Social pejling og forebyggelse SSP Furesø 14/11 2013 Lars Holmberg Københavns Universitet Kriminalitet og forebyggelse Hvad forstår vi ved forebyggelse? 1
Et tiltag, som søger at forhindre, at en afvigende/ kriminel handling bliver begået En hovedsondring Social forebyggelse Situationel forebyggelse En anden hovedsondring Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse 2
Primær forebyggelse Rettet mod en hel population Hele befolkningen Alle bilister Unge i 8.-10. klasse Hvad kræves der, for at primær forebyggelse kan være effektiv?? Hvad kræves der, for at primær forebyggelse kan være effektiv? Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter 3
Sekundær forebyggelse Rettet mod grupper med forhøjet risiko for afvigende adfærd Unge bilister Unge med høj risikoadfærd Personer med mange risikofaktorer Hvad kræves der for, at sekundær forebyggelse kan være effektiv? Hvad kræves der for, at sekundær forebyggelse kan være effektiv Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter +? 4
Hvad kræves der for, at sekundær forebyggelse er effektiv Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter Identifikation af målgruppen Sikker idenfikation af risikogrupper? Meget vanskeligere, end man tror. Problemerne: De kriminalitetstruede, vi ikke kan identificere: Modtager ikke forebyggende foranstaltninger i tide Dem, vi identificerer som kriminalitetstruede, men som ikke er det: Forebyggende foranstaltninger er spildt Udpegning kan virke negativt - stigmatisering 5
Dansk studie af alle unge fra 1984. Kan man forudsige, om de bliver dømt for kriminalitet? Udpeger kriminelle unge efter belastningsfaktorer. Succesrate: Udpeger 2 pct. af dem, som faktisk bliver dømt for kriminalitet misser 98 pct. De ville altså ikke modtage forebyggelse 80 pct. af dem, som forventes at få en dom, får det ikke Forebyggelse spildt eller med negativ virkning Konklusion vedr. sekundær forebyggelse Måske slet ikke indsatsen værd? Tertiær forebyggelse Rettet mod personer, som allerede har vist afvigende adfærd. Søger at forhindre gentagelse/recidiv. Indsatte Misbrugere Unge kendt for kriminalitet/afvigende adfærd 6
Hvad kræves der, for at tertiær forebyggelse kan være effektiv? Hvad kræves der, for at tertiær forebyggelse kan være effektiv? Samme som tidligere, men særlig: Viden om effektiv indsats Program for dette oplæg 1. Hvad ved vi om kriminalitetens omfang og udvikling i det hele taget? 2. Effektiv og ineffektiv forebyggelse 3. Social pejling teori og praksis 4. Spørgsmål (muligvis også svar) 7
1. Kriminalitetens omfang og udvikling? Hvad ved vi En meget stor del af straffelovskriminaliteten begås af unge Hvor mange straffelovsovertrædelser blev anmeldt i Danmark i 2012? 1. 88.000 2. 176.000 3. 309.000 4. 440.000 5. 636.000 6. 884.000 8
Er det flere eller færre end i år 2000? 1. Flere 2. Lige så mange 3. Færre Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark 1995-2012 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 Kilde: Danmarks Statistik 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Hvor stor en del af de anmeldte straffelovsovertrædelser i 2012 vedrørte vold (trusler ikke medregnet)? A. 3 procent B. 7 procent C. 16 procent D. 22 procent E. 31 procent 9
Anmeldt vold i Danmark 1995-2012 fordelt på simpel vold ( 244) og alvorligere vold ( 245-46) 12000 10000 8000 6000 4000 2000 Simpel vold Alvorlig vold 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik Offerundersøgelser: Udsathed for vold Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor 2012 Offerundersøgelser: Anmeldelsestilbøjelighed Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor 2012 10
