Medlems- og målgruppeundersøgelse Atlantsammenslutningen 2009-2010 1
1. INDLEDNING... 4 2. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE... 4 2.1 SVARPROCENT:... 5 2.2 HVEM HAR SVARET?... 5 2.3 OVERORDNET RESPONDENT HOLDNING:... 6 2.4 UNDERSØGELSENS BESVARELSER... 6 2.5 TILKNYTNING OG KENDSKAB TIL AS/YATA... 6 2.6 RESPONDENTERNES INTERESSER I FORHOLD TIL ATLANTSAMMENSLUTNINGEN... 7 2.7 KOMMUNIKATIONSNIVEAU MELLEM AS/YATA OG MEDLEMMER... 7 2.8 DELTAGELSE I ATLANTSAMMENSLUTNINGENS ARRANGEMENTER... 7 2.9 ATLANTSAMMENSLUTNINGENS PUBLIKATIONER... 8 2.10 ØKONOMISK STØTTE OG BRUGERBETALING... 8 2.11 MEDLEMSKABSKONTINGENT?... 9 2.12 EFTERKOMMER ATLANTSAMMENSLUTNINGEN MEDLEMMERNES ØNSKER?... 10 2.13 TILKNYTNING OG KENDSKAB TIL AS/YATA... 10 2.14 INTERESSER IFT. ATLANTSAMMENSLUTNINGENS ARRANGEMENTER... 10 2.15 KOMMUNIKATIONSNIVEAU... 11 2.16 ATLANTSAMMENSLUTNINGENS ARRANGEMENTER... 11 2.17 ATLANTSAMMENSLUTNINGENS PUBLIKATIONER... 12 2.18 ØKONOMISK STØTTE OG BRUGERBETALING... 12 2.19 MEDLEMSKONTINGENT... 12 2.20 KONKLUSION... 13 3. KVALITATIV UNDERSØGELSE...15 3.1 MØDEREFERATER... 16 3.2. MØDE MED FLEMMING VINTHER, FORMAND FOR HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING (HKKF). 19. OKTOBER 2009... 16 3.3 MØDE MED FN-FORBUNDET, UDENRIGSPOLITISK SELSKAB OG DANSK-KURDISK VENSKABSFORENING VED SVEND ÅKJÆR, CLAUS CARSTEN NIELSEN M.FL. 3. NOVEMBER 2009... 17 3.4 MØDE MED BERTEL HEURLIN, FORMAND FOR STYRINGSRÅDET, DANSK INSTITUT FOR MILITÆRE STUDIER (NU CENTER FOR MILITÆRE STUDIER) OG PROFESSOR EMERITUS KØBENHAVNS UNIVERSITET. 6. NOVEMBER 2009... 18 3.5 MØDE MED KRISTIAN FISCHER, JOAKIM FINKIELMANN OG JONAS MÄRCHER, FORSVARSMINISTERIET (FVM). 17. DECEMBER 2009... 19 3.6 MØDE MED HENRIK Ø. BREITENBAUCH, SENIORFORSKER DIMS (NU CENTER FOR MILITÆRE STUDIER). 7. JANUAR 2010... 19 3.7 MØDE MED DEN NORSKE ATLANTERHAVSKOMITÉ, ATLANTIC COUNCIL OF THE UK, ATLANTISCHE COMMISSIE NEDERLANDS, OG NATO PDD. 1.-2. FEBRUAR 2010... 20 3.8 MØDE MED SUZANNE LASSEN, TIDL. RÅDGIVER FOR EU'S POLITIMISSION I AFGHANISTAN. 4. FEBRUAR 2010... 21 3.9 MØDE MED UDENRIGSMINISTERIET VED CLAUS GRUBE, DEP.CHEF. 16. MARTS 2010... 22 3.10 REPRÆSENTANTSKABSMØDE I ATLANTSAMMENSLUTNINGEN. 27. APRIL 2010... 23 3.11 MØDE MED AFDELINGSCHEF JARL DAMGAARD OG UNDERVISNINGSKONSULENT JØRGEN BALLING RASMUSSEN, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 7. MAJ 2010... 24 3.12 MØDE MED UDENRIGSPOLITISK SELSKAB (FORRETNINGSUDVALGSMØDE) 19. MAJ 2010... 25 3.13 MØDE MED PETER MOGENSEN, REDAKTØR. 28. MAJ 2010... 26 4. KONKLUSIONER...27 4.1. SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER, INSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER... 27 4.2. NYTÆNKNING AKTIVITETER, FORMIDLING OG PROJEKTER... 28 4.3. ØKONOMI - MORALSK STØTTE, MEN INGEN PENGE... 29 5. KONKLUSIONER OG SAMLEDE ANBEFALINGER...30 2
5.1 NY ORGANISERING OG MEDLEMSKAB... 30 5.2 METODER OG STRATEGIER TIL AT NÅ UD TIL NYE MEDLEMMER OG MÅLGRUPPER IKKE MINDST I LOKALOMRÅDERNE... 30 5.3 METODER OG STRATEGIER TIL AT ENGAGERE FLERE I FOLKEOPLYSNING PÅ DET SIKKERHEDSPOLITISKE OMRÅDE. 31 5.4 NYE TILRETTELÆGGELSESFORMER OG INDHOLD I FOLKEOPLYSNINGEN... 31 5.5 OMSTRUKTURERING AF ATLANTSAMMENSLUTNINGENS INTERNE ARBEJDSGANGE FOR PÅ EN MERE EFFEKTIV MÅDE AT KUNNE I MØDEKOMME ANBEFALINGERNE I DE OVENSTÅENDE PUNKTER... 32 6 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER...33 3
1. Indledning I foråret 2009 tog Atlantsammenslutningen (AS) de første spæde initiativer til at få gennemført en undersøgelse af vore medlemmers syn på organisationen og holdning til vores aktiviteter. Samtidig skulle undersøgelsen tjene som indikator på folkeoplysningens tilstand i Danmark, i en moderne tid med stadig flere lettilgængelige informationskilder. Baggrunden for projektet er, at AS gennem en længere periode har haft et ønske om at udvikle nye former for medlemskaber, etablere nye former for netværk og samarbejder og nå ud til nye målgrupper. Ønsket er et resultat af to ting: Dels en erkendelse af, at det bliver sværere og sværere at nå ud med folkeoplysning i lokalområderne samt mere generelt at engagere medlemmer i folkeoplysning. Man ser i højere grad en flygtighed i foreningskulturen og en faldende interesse for foreningsmedlemskab, hvilket naturligvis også rammer en organisation som AS. Dels er baggrunden for ønsket en længere intern proces i AS, hvor vi har forsøgt at udvikle os organisatorisk for at sikre effektivitet, kvalitet og økonomisk dækning for AS s arbejde. Som en lille organisation, der arbejder indenfor en niche af folkeoplysningen, har vi et stort behov for at kende vores medlemsbase og målgrupper, både for at kunne udvide disse og dermed sprede folkeoplysning om international sikkerhedspolitik til et bredere publikum ikke mindst i lokalområderne men især for at kunne tilbyde medlemmer såvel som bredere målgrupper netop de former for folkeoplysning, de efterspørger. Resultatet er på kort sigt (projektperioden) at indhente den nødvendige viden, der skal til for på lang sigt at tilpasse og forbedre AS s arbejde med folkeoplysning. Det vil sige udvikling på indholdssiden såvel som i forhold til tilrettelæggelses- og organiseringsformer. 2. Spørgeskemaundersøgelse Atlantsammenslutningen gennemførte i efteråret 2009 en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt vore medlemmer. Undersøgelsen har været opdelt i to medlemsgrupper, AS medlemmer og ungdomsudvalgets YATA medlemmer. Begge undersøgelsers formål har været at klarlægge, hvorvidt de eksisterende medlemmer er tilfredse med de ydelser, Atlantsammenslutningen leverer. 4
Da YATA medlemskab er et tillæg til almindeligt AS medlemskab, består denne undersøgelse af spørgsmål om medlemmernes tilfredshed med både YATA og AS. Medlemskab af både YATA og AS er gratis, men reelt er der ikke tale om egentligt medlemskab, men derimod et ønske om at modtage vores nyhedsbrev, publikationer og invitationer til arrangementer. Undersøgelsen blev gennemført med programmet Tric Trac, et gratis program der enkelt gør det muligt at gennemføre spørgeskemaundersøgelser til store grupper. De indkomne resultater opsamles i nedenstående afsnit. 2.1 Svarprocent: Undersøgelsen til Atlantsammenslutningens medlemmer blev udsendt til ca. 745 personer og blev besvaret af 120 personer, en svarprocent på 16 %. YATA undersøgelsen blev udsendt til ca. 567 personer og blev besvaret af 35, hvilket giver en svarprocent på kun 6 %. Begge respondentgruppers besvarelser er yderst positivt stemte over for AS og dennes aktiviteter og publikationer, derfor må hovedparten af respondenterne antages at bestå af de mest positivt stemte, men samtidigt bør besvarelserne altid holdes op i mod den betydelige andel, der ikke har deltaget i medlemsundersøgelsen. 2.2 Hvem har svaret? For YATA respondenternes vedkommende er mere end 2 / 3 under 26 år, over halvdelen er kvinder, 86 % bor i Storkøbenhavn, den længste afsluttede uddannelse er for knap halvdelens vedkommende en gymnasial uddannelse, over 2 / 3 er under uddannelse, og knap halvdelen tjener under 100.000 kr., 1/3 tjener op til 199.999 kr. om året før skat. AS respondenterne er primært mellem 56-65 år, ¾ er mænd, de bor i Storkøbenhavn, deres længste afsluttede uddannelse er en lang videregående uddannelse, halvdelen er lønmodtagere, ¼ er pensioneret, lønniveauet er bredt spredt, men den største gruppe, ¼ tjener over 500.000 kr. om året før skat. 5
