NOVEMBER 2016 EMERGING MARKETS AKTIER kan fortsætte stigningerne Ingen grund til panik over stigende renter EM-centralbanker skifter kurs sydbank investering I november 2016 sydbank investering I august 2013 AKTIER I OBLIGATIONER I EMERGING MARKETS I GLOBAL ØKONOMI I VALUTA I ANALYSE I BAGGRUND 1
LEDER OG INDHOLD INDHOLD Jacob Graven cheføkonom Politik og finansmarkeder danser tæt Den amerikanske præsidentvalgkamp har længe fyldt meget i mediebilledet. Men først de sidste dage inden valget blev det for alvor et tema hos investorerne. I skrivende stund kendes valgresultatet ikke, men som beskrevet i de seneste udgaver af Investering, kan valget få stor betydning på de finansielle markeder. I det hele taget har 2016 vist, at man som investor ikke kan lukke øjnene for politik. I sommer gav Brexitafstemningen i Storbritannien store dønninger på de finansielle markeