5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud

Transkript

1 5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud De studerende besvarer i det følgende spørgsmål vedrørende deres deltagelse under åben uddannelse i foråret Desuden giver de deres bud på, hvilke fremtidige efter- og videreuddannelses behov, der vil være relevante inden for deres jobområder. 5.1 Udbudet er relevant på arbejdsmarkedet Diagram 15: Forventet anvendelighed i arbejde Åbent universitet Tomme pladser Masteruddannelser I høj grad anvendelig Til dels anvendelig Ikke anvendelig Langt størstedelen af de studerende på alle 3 uddannelsestyper forventer i deres job at kunne anvende dele af deres efter- eller videreuddannelse. Sammenligner man de 3 uddannelsestyper svarer 98% af de studerende på masteruddannelserne, at studiet i høj grad eller til dels er anvendeligt. 91% af de studerende på tomme pladser svarer bekræftende og 81% på åbent universitet. Dvs. kun 1% af de studerende på masteruddannelserne, 8% på tomme pladser mod 18% på åbent universitet svarer, at studiet, de er indskrevet på, ikke er anvendeligt. Blandt de sidstnævnte skriver flere, at de primært læser under åben uddannelse af personlig interesse. 21

2 Diagram 16: Motivationsfaktorer for valg af efter- og videreuddannelse Faglig udvikling Ønske om nye udfordringer eller nyt job Nye arbejdsopgaver Ændringer i arbejdsopgaver Ændrede brugerbehov eller kvalitetskrav Styrkelse af ledermæssige evner Indførelse af ny teknologi Ændring af arbejdsprocesser Faglig udvikling er angivet som motiv af 72% af respondenterne. Dernæst følger ønsket om nye udfordringer eller nyt job (36%). Mens faktorer som nye arbejdsopgaver (21%) og ændringer i arbejdsopgaver (15%) er henholdsvis 3. og 4. vigtigste motivationsfaktorer. Faglig udvikling er altså langt den største motivationsfaktor for de studerendes valg af efter- og videreuddannelse. I denne tilkendegivelse ligger en bred forståelse af begrebet faglighed. Såvel gymnasielærerne, der fulgte enkeltfaget i multimedier som led i deres kvalificering til at varetage jobs som IKT-fagkoordinatorer, som direktører, konsulenter og læger angiver faglighed som primær motivationsfaktor. Dermed er der overensstemmelse mellem den faglige udviklings betydning for de studerende, og de udbydende fags intentioner, idet universitetet og de faglige miljøer anser fordybelse og faglighed på højt niveau, som en af universitetets væsentligste missioner. Også flere af universitetets masteruddannelser sigter mod faglig dybde og specialisering snarere end mod tilegnelsen af brede og mere generelle kompetencer. 22

3 5.2 Uddannelsestyper og tilrettelæggelsesformer Universitetets udbud under åben uddannelse er - afhængig af uddannelsestype - tilrettelagt enten som weekendseminarer evt. kombineret med fjernundervisning, som aftenundervisning eller med fremmøde i dagtimerne. De nævnte tilrettelæggelsesformer opfylder i høj grad respondenternes behov. Kun 9% af respondenterne er ikke tilfredse. Blandt de utilfredse studerende ønsker godt en fjerdedel inddragelse af fjernundervisning, heraf skriver flere, at fjernundervisningen skal kombineres med weekendseminarer. Derimod vil en anden fjerdedel foretrække mere fremmødeundervisning, mere weekendundervisning eller inddragelse af fredagene i forbindelse med weekendseminarerne. Kommentarerne fra halvdelen af de utilfredse studerende går i mange retninger. Diagram 17: Tilfredshed med tilrettelæggelse Ubesvaret: 2 % Ikke tilfreds: 9 % Tilfreds: 89 % Det skal bemærkes, at det er de allerede indskrevne hvis behov, tilrettelæggelsesformerne opfylder. På baggrund af undersøgelsen kan man ikke sige, om de eksisterende tilrettelæggelsesformer afholder nogen fra at deltage. De studerendes geografiske fordeling med en centrering i Østjylland kunne tyde herpå. Flere studerendes kommentarer kunne pege i samme retning, da ønsket om fleksibilitet og større inddragelse af fjernundervisning går igen i flere besvarelser. 23

4 5.3 Høj grad af egenbetaling Diagram 18: Finansiering af deltagerbetaling Åbent universitet Tomme pladser Masteruddannelser Åben uddannelse Egenbetaling Arbejdsformidling Arbejdsgiver: Andre - bl.a. delvis egenbetaling: 55% af alle studerende under åben uddannelse betaler selv deltagerbetalingen, mens 28% får deltagerbetalingen betalt af deres arbejdsgiver, og 5% får betalingen finansieret af Arbejdsformidlingen. Finansieringen varierer dog meget uddannelsestyperne imellem. Under åbent universitet betaler 66% af de studerende selv, mens 21% får deltagerbetalingen betalt af deres arbejdsgiver og 3% finansieres af Arbejdsformidlingen. På tomme pladser betaler 53% af de studerende selv, mens 24% får deltagerbetalingen betalt af deres arbejdsgiver og 13% af indskrivningerne er betalt af Arbejdsformidlingen som led i handlingsplaner. På masteruddannelserne betaler 12% af de studerende selv, 16% af de studerende betaler delvist selv, mens 66% af de studerende får deltagerbetalingen betalt af deres arbejdsgiver. Endelig betaler Arbejdsformidlingen for 6% af de studerende på masteruddannelserne. Det er for så vidt overraskende, at en så relativ stor gruppe studerende på masteruddannelserne selv finansierer deltagerbetalingen. Undersøgelsen kan dog ikke belyse, hvorfor det forholder sig således, hvor mange studerende som eventuelt forgæves har forsøgt at opnå tilskud til deltagerbetalingen, hvilke forhold der er afgørende for arbejdsgivernes mulighed og villighed til at støtte i form af betaling af deltagerbetalingen etc. Sammenholdt med tilbagemeldinger og frameldinger fra studerende, som har afbrudt masterforløb af økonomiske grunde modificerer finansiering af deltagerbetalingen på universitetets masteruddannelser Undervisningsministeriets konklusion om, at taxameteret på ma- 24

5 steruddannelser kun har begrænset betydning. 9 I enkelte besvarelser i undersøgelsen understreger studerende, at en høj deltagerbetaling vil indebære, at "man (vil) fortsætte med at selektere de i forvejen privilligerede til akademisk opgradering". Ligeledes fremgår det af besvarelserne, at aftaler om arbejdsgiveres betaling for medarbejdernes deltagelse i videreuddannelse, er et aftaleforhold, der forhandles mellem den enkelte og arbejdsgiveren. 5.4 Fremtidige efter- og videreuddannelsesbehov 20% af respondenterne har forslag til forbedringer af efter- og videreuddannelserne. Ønskerne går i mange retninger. Imidlertid har flere studerende et udbudsspecifikt ønske. Det drejer sig om muligheden for at gå til eksamen efter 1. år på jura. Mere generelt ønsker flere større fleksibilitet mht. eksamner, og at eksamensdatoerne meldes tidligere ud. Mange studerende ønsker en større og bedre inddragelse af internettet og konferencesystemer. F.eks. brug af internettet til information, anvendelse af internetbaseret konferencesystem til dialog og udarbejdelse af materialer til brug ved fjernundervisning. Endvidere ønsker flere studerende mere fokusering på praktisk anvendelse af uddannelsernes faglige indhold og i højere grad inddragelse af deltagernes viden i undervisningen. I det hele taget ønskes øget deltagerindflydelse, større vægt på kommunikationsdelen og tilrettelæggelsen af denne proces. Herudover nævnes: fokus på pædagogisk kvalitet i undervisningen, begrundelse for valg af litteratur, brug af indholdsoversigter ved forelæsninger, bedre tilrettelæggelse mellem fagene, flere tværfaglige tilbud, mere tværfagligt gruppearbejde, hjælp med dannelse af læsegrupper, bedre fag- og studiespecifik rådgivning til studerende, der ikke tidligere har studeret ved et universitet. Konflikthåndtering, pædagogik, ledelse, offentlig forvaltning og forvaltningsret er blandt de hyppigst nævnte områder for jobrelevante efter- og videreuddannelser, som respondenterne savner udbud af. 31% af respondenterne er interesseret i at deltage i en sommerskole af 5 dages varighed i august. Følgende områder er flere studerende interesseret i: jura, herunder emner som aftaleret, forbrugerret og miljøret samt filosofi, multimedieproduktion, idehistorie mm. Med hensyn til udbudsformerne ønskes fleksibilitet. Respondenterne vil foretrække at følge enten en hel uddannelse udbudt på deltid (f.eks. sidefags- og suppleringsuddannelser), eller at uddannelserne er udbudt som enkeltfag eller moduler af enkeltfag. 9 Taksteftersyn, Delrapport om åben uddannelse, Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen,