelse af unges mobilvaner. Det er tanken bag denne metode at finde tendenser for et større antal børn eller unge. F. eks. hvordan bruger de mobilen, hvornår har de fået den, hvor mange sms er sendes om dagen osv. osv. For at få valide svar kræves et stort antal besvarelser. Ideologikritikken indfører det samfundsmæssige perspektiv, og fokus er hverken afsender eller modtager men medieprodukterne, som analyseres med henblik på afkodning af mediets ideologiske indhold. Udgangspunktet var den psykoanalytiske tilgang, at ideologierne (de falske) overføres til børnene. Man spurgte ikke børnene om det. Metoden var analyser af medierne. Ideologikritisk tilgang er jeg ikke stødt på, fordi de tanker, der er om barnets kompetencer, harmonerer meget dårligt med begreber som falsk bevidsthed. En nærmere ideologikritisk analyse af f.eks. pigehjemmesider kunne være interessant, men hvis man alligevel ikke tror på den direkte overførsel af falsk bevidsthed til barnets underbevidsthed, har det vel intet formål. Receptionsforskningen lægger vægten på reception altså på modtagerne. Det samme medie opfattes forskelligt af forskellige personer, fordi den enkelte selv går ind og fylder ud i fortællingen. Personer i et medie opfattes af modtageren i forhold til sig selv, så den befordrer en tolkning af selvet, samtidig med at selvets relation til samfundet udvikles gennem fiktionen. Det er godt for børn at se TV. Metoden er meget individualistisk og består af kvalitative interviews og observation. Det er fortællingen i mediet, som er centralt for den individuelle modtager, og metoden ville have været relevant i forhold til en undersøgelse af hørende og hørehæmmedes filmforbrug på TV og i biografen, men også i forhold til fortællinger på nettet f.eks. på YouTube. Her er der følelser og indlevelse på spil og dermed også spejling og tolkning af selvet. Medieetnografien vinder indpas i 90 erne. Der fokuseres på brugen i hverdagslivet, og medier ses i forhold til relationer mellem børn i hverdagslivet. Medier bliver artefakter i hverdagslivet. Det vil sige, at mediet egentlig ikke er i centrum, men det er brugen af det: hvornår, hvordan, med hvem og hvorfor - og hvilke meningsstrukturer og fællesskaber fungerer de i forhold til. Denne metode er brugt i mange af de undersøgelser, jeg refererer til ofte kombineret med kvantitative metoder. Det centrale er den mellemmenneskelige brug og funktionen af mediebrugen som en del af hverdagslivet. Både Momu s mobilundersøgelse, Safer Internet og Bigitte Tuftes undersøgelse angående medier og marked indeholder kvalitative interview, som søger at afdække meningsskabende handlinger. Børn i antropologisk forskning Gulløv og Højlund stiller spørgsmål og giver svar: Hvordan kan man skabe viden om børn og barndom ved hjælp af antropologiens metoder og teorier. Hvilke metoder kan anvendes og hvilke tanker om metodologi ligger bag: analyseperspektiver, forforståelse, afgrænsninger og etik? Antropologisk forskning er ikke rettet 13

mod at give kontante svar på spørgsmål, men mere mod at forstå kompleksiteten i sociale processer, der influerer på børns handlinger og handlemuligheder. Feltarbejde er en grundsten i antropologisk forskning. Dvs. forskeren skal ud og deltage eller observere eller rettere indleve sig i menneskers hverdag for at søge indsigt bag om ord. Feltarbejde tager derfor ofte tid, da forskeren skal glemmes af de der udforskes. Dette krav til feltarbejde lever jeg slet ikke op til. En dag er ingen tid, og jeg tror ikke jeg opnår at blive glemt overhovedet. Et vigtigt element er professionel undren, som giver anledning til nye spørgsmål og udforskninger. Feltarbejde kan foregå på hjemmebane, altså et sted man er kendt, og man må derfor bestræbe sig på at opnå distance. Eller den kan foregå på udebane, hvor problemet er at blive fortrolig nok med det fremmedartede. Jeg befinder mig mest på hjemmebane både sammen med den hørende pige, hvor hendes skole dog er lidt udebane for mig, og sammen med den hørehæmmede, som jeg dog aldrig tidligere har besøgt i hendes hjem. Men den hørende pige er min nabo og den hørehæmmede min elev. Der er indbygget en dobbelthed i observationen, idet man som forsker er nødt til at deltage for at kunne forstå, men samtidig må have en vis distance for at kunne analysere og fortolke. Det er denne dobbelthed eller vekselvirkning som tilsammen giver en erkendelsesproces. Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. 28 For at kunne tolke fænomener trækker man på en forforståelse, som vi må være bevidste om. Der sker også en tolkning i selve det, at der vælges bestemte aspekter ved iagttagelsen, så vi må overveje forskellige tolkninger gennem en uendelig dialog mellem materiale og fortolkning. Empirien i antropologisk forskning er ikke lig med virkeligheden, men lig med forskerens perspektiv på virkeligheden. Når vi forsker i børn er det altså ikke børns egne subjektive forståelser, vi får direkte adgang til, men derimod en fortolket udgave af dem, som opstår i udvælgelse og kommunikation. Men den etnografiske metode er en måde at indføre barnets perspektiv i forskningen. Hvilke erfaringer, handlinger, viden og hverdagsliv har barnet, men det er generelt ikke det enkelte barns repræsentative erfaringer, der er hovedmålet, men en fortolkning og refleksion over et bredere spekter. Barneperspektivet er altså en analytisk konstruktion. Barneperspektivet er de voksnes forsøg på at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, barnet har af sit eget liv. 29 uden at reducere perspektivet til et individualpsykologisk fænomen. På samme måde er min undersøgelse ikke et psykologisk studie af de enkelte børn som individer, men et studie af det de gør og siger sat i forbindelse med og perspektiveret af allerede kendt forskning. Den metodiske tilgang er at se børnene over skulderen i deres hverdagsliv. At få en førsteordensbetragtning, så tæt på det enkelte barns oplevelse som muligt, er målet. Hvad tænker du selv? = den subjektive oplevelse er vigtig. Børneinterviewet som metode Et kvalitativt interview kan have forskellige aspekter. Jeg vil sætte fokus på mobiltelefonen og computer- og Internetbrug og forsøge at få åbne og nuancerede beskrivelser af handleforløb i dagligdags sprog. Et forskningsinterview kan være struktureret, semi-struktureret, ustruktureret eller open-ended med flydende overgange mellem de forskellige former. Livssituationsinterviewet, som Steinar Kvale beskæftiger 28 Gulløv, Højlund: Feltarbejde blandt børn s.23 29 Jan Kampmann 2000: Børn som informanter s. 25 14

sig med i InterView er et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Altså et interview er en samtale, der har en struktur og et formål og forskeren definerer og kontrollerer situationen 30. Et semistruktureret forløb uden lukkede spørgsmål vil give bedst plads til børneperspektivet og alligevel styre samtalen og støtte børnene, så det er den type interview, jeg vil forsøge at gennemføre. Antallet af personer kan variere fra én person over interview af to personer til gruppeinterview. I forbindelse med børn vælges ofte at interviewe to eller flere børn sammen, så børnene kan blive inspirerede af hinandens udsagn og være trygge ved hinanden. Jeg har ladet mig inspirere af dette forslag og valgt at gennemføre interviewene som par-interview eller veninde-interview. Varigheden af interviewet er afhængigt af børnenes alder intervieweren må stikke fingeren i jorden i forhold til barnet. Jeg medbringer 2 x 30 min. bånd og forventer kun at bruge et bånd pr. interview. Det viste sig efterfølgende, at jeg faktisk i begge interviews brugte over 30 min., men også at børnene var trætte til sidst. En særlig form for interview er livsformsinterview, hvor interviewet foregår på de steder, hvor fortællingen finder sted. Det kan være hjemmiljø, legeplads eller barnets værelse. Det vil være lettere for barnet at vise og pege på konkrete ting i rummet og så fortælle om dem eller fortælle, at her gør jeg sådan og sådan. Faktisk gennemførte jeg netop den type interview foran computeren, hvor pigerne viste mig, hvad de bruger på den, og hvordan de leger og