Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo
Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave 2016 Forfattere og oversættere og Forlaget LawLab IVS Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering fra dette e-kapitel eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er kortere uddrag til brug ved anmeldelser. Forlaget LawLab IVS c/o Pia Vendelbo Volden 50 8800 Viborg Kontaktpersoner: Pia Vendelbo Mobil + 45 26710502 E-mail pive@eadania.dk Karen Marie Saaby Nielsen Mobil +45 22726772 E-mail kmn@eadania.dk 1
Forord Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for studerende på kortere videregående uddannelser, uanset hvilken uddannelse det drejer sig om. Kapitlet kan læses selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere af de andre kapitler i serien. Vi har lavet dette nye jura materiale på baggrund af mange års erhvervserfaring og erfaring med undervisning på kortere videregående uddannelser. Vi er begge jurister og ansat på Erhvervsakademi Dania. Alle kapitler er opbygget på samme måde og den studerende får et overblik over emnets indhold inden læsning. Kapitlerne indledes med en oversigt over emnets centrale retskilder. Til hvert kapitel hører også cases, der kan bruges til tjek af viden samt mere dybdegående cases, hvor fokus er den proaktive anvendelse af juraen. Vi håber, at serien kan hjælpe den studerende til med at forstå de grundlæggende juridiske discipliner og processer, der er en del af hverdagen på arbejdsmarkedet således, at den studerende professionelt kan bidrage til løsningen af dagligdagens udfordringer i samarbejde med andre fagpersoner i det offentlige eller det private. I serien Jura for kortere videregående uddannelser er der udgivet følgende kapitler: Aftaleret Dansk og international køberet Markedsføringsret Persondataret Retskilder og juridisk metode Kapitler oversat til engelsk: Sources of Law and Legal Method I efteråret 2016 forventes udgivet følgende kapitel på engelsk: Personal Data Protection Link til LawLab, der er en offentlig facebookgruppe, hvor vi deler juridiske nyheder og debatterer juridiske problemstillinger Pia Vendelbo Karen Marie Saaby Nielsen 2
Indhold Indledning... 5 Oversigt over emnet... 7 Hvad kan man bruge viden om emnet til?... 7 Retskilder... 8 Links... 9 Retssystemet... 9 Retssystemet hvad er det?... 10 Hvilke værdier ligger til grund for vores retssystem?... 10 Oversigt over retssystemet... 11 Generelt om retskilder... 11 Retskildebegrebet... 12 Moral og etik... 12 Forskellige typer af retsregler... 13 Retskilderne... 14 Lovgivning... 15 Grundloven... 15 Love... 16 Administrative forskrifter... 17 Bekendtgørelse... 18 Cirkulære... 18 Planer... 19 Vejledning... 20 Interne forskrifter... 20 Praksis (afgørelser)... 20 Retspraksis... 21 Administrativ praksis... 22 Folketingets ombudsmand... 22 Andre retskilder... 23 Retssædvane... 23 Kutyme eller handelsbrug... 24 Forholdets natur eller almindelige retsgrundsætninger... 24 Fortolkning... 25 Kort om de internationale retskilder... 26 Eu lovgivning... 26 Folkeret... 27 Retskildehierarkiet... 28 Opsamling... 29 3
Perspektivering... 29 Kilder... 29 Opgaver... 29 4
Juridisk metode Indledning I dette kapitel kan du læse om juridisk metode. Ordet stammer oprindeligt fra det græske ord methodos, som betyder vej eller det at gå noget efter, altså en systematisk og fastlagt fremgangsmåde som anvendes når et arbejde skal udføres eller et problem løses Ved juridisk metode forstås derfor den fremgangsmåde, som domstolene, advokater, jurister og enhver anden, der skal tage stilling til et forelagt konkret juridisk problem, anvender for at finde den rigtige løsning, juridisk set, på et juridisk problem. Metoden består for det første af en beskrivelse og identifikation af de retskilder, som gyldigt kan inddrages i en juridisk argumentation; for det andet af læren om, hvordan retskilderne fortolkes. Den juridiske metode indeholder væsentlige elementer af vurdering og skøn og er derfor mindre eksakt end de metoder, der anvendes inden for mange andre fagområder. Juridisk metode handler om at tage kvalificerede valg og om forståelsen af faktum (sagens faktiske omstændigheder) og jus (de relevante retsregler m.v. og den rigtig forståelse af disse) samt at kunne foretage en tilstrækkelig kvalificeret subsumption 1 (henførelse/retsanvendelse) af faktum under jus, der giver det rigtige juridiske resultat. Grundstrukturen i juridisk metode: 1. Faktum (identifikation af problem/de faktiske omstændigheder) 2. Valg af lov/regel (retsområde) 3. Jus (argumentationen for hvorfor reglen passer på det givne problem) 4. Konklusion (afgørelse) og evt. sanktion (straf, erstatning) Eksempel på anvendelse af juridisk metode En regnskabsassistent ansat på fuld tid er blevet uberettiget afskediget. Spørgsmålet er nu om vedkommende skal have en godtgørelse for det. Den pågældende har været ansat i virksomheden alt i alt i 9 måneder. Det fremgår af funktionærlovens 2b, at man skal have været ansat i virksomheden i 1 år før man er berettiget til godtgørelse for en urimelig afskedigelse. Svaret på om den tidligere ansatte skal have godtgørelse er altså nej - begrundet i den alt for korte ansættelsesperiode. 1 Subsumption er vejen fra retskilde til den virkelige verden. Med det menes der, at der ud fra stridens fakta skal findes frem til, hvilken retskilde der vælges og dermed lede til en afgørelse, en dom eller en kendelse. 5