VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF TRUSLER OG VOLD DENNE VEJLEDNING ER MENT SOM INSPIRATIONS- OG FOREBYGGELSES- KATALOG I FORBINDELSE MED TRUSLER OG VOLD MOD MEDARBEJDERE I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE [MÅNED OG ÅR]
INDHOLDSFORTEGNELSE FØR Indledning...3 Definition af trusler og vold...3 Tekniske og fysiske forhold...4 Organisering og rollefordeling - kriseplan...5 Introduktion af kriseplan...5 Mønstre...6 Information/uddannelse/eksterne aktører...6 UNDER Medarbejdere i voldssituationer...6 Kollegaer...7 EFTER Generelle retningslinjer...7 Evaluering...8 Opfølgning...8 1. Hjælp til den voldsramte...8 2. Registrering af voldsepisoder...8 3. Opfølgende møde...8 4. Personalemøde...9 5. Arbejdsskadeanmeldelse...9 6. Politianmeldelse...9 7. Konsekvenser for truende/voldelige borgere...9 8. Risikovurdering af truende/voldelige borgere...10 BILAG Bilag 1. Vejledning i psykisk førstehjælp Bilag 2. Eksempel på personlig tilkaldeliste (ambulancebrev) Bilag 3. Arbejdsskadeanmeldelse og forsikring Bilag 4. Anmeldelse af trusler og vold til politiet Bilag 5. Registrering af trusler og vold
SIDE 3/10 FØR INDLEDNING Guldborgsund Kommune vil på ingen måde acceptere, at medarbejderne udsættes for overgreb fra borgerne hverken trusler, vold, chikane eller hærværk. Den daglige leder har ansvaret for de ansattes sikkerhed og er ansvarlig for, at der iværksættes forebyggende foranstaltninger og at der er en plan for håndtering af trusler og vold når det sker. Det skal være trygt at gå på arbejde i Guldborgsund Kommune. DEFINITION AF TRUSLER OG VOLD Definér trusler og vold lokalt på arbejdspladsen, så alle har en fælles forståelse og accept, men ikke nødvendigvis samme grænse. Arbejdstilsynet har følgende definition af fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt. Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, herunder seksuelle krænkelser: F.eks. trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele. Trusler kan udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger. Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail, hjemmesider og sociale medier.
SIDE 4/10 Psykisk vold via elektroniske medier benytter sig af de samme mekanismer som andre former for psykisk vold. Den påvirker ofrets selvfølelse og skaber angst og uro. Den elektroniske, psykiske vold kan virke stærkere ikke mindst, hvis den er anonym, som mediet giver mulighed for. Alle arbejdspladser bør også have den elektroniske, psykiske vold som et punkt i deres retningslinjer og handleplaner for forebyggelse af vold. TEKNISKE OG FYSISKE FORHOLD Leder, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejdere skal samarbejde om den fysiske indretning af lokaler, hvor der er kontakt med borgere. Vær særlig opmærksom på, at vurdere nødvendige forebyggende foranstaltninger, når arbejdet foregår i borgerens hjem, eller arbejdet udføres i medarbejderens eget hjem (f.eks. dagpleje). Hold potentielt farlige og/eller krænkende borgere så tæt på indgangen som muligt. Herved sørger man for at borgeren kommer i kontakt med så få medarbejdere og andre borgere som muligt. Medarbejdere har altid ret til at afvise borgere, der virker truende eller for eksempel medbringer ulovlige/uønskede genstande f.eks. flasker, narkotiske stoffer, våben og dyr. Hvis bygningens indretning tillader det, så sørg for kontrollerede adgangsveje, og evt. en afskærmet reception tæt på indgangen samt adgang til flugtveje, så det er muligt at slippe væk. Vær bevidst om placering og brug af mobiltelefoner, overfaldsalarmer, alarmknapper, kaldesystemer, videoovervågning etc., og sørg jævnligt for at afprøve dem med passende mellemrum, så det ikke bliver en falsk tryghed i situationen. Indret kontorer/venterum/mødelokaler lyst og venligt - forsøg at dæmpe støj, skarpt lys og farver. Dette kan have en afdæmpende effekt på ophidsede/agressive borgere. Lav løbegange med inventaret ved indretning af kontorer og andre lokaler, hvor medarbejdere og borgere afholder møde eller har kontakt. Herved får medarbejderen et par sekunders forspring. Kontrollér lokalet/kontoret for løse, tunge og spidse genstande, der kan bruges som kasteskyts eller slagvåben. Inddrag gerne, hvis det er muligt borgerne så deres perspektiv tages med i den fysiske indretning.