Og hvad så med Furesø kommune? Hvor mange straffelovsovertrædelser blev anmeldt i Furesø kommune i 2012? A. 1.104 B. 2.302 C. 3.813 D. 6.304 E. 8.754 F. 9.254 Hvor mange voldsforbrydelser blev anmeldt i Furesø kommune i 2012 (trusler undtaget)? A. 53 B. 84 C. 121 D. 174 E. 212 F. 314 Antal anmeldte straffelovsovertrædelser i Furesø kommune 2007-2012 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Samlet straffelov Heraf vold Heraf hærværk 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik 11
Antal anmeldelser om vold og hærværk i Furesø kommune 2007-2012 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Vold Hærværk 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik 2. Hvad ved vi om ungdomskriminaliteten? Hvad kan vi IKKE vide? 12
Hvad kan vi IKKE vide? 1. Hvem der har begået den kriminalitet, som ikke er blevet opklaret Sigtelsesprocenten? Hvor stor en del af de anmeldte straffelovsovertrædelser i Furesø kommune i 2012 resulterede i en sigtelse? A. 5 procent B. 15 procent C. 25 procent D. 35 procent E. 45 procent F. 55 procent Hvad kan vi IKKE vide? 1. Hvem der har begået den kriminalitet, som ikke er blevet opklaret 2. Om opklaringsrisikoen er lige stor for alle aldersgrupper 13
Hvad kan vi IKKE vide? 1. Hvem der har begået den kriminalitet, som ikke er blevet opklaret 2. Om opklaringsrisikoen er lige stor for alle aldersgrupper 3. Præcis hvor stor en del af kriminaliteten, der er begået af unge Mistanker og sigtelser mod unge i Danmark 2001-2012 Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor 2012 Mistanker og sigtelser mod unge i Danmark 2001-2012 korrigeret for aldersgrupper Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor 2012 14
Hvad siger de unge selv? Udviklingen: Storkøbenhavn 2006-2012 Kilde: Libak 2013 Udviklingen: Storkøbenhavn 2006-2012 Kilde: Libak 2013 15
Udviklingen: Storkøbenhavn 2006-2012 Kilde: Libak 2013 Hvad så med unges brug af rusmidler? Skolebørnsundersøgelsen 2010 Hvor mange procent af de 15-årige tror du har prøvet at drikke alkohol? A. 9 procent B. 24 procent C. 42 procent D. 57 procent E. 75 procent F. 88 procent 16
Skolebørnsundersøgelsen 2010 Hvor mange procent af de 15-årige tror du har været fulde mindst to gange? A. 9 procent B. 24 procent C. 42 procent D. 57 procent E. 75 procent F. 88 procent Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Og de lidt ældre Den nationale trivselsundersøgelse 2010 Hvor mange procent af de 16-20-årige har brugt andre stoffer end hash sidste måned? A. 2 procent B. 6 procent C. 10 procent D. 14 procent E. 18 procent F. 22 procent 17
Og de lidt ældre Den nationale trivselsundersøgelse 2010 Hvor mange procent af de 16-20-årige har brugt hash sidste måned? A. 2 procent B. 6 procent C. 10 procent D. 14 procent E. 18 procent F. 22 procent Tager de unge stoffer som aldrig før? Tager de unge stoffer som aldrig før? 18
Konklusion Kriminaliteten i såvel Danmark som den vestlige verden er faldende Ungdomskriminaliteten i såvel Danmark som den vestlige verden er faldende Hvad ved vi om forebyggelse? Undervisningsforløb 19