2.3 Overordnet respondent holdning: Gennemgående for de to medlemsgrupper har vi identificeret 5 tendenser: 1. Stor tilfredshed med vores arrangementer, publikationer og informationsniveau 2. En opfattelse af, at AS er tilknyttet NATO (-oplysning) 3. En opfattelse af, at AS er geografisk forankret i Københavnsområdet 4. Opbakning til betalt medlemskab 5. Som alternativ til punkt 4 er der stor opbakning til, at betale for de arrangementer man deltager i 2.4 Undersøgelsens besvarelser Først følger en dybdegående rapportering af respondenternes besvarelser på AS s medlemsundersøgelse. Dernæst en tolkning af, hvad besvarelserne betyder for AS s medlemsgrundlag samt hvorvidt AS efterlever medlemmernes ønsker og slutteligt hvad AS kan gøre af tiltag for endnu bedre at leve op til medlemmernes ønsker. 2.5 Tilknytning og kendskab til AS/YATA Af AS respondenterne, som udgjorde 16 % af AS medlemmer, følte 69 % sig som medlem af AS, for YATA respondenternes vedkommende, som udgjorde 6 % af alle YATA medlemmer, følte 57 % sig som medlem af YATA. Respondenternes kendskab til AS kom, for AS respondenternes vedkommende, hovedsageligt fra deres arbejdsplads eller gennem andre organisationer, hvorimod YATA respondenterne, for største delens vedkommende, har fået kendskab til AS gennem deres uddannelsessted. Medlemskabets længde er for AS respondenternes vedkommende gennemsnitligt 10 år og for YATA 3 år. Adspurgt hvilke (ud af 6 mulige) grunde, der er afgørende for medlemskab af AS, er svaret for AS respondenterne; "overordnet sikkerhedspolitisk interesse", "interesse i afholdelse af arrangementer og interesse i udgivelse af publikationer. For YATA respondenterne er grunden til medlemskab primært "overordnet sikkerhedspolitisk interesse" samt "interesse i afholdelse af arrangementer". Både AS og YATA respondenterne forbinder primært AS med folkeoplysning om NATO relaterede emner, frem for øvrige sikkerhedspolitiske emner. Ifølge begge respondentgrupper er det ord, der bedst beskriver AS: international politik. 6
2.6 Respondenternes interesser i forhold til Atlantsammenslutningen Respondenternes geografiske interesseområder er primært dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt tilsvarende amerikansk politik. Respondenterne fra begge grupper har udvalgt følgende temaer som de mest interessante; NATO, krigen i Afghanistan og regionale konflikter. Derudover er menneskerettigheder og humanitær intervention interessant for YATA respondenterne i modsætning til AS respondenternes interesse i terrorisme. 2.7 Kommunikationsniveau mellem AS/YATA og medlemmer Langt størstedelen af respondenterne fra begge grupper er tilfredse med informationsniveauet mellem dem selv og hhv. AS og YATA, samt de informationer de modtager herfra. Ca. 10 % af respondenterne fra begge grupper erklærede sig utilfredse med denne information, primært fordi de er utilfredse med den mængde information, de modtager. 2.8 Deltagelse i Atlantsammenslutningens arrangementer Knap 30 % af begge respondentgrupper har ikke deltaget i vores arrangementer, for AS respondenternes vedkommende er den primære grund til denne lave deltagerprocent, at arrangementerne finder sted på tidspunkter, hvor de ikke har mulighed for at deltage. For YATA respondenternes vedkommende ved største delen ikke, hvorfor de ikke tidligere har deltaget, dog erklærer knap 20 % sig enig i AS respondenternes udmeldelse om ubelejlige tidspunkter, yderligere 20 % at de modtager information om arrangementerne for sent. Deltagelse i AS s arrangementer har kun for knap halvdelen af AS respondenternes vedkommende fundet sted indenfor de seneste år, for YATA respondenterne drejer det sig om 80 %, der har deltaget inden for det seneste år. Hovedparten af begge respondentgrupper deltager, efter eget udsagn, i ca. 1-2 arrangementer pr. år og primært i debatmøder, dernæst i seminarer for YATA respondenternes vedkommende og konferencer for AS respondenternes vedkommende. Alle respondenterne erklærer sig tilfredse med de arrangementer, de har deltaget i, dermed er der ingen utilfredse tilkendegivelser. Tværtimod er 52 % af AS respondenterne meget tilfredse og af YATA respondenterne er hele 80 % meget tilfredse med arrangementerne. 7
2.9 Atlantsammenslutningens publikationer Med hensyn til publikationerne er AS s mest trofaste læsere AS respondenterne, hvor kun 9 % aldrig har kigget i vores publikationer. Af de 9 % er den primære grund til, de ikke har læst publikationerne, at de ikke har kendskab til, at sådanne eksisterer. Hvorimod 1/3 af de 9 % heller ikke er klar over hvordan de får adgang til AS s publikationer. Af YATA respondenterne har 40 % aldrig kigget i vores publikationer og deraf er 71 % uvidende om AS s publikationer. Den type publikation, der bliver læst mest er Sikkerhedspolitisk INFO, dernæst 16 siders publikationerne for AS respondenternes vedkommende og for YATA respondenternes vedkommende er den næstmest læste type publikation AS s bøger. Respondenterne får hovedsageligt adgang til publikationerne via AS s arrangementer eller ved at downloade dem på AS s hjemmeside. Over 90 % af både AS respondenterne og YATA respondenterne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med publikationernes faglige niveau. ¼ af AS respondenterne har betalt et administrationsgebyr, derudaf har kun 25 % fundet administrationsgebyret urimeligt. Kun én YATA respondent har betalt administrationsgebyr. Blandt YATA respondenterne bliver AS s nyhedsbrev hovedsageligt kun læst en gang imellem, hvorimod halvdelen af AS respondenterne læser nyhedsbrevet hver gang. For 17 % af YATA respondenternes vedkommende bliver nyhedsbrevet aldrig læst, mod 7 % af AS respondenterne. Omkring 10 % af begge respondentgrupper finder sjældent nyhedsbrevet interessant og relevant eller som regel uinteressant og ligegyldigt. 2.10 Økonomisk støtte og brugerbetaling 20 % af AS respondenterne og 10 % af YATA respondenterne har støttet AS økonomisk, primært med beløb mellem 20 500 kr. Brugerbetaling i form af deltagelsesgebyr pr. arrangement er acceptabelt for 46 % af YATA respondenterne hvorimod 31 % er direkte imod, for AS respondenterne er dette acceptabelt for 48 % hvorimod 20 % er direkte imod. En halvdagskonference mener størstedelen af begge respondentgrupper bør koste mellem 50 100 kr. Et debatmøde mener størstedelen af YATA respondenterne skal koste mellem 10 20 kr., hvorimod 8