SIDE 5/10 ORGANISERING OG ROLLEFORDELING - KRISEPLAN Trin 1: Nedsæt arbejdsgruppe med leder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller andre relevante medarbejdere og udpeg tovholder til processen. Trin 2: Køreplan med tidsplan, formål og mål - inddrag medarbejdere Trin 3: Fælles forståelse og håndtering af trusler og vold, inddrag tidligere erfaringer, behov for undervisning og ændre den tekniske/fysiske indretning Trin 4: Udkast til retningslinier og kriseplan præsenteres Trin 5: Retningslinier og kriseplan tages i brug. Løbende evaluering i forbindelse med MED-møder eller møder i arbejdsmiljøgruppen, med henblik på læring og forebyggelse samt justeringer Arbejdet skal tilrettelægges, så risiciene for voldsepisoder fjernes eller minimeres. Udarbejd sammen en kriseplan som er gældende for den arbejdsplads i er på, med de potentielle farer der måtte være. Erkend at vold og trusler kan være en del af daglidagen på din arbejdsplads. Tag stilling til hvilke forebyggelsesinitiativer der skal til, ud fra en risikovurdering. Tag evt. udgangspunkt i "Worst case scenario", næstværste etc. Beskriv så præcist som muligt i kriseplanen hvem der gør hvad i situationen, og tag stilling til hvem man gerne vil have som støtte og back-up, hvis en situation opstår. Hvem har du tillid til og ønsker hjælp fra i en krisesituation, hvor du er sårbar? Se Bilag 2 personlig tilkaldeliste svarende til ambulance-brev. Aftal eksempelvis kodeord eller farve på en hændelse, så dine kolleger ikke er i tvivl når en konflikt opstår eller optrapper. INTRODUKTION AF KRISEPLAN Tag stilling til hvordan kriseplanen med udarbejdede retningslinjer introduceres på arbejdspladsen? Hvordan er den tilgængelig og hvordan formidles eventuelle ændringer? Hvordan vedligeholdes kendskabet til kriseplanen? Hvorledes og af hvem introduceres nye medarbejdere, elever, vikarer, håndværkere og besøgende mv. til kriseplanen?
SIDE 6/10 MØNSTRE Kortlæg forekomsten af vold - eventuelt erfaringer på hvad fungerer godt og hvad fungerer dårligt fra tidligere episoder. Se bilag 5 registrering af trusler og vold. Afdæk eventuelle mønstre vedrørende bestemte opgaver, tidsperioder og personer. F. eks viser erfaringer, at der kan opstå krisesituationer omkring den 1. i måneden, hvor borgeren ikke har fået så mange penge som troet eller slet ikke nogen. Tilsvarende sidst på måneden, hvor borgeren ikke har flere penge og henvender sig. Tag stilling til om der skal ændres på arbejdsgange, rollefordeling, foretages rokader, er det i det hele taget det rigtige tilbud til borgeren. F.eks. kan kemien mellem borger og medarbejder være meget dårlig, som kan resultere i en konflikt m.m. Vurdér risikoen ved alene arbejde og hvornår der skal være 2 medarbejdere til bestemte opgaver. INFORMATION/UDDANNELSE/EKSTERNE AKTØRER Alle medarbejdere informeres om de udarbejdede retningslinjer og kriseplan. Vurder behovet for uddannelse i form af konflikthåndteringskursus, psykisk/fysisk førstehjælp, nænsom nødværge og evt. selvforsvar m.m. til udvalgte medarbejdere samt opfølgning heraf. Udpeg personer til at oplære, instruere og uddanne alle nye medarbejdere. Udarbejd skemaer til registrering og en klar aftale om hvem der anmelder til: Politiet, arbejdsskadestyrelsen, arbejdstilsynet etc. Udarbejd liste til relevante interne og eksterne kontakter herunder Personaletjenesten, Falck Healthcare, Offerrådgivningen og andre mhp. psykologisk debriefing. UNDER MEDARBEJDERE I VOLDSSITUATIONER Følg altid aftaler/procedurer/instruktioner for håndtering af voldssituationer Hvem forlader området? Hvem sørger for at fjerne andre borgere ud/væk? Hvem skal gribe ind og komme til undsætning hvis konflikten optrappes?
SIDE 7/10 Argumenter/diskuter ikke med borgeren, hvis en situation er ved at opstå. Overvej nøje din tilgang - verbalt, nonverbalt og ekstra verbalt til borgeren. En konflikt kan både tales op og ned - Du/jeg sprog. Bevar roen og hold hovedet koldt - Brug konfliktnedtrappende kommunikation. Tag bestik af situationen og i hvilken retning den bevæger sig. Overvej om man skal/kan trække sig fra konflikten og derved stoppe situationen. Tilkald hjælp fra kollegaer, hvis du føler dig truet. Anvend nødvendige hjælpemidler - tilkaldealarmer, trykalarmer etc. KOLLEGAER Alle medarbejdere skal være synligt og aktivt tilstede, det vil sige holde øje med hinanden og borgerne. Hvis borgere opholder sig på unormale steder, er det enhver medarbejders pligt at kontakte disse og henvise/hjælpe dem til rette sted, så eventuelle truende situationer undgås. Hvis du ser eller hører støjende og urolige borgere i bygningen, så prøv at dæmpe personen eller tilkalde hjælp, eventuelt via alarmknap. Hvis du hører uro fra et kontor/lokale, skal du vise at du er til stede ved at åbne døren og lade den udsatte signalere, om der er brug for hjælp. Hvis borgeren ikke kan tales til rette, skal der tilkaldes hjælp, enten af den medarbejder, der føler sig truet, eller af en kollega, eventuelt via alarmknap. EFTER GENERELLE RETNINGSLINIER Vurder om der skal alarmeres Alarm 112, politi, alarmselskab mv. Hvem tager imod politi/alarmselskab og guider dem frem? Kontakt ansvarlig leder Yd førstehjælp til medarbejdere, der har været udsat for vold Yd førstehjælp til vidner til vold og andre berørte Tag kontakt til personaletjenesten, psykolog, læge etc. Underret familie eller andre, så involverede ikke lades alene det første døgns tid Skærm af og find et egnet og trygt sted Luk eventuelt for adgang Skab klarhed over situationen - sammen Kommuniker ud til relevant interessenter og bearbejd hændelsen Evt. underrette/orientere medarbejdere der ikke var på arbejde den pågældende dag
SIDE 8/10 EVALUERING Tilbyd yderligere krisehjælp efter behov. Registrer hændelsen Tag kontakt til evt. sygemeldte Vurder om hændelsen skal anmeldelses til arbejdsskadestyrelsen, arbejdstilsynet, politi etc. Evaluer forebyggelsesindsatsen og juster hvis behov. OPFØLGNING Hvis en medarbejder har været udsat for en voldelig episode, underrettes den daglige leder hurtigst muligt. Lederen er ansvarlig for, at episoden bliver fulgt op på følgende måde: 1. HJÆLP TIL DEN VOLDSRAMTE Den voldsramte er ofte for chokeret til at kunne bevare overblikket og roen over situationen og skal derfor ikke selv afgøre det videre forløb. Ved legemsbeskadigelse Er der tale om egentlig legemsbeskadigelse ydes omgående førstehjælp og om fornødent bringes den voldsramte til læge eller ambulance tilkaldes. Psykisk førstehjælp Det er vigtigt, at der hurtigt bliver ydet psykisk førstehjælp til den voldsramte og til andre, der har overværet begivenheden og føler sig chokeret. Der henvises til Bilag 1 Vejledning i psykisk førstehjælp. Aflastning af den voldsramte Både hos ledelsen og kollegaer skal der være forståelse for, at den ramte kan have behov for at blive skånet i en tid efter episoden. 2. REGISTRERING AF TRUSLER OG VOLD Alle episoder med trusler og vold skal registreres, så det kan dokumenteres og forebygges, at det sker igen. Se forslag til registreringsskema i Bilag 5. Hvis flere centre/afdelinger har været involveret, skal der ske indberetning fra hvert center/afdeling. 3. OPFØLGENDE MØDE Straks efter episoden og senest den følgende dag indkaldes de involverede, samt ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant (trioen) til en drøftelse af det passerede, herunder: Hvordan opstod episoden? Hvordan kunne den være undgået? Hvad kan der gøres for, at lignende episoder ikke gentages?
SIDE 9/10 Hvis flere centre/afdelinger har været involveret, indkalder lederen for det område hvor episoden fysisk fandt sted, til mødet. 4. PERSONALEMØDE Snarest efter episoden indkaldes alle medarbejderne i kontoret/afdelingen/arbejdsstedet til et møde, hvor kollegaerne modtager alle relevante oplysninger om, hvad der er sket og får mulighed for at drøfte episoden. 5. ARBEJDSSKADEANMELDELSE OG FORSIKRING Hvis voldsepisoden har resulteret i en fysisk eller psykisk skade, skal den anmeldes som en arbejdsulykke i EASY. I forhold til eventuel forsikringsdækning af skadeslidtes udgifter, henvises til bilag 3. Arbejdsskadeanmeldelse og forsikring. 6. POLITIANMELDELSE Vold, trusler og hærværk, skal som udgangspunkt altid anmeldes til politiet så hurtigt som muligt og helst indenfor 72 timer. Der bør aftales lokale retningslinjer som beskriver rammerne for hvornår man foretager en politianmeldelse. Sager om trusler og vold skal altid drøftes i arbejdsmiljøgruppen i samarbejde med skadeslidte. Hvis der ikke foretages en politianmeldelse på grund af konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, skal disse begrundes og dokumenteres. Selv om politiet har været tilkaldt, er det ikke altid ensbetydende med at der laves en anmeldelse. Så arbejdspladsen skal altid selv anmelde. Se bilag 4. Anmelde trusler og vold til politiet. Det er lederen som er ansvarlig for at anmelde til politiet. Der anmodes om, at den voldsramtes privatadresse ikke må oplyses for tiltalte (retsplejelovens 848, stk. 3). Hvis den voldsramte eller kollegaer indkaldes som vidne i retten, ydes juridisk og psykisk bistand efter aftale med lederen. 7. KONSEKVENSER FOR TRUENDE/VOLDELIGE BORGERE/BRUGER Efter en voldsepisode skal lederen sørge for, at der træffes beslutning om eventuelle forholdsregler over for borgeren/brugeren. Der foretages en ny risikovurdering i forhold til trusler og vold. Hvis man vælger at tage forholdsregler, er det vigtigt at den ramte ikke umyndiggøres men støttes. Ligeledes er det vigtigt at prioritere samarbejdet omkring borgeren centrene imellem, så "kasteboldsproblematikken" undgåes eller minimeres. Juridisk afdeling kan være behjælpelig med at fastlægge passende foranstaltninger i forhold til borgeren.
SIDE 10/10 8. RISIKOVURDERING AF VOLDELIGE ELLER TRUENDE BORGERE De enkelte centre/afdelinger skal udarbejde retningslinjer for risikovurdering af voldelige eller truende borgere/brugere. Nedenfor er eksempler på en risikovurdering i 3 niveauer. 1. Har ganske få gange og i svære situationer optrådt forkert evt. hærværk. En kollega kan være til stede under samtalen. 2. Har optrådt truende, ødelagt inventar eller støjende adfærd. Kun adgang med forudgående aftale. 3. Har optrådt voldeligt og truende og opfattes som farlige. Politianmeldelse og forbud mod at vise sig uden godkendt personlig rådgiver. Der kan hentes yderligere inspiration her: www.forebygvold.dk www.voldsomudtryksform.dk Kontakt gerne HR og Arbejdsmiljø hvis der ønskes yderligere vejledning eller rådgivning i forbindelse med håndtering og forebyggelse af trusler og vold. Denne vejledning er udarbejdet af arbejdsgruppen: Forebyggelse og håndtering af trusler og vold Gruppen består af: Charlotte Møller, Dorte Raaballe Rasmussen, Line Skafte; Michael Barsøe Hansen, Nina Pedersen, Henning Berner og Christian Jørgensen.
BILAG 1 VEJLEDNING I PSYKISK FØRSTEHJÆLP Psykisk førstehjælp er den hjælp, der ydes i forbindelse med eller lige efter en voldsepisode. Formålet med den psykiske førstehjælp er, at de(n) voldsramte hurtigst muligt får bearbejdet oplevelsen, så eftervirkninger og mere kroniske reaktioner modvirkes. Psykisk førstehjælp kan ydes fra den daglige leder eller kollegaer. Der skal udarbejdes personlige tilkaldelister (ambulancebrev). Det er meget vigtigt med sådanne tilkaldelister (så det er personer, som den skadesramte føler sig tryg ved, der tager sig af denne), og at de regelmæssigt ajourføres. Gode råd til hjælperen Giv tryghed, forståelse og omsorg. Hjælp den ramte til at tale om oplevelsen lyt og snak episoden igennem. Accepter den ramtes følelsesmæssige reaktioner undgå at bebrejde, bagatellisere eller latterliggøre. Sørg for at den ramte bliver fulgt hjem eller at eventuelt pårørende er underrettet, så den ramte ikke er alene, når han/hun kommer hjem. Vær sikker på, at pårørende er orienteret om situationen og de mulige eftervirkninger. Hjælp til med eventuelle praktiske problemer (f.eks. afhentning af børn i dagsinstitutionen). Aftal hvem der holder kontakt til den ramte ved eventuel efterfølgende sygdom (en af dem fra tilkaldelisten). Råd til den ramte Giv udtryk for dine følelser og fortæl om hændelsen. Lad være med at isolere dig. Brug dine kollegaer, venner og familie til at støtte dig. Undgå at være alene det første døgn. Erkend, hvis du har psykiske følgevirkninger af en voldssituation og brug kommunens krisehjælp. Start tidligst muligt på arbejde igen det er ofte nyttigt at være sammen med andre, som har oplevet det samme. BILAG SIDE 1/9