Holdningsbearbejdning Forebyggelseskampagne via medier - USA National Youth Anti-Drug Media Campaign Samlet værdi af annoncer 1998-1999: 193.273.000$ 1999-2000: 185.527.000$ 2000-2001: 178.637.000$ 2001-2002: 201.641.000$ 2002-2003: 216.386.000$ 2003-2004: 217.933.000$ I gennemsnit mener omkring 75 % af 12-18-årige og 70 % af deres forældre at have set kampagneannoncer mindst én gang ugentligt Kilde:http://www.drugabuse.gov/DESPR/Westat/NSPY2004Report/Vol1/Report.pdf Evaluering i 2004: Effekt? Trend Cross-sectional effects Association Delayed-effects Association General Specific General Specific Past year use No No No No No Intentions to use No No No No No Attitudes & beliefs No No No No No Social norms Unfavorable No No No No Self efficacy Favorable No No No No Kilde: Orwin m.fl. 2006 20
Evaluering 2002-04: Procentdel 12½-18-årige som mener, at få andre unge bruger marihuana regelmæssigt 2004 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 62,7 53,5 0 P<0.05 Set kampagnen < 1 gang/md. Kilde: Orwin m.fl. 2006 Set kampagnen 12+ gange/md. Procentdel 12½-18-årige som er begyndt at ryge marihuana fra 2003 til 2004, set i forhold til deres antagelser om andres brug af marihuana i 2003 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 9 21 Tror, at "ingen" eller"få" ryger Tror, at "nogen", "de fleste", eller "alle" ryger Kilde: Orwin m.fl. 2006 Indskud: Mulige danske kampagner med negative metabudskaber? 21
Indsatsen fortsætter: Above the influence Og indsatsen fortsætter 22
Og fortsætter Og rejser til Storbritannien Hvad så med Tackling? Sundhedsstyrelsen 2008 Programmet: 42 45 lektioner fordelt fra 7.-9. klasse Fokus på rygning, alkohol, hash identitet, selvværd, samvær Evaluering: Randomiseret design - forsøg/ kontrol 4.800 elever i 7. klasse 1.156 tilbage i 9. klasse (76 procent frafald) 23
Tackling: Resultater Procesevaluering: Kun ca. 20 procent havde modtaget mindst 60 procent af programmet Effektevaluering Lidt mindre risikoadfærd i forsøgsgruppen ikke statistisk signifikant Lidt forskellige effekter på piger og drenge Mulig konklusion på baggrund af undersøgelsen (ikke Sundhedsstyrelsens): Det er næppe muligt at få gennemført et så omfattende forebyggelsesprogram i folkeskolen ved lærernes hjælp alene Konklusion Forebyggelsestiltag virker langt fra altid godt nok De kan ligefrem virke modsat Man skal være meget forsigtig med at benytte metoder, hvis virkning ikke er undersøgt. Af særlig interesse: Primær, situationel forebyggelse 24
Muligt offer Motiveret gerningsmand Fravær af beskyttelse 3 parker i Washington State, USA Kilde: Samdahl & Christensen 1985 25
Frisættelses-tegn: Snit i bordene Kilde: Samdahl & Christensen 1985 Andel af borde med nye snit fra juniseptember 1980 32 % 13 % Kilde: Samdahl & Christensen 1985 En alternativ forklaring? Muligt offer Motiveret gerningsmand Fravær af beskyttelse 26
Andel af borde med nye snit fra juniseptember 1980 Parker med formelt opsyn: 20 % Park uden formelt opsyn: 36 % Andel af borde med nye snit fra juniseptember 1980 40 % 28 % Park uden formelt opsyn Kilde: Samdahl & Christensen 1985 Andel af borde med nye snit fra juniseptember 1980 28 % 10 % Parker med formelt opsyn Kilde: Samdahl & Christensen 1985 27
Fører normbrud på ét område til normbrud på andre områder? Konklusioner 1. Frisættelses-tegn afhænger af kontekst 2. Frisættelse fra én norm kan medføre overtrædelse af andre normer uorden spreder sig 3. Demonstration af normoverholdelse kan sprede sig 4. Situationel kriminalitetsforebyggelse handler ikke alene om beskyttelse Muligt offer Motiveret gerningsmand Fravær af beskyttelse Fravær af orden 28
3. Social pejling teori og praksis Hvad kan vi lære af eksemplerne fra før? Stor forebyggelsesindsats kan få unge til at tro, at problemet er meget stort. Mennesket forholder sig hele tiden til sociale normer - både de overtrådte og de forstærkede To slags normer Deskriptive: Hvad gør vi? Hvor mange ryger hash? 29
