Fremgang og tilpasning i Islands økonomi efter finanskrisen

Seðlabanki Íslands Fremgang og tilpasning i Islands økonomi efter finanskrisen Norsk-islandsk Handelskammers årsmøde Oslo, 22. maj 2014 Thorvardur Tjörvi Ólafsson Seniør okonom, Islands centralbank, tjorvi@cb.is Mine meninger, behøver ikke at reflektere den islandske centralbanks position eller polik.

Oversigt over præsentationen Fremgang 4 forklaringer på hvorfor fremgangen var så langsom (i hvert fald i starten) Tilpasning 2 relaterede og nødvendige tilpasninger undervejs siden finanskrisen Prognoser Den islandske centralbanks nye prognose for islandsk økonomi 2014-16

Intro: Økonomisk udvikling i Island 2002-2003 2003-2004 2004-2008 2009-2010 2010-2013 Økonomisk ligevægt Efterspørgselsstimulerende økonomisk politik Ekspansion Valutakurs- og bankkrise Økonomisk fremgang Inflation ved Centralbankens inflationsmål Store investeringer i kræftværker og aluminum produktion Fejl i økonomisk politik og grænseløs global likviditet Udenlandsk finansiering forsvinder Eksport og privat efterspørgsel Arbejdsløshed ved NAIRU Privatisering af statsbanker færdiggjørt Ekspansion af banker; kredit-, aktie- og boligprisbobler Valutakursfald, bankkrak og inflation Gældsomstrukturering (balance sheet repair) Balance på handel ved andre lande Strukturelle ændringer på realkreditmarkedet Stærk vækst i indenlandsk efterspørgsel, gældopsamling i udlandet Stor uligevægt mellem aktiver og gæld, indkomster og omkostninger Omallokering af resoursser (resource reallocation) Ekspansion af private balancer ikke begyndt Løfter om omfangsrige skattelettelser Minikrise i 2006, men bobleåret i 2007 Dyb recession Uløste opgaver

1. Størrelsen af stødet Selv om faldet i BNP efter krisen var på niveau med erfaringer fra andre omfangsrige finanskriser, så har fremgangen efter krisen været langsommere det reflekterer bl.a., at krisen i Island var både en valutakurs- og bankkrise, banksystemet var usædvænligt stort og privatsektoren særdeles gældsplaget Sammenligning af konsekvenserne af forskellige finanskriser Valutakurs kriser Bankkriser Begge dele Længde 2,1 2,6 3,8 Dybde 5,9 6,2 18,6 Sammenligning af 52 kriser. Længde: gennemsnit i antal år. Dybde: gennemsnit i opsamlet fald i BNP i %. Kilde: M. Bordo, B. Eichengreen, D. Klingebiel og M. S. Martinez- Peria (2001). Is the crisis problem growing more severe? Economic Policy, 16, 51-82.

2. Særdeles besværlige ydre betingelser Verdensøkonomien har været svagere end i tidligere kriser: stor recession i 2009 og igen en 1½ års recession i euroområdet (vores største handelspartner) i 2011-2012 Stort fald i Islands bytteforhold (e. terms of trade), det har ikke været dårligere i mange årtier

3. Forhindringer vedr. udnyttelse af den lave realle valutakurs Producenter af vores største eksportvarer (bla.a. fisk og aluminium), som har stor gavn af den lave realle valutakurs, står over for mængdebegrænsinger og kan derfor ikke så nemt øge deres produktionsniveau Over 50% vækst i serviceeksporten fra 2008-13; en af hovedaktøren i den økonomisek fremgang Opbygning af nye eksportindustrier, som kræver mere avancerede ressourcer og giver bedre lønninger, tager tid, men det er vigtigt at sørge for vilkår som er med til at den opbygning kan realiseres

4. Gældsplagede indenlandske aktører Svag indenlandsk efterspørgsel i årene efter krisen reflekterer at det tager tid at formindske de ubalancer, som blev opbygget inden krisen, f.eks. med hensyn til at genoprette en sund balance mellem aktiver og gæld, indkomster og omkostninger, blandt husholdinger og virksomheder

4. Gældsplagede ind. aktører (fortsættelse) Konsolidering i de offentlige finanser har været nødvendig for at fremme den økonomiske fremgang, selv om det på kort sigt har haft en negativ virkning på den samlede efterspørgsel og dermed BNP Negativt bidrag fra både det offentlige forbrug og offentlige investeringer til BNP vækst indtil 2013

4. Gældsplagede ind. aktører (fortsættelse) Husholdningernes økonomiske position blev hårdt ramt af krisen, men forskellige tiltag var med til at fremme vækst i privatforbruget, særlig i 2011-12 (og faktiskt også i de kommende år) Arbejdsmarkedets fleksibilitiet spillede også en afgørende rolle: beskæftigelsessatsen har været højere og stiget mere, arbejdsløsheden har været lavere og faldet mere, end i mange andre lande

Hvilke faktorer kan vi påvirke? 1. Størrelsen af det økonomiske stød Bliver ikke ændret fra nu af 2. De ydre betingelser For det meste udenfor vores rækkevide 3. Eksportbasen Det at skabe vilkår, som hjælper med opbygningen af avancerede eksportindustrier, er indenfor vores rækkevide 4. Gældsrestrukturering af den private sektor Først og fremmest vores ansvar, selv om en del af restruktureringen kræver aftaler med udenlandske kreditorer

Hvad skulle vores målsætning være? 1. En holdbar og stærk økonomi Produktion og værdiskabelse på et stærkt fundament, som kan skabe gode livsvilkår 2. Makroøkonomisk stabilitet Pris- og finansiel stabilitet Holdbar position med hensyn til betalingsbalancen og nettogælden over for udlandet

Reaktionsfaser efter finanskriser Formindske skaden Genoprettelse af den finansielle system og rimelig makroøkonomisk stabilitet Den nødvendige tilpasning Recession Skrøbelig fremgang En mere holdbar og stærkere fremgang Stød (e. shock)

To relaterede tilpasninger undervejs * Den realle økonomi 1. Ændringer i den samlede produktion via omallokering af ressouser Det finansielle system 2. Gældsrestrukturering i den private sektor * En tredje tilpasning, men som ikke er i særlig fokus her, er konsolideringen af de offentlige finanser

Kapitalrestriktionerne en vigtig betingelse Kapitalrestriktionerne var en afgørende faktor med hensyn til at formindske skaden, genoprette en form for rimelig stabilitet, og skabe et spillerum for at tilpasningen kunne foregå Til gengæld skal de ikke medvirke til at tilpasningen forsinkes i lang tid, som man kan finde eksempler på blandt avancerede lande med midler til at udskyde tilpasningen

Indikatorer for tilpasningens succes Statistik om fast realkapital Arbejdsmarkedsstatistik Finansiel statistik Gældsrestrukturering Om- Framvinda allokering nauðsynlegrar af aðlögunar resoursser Den funktionelle opdeling i nationalregnskabet Mere holdbar samlet produktion og værdiskabelse

1. Indikatorer for tilpasningen i den realle økonomi Den økonomiske fremgang er først og fremmet blevet drevet af eksporten, særlig serviceeksporten (turisme)...... mens bidraget fra de brancher, som oplevede den største tilbagegang efter krisen, har været negativt i mange år

1. Indikatorer for tilpasningen i den realle økonomi Arbejdskraft flytter tydeligvis fra de sektorer, som voksede mest i højkonjunktårene, til de mere produktive og konkurrencedygtige sektorer Det relative omfang af denne omallokering af arbejdskraft i Island efter krisen er større end blandt de fleste andre lande i Europa

1. Indikatorer for tilpasningen i den realle økonomi Virksomhedernes gældsopsamling inden krisen i mere omfang drevet af et ønske om et større omfang finansielle aktiver i stedet for mere fast realkapital Dette er afgørende fordi fast realkapital kan bruges ved produktion af andre varer og serviceydelser og øger dermed økonomiens produktionskapacitet, finansielle aktiver kan hurtigt miste deres værdi Fast realkapital stadig i tilbagegang: omallokeringen af kapital tager længere tid end for arbejdskraft

2. Indikatorer for den finansielle tilpasning Storstilet gældsrestrukturering i den private sektor har styrket husholdningernes og virksomhedernes egenkapitalsposition, som er nu på et niveau med hvor den var sidste gang økonomien var i ligevægt og inden ekspansionen af deres balancer begyndte Effekterne af gældsrestruktureringen reflekteres også i bankernes NPL procentandel

2. Indikatorer for den finansielle tilpasning Husholdningernes og virksomhedernes gæld er stadig høj i et internationalt sammenhæng Virksomhedernes finansielle position er dog stadig ujævn efter sektorer og husholdningernes position er også forskellig efter indkomstgrupper Tilpasningen kan derfor forventes at fortsætte endnu

Hvilken rolle for den økonomiske politik? Beslutninger om at skifte erhverv om at tilegne sig nye kvalifikationer Alle disse beslutninger bygger på en vurdering af fremtiden, om for eksempel udviklingen i renter, valutakurs og løn og eftersom den økonomiske politik kan introducere reformer, der betyder at tiltroen til at vi kan sørge for makroøkonomisk stabilitiet i Island styrkes, desto kan renten være lavere og valutakursen mere stabil... om at investere og stifte nye virksomheder om at vurdere gældskapacitet og værdi af aktiver og desto nemmere bliver tilpasningen og dermed får vi tidligere et bedre fundament for en mere holdbar og stærkere økonomisk fremgang... men det er vigtigt at vi bruger det spillerum, som særligt kapitalrestriktionerne giver os, fornuftigt og ikke bruger dem til at udeskyde den nødvendige tilpasning. Vi må lære af vores egen og andres erfaring

Mere vækst i BNP i 2013 end forventet 3,3% vækst i BNP i 2013 mere vækst en Centralbanken forventede i sine sidste prognoser Forklares først og fremmest af et større bidrag fra udenrigshandelen, særlig turismen...... men forbedringer kan også mærkes blandt brancher som oplevede den største tilbagegang efter krisen

Faldet i BNP har været genvundet BNP nærmest på et niveau med hvor den var inden krisen Et større fald i BNP her efter krisen (ca. 12%) sammenlignet med vores handelspartnere, men også en stærkere fremgang i de sidste år: BNP vokset med 11% fra 2010Q1, ca. 7% blandt vores handelspartnere Intet land i OECD havde mere økonomisk vækst i 2013 end Island

Udsigt for stærk økonomisk vækst Kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel i år som overtager rollen som hoveddrivkraften af BNP væksten af udenrigshandelen: over 4% vækst i privatforbruget og 19% vækst i investeringer Mere BNP vækst i år end forventet (3,7% vs. 2,6% i februarprogn.), særlig på grund af mere investeringer 3,9% vækst i BNP i 2015 og 2,7% vækst i 2016, som er både over det 30-årige gennemsnit i Island og den forventede vækst blandt vores handelspartnere

Produktionsgabbet ved at forsvinde... Udsigt for at arbejdsløsheden falder hurtigere og at beskæftigelsen voksere mere end Centralbanken forventede i sin prognose i februar Der forventes også at det negative produktionsgab forsvinder hurtigere og at det bliver positivt eftersom den indenlandske efterspørgsel vokser stærkt

... og inflation er ved Centralbankens mål 2,3% inflation i april (6,4% for 2 år siden) men kun 1% hvis man ser bort fra boligpriser Udsigt for at inflation bliver tæt på 2,5% inflationsmålet i år, men stiger så fra næste år og når et maksimum i ca. 3½% i 2016...... det afspejler bl.a. udviklingen i produktionsgabbet

Tilbage til ligevægt men med uløste opgaver Nuværende position: inflation er ved mål, produktionsgabbet er ved at forsvinde og det samme holder for pengepolitikkens lempelse Mange andre faktorer som peger på at økonomien er tæt på ligevægt, men det er dog ligevægt indenfor kapitalrestriktioner og med udfordrende udsigter for betalingsbalancen

Usikkerhedsfaktorer i prognosen Den globale økonomi Udsigterne for eksportudviklingen Valutakursen for den islandske króna Lønudviklingen Privatforbruget Produktionsgabbet Inflationsprognosen

Hvorhen fra nu af? 2002-2003 2003-2004 2004-2008 2009-2010 2010-2013 Økonomisk ligevægt Efterspørgselsstimulerende økonomisk politik Ekspansion Valutakurs- og bankkrise Økonomisk fremgang Inflation ved mål Store investeringer i kræftværker og aluminum produktion Fejl i økonomisk politik og grænseløs global likviditet Udenlandsk finansiering forsvinder Eksport og privat efterspørgsel Arbejdsløshed ved NAIRU Privatisering af statsbanker færdiggjørt Ekspansion af banker; kredit-, aktie- og boligprisbobler Valutakursfald, bankkrak og inflation Omstrukturering af aktiver og passiver (balance sheet repair) Balance på handel ved andre lande Strukturelle ændringer på realkreditmarkedet Stærk vækst i indenlandsk efterspørgsel, gældopsamling i udlandet Stor uligevægt mellem aktiver og passiver, indkomster og omkostninger Omallokering af resoursser (resource reallocation) Ekspansion af private balancer ikke begyndt Løfter om omfangsrige skattelettelser Minikrise i 2006, men bobleåret i 2007 Dyb recession Uløste opgaver