BILAG 2 EKSEMPEL PÅ PERSONLIG TILKALDELISTE (AMBULANCEBREV) Alle områder skal udarbejde en personlig tilkaldeliste (Ambulancebrev). Denne indeholder er antal navne på kollegaer, som ønskes indkaldt, hvis ulykken er ude samt navn og telefonnummer på pårørende, som ønskes kontaktet. Når tilkaldelisten laves, er det vigtigt at sætte de personer på, som du er mest tryg ved. Det er samtidig vigtigt, at personerne du ønsker på listen, giver tilsagn om at stå der at de mener at kunne/ville støtte dig. Det er en god ide, hvis du har været ude for tidligere episoder, at fortælle lidt om dine reaktioner til de personer, du ønsker hjælp og støtte fra. De udarbejdede personlige tilkaldelister opbevares på det enkelte arbejdssted således, at de er nemt tilgængelige hvis behovet opstår. Jeg ønsker følgende kollegaer indkaldt: 1. Navn Tlf.nr. 2. Navn Tlf.nr. 3. Navn Tlf.nr. Jeg ønsker, at følgende pårørende bliver underrettet: 1. Navn Tlf.nr. (privat) Tlf.nr. (arbejde) 2. Navn Tlf.nr. (privat) Tlf.nr. (arbejde) Tilkaldeliste for: Navn: Afdeling: Dato og underskrift BILAG SIDE 2/9
BILAG 3 ARBEJDSSKADEANMELDELSE OG FORSIKRING Politianmeldelse af vold og trusler ved arbejdsulykker samt betingelserne for erstatning 1. Resumé Alle arbejdsskader (ulykker og erhvervsbetingede lidelser) behandles efter lov om arbejdsskadesikring og der kan opnås erstatning jf. lovens bestemmelser (jf. afsnit 3). Det er ikke en forudsætning for opnå erstatning i henhold til lov om arbejdsskadesikring, at arbejdsskaden er meldt til politiet. Tilsvarende gør sig gældende for erstatningsansvarsloven (jf. afsnit 4). Politianmeldelsen er nødvendig for at opnå erstatning fra offererstatningsordningen (jf. afsnit 5) Arbejdsgiver er rent juridisk ikke forpligtet til at politianmelde vold og trusler mod medarbejdere. Arbejdsgiver har dog pligt til, jf. lov om arbejdsskadesikring, at anmelde arbejdsulykker i EASY. 2. Er der pligt til politianmeldelse? Arbejdsgiver/arbejdspladsen har ikke pligt til at anmelde vold og trusler om vold til politiet, men flere vælger at gøre det. Vold og trusler herom, kan være strafbare i henhold til straffeloven bl.a.: - 244,245 de almindelige voldsparagraffer - 119 vold mod offentligt ansatte - 260, 266, 267 trusler, hån, skældsord, fornærmende tale mv. Det er politiet og anklagemyndigheden der afgør om der skal rejses tiltale og hvilken paragraf forholdet i givet fald hører under. I sidste ende er det domstolen, der afgør om og i så fald hvilke bestemmelser i straffeloven forholdet kan henføres til. Straffeloven tager ikke stilling til spørgsmålet om en eventuel erstatning og hvis politiet rejser en staffesag vil spørgsmålet om erstatning ikke blive afgjort under straffesagen. Opstår der tvister om erstatning, vil de skulle afgøres under et civilt søgsmål som i realiteten er uafhængig af en eventuel straffesag. 3. Erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring lbkg. 2013-03-14 nr. 278, herefter arbejdsskadeloven: En episode på en arbejdsplads der involverer vold eller trusler om vold skal anmeldes i EASY som en arbejdsulykke. Anmeldelsen skal ske elektronisk. Dette har arbejdsgiver pligt til at gøre. Er ulykken anmeldt som en arbejdsulykke, behandles ulykken i Arbejdsskadestyrelsen (ASK) efter arbejdsskadeloven og skadelidte kan få erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadeloven. Arbejdsskadeloven 11 oplister de ydelser der kan dækkes efter denne lov. Bestemmelsen er udtømmende, og det er således kun de specifikt nævnte poster der kan kræves dækket. De ydelser man kan få dækket, som er relevante for nærværende fremstilling, er: - Godtgørelse for varigt mén, jf. 18 - Erstatning for tab af erhvervsevne, jf. 17-17a - Eventuelle behandlingsudgifter herunder genoptræning, hjælpemidler mv. jf. 15 Arbejdsskadeloven dækker ikke - Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - Godtgørelse for svie og smerte - Godtgørelse for tort - Tingskade Det er ikke en betingelse for at få erstatning i henhold til arbejdsskadeloven for en arbejdsskade som følge af vold eller trusler herom, at skaden også er anmeldt til politiet. BILAG SIDE 3/9
Erstatning efter arbejdsskadeloven betales af arbejdsgiveren eller dennes forsikring. Når arbejdsskadeloven ikke dækker tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for tort og tingskade, kan der opstå en situation, hvor den skadelidte medarbejder, må søge erstatning for disse forhold direkte hos skadelidte jf. erstatnings-ansvarsloven, og/eller offererstatningsordningen eller eventuelt direkte hos arbejdsgiveren. 4. Erstatning efter erstatningsansvarsloven, Lbkg. 2014-03-21 nr. 266: Erstatningsansvarsloven giver skadelidte mulighed for at søge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, tort og tingskade hos skadevolder. Her er det altså ikke arbejdsgiveren eller dennes forsikring der skal betale, men den som har forårsaget skaden eller dennes forsikring. Det forudsætter bl.a., at skadevolderen har handlet ansvarspådragende i forhold til den opstående skade. Det vil sige, at der skal være noget at bebrejde skadevolder. Hvis skadevolder ikke vil erkende at være ansvarlig, er skadelidte nødt til at anlægge en erstatningssag ved domstolene for at få fastslået, hvorvidt skadevolder er erstatningsansvarlig. En sådan sag er et civilt søgsmål som skadelidte selv skal anlægge og det er skadelidte som har bevisbyrden for at der er erstatningspligt. I de fleste tilfælde vil skadelidte kunne få dækket sagsomkostningerne via egen retshjælpsforsikring. Den erstatningsretlige vurdering er, som udgangspunkt, fuldstændig uafhængig af en eventuel strafferetlig vurdering og der kan sagtens rejses en erstatningssag efter erstatningsansvarsloven, uden at der er rejst strafferetligtiltale/foretaget en politianmeldelse. Det er ikke en betingelse for at få erstatning i henhold til erstatningsansvarsloven som følge af vold eller trusler herom, at skaden også er anmeldt til politiet. Der er som udgangspunkt ikke nogen nedre aldersgrænse for, hvornår en skadevolder kan blive dømt erstatningsansvarlig. I praksis er domstolene dog yderst tilbageholdende med at dømme børn under 3-4 år. Det bemærkes, at forældrene hæfter solidarisk for op til 7.500 kr. i forhold til hjemmeboende børn. Beløb derudover hæfter kun barnet for, uanset barnets alder. Den erstatningsretlige vurdering tager som udgangspunkt heller ikke hensyn til skadevolders sindstilstand. Psykisk syge, personer med mentale handicap mv. vurderes i udgangspunktet efter samme målestok som sjælesunde personer. Vurderer domstolen, at erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt, er det skadelidte selv, som må bære tabet. 5. Erstatning efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lbkg. 2014-11-18 nr. 1209, herefter offererstatningsloven Offererstatningsloven har indført en offererstatningsordning som indebærer, at staten under visse betingelser yder erstatning til ofre for forbrydelser. Det er en betingelse, at der er tale om personskade som følge af en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ( tilholdsloven ) eller at der er tale om skader, der er sket i forbindelse med handlinger, der foretages med henblik på lovlig privat anholdelse eller forhindring af strafbare handlinger. Skader, der sker på skadelidtes ting uden, at der samtidig sker en personskade er ikke dækket og usædvanlige kostbare ejendele erstattes ikke eller erstattes kun med et beløb svarende til sædvanlige ejendele. Det er en betingelse for at få erstatning efter offererstatningsloven, at forbrydelsen er anmeldt til politiet inden for 72 timer. Hvis anklagemyndigheden rejser tiltale skal der være rejst et erstatningskrav under straffesagen for at få erstatning efter offererstatningsloven. Der kan kun tilkendes erstatning efter ordningen, såfremt skaden ikke kan godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning. Kravet skal med andre ord være forsøgt rettet mod skadevolderen først. Omvendt kan man godt få tilkendt erstatning, selvom gerningsmanden er ukendt, ikke kan findes, ikke kan betale eller ikke kan BILAG SIDE 4/9
straffes efter straffeloven (fx hvis gerningsmanden er under 15 år eller utilregnelig). Det er netop disse situationer, der er kerneområdet for offererstatningsloven. Skal man have erstatning efter offererstatningsordningen skal der være fremsat krav overfor Erstatningsnævnet enten senest to år efter, at forbrydelsen er begået, to år efter at der er afsagt endelig dom i sagen eller to år efter politiets afgørelse om indstilling af efterforskningen. 06/10-2015 Christian Jørgensen Dorte Raaballe Rasmussen BILAG SIDE 5/9
BILAG 4 ANMELDELSE AF TRUSLER OG VOLD TIL POLITIET Indledning Vold kan beskrives som overlagte handlinger, der resulterer i, eller er tiltænkt at resultere i, skade på andre personer og er i straffeloven beskrevet som Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme. Det er således afgørende, at der er tale om overlagte (forsætlige) handlinger. Trusler er ord og adfærd, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv dvs. vold mod den ansattes eller dennes familie mv. Egnet til er en konkret vurdering af, under hvilke omstændighederne truslerne er fremført. På samme måde som ved vold, skal truslerne være overlagte handlinger, dvs. gerningsmanden skal have en forventning om, at man bliver bange. Der er i straffeloven givet en særlig juridisk beskyttelse mod personer, der virker i offentlig tjeneste og er i almindelighed kendt under begrebet vold mod tjenestemand i funktion. Det afgørende er ikke ansættelsesforholdet (tjenestemand, HK, kontrakt mv.), men at volden eller truslerne udøves mod en person, der udfører et offentligt hverv. Bestemmelsen er beskrevet i straffelovens 119, stk. 1: Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde. Anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet, der iværksætter efterforskning, når der er en formodning om, at der er begået et strafbart forhold. Efterforskningen har til formål at tilvejebringer oplysninger, der belyser sagen. Typisk vil en efterforskning af en voldssag bestå af gerningsstedsundersøgelser, afhøringer af de implicerede personer (skadelidte, vidner, gerningsmand), indhentning af lægelige oplysninger der underbygger evt. skader, erstatningskrav osv. - alt sammen oplysninger, der skal bruges for at klarlægge hændelsesforløb og strafansvar. Anbefalinger: Det er vigtigt at afklare, hvad formålet med en politianmeldelse er og være opmærksom på, at politiet behandler anmeldelser ud fra et strafforfølgende øjemed. Ønsker at sende et signal til gerningsmanden (registrering i politiets register) Ønsker at politiet tager en adfærdskorrigerende samtale med gerningsmanden Ønsker at gerningsmanden får et tilhold Ønsker at gerningsmanden skal straffes Ønsker dokumentation til brug for en arbejdsskadesag/erstatningssag Der bør altid ske hurtig anmeldelse af vold/trusler. Denne bør ske telefonisk og derefter opfølges af skriftlig anmeldelse med henvisning til politiets journalnummer, som anmelder spørger efter ved opkald. Tlf. 114 - benyttes hvis der IKKE skal være udrykning. Der kan anmeldes på dette nummer og anmodes om assistance uden udrykning. Tlf. 112 - benyttes hvis der ønskes politi eller ambulance med udrykning. BILAG SIDE 6/9
Det er vigtigt, at en person, der har været udsat for vold, bliver undersøgt af en læge. Det kan være egen læge, vagtlæge eller skadestue. Undersøgelsen bør ske så hurtigt som muligt og sker med det formål at få beskrevet eventuelle skader. Skaderne bliver af en læge beskrevet i en Politiattest, som er politiets dokumentation for en lægefaglig vurdering af skaderne. Det er i princippet aldrig for sent at anmelde vold eller trusler om vold, men en hurtig og konsekvent anmeldelse understøtter sagens alvor. Af hensyn til en evt. erstatning bør anmeldelse ske inden for 72 timer. Trusler om vold er også strafbare. Konteksten, i hvilken en ytring eller meningstilkendegivelser bliver fremsat, kan være bestemmende for, om der er tale om en trussel. Det kan derfor være en god ide, at den medarbejder, der oplever at være blevet truet, drøfter situationen med kollegaer og nærmeste leder før der rettes henvendelse til politiet. Det er vigtigt, at medarbejder og leder drøfter en eventuel anmeldelse og så vidt som muligt når til enighed om, hvorvidt episoden skal anmeldes til politiet eller ej. Der kan evt. søges konsulentbistand hos politiet i forbindelse med denne vurdering. Henvendelse kan ske til det