AS respondenterne hovedsageligt mener, at prisen for et sådant arrangement kan være mellem 20 50 kr. Et 2 dages seminar mener størstedelen af AS respondenterne, skal koste mellem 500 700 kr., hvorimod YATA respondenterne hovedsageligt mener, at prisen bør være mellem 200 500 kr. Prisen for et 5 dages seminar bør ifølge AS respondenterne koste mellem 1000 1.500 kr., hvor YATA respondenterne er splittet således, at ¼ mener at prisen bør være mellem 500 1.000 kr., en anden ¼ mener at prisen bør være mellem 1.000 1.500 kr., og en tredje ¼ der mener at prisen kan være mellem 1.500 2.000 kr. Et ud af huset arrangement mener størstedelen af YATA respondenterne skal koste mellem 20 50 kr., hvorimod AS respondenter mener, at prisen kan være mellem 50 100 kr. 2.11 Medlemskabskontingent? Adspurgt om respondenterne finder det rimeligt at opkræve medlemskabskontingent, er respondenterne omtrent ligeligt fordelt mellem "ja", "nej" og "ved ikke" svarmulighederne. Helt konkret finder 38 % af AS respondenterne det rimeligt at opkræve betaling for medlemskab af AS, mens 31 % af AS respondenterne finder medlemskontingent urimeligt. 29 % af YATA respondenterne mener, medlemskabskontingent er acceptabelt mod hele 51 %, der finder dette urimeligt. De respondenter, der er ikke finder dette rimeligt, er bekymret for medlemsflugt og afskrækkelse af potentielle medlemmer. Derudover mener de negativt stemte respondenter, at et medlemskabskontingent er i konflikt med folkeoplysningsopgaven. Som alternativ foretrækker de negativt stemte respondenter, at betale for de arrangementer, de deltager i. Frygten for afskrækkelse af nye medlemmer går igen hos YATA respondenterne, men derudover mener de ikke, at det er fair at opkræve en ydelse for medlemskab af YATA, idet YATA ikke som sådan leverer nogen ydelser til sine medlemmer. Derudover pointerer YATA respondenterne, at AS har mange konkurrenter, der udbyder lignende arrangementer, men står for flere ydelser end YATA på nuværende tidspunkt, og at AS/YATA medlemmer blot vil flytte deres medlemskab til konkurrenterne. Hvis medlemskabskontingent bliver en realitet, mener hovedparten af begge respondentgrupper, at prisen for et års medlemskab af AS med fri adgang til dennes arrangementer, samt et års medlemskab af YATA med fri adgang til YATA og AS arrangementer skal koste mellem 100 200 kr. Hvis disse arrangementer til gengæld ikke er gratis, er størstedelen kun tilbøjelig til at give mellem 50 100 kr. for et års medlemskab af hhv. AS og YATA. Direkte adspurgt om respondenterne kunne forestille sig at være betalende medlemmer inkl. fast modtagelse af AS s publikationer med post 9
umiddelbart efter udgivelsen, adgang til ét eller flere VIP-arrangementer kun for AS s betalende medlemmer og rabat på studierejser, er 62 % af AS respondenterne positivt stemt med kun 19 % imod, 43 % af YATA respondenterne kunne godt forestille sig at være betalende medlem under disse forudsætninger mod 23 % direkte imod. 2.12 Efterkommer Atlantsammenslutningen medlemmernes ønsker? Medlemsundersøgelsens formål var bl.a. at sikre, at AS opfylder medlemmernes/målgruppernes ønsker til folkeoplysende aktiviteter indenfor sikkerhedspolitik. Nedenfor gennemgås, hvorvidt AS opfylder medlemmernes ønsker og interesser. 2.13 Tilknytning og kendskab til AS/YATA AS respondenterne mener, definitionen på medlemskab af AS er for vag. For dem er en medlemskabsfølelse afhængig af aktiv deltagelse som grundet AS s geografiske fokus i København, er mindre for ikke-københavnere. Derudover er medlemsfølelsen afhængig af et kontingent, og slutteligt lægger respondenterne vægt på, at nyhedsbrevsabonnement ikke må forveksles med medlemskab. 2.14 Interesser ift. Atlantsammenslutningens arrangementer For begge respondentgrupper er dansk og amerikansk udenrigs-, sikkerheds-, og forsvarspolitik, NATO, EU, Rusland og Østeuropa interessante geografiske områder. For YATA respondenternes vedkommende også Mellemøsten. De mest populære temaer er for begge respondentgrupper; NATO, Afghanistan og regionale konflikter, samt for AS respondenternes vedkommende; terrorisme og for YATA respondenternes vedkommende; menneskerettigheder og humanitær intervention. Ved at sammenholde disse interesseområder samt -temaer med AS s seneste arrangementer er det tydeligt at, Atlantsammenslutningen har udbudt arrangementer, der matcher respondenternes interesser bl.a.: - Copenhagen Conference: NATOs 60th Anniversary the final countdown or staying alive? - AS s årlige internationale ungdomsseminar DAYS samt den nationale variant KRISESTYRING dækker konflikten i Sydkaukasus. - Copenhagen Conference. Pirateri Militære løsninger på civile problemer 10
Denne overensstemmelse understøttes af den høje deltagelsesprocent for begge respondentgruppers vedkommende indenfor de seneste år. 2.15 Kommunikationsniveau Begge respondentgrupper er primært medlemmer, fordi de har en overordnet sikkerhedspolitisk interesse, dernæst for at holde sig opdaterede om udgivelse af publikationer. Derudover er en vigtig faktor for AS respondenterne at modtage information om kommende arrangementer. AS udsender altid information, når der udkommer nye publikationer eller afholdes arrangementer, men som respondenterne har tilkendegivet under "tilknytning til AS", er der frustration over ikke at modtage den korrekte mængde information fra AS. Flere respondenter giver udtryk for, at de ikke modtager, hvad de har tilmeldt sig. Denne tilkendegivelse er vigtig for AS s troværdighed og derfor bør AS iværksætte en sortering af medlemmer således, at disse modtager de informationer, de er interesseret i og kun det. Et frafald i tilbagemeldinger fra passive medlemmer er en overskuelig pris at betale for, at kunne anerkende respondenternes tilkendegivelse af deres utilfredshed med de informationer, de modtager fra AS/YATA, hvor flere modtager mindre/mere end de ønsker. 2.16 Atlantsammenslutningens arrangementer Der er enkelte respondenter, der har påpeget, at information om AS s arrangementer bliver udsendt for sent i forhold til planlægning af deltagelse. Derudover er tidspunktet for afholdelse af arrangementer blevet påpeget som værende en afholdende faktor for deltagelse i disse. Derfor bør AS overveje at afholde arrangementer på tidspunkter, der er mere passende for målgrupperne, altså efter normal arbejdstid. Ellers vil størstedelen af de fremmødte være pensionister eller personer, hvis beskæftigelse er relevant for det udbudte emne og dermed har mulighed for at deltage i AS s arrangementer i arbejdstiden. 11
2.17 Atlantsammenslutningens publikationer Respondenterne får primært adgang til AS s publikationer ved arrangementer og ved at downloade dem fra AS s hjemmeside. Sidstnævnte er den foretrukne for begge respondentgrupper og dermed opfylder AS medlemmernes præference på dette område. Med hensyn til nyhedsbrevet foreslår respondenterne at forbedre dette ved at forkorte det samt benytte et nyt layout. AS kan med fordel udsende publikationer til parti- og interesseorganisationer, da flere respondenter anfører dette som årsag til medlemskab af AS. Derudover har respondenterne ytret ønske om at modtage publikationerne på deres uddannelsessted, AS bør derfor udsende eksemplarer af publikationerne til de højere samfundsvidenskabelige uddannelsesinstitutioner. I henhold til respondenternes geografiske og tema interesser, har AS eksempelvis udgivet følgende publikationer, der matcher respondenternes interesser: Sikkerhedspolitisk INFO: "NATO - ny strategi, nye udfordringer?" Sikkerhedspolitisk INFO: EU s politimission i Afghanistan Bogen "FRA KOLD KRIG TIL KRISESTYRING - historien om NATOs fremtid" Sikkerhedspolitisk INFO: Two wrongs don t make a right US and EU approaches to the Darfur crisis 2.18 Økonomisk støtte og brugerbetaling Kun en begrænset andel af respondenterne har støttet AS økonomisk og set i forhold til den store andel af respondenterne fra begge grupper, der er positive overfor brugerbetaling for deltagelse i arrangementer, er det mere profitabelt at indføre brugerbetaling på arrangementer og fortsat lade økonomisk støtte til AS være en frivillig tilvalgsmulighed. 2.19 Medlemskontingent I denne kategori blev respondenterne indledningsvist bedt om at besvare, hvorvidt de mener, det er rimeligt at betale for medlemskab af AS/YATA. Man må formode, at besvarelserne skal ses som et udtryk for respondenternes villighed til at betale for medlemskab af AS/YATA under nuværende 12
forhold, hvor medlemskab ikke inkluderer specifikke ydelser fra AS/YATA. Antageligt er det den opfattelse, der ligger til grund for respondenternes tilkendegivelser for, at et sådant medlemskab skal koste mellem 50-200 kr. afhængigt af om deltagelse i arrangementer er gratis. Villigheden til at betale medlemskabskontingent stiger knap 50 % når respondenterne får tilbudt en konkret pakkeløsning. Man kan derfor antage, at for at tiltrække flest mulige betalende medlemmer skal disse tilbydes en pakkeløsning, derudover kan man formode, at flere respondenter vil være tilbøjelige til at betale for medlemskab under disse forhold og derudover, at et acceptabelt medlemskabskontingent vil være højere end, hvad respondenterne var villige til at betale for medlemskab kun inkluderende fri adgang til AS/YATA's arrangementer. 2.20 Konklusion Medlemsundersøgelsens formål var at sikre, at AS er i stand til at imødekomme vores medlemmers og målgruppers ønsker til folkeoplysende aktiviteter indenfor det sikkerhedspolitiske område. Det er vigtigt hele tiden at holde undersøgelsens resultater op imod den lave svarprocent fra begge medlemsgrupper på hhv. 16 % for AS respondenterne og 6 % for YATA respondenterne. Efter gennemgangen af medlemsundersøgelsens resultater står det klart, fra de overvejende positive tilkendegivelser, at hovedparten af respondenterne må anses at være de mest positivt stemte overfor AS. AS skal være opmærksom på respondenternes tilkendegivelse omkring tilmeldelse til AS s nyhedsbrev ikke skal forveksles med anmodning om et medlemskab af AS. Derfor bør AS klart udmelde, hvad tilmelding til AS s nyhedsbrev indebærer således, at det undgås, at abonnenter forveksles med medlemmer, både for AS s eget vedkommende, men i særdeleshed også for at undgå at abonnenter føler sig narret til medlemskab og dermed mindsker AS s troværdighed. Som nævnt har AS s arrangementer matchet respondenternes interesser ift. geografiske områder og temaer. Det er vigtigt for fremtidig fastholdelse af medlemmer, at AS har respondenternes tilkendegivelser for øje ved planlægning af fremtidige arrangementer. AS bør dog tage respondenternes tilkendegivelser omkring ubelejlige tidspunkter for arrangementerne og for sen information om arrangementerne til overvejelse og forsøge bedre at imødekomme disse og dermed sikre AS et så stort deltagerfremmøde som muligt. 13
Med hensyn til AS s publikationer, bør Atlantsammenslutningen arbejde på at gøre flere medlemmer opmærksomme på muligheden for at downloade publikationer fra AS s hjemmeside. Derudover bør AS arbejde på at promovere sig selv gennem parti- og interesseorganisationer samt universiteter ved at udsende publikationer til disse, da respondenterne primært enten havde kendskab til AS herfra eller anså sammenfaldet mellem uddannelse/job og AS s virkeområde som primær grund til deres medlemskab af AS. AS s seneste publikationer har matchet respondenternes interesseområder både geografisk og tematisk og AS bør fortsat have respondenternes interesser for øje, når senere publikationer skal planlægges. Kun i et meget begrænset omfang har AS modtaget økonomisk støtte fra respondenterne, og med hensyn til den positive tilkendegivelse for brugerbetaling eller medlemskontingent må frivillig økonomisk støtte fortsat anses som en tilvalgsmulighed og ikke som en afgørende faktor i etableringen af en stabil økonomisk fremtid for AS. Under nuværende forhold for medlemskab af hhv. AS/YATA er medlemskontingent kun acceptabelt for 1 / 3 af både AS og YATA respondenterne. Under de nuværende forhold med fri adgang til AS s arrangementer, og for YATA medlemmernes vedkommende også fri adgang til YATA arrangementer, er både YATA og AS respondenter villige til at betale mellem 100 200 kr. for et års medlemskab af hhv. AS og YATA. Hvis brugerbetaling blev indført på arrangementerne, er begge respondentgrupper kun villige til at betale mellem 50 100 kr. for et års medlemskab af hhv. YATA og AS. Kun knap halvdelen af begge respondentgrupper finder det acceptabelt at opkræve deltagergebyr pr. arrangement, men for de positivt stemte respondenters vedkommende er deres prisforslag på typisk udbudte arrangementer rimelige. Dog må respondenternes tilkendegivelse, af hvad en acceptabel pris for et arrangement er, ikke forveksles med villighed til at betale for deltagelse i alle fremtidige arrangementer eller villighed til at betale den tilkendegivne pris. Derudover er det faktum, at respondenterne kun deltager i 1-2 arrangementer om året endnu en faktor, der gør, at medlemskab på nuværende vilkår med deltagelsesgebyr heller ikke er optimal i forhold til at sikre AS en stabil medlemskabsindtægt. Hvis AS efterkom respondenternes ønsker om mere favorable afholdelsestidspunkter af arrangementer, ville der sandsynligvis være flere medlemmer, der deltog i AS s arrangementer og dermed flere medlemmer til at betale deltagelsesgebyr. Den tilbudte medlemskabspakkeløsning indeholdende fast modtagelse af AS s publikationer med post umiddelbart efter udgivelsen, adgang til ét eller flere VIP-arrangementer kun for AS s 14
betalende medlemmer og rabat på studierejser, gør medlemskontingent acceptabelt for 62 % af AS respondenterne med kun 19 % imod og acceptabelt for 43 % af YATA respondenterne mod 23 % imod. Denne løsninger er dermed den mest acceptable af de fremsatte forlag for begge respondentgrupper. Man må antage, som argumenteret tidligere, at respondenterne vil være villige til at betale mere for medlemskab inkluderende flere ydelser og VIP arrangementer end deres tilkendegivelser omkring en acceptabel pris på et medlemskab under nuværende forhold. Dog er prisen for en sådan pakkeløsning og AS s evne til at kunne arrangere VIP arrangementer afgørende faktorer for hvor mange medlemmer, der er villige til at betale for medlemskab af AS. Den lave svarprocent for begge respondentgrupper må også overvejes i forhold til hvor mange medlemmer, der vil være villige til at blive betalende medlemmer af AS/YATA. 3. Kvalitativ undersøgelse Den kvalitative del af undersøgelsen er blevet gennemført med det formål at kortlægge mulighederne for samarbejde mellem Atlantsammenslutningen og andre organisationer, institutioner og virksomheder, for derigennem at drage nytte af i forvejen etablerede netværk og forretningsgange. I forhold til organisationerne er det oplagt at diskutere, hvordan de forholder sig til udfordringer som faldende medlemstal, voksende informationsstrøm og dermed faren for at forsvinde i mængden af information, samt problemer med at engagere medlemmerne. Dertil kommer udfordringen med at tjene penge på de aktiviteter organisationen gennemfører. Atlantsammenslutningen har gennem tiden set folkeoplysning som organisationens kerneopgave, men i takt med at det er blevet enklere at finde og tilegne sig den viden som vi leverer, er det også blevet sværere at tjene penge på det. Vi stiler ikke efter en forretningsmodel, der skal genere overskud, men vi er samtidigt nødt til at få dækket de udgifter, der er forbundet med at udgive publikationer, arrangere debatmøder og afholde konferencer. Derfor er det interessant at høre, hvordan man håndterer denne udfordring i andre organisationer og forhåbentlig vil det lede til en model, der kan tilpasses Atlantsammenslutningens medlemmer. I forhold til andre institutioner har formålet primært været at komme i kontakt med nye medlemmer samt at danne grundlag for et eventuelt samarbejde. Som det fremgår i det nedenstående, har dette arbejde åbnet op for en lang række muligheder, som også vil kunne bruges af andre folkeoplysende organisationer. 15
Virksomhederne vi har kontaktet har været mindre interesserede i at samarbejde. Vi havde håbet, at det ville være muligt at sammensætte forskellige tilbud med foredrag og debatmøder, som virksomhederne kunne tilbyde deres medarbejdere. Men holdningen hos de virksomheder, vi har været i kontakt med, har været, at den økonomiske situation for tiden ikke rummer muligheder for nye personalemæssige tiltag. Det betyder ikke, at vi dropper tanken, men den prioriteres blot ikke så højt lige nu. I det følgende vil vi gennemgå de enkelte møder og de konklusioner, som kan drages på baggrund heraf. En lang række af disse vil også have relevans for andre folkeoplysende organisationer og derfor har vi valgt at bringe udførlige referater. 3.1 Mødereferater Atlantsammenslutningen har i perioden 19. oktober 2009 til 28. maj 2010 gennemført en række møder med det formål afdække mulighederne for samarbejde med de pågældende organisationer, institutioner eller virksomheder. 3.2. Møde med Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). 19. oktober 2009 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: Troels Frøling (TF), Ivan Andresen (IA). Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er en fagforening, der organiserer professionelle soldater af konstabel- og korporalgruppen samt værnepligtige i hæren. Deres medlemmer er med andre ord direkte påvirket af dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, som netop er de områder, Atlantsammenslutningen beskæftiger sig med. På mødet blev AS's situation præsenteret og baggrunden for mødet skitseret, herunder ideer til mulige samarbejdsområder mellem HKKF og AS. Da HKKF er en mindre fagforening, er der ikke de store muligheder for en direkte økonomisk støtte, men samarbejde kunne sagtens tænkes interessant i mere jordnære baner. Medlemmerne er til gengæld fordelt på hele landet, samt i 16
udsendelse til missioner i udlandet, og denne spredning rummer både muligheder og begrænsninger. Som udgangspunkt kunne det udnyttes til at nå bredere ud og evt. komme i kontakt med en interessant målgruppe, også uden for hovedstadsområdet. Omvendt er netop denne fysiske distance i nogle sammenhænge en hindring, da mange aktiviteter vil være centrerede omkring København, eller som minimum kræve en større logistisk indsats. Endelig drøftedes mulighederne for internationalt samarbejde, hvor AS senest i Ukraine har været særdeles aktiv. Inddragelsen af danske erfaringer, ikke mindst i emner som faglig organisering af soldater i særdeleshed i Østeuropa, ville ikke være noget uinteressant tema at tage under behandling. HKKFs generelle holdning til AS og til evt. samarbejde var særdeles positiv og samarbejdsmulighederne var flere, men økonomi og personalemæssige ressourcer sætter nogle begrænsninger for hvor mange initiativer, det vil være muligt at iværksætte. 3.3 Møde med FN-forbundet, Udenrigspolitisk selskab og Dansk-Kurdisk Venskabsforening ved Svend Åkjær, Claus Carsten Nielsen m.fl. 3. november 2009 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, Søren Hvelplund(SH) En række folkeoplysende organisationer med overlappende interesseområder mødtes hos FNforbundet for at drøfte mulighederne for konkrete samarbejdsområder, herunder i særdeleshed en evt. større politisk konference om Tyrkiet-Kurdistan problematikken. Hver organisation har sine egne spidskompetencer, kontaktnetværk og medlemsskare, og der vil derfor være store muligheder for at drage nytte heraf og udnytte positive synergieffekter. Omvendt er der personsammenfald både i netværk og medlemsskare. Ikke desto mindre blev det besluttet at gå videre med det konkrete projekt, og hver organisation påtog sig specifikke opgaver i forhold til at tage kontakt til relevante talere og mulige sponsorer. Den specifikke konference blev siden aflyst, da det desværre ikke var muligt at rejse de fornødne midler og i nogen grad heller ikke at finde den politiske opbakning. Ikke desto mindre kunne det konkluderes, at der kan være store fordele i at samarbejde. Det kan sagtens lade sig gøre at finde overlappende interesseområder selv blandt forskellige organisationer. Hver organisation har sine spidskompetencer og det giver flere ressourcer at trække på. Omvendt kræver det også koordinering, at man kan nå til enighed om mål og midler, at fokus fastholdes og 17
ansvar ikke fralægges samt endelig, at der kan skaffes den fornødne økonomiske opbakning, hvilket kan synes overordentligt vanskeligt. 3.4 Møde med Bertel Heurlin, formand for styringsrådet, Dansk Institut for Militære Studier (nu Center for Militære Studier) og professor emeritus Københavns Universitet. 6. november 2009 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, Bertel Heurlin har i mange år været en af landets førende eksperter i sikkerhedspolitik og internationale forhold, hvilket også er baggrunden for hans position som formand for styringsrådet for Dansk Institut for Militære Studier (DIMS), der nu er lagt under Københavns Universitet under navnet Center for Militære Studier. Et samarbejde med både CMS og KU vill på mange måder være oplagt for en forening som AS, idet der er store overlap mellem målgrupperne, og samtidigt trækker AS ofte på de ekspertkræfter, der findes i sådanne institutioner. På mødet blev det drøfte, hvordan man konkret kunne etablere et decideret kursus i sikkerhedspolitik som en hybrid mellem folkeoplysningen og universitetsstudiet. Ideen var at afholde en to-timers lektion en gang om ugen i eksempelvis 12 uger for 25-30 kursister. Enkelte pladser skulle reserveres til studerende som ville kunne få meritoverført kurset til deres respektive studier, mens de øvrige pladser skulle udbydes til erhvervsfolk, repræsentanter fra ministerier, øvrige interesserede o.lign. Der ville i så fald være tale om en vis grad af brugerbetaling. Udover Bertel, der ville stå som kursusleder, ville der blive inviteret eksperter fra ind- og udland som gæsteforelæsere, for derigennem at give kurset den nødvendige høje kvalitet. AS ville skulle indgå som partner, dels ift. den praktiske gennemførelse, dels ved at bidrage til idéog konceptudvikling og dels til rekruttering af deltagere mv. Projektet har endnu ikke fundet den nødvendige finansiering og konceptet er ej heller færdigudviklet, men der arbejdes fortsat videre med tanken. 18
3.5 Møde med Kristian Fischer, Joakim Finkielmann og Jonas Märcher, Forsvarsministeriet (FVM). 17. december 2009 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, SH FVMs kontor for sikkerhedspolitik støtter gerne AS's aktiviteter, men har kun meget begrænsede økonomiske midler til rådighed. Til gengæld kunne det være muligt at afholde debatmøder med eksperter fra FVM og evt. med FVM som vært. På baggrund af mødet kan vi konkludere, at der i Forsvarsministeriet og for den sags skyld også i de øvrige ministerier er stor villighed til at samarbejde og afholde arrangementer sammen. Ministerierne vil gerne oplyse om det arbejde, de udfører og stiller gerne op til både debatmøder og foredrag. Samtidigt er det vores erfaring, at det også er muligt at arrangere virksomhedsbesøg, hvor fokus ikke i så høj grad er på enkelte sager, men mere det arbejde, ministerierne udfører mere generelt. Dette er specielt populært blandt studerende, hvor mulighederne for fremtidige jobs flittigt er blevet diskuteret. I forhold til ministerierne kan brugerbetaling være et problem. Så længe møderne foregår uden for ministerierne, kan det godt lade sig gøre, men betaling for et møde i ministeriet er ikke muligt. Atlantsammenslutningen har gode erfaringer i at samarbejde med forskellige ministerier, men erfaringen siger, at man skal være ude i god tid og at aftaler hele tiden kan ændre sig. 3.6 Møde med Henrik Ø. Breitenbauch, Seniorforsker DIMS (nu Center for Militære Studier). 7. januar 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, SH På mødet diskuteredes et helt konkret oplæg til samarbejde i Sortehavsregionen, idet Henrik Ø. Breitenbauch netop havde præsenteret et diskussionspapir i regionen, baseret på erfaringer fra USA. AS har et forholdsvis stærkt netværk i regionen, primært blandt forskere og NGO er og et civilsamfundsprojekt, hvor der trækkes på kræfterne fra både DIMS og AS, ville således kunne føre til oprettelsen at et solidt regionalt samarbejde i en region, der er både er af regional og strategisk stor betydning. 19
Samtidigt er det vigtigt at holde for øje, at lanceringen af internationale projekter er utroligt tidskrævende og at der ikke nødvendigvis er samme tilgang til folkeoplysning uden for Danmark og Skandinavien. I mange lande anses en akademisk tilgang, en høj grad af eksklusivitet og prominente talere som en ligeså vigtig del af et projekt, som et fagligt godt indhold eller et interessant emne. Internationale projekter skal derfor altid arrangeres i samarbejde med lokale organisationer, for uden disse er det svært at tage højde for kulturelle forskelligheder, ligesom de kan bidrage til det organisatoriske arbejde og sikre den folkelige forankring. I tilfældet med det overordnede projekt er det indtil videre sat på standby, da Atlantsammenslutningen ikke har de økonomiske ressourcer til at gennemføre projektet. Et projekt som dette kræver minimum en person, der arbejder fuldtid med udvikling, planlægning, gennemførelse og afrapportering. For at kunne gennemføre et projekt som dette, er organisationen afhængig af at få tildelt specifikke projektmidler eller modtage anden form for støtte. 3.7 Møde med Den Norske Atlanterhavskomité, Atlantic Council of the UK, Atlantische Commissie Nederlands, og NATO PDD. 1.-2. februar 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, SH I november 2009 deltog en række medarbejdere fra Atlantsammenslutningen i Atlantic Treaty Associations (ATA) årlige generalforsamling. ATA er en paraplyorganisation, som samler tilsvarende organisationer fra 42 lande i et netværk med fokus på udenrigs- og sikkerpolitik i en Euro/atlantisk kontekst. På mødet blev idéen om et regionalt samarbejde inden for organisationen luftet for første gang. Et samarbejde der skulle samle forskere, studerende, politikere og folk med interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitik på tværs af de involverede lande, til en række internationale konferencer/seminarer. Formålet skulle være at udnytte den viden og de kapaciteter, der findes i de enkelte landes netværk og kanalisere den ud til den bredere befolkning gennem konferencer og seminarer. I februar 2010 mødtes AS med de lande, der havde vist interesse i projektet samt en repræsentant for NATO s Public Diplomacy Division til en konference i Oslo. Muligheden for et fælles projekt blev grundigt vendt og tilslutningen var stor, men spørgsmålet om den finansielle del var desværre 20
med til at bremse projektet. Samtlige organisationer arbejder med små budgetter og kæmper generelt med at få de nationale aktiviteter til at hænge sammen. Et internationalt projekt af denne størrelse vil, selvom foredragsholdere stiller gratis op og udgifterne holdes på et minimum, blive af en anseelig størrelse. Som i tilfældet med stort set alle vore aktiviteter er lønudgifterne i forbindelse med planlægning og gennemførelse den største hurdle. Projektplanlægning kræver meget tid. Tid som enten skal tages fra de i forvejen planlagte aktiviteter eller som kræver yderligere timeforbrug, hvilket igen leder til øgede driftsomkostninger. For Atlantsammenslutningen kan usikkerheden, der er forbundet med et internationalt projekt i denne størrelsesorden, i værste fald lede til organisationens konkurs, og samtidigt er vi bevidste om, at vi er nødt til at forny os og turde tage chancer. Dermed handler det om at finde balancen mellem fornyelse/øget forbrug og den sikre stabile vej. Nogle af idéerne fra projektet er blevet anvendt i forbindelse med AS årlige seminar DAYS (Danish Atlantic Youth Seminar), men det konkrete projekt er sat på standby. 3.8 Møde med Suzanne Lassen, tidl. rådgiver for EU's politimission i Afghanistan. 4. februar 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, SH I forlængelse af Atlantsammenslutningens Copenhagen Conference i efteråret 2009 etablerede vi et samarbejde med Suzanne Lassen. Hun var på daværende tidspunkt netop aftrådt som rådgiver for Kai Vittrup i Afghanistan og indvilligede i at indgå i arbejdet med udvikling af Atlantsammenslutningen. I forhold til organisationens opbygning og aktiviteter pegede hun på, at Atlantsammenslutningen hverken opkræver medlemskontingent eller deltagergebyr ved vore arrangementer. Vi har længe gået med overvejelser om at ændre denne procedure, hvilket rapportens medlemsundersøgelse også understreger, men et entydigt billede af, om der er opbakning til brugerbetaling, er svært at tegne. Suzanne Lassen påpegede, at folk har en tendens til at betragte gratis arrangementer som mindre seriøse og af lavere kvalitet end arrangementer, hvor der opkræves brugerbetaling. Dertil kan tilføjes, at folk føler sig mindre forpligtede overfor gratis arrangementer og derfor ofte udebliver og 21
ikke melder afbud. Dette er et problem, vi alt for vel kender til. Generelt har vi ikke problemer med antallet af deltagere til vore arrangementer, men vi regner samtidigt også med et frafald på mellem 15 % 20 %. Med et deltagergebyr overvejer folk deres deltagelse inden de melder sig til, også selvom beløbet er symbolsk. På baggrund af disse overvejelser vil Atlantsammenslutningen i fremtiden opkræve et mindre gebyr ved vore konferencer og debatmøder. Derudover foreslog Suzanne Lassen et samarbejde med British Chamber of Commerce, som er en organisation, hvor hun sidder i bestyrelsen. Deres publikum er af en anden karakter end Atlantsammenslutningens, men ikke desto mindre, er hun overbevist om, at et interessesammenfald er til stede og at der derfor er grundlag for at samarbejde i forhold til debatmøder og konferencer. I denne sammenhæng vil kunne der være tale om en mindre økonomisk gevinst, da medlemmerne af British Chamber of Commerce normalt betaler et beløb i størrelsesordenen af 500 kr. pr. arrangement. Samarbejdet stiller en rækker nye krav til vore arrangementer i forhold til udformning og afvikling og der vil muligvis være frafald i forhold til vores normale publikumsskare, men der er ikke tale om et enten/eller. Vi forsætter naturligvis med debatmøder og konferencer, og man udvider samtidigt med en ny forretningsmodel, der har til hensigt at øge omsætningen og nå ud til et nyt købestærkt publikum. 3.9 Møde med Udenrigsministeriet ved Claus Grube, dep.chef. 16. marts 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, samt Ole Krog- bestyrelsesformand i Atlantsammenslutningen(OK) Formålet med mødet var dels at orientere udenrigsministeriet om Atlantsammenslutningens aktiviteter, dels at undersøge mulighederne for økonomisk støtte til det folkeoplysende arbejde på det sikkerhedspolitiske område. Udenrigsministeriet var stor tilhænger af det folkeoplysende arbejde, men understregede samtidig, at der fra det offentliges side ikke ville være udsigt til forøget støtte til denne del af arbejdet. En sådan støtte ville have konsekvenser for andre lignende organisationer og det totale rammebeløb ville ikke blive forhøjet. Ministeriet påskønnede informations- og debatarbejdet, Atlantsammenslutningen står for. 22