søger. Jeg var bare desværre ikke vaks nok til at gennemtænke situationen godt nok på forhånd. Jeg optog nemlig ikke disse seancer på bånd, og har dermed kun en fornemmelse af, hvad pigerne sagde i situationen. Det havde efterfølgende været rart med dokumentation. Det dobbelte formål med interview og samtale er dels at forstå den interviewede, men også at sammensætte hans/hendes erfaringer med mange andres. Derved står man på en knivsæg mellem indlevelse og distance, og man må kritisk analysere sin egen rolle i processen. I mit tilfælde, hvor det drejer sig om kun to interviews, er det altafgørende at hæfte udsagnene på allerede eksisterende viden. Triangulering dvs. kombination af forskellige former for empiri betyder, at en problemstilling afdækkes fra forskellige synsvinkler. Det giver forskellig viden som tilsammen giver et billede og mulighed for sammenligninger, som ikke ville kunne nås med en enkelt metode. Dette opnår jeg gennem interviews, fristile og observation af et dagsforløb. Døve og hørehæmmede børn og unges hverdagsliv år 2008 Forældreforeningen for døve og hørehæmmede børn Bonaventura udgav i 90 erne en pjece, som hed og havde som gennemgående tema Døve børn er børn. Hermed fastslog forældrene, at døve børn først og fremmest er børn, hvis betingelser og livsvilkår ligner alle andre børns med den brede variation som dette dækker over i et moderne samfund. Som allerede beskrevet i tidligere opgaver er der dog nogle væsentlige forskelle: 30 InterView s. 19 15

At have et kommunikationsproblem i forhold til hørende, som bl.a. gælder mundtlig kommunikation, men også til en vis grad skriftlig kommunikation. At skulle skabe sig en døv eller hørehæmmet identitet At skulle forholde sig til hørende, som værende anderledes end dig selv. At have en anderledes status i familien (hvis den er hørende, hvilket i de allerfleste forhold er tilfældet) både i forhold til forældre, søskende, bedsteforældre og fjernere slægtninge. At gå på en specialskole, som indebærer at have lang transportvej i bus med børn i alle aldre, at have skolekammerater spredt over et geografisk stort område, og som ung måske at have et netværk af døve/hørehæmmede venner over hele Danmark. Måske at bo på elevhjem, som betyder afsavn af familie, men også sociale relationer til andre hørehæmmede børn, en slags nye søskende. At have få eller ingen kammerater, når man er hjemme hos mor og far. Til disse betingelser er der for den gruppe børn, som netop nu vokser op, et nyt problem at forholde sig til, nemlig at udviklingen inden for lægevidenskaben har gjort, at de allerfleste, som i dag fødes med et høretab, bliver CI-opereret som spædbørn. Derved bliver de i stand til at udvikle en næsten normal hørelse på teknisk vis og dermed blive teknisk hørende. Den gruppe børn og unge, som i dag er på specialskoler for døve/hørehæmmede, er dermed de sidste af deres race. Nogle af dem er opereret senere, hvilket giver nogen hørelse, andre er behandlet med nye, stærke høreapparater. Ingen fungerer altså som helt døve i dag, med mindre de selv fravælger høreapparatet. En anden gruppe børn, som netop er opereret så tidligt som muligt, udgør måske til gengæld de første af deres race. Der er jo ikke tidligere vokset CI-opererede børn op, hvor forældre og professionelle bevidst har fravalgt døves kultur og nedsat brugen af tegn til det minimale. Det skal her siges, at dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin helt egen syntaks og grammatik. Det er ikke muligt at tale dansk samtidig. Når man vælger sprogkoden tegnstøttet dansk følger sproget den danske syntaks, men støttes med enkelttegn, mimik mm. lånt hos tegnsproget. Der er altså tale om to helt forskellige sprogkoder. Døves tegnsprog er som undervisningssprog meget på retur i forhold til dansk med støttetegn. Det bliver fremover mere end svært og måske heller ikke ønskværdigt at bevare døves kultur og sprog, da alle elever under 9. kl. i 2008 enten er hørehæmmede med eller uden CI - eller døve med yderligere funktionsnedsættelser. De gamle døveskoler nydefineres som kompetencecentre. Elevtallet er svagt faldende i takt med inklusionen af velfungerende CI-opererede børn i den hørende folkeskole, og gruppen af flerhandicappede stiger procentvis. Der har dog de sidste par år været en tendens til, at børnene alligevel kommer til specialskolen, nu bare ikke fra skolestart men fra mellemtrinet. Det er børn, som ikke trives i folkeskolen, eller som fagligt ikke får nok udbytte af undervisningen i en normalklasse med mange elever. Folkeskolen har generelt også store problemer med at leve op til kravet om perfekt fungerende teknik, da der ikke er teknisk personale ansat der. 16

Døves identitetsdannelse Som model for at forstå døves eksistentielle vilkår, og hvordan de lærer sig at håndtere situationen i forhold til sig selv og samfundet, har jeg valgt at vise en model udviklet af Stein Erik Ohna 31. 1. Taget-for-givet-fasen 2. Alienierings-fasen 3. Affilierings-fasen 4. Integrerings-fasen Selvrefleksion Jeg vidste jeg var døv, men jeg forstod ikke, hvad det betød. (jeg er som de andre) Jeg er ikke som de andre, jeg er anderledes end hørende. (jeg er ambivalent og unormal) Jeg er anderledes end hørende, og jeg kan kun være mig selv blandt døve. (jeg er døv) Jeg må være sammen med hørende og døve. (jeg må være døv på min måde) Metafortælling Alle her taler tegnsprog Verden er for hørende, hørende forstår ikke døve Anerkendelsens politik To-kulturalitet Det sociokulturelle bagtæppe for børnenes opvækst omfatter desuden et bredt spekter af faktorer, hvoraf nogle er kraftigt under ændring i disse år: Den ideologiske forestilling, at døvhed er en kultur, ændres i takt med de tekniske, lægelige muligheder til at døvhed er en fejl, som kan og skal korrigeres. Kvalitative interviews, børn, døve/hørehæmmede og etik Som Steiner Kvale skriver 32 er en interviewundersøgelse et moralsk foretagende. Det synes jeg også gælder en observation gennem en hel dag, hvor jeg faktisk kommer rigtig tæt på børnene og også bryder ind i deres familier. Derfor må jeg overveje værdien af hele mit projekt i forhold til konsekvenserne. Tilfører projektet noget nyt eller er temaet allerede velbelyst? Ingen andre har arbejdet med medier og hørehæmmede børn i forhold til deres hverdagsliv, så der er mulighed for at opnå ny viden, hvilket legitimerer min indgriben og forstyrrelse af børnenes hverdag. Værdien er, at feltet er vigtigt og aldrig undersøgt tidligere på netop denne måde. Der har været fokus på hørende børns mediebrug, men et dagsforløb har ikke været observeret. Desuden har fokus i mange forskningsprojekter været lidt ældre børn/unge, da de unge tog mobilen og computeren til sig før de lidt mindre børn fik mulighed for det. For de hørehæmmedes vedkommende er der ingen viden, ud over hvad jeg tidligere selv har undersøgt. Kan vi gennem denne sammenstilling mellem jævnaldrende hørende og hørehæmmede få viden, som sætter 31 At skape et selv, s. 364-403 32 InterView, s. 115 17

fokus på specielle problemfelter omkring det at være hørehæmmet barn? Ved at studere interaktive medier, som i princippet er lige tilgængelige for begge parter, kan vi måske få øje på områder, vi tidligere har overset, men som er vigtige i forhold til børnenes fremtidige liv. Hvad er så værdien af mine undersøgelser set fra børnenes synsvinkel? Forhåbentlig vil de opfatte min tilstedeværelse og mine spørgsmål som en interesse i deres livsverden og som sådan føle sig berigede. De får opmærksomhed, samtalerum, og der bliver lyttet til deres mening. Det at blive udvalgt betyder at være betydningsfuld. Den hørende pige er blevet udvalgt, fordi jeg kender hende, og hun bor tæt på mig. Den hørehæmmede pige er blevet udvalgt i en klasse, jeg kender godt, fordi hun er yngst og dermed mest jævnaldrende med den hørende pige. Den forklaring var også acceptabel for veninden, som i første omgang mente, jeg også skulle besøge hende. Interviewene vil i øvrigt ikke bevæge sig ind på temaer, som kan karakteriseres som terapeutiske eller traumatiske. Jeg har sikret mig samtykke fra pigernes forældre og skolernes ledelse. Pigerne går med i interview og observation som informerede frivillige, og de får mulighed for at afbryde deltagelsen undervejs. Kravet om fortrolighed kan opretholdes uden for gruppen. Pigerne er udstyret med et nyt navn, så de i større sammenhæng bliver anonyme. Interviewene optages på bånd, som efter transskription slettes. På de hørehæmmede børns skole vil dog ca. 50 % af forældrene kunne genkende pigerne, det samme gælder 75 % af personalet og 100 % af eleverne, så undersøgelsen i denne form kan ikke offentliggøres f.eks. på nettet. I forhold til sproglige hensyn er det vigtigt at forstå og blive forstået. Til de hørehæmmede piger er sprogkoden tale og støttetegn. Jeg håber, de taler så tydeligt, at det er muligt at forstå, hvad de siger i en almindelig båndoptager, men for en sikkerheds skyld vil jeg optage dem på video også. Da det er godt talende piger, hvis sprogkode jeg i forvejen er fortrolig med, vil jeg ikke anvende tegnsprogstolk. Jeg vælger at bruge dobbeltinterview, fordi situationen kan føles presset for et enkelt barn i 11-års alderen. Jeg forventer, at venindeinterviewet vil føles afslappet og give ping-pong pigerne imellem. De udvalgte piger Kirstine er hørende. Hun er 11 år og går i 5. klasse på en to-sporet landsbyskole. Det er en stor landsby, som ligger tæt på en købstad. Hendes familie består af mor og far, en storesøster og en storebror, som er flyttet hjemmefra og en kat. Familien har to computere til fælles brug. Storesøster har sin egen computer. Kirstine spiller håndbold, fodbold og synger i kirkekoret. Veninden Josefine går i samme klasse. Hun bor sammen med mor og far og en søster og et par katte. Også i denne familie er der fælles computer undtagen storesøster, som ejer en bærbar. Josefine er spejder og synger i kirkekoret. Veronica er hørehæmmet og CI-opereret. Hun er 11 år og går i 6. klasse på en specialskole for hørehæmmede. Hun har to voksne søstre, men bor nu alene med mor i et hus på landet. Far er flyttet for nylig og bor i en mindre by tæt på. Mor og Veronica har både hund og kat. De har et fælles computerrum. Veronica er hesteinteresseret og i færd med at anskaffe sig sin egen hest, som skal stå hos en hørende 18

bekendt/veninde i cykelafstand fra hendes hjem. Hun bor ikke på elevhjem, men tager hver dag med skolebus frem og tilbage. En tur på godt og vel en time på grund af zig-zag-kørsel med af- og påstigning af andre elever. Hannah er også hørehæmmet. Hun er 12 år og går i samme klasse. Hun bor på landet sammen med mor, far og to større søstre. Hun har sin egen bærbare computer (hvad familien ellers har, ved jeg ikke). Hannahs far driver landbrug med dyrehold, og han deler hendes interesse for heste. De har hver sin hest, og Hannah deltager i dyrskuer og ridestævner. Huset rummer også hund og flere katte. Hun bor ikke på elevhjem, men kører ligeledes hver dag med bus frem og tilbage dog en noget kortere tur end Veronica. Alle pigerne har deres egen mobiltelefon af forskellig årgang. K. siger, hendes ikke kan optage video og musik. Fristilene 5. klasse på en landsbyskole 5. klasse har 23 elever, cirka lige mange drenge og piger. De fleste er 11 år, syv er 12 år. Jeg har fået 10 besvarelser 33 fra drenge (nr. 1-10) og 10 fra piger (nr. 11-20). Det er min fornemmelse, at nogle få af børnene ikke har computer og Internet hjemme, og en enkelt skriver, at han ikke har mobil i øjeblikket. Oplægget var en brainstorm omkring computerens og mobilens muligheder. Jeg bad dem skrive, om det de brugte mest eller syntes bedst om ved henholdsvis computer og mobil, hvilket de fleste også har gjort. Enkelte har valgt at opremse, det de bruger. Men jeg havde jo sagt, at de selv bestemte, hvad der kom på papiret, så det er nok OK. Alle drenge synes spil er det vigtigste på computeren. De nævner Vman (fodboldspil), Wow, Counter Strike og Limewire. De fleste chatter med venner på msn eller skriver mails og hører musik og ser YouTube. Også andre programmer er nævnt af en enkelt: PhotoShop, Hacker og CSS-mail. Word bruges til skolearbejde. Og så er der lige denne bemærkning: Jeg synes det er smart at en computer kan styr en gyllespreder Pigerne er overvejende mere meddelsomme, og også her nævner de fleste Internettet med spil(gosupermodel, Games2girls og andre pigespil, desuden hestegalleriet og dba om dyr) og musik, som nogen ser på YouTube andre downloader til Ipod. Nogle enkelte fremhæver som det første MSN og mails, som de bruger til at skrive til deres venner. Internettet er en god måde at more sig på. Jeg kan bedst lide at være på Internettet for så kan jeg gå ind på YuoTube og høre musik altså computeren er leg og underholdning. Det ses også af denne bemærkning: Jeg bruger også computeren til noget vigtigt f.eks. word og elevintra og lektier. Nogle anfører de praktiske ting i forbindelse med forældreintra og beskeder fra håndbold, og en enkelt skriver uopfordret men man skal også passe på, det kan være farligt! Ingen skriver noget om computerarbejde i skolen, og betingelserne der er da også ret dårlige. Der er en computerø på biblioteket og en hel del bærbare computere, som ikke kan gå på Internet i deres 33 bilag 1 de klare gule 19

klasseværelse. Hvis de skal bruge computer, må det foregå i aulaen. Jeg tror ikke der findes smartboard på skolen. Der er ikke forskel på drenge og piger mht. mobiltelefon. De fleste fremhæver sms som den vigtigste funktion til venner og tale til forældre. Sms er er en smart opfindelse. Jeg ville nok ikke Bruge min mobil vis sms erne ikke var til. På den måde kan jeg skrive med venner selv om vi ikke er sammen. Jeg sms er meget om hvad man laver og sådan noget. Så ja kan godt lide min mobil (smiley). Musik fylder også rigtig meget, ligeledes spil. Nogle bruger alarm, ur og kalender og ca. halvdelen skriver, at de tager mange fotos og videoer. En enkelt pige anfører at mobilen kan redde liv, fordi man kan ringe efter hjælp. En anden skriver, at det er sjovt at gøre mobilen personlig med vedhæng og temaer. En dreng skriver at han laver telefonfis over Internettet. Med hensyn til mobil contra computer er i hvert fald en enkelt pige ikke i tvivl: Vis jeg skulle undværre en ting imellem computer og mobil ville jeg mest undværre computer. Mobil er bedst (smiley). Enkelte af disse piger er ifølge dem selv storforbrugere af sms, men de fleste har en meget legende eller praktisk tilgang til både computer og mobil. Det er naturlige bestanddele i deres liv, som de til daglig ikke anser for noget specielt. En enkelt dreng arbejder med programmer som er over hans alder og han er muligvis freak. 6. klasse på en skole for hørehæmmede 6. klasse består af 9 børn, som alle er 12 år på nær en enkelt pige, som er 11 år. De er alle hørehæmmede - ikke døve. Jeg har 8 besvarelser 34 fra dem: 5 drenge (nr.1-5) og 3 piger (nr. 6-8). Alle børn har computer hjemme og Internet enten på værelset eller i fællesskab med familien. På grund af en misforståelse mellem dansklæreren og mig, var jeg ikke selv til stede, da opgaven blev introduceret og skrevet, men jeg kan se, at oplægget har været ca. sådan: Hvordan bruger I en computer? Hjemme og i skolen. - og Hvordan bruger I en mobil? Hjemme og i skolen. Desværre blev besvarelserne på den måde meget opremsninger og ikke, som jeg havde ønsket, fortællinger. Alle børn anfører, at de bruger computeren i undervisningen til at skrive, lave matematik, søge oplysninger og spille undervisningsspil. Nogle børn anfører at de i frikvarteret ser YouTube, spiller og hører musik, andre at de går ud og leger. Skolen har to lokaler med smartboards og en computerø på biblioteket, som kan bookes. Desuden 24 bærbare computere til udlån i klasserne plus en til to computere fast i hver klasse og fire til fem i hver klynge. Klassestørrelsen er fra 3 til 10 elever, og skolen har i alt ca. 80 elever, så det er næsten altid muligt at komme til en computer. Alle børn bruger computer derhjemme, nogen meget mere end andre: Jeg Spiller Altid I Hjemme. Jeg bruger mobil og computer næsten hele dag når jeg kommer hjem fra skole. Jeg bruger næsten aldrig en computer. Jeg bruger altid computer når jeg keder mig. 34 bilag 2 de lysegule 20