To slags normer Deskriptive: Hvad gør vi? Hvor mange ryger hash? Præskriptive: Hvad synes vi, man bør gøre? Hvor mange synes, det er i orden at ryge hash? Problemet med to slags normer Deskriptive Hvad gør de andre Handlinger Præskriptive Hvad synes de andre, man skal gøre Holdninger Deskriptive normer Præskriptive normer Årsager til misforståelse af normer 1: Jeg undlader at sige min mening 30
Årsager til misforståelse af normer 2: Jeg handler mod min egen overbevisning Årsager til misforståelse af normer 3: Jeg siger ét, men gør noget andet privat Jeg drikker ikke Et konkret eksempel 31
Miller & McFarland 1987 I må endelig spørge, hvis der er noget, I ikke forstår!? Antagelsen!!!?!!!! 32
Realiteten??????? Faren ved fejlopfattede normer Jeg gør, som jeg tror, de andre forventer men jeg tager fejl Social Pejling Metoder til korrektion af sociale misforståelser med det formål at reducere eller fjerne et fiktivt forventningspres som kan få mennesker til at handle mod deres ønsker og/eller overbevisning 33
Social pejling: Metoder Individuelle Population/ alle Gruppe særlig i Danmark Århusforsøget: Undersøgelsesdesign 4 kommuneskoler i Århus 2009-2010 2 forsøgsskoler 2 kontrolskoler Arbejdede med Social Pejling Social kapital Projektets opbygning 1. Førundersøgelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser i alle klasser 2009 2. Konkret arbejde med sociale overdrivelser i forsøgsklasserne 2009-2010 3. Efterundersøgelse i alle klasser - 2010 34
Spørgeskemaundersøgelser FØR: Jan./Feb. 2009 KONTROL- GRUPPE (Vejlby + Vestergård) 4., 5. & 6. klasse FORSØGS- GRUPPE (Hasle + Møllevang) 4., 5. & 6. klasse EFTER: December 2010 6., 7. & 8. klasse 6., 7. og 8. klasse Virkede det? Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 35 FØR EFTER 30 25 20 15 10 11 9 5 0 KONTROLGRUPPE 0 0 FORSØGSGRUPPE 35
Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 35 30 FØR EFTER 32 25 20 15 10 11 9 5 0 KONTROLGRUPPE 0 FORSØGSGRUPPE Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 6. 8. klasse, Århus 2010 35 30 FØR EFTER 32 25 20 18 15 10 11 9 5 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Pct. prøvet at ryge flere gange 6. 8. klasse, Århus 2010 25 FØR EFTER 20 20 15 10 8 5 2 3 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE 36
Pct. der det seneste år har drukket alkohol (mindst 1 genstand) 6. 8. klasse, Århus 2010 60 FØR EFTER 55 50 49 45 40 35 30 32 25 20 15 18 16 10 5 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Pct. der det seneste år har været fuld mindst 1 gang. 6. 8. klasse, Århus 2010 35 FØR EFTER 30 25 20 18 15 12 10 7 5 4 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Pct. der det seneste år været i konflikt med politiet på grund af færdselslovovertrædelse 6. 8. klasse, Århus 2010 15 FØR EFTER 10 11 7 5 4 2 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE 37
Pct. der det seneste år været i konflikt med politiet på grund af straffelovovertrædelse 6. 8. klasse, Århus 2010 15 FØR EFTER 10 8 5 2 2 3 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Områder hvor social pejling har vist sig at have klare forebyggende virkninger Tobaksrygning Alkohol Narkotika Ungdomskriminalitet Skattesnyderi Trafikadfærd Miljøadfærd Konkusioner på dagens oplæg Den sociale sammenhæng spiller en meget stor rolle for såvel risikoadfærd som forebyggelse Forebyggelse kan have negativ effekt Indsatser, som kan virke stigmatiserende bør undgås Social pejling kan formodentlig anvendes på langt flere områder, end vi gør i dag 38
Tak for opmærksomheden! 39