lokale politi. Typiske spørgsmål og svar: Hvad sker der efter politiet har efterforsket sagen? Sagen frafaldes, fordi bevisbyrden ikke kan løftes Politiet tager en adfærdskorrigerende samtale med gerningsmanden. Politiet giver gerningsmanden et tilhold Strafferetssag som tilståelsessag uden vidneførelse. Evt. tilbud om konfliktråd/mægling Strafferetssag med vidneførelse Kan man få hjælp fra retssystemet under en retssag? Bed om at få en kontaktperson hos politiet, hvis du skal vidne. Bed politiet om en bisidder - bistandsadvokat i alvorlige sager eller hvis der er behov for det. Skal man altid vidne i retten? Man skal kun vidne i sager hvor gerningsmanden ikke har tilstået (nægter sig skyldig). Bed om samtale med anklageren inden retssagen, og aftal hvordan man kan møde op uden at skulle dele venterum med den tiltalte. Kan man være anonym som offer eller vidne? Udgangspunktet er, at ofre og vidner ikke er anonyme. Retten kan dog i helt særlige tilfælde, hvis du skal vidne, beslutte, at din identitet skal hemmeligholdes, og/eller at tiltalte og andre skal forlade retslokalet under vidneafhøringen. Det er strafbart at true vidner Hvordan får man besked om udfaldet af politiets efterforskning og en eventuel straffesag? Man skal selv aktivt bede om at få en udskrift af dommen. Hvis politiet har afsluttet sagen uden at der er rejst tiltale kan anmelderen kræve en skriftlig begrundelse. Man kan klage over politiets afgørelse. På næste side er der en skabelon til anmeldelse af trusler og vold til politiet BILAG SIDE 7/9
Skabelon til anmeldelse af trusler og vold til politiet Anmeldelsen kan ske pr. e-mail, post, telefon eller ved at møde op hos politiet. Sydsjælland og Lolland - Falster Politi Anmeldelse af: Vestergade 15 4800 Nykøbing F. Dato: Hvis det haves Politiets journalnummer: Telefon: 54851448 E-mail: ssj@politi.dk Tidspunkt: Anmelder: Guldborgssund Kommune CVR 29188599 Afdeling: Navn leder: Adresse: Tlf: Gerningssted (adresse): Beskrivelse af hændelsen: Der anmodes om, at forurettes privatadresse ikke må oplyses for tiltalte (retsplejelovens 848, stk. 3). Forurettet: Skadevolder: Personnummer: Personnummer: Navn: Navn: Adresse: Adresse: Tlf: Tlf: Vidne 1: Personnummer: Navn: Adresse: Tlf: Vidne 2: Personnummer: Navn: Adresse: Tlf: Andet relevant for sagen: Vedlagte bilag (politiattest fra skadestue/læge, dokumentation for evt. trusler og lign.) Dato: Underskrift: BILAG SIDE 8/9
BILAG 5 REGISTRERING AF VOLD OG TRUSLER Registrering af trusler og vold Formål: Data for anmeldelser, kortlægning af omfang, dialog, læring/forebygge, tjekliste leder/arbejdsmiljøgruppe Personlige data Navn: Stilling: Ansat i antal år: Arbejdsplads/afd.: Tidspunkt for episoden: dag den / 20 kl. Muligheder for hjælp under episoden: Var du alene? ja nej Kunne du tilkalde hjælp? ja nej Fik du hjælp af kollegaer? ja nej Fik du hjælp af din leder? ja nej Følte behov for at gå hjem? ja nej Gik hjem grundet episoden? ja nej Evt. vidner: Påvirkning: På en skala fra 1-10 hvor påvirket er du nu? (sæt ring) Upåvirket 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Meget påvirket Episodens varighed minutter: Hvor fandt episoden sted: OBS: Nedenstående udfyldes sammen med leder/arbejdsmiljøgruppe. Skadevolders navn: Skadevolders cpr: Vurdering af skadevolders tilstand: Påvirket af stoffer/alkohol ja nej Oplevet psykotisk ja nej Følte sig misforstået ja nej Andet: Episoden indtraf ved: (sæt gerne flere x) Kravsituation Under kørsel Konfliktløsning Grænsesætning Fastholdelse/magt Ventetid Afslag på ønske Hygiejne/bad/toilet Medicinering Hjælp til daglige gøremål Andet? Fysisk vold: Med krop (fx spyt, niv, bid, skub, slag og spark) Med genstand angiv genstand: Hærværk Andet: Andre foranstaltninger/følger: Læge/skadestue ja nej Skade på personlige ejendele ja nej Tingskade ja nej Indberettes som tvang/magt ja nej Anmeldes som arbejdsulykke ja nej Anmeldes til politi ja nej Samtale med AR ja nej Samtale med leder ja nej Andet: Forebyggende foranstaltninger: Behov for ny risikovurdering/apv ja nej Ændre beredskabsplan ja nej Ændre fysisk indretning ja nej Ændre arbejdsbeskrivelser ja nej Behov for efteruddannelse ja nej Tiltag ift. borgeren ja nej Andet: Dato underskrift skadelidte: Psykisk vold: Trusler med krop eller genstande Verbale trusler Ukvemsord/nedværdigende tale Skrig Andet: Dato underskrift leder: BILAG SIDE 9/9