På baggrund af mødet kan det dermed konkluderes, at Atlantsammenslutningen og de øvrige beslægtede folkeoplysende organisationer ikke skal forvente øget støtte på finansloven inden for de kommende år. Atlantsammenslutningen har siden 2002 årligt modtaget det samme beløb. Dette beløb er hverken pristals- eller inflationsreguleret og sideløbende med denne udvikling er overenskomstmæssige lønudgifter vokset markant. Det betyder, at vi skal ud at finde en større andel faste udgifter hos private, fonde og virksomheder, en opgave der ikke er blevet lettere af den økonomiske krise og samtidigt er villigheden til at støtte den daglige drift blandt disse donerer heller ikke den største. Vi står derfor overfor en udfordring der kræver, at vi tjener flere penge på de aktiviteter vi gennemfører eller afholder flere aktiviteter, vel at mærke uden at øge udgifterne. Det er i høj grad denne problemstilling, der har bidraget til at vi gennemfører nærværende undersøgelse, for vi er simpelthen nødt til at høre, hvad vore medlemmer mener om brugerbetaling. På baggrund af mødet kan vi dermed konkludere, at der er opbakning til vort arbejde fra Udenrigsministeriet, men at vi må tage os til takke med den moralske opbakning. 3.10 Repræsentantskabsmøde i Atlantsammenslutningen. 27. april 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, SH samt OK. På Atlantsammenslutningens årlige repræsentantskabsmøde var fokus primært på organisationens pressede økonomiske situation. Atlantsammenslutningen er nødt til at øge indtægterne, da en forøgelse af det offentlige tilskud på finansloven ikke er mulig. Derfor blev det besluttet, at organisationens repræsentantskab i fremtiden opfordres til at betale et medlemsgebyr på 500 kr. årlig. Samtidigt var der bred enighed om, at der skal arbejdes for at gøre betaling fra repræsentantskabets medlemmer permanent fra 2011. Det er naturligvis forbundet med en fare for en række udmeldelser af repræsentantskabet, men det er en risiko vi må løbe. Derudover blev det diskuteret, hvad Atlantsammenslutningen kan gøre for at styrke organisationens image og en række forslag blev præsenteret. Kendetegnende for dem var, at organisationen skal fokusere på sikkerhedspolitik i bred forstand, altså ikke kun emner relateret til NATO. Denne udvikling har vi i høj grad gennemgået de seneste år og forslagene afspejler desværre, at repræsentantskabets medlemmer ikke er helt ajour med organisationens arbejde. Dette betyder, at vi 23
ikke er gode nok til at kommunikere vores budskaber ud til repræsentantskabets medlemmer, men understreger også at vi skal tænke bredt i valget af emner til debatmøder og konferencer. At vi har kompetencerne til at kigge bredt, blev tydeligt i forbindelse med seneste Copenhagen Conference, Atlantsammenslutningens halvårlige konference, hvor vi tog fat om pirateriproblematikken ved Afrikas Horn. Vi nåede ved konferencen ud til et nyt publikum og har under forberedelserne lykkedes at samle sponsorer af en kaliber, der ikke tidligere har vist sig mulig. Dette viser, at man som folkeoplysende organisation skal turde at tænkte nyt og ud af boksen, at tage fat om nye emner for dermed at nå ud til nye medlemmer. Samtidigt åbnede konferencen op for et samarbejde med Københavns Universitet, en samarbejdspartner, som uden tvivl sætter os i kontakt med potentielle medlemmer. Faren ved at være en gammel organisation er, at man hænger fast i gamle mønstre og fokusområder. Atlantsammenslutningen har de sidste år gjort meget ud af at forny sig og tilpasse sig den verden, vi arbejder i. Organisationen udsprang som en konsekvens af Den Kolde Krig og det er helt åbenlyst, at det ville være et stort mistag at holde fast i dette verdensbillede. Vi forsøger hele tiden at udvikle os, men er samtidigt beviste om vigtigheden i at holde fast i kerneværdierne. 3.11 Møde med afdelingschef Jarl Damgaard og undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen, Undervisningsministeriet. 7. maj 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF, IA, SH Atlantsammenslutningen har i en længere periode arbejdet på at etablere et nærmere samarbejde med gymnasieskolen og i den sammenhæng var vi til møde i undervisningsministeriet. Formålet var primært at få evalueret den nuværende indsats samt at få idéer til nye indgangsvikler i forhold til undervisningsverdenen. Atlantsammenslutningens tilgang til gymnasieskolen bygger på vores egne erfaringer fra dengang vi gik i skole, dvs. minimum ti år gamle antagelser og opfattelser om undervisning og undervisningsmateriale. 24
Der er ikke tvivl om, at Atlantsammenslutningens materiale appellerer til undervisningen i gymnasiet, men samtidigt konkurrerer vi med professionelle forlag og andre organisationer, der udgiver gratis materiale. Som nævnt tidlige betragtes gratis ikke nødvendigvis som godt. Det kan i nogen udstrækning signalere, at vi har en bestemt dagsorden, hvilket ikke harmonerer med skolernes ønske om at levere objektiv undervisning og dermed stilles der endnu højere krav til det materiale, vi udgiver. På mødet blev det klart, at det er de forskellige fagkonsulenter, som vi skal tage fat i. Det er gennem disse at vores materiale skal promoveres og hvis vi først får positiv omtale i fagbladene og på fagenes hjemmesider, vil kontakten med skolerne blive lettere. Det betyder, at vi skal arbejde mere målrettet med promoveringen af vores materiale til fagkonsulenterne, at vi skal invitere til konference og debatmødet og dermed få opbygget det brand vore medlemmer kender til overfor konsulenterne, dvs. folkeoplysning på højt fagligt niveau og med behandling af aktuelle udenrigsog sikkerhedspolitiske emner. I forhold til at målrette folkeoplysningen mod gymnasieskolen er det dermed klart, at man er nødt til at forholde sig til de præmisser, undervisningen foregår på. Holdningsbetonet materiale er kun interessant i det omfang, det kan bruges som et partsindlæg i en diskussion, men samtidigt kan materiale, der belyser forskellige sider af en debat, være meget anvendeligt. Samtidigt har de folkeoplysende organisationer den fordel, at vi har erfaringen med at henvende os et bredt publikum, hvilket i høj grad kvalificerer os til undervisningsbrug. Det kan i øvrigt tilføjes, at Atlantsammenslutningen tilbyder foredrag til gymnasieskolen. Dette tilbud er meget populært, hvilket bl.a. skyldes, at foredragene primært holdes af studerende, der er tilknyttet organisationen på frivillig basis. Dermed er aldersforskellen mellem foredragsholder og elev mindre, ligesom eleverne får en helt konkret indsigt i, hvad man lærer på universitetet. Derfor opfordrer Atlantsammenslutningen andre folkeoplysende organisationer til at tage udfordringen op og give sig i kast med at samarbejde med gymnasieskolen. Det er en oplagt mulighed for at forny organisationerne og komme i kontakt med nye medlemmer. 3.12 Møde med Udenrigspolitisk Selskab (forretningsudvalgsmøde) 19. maj 2010 Ved mødet deltog følgende fra Atlantsammenslutningens sekretariat: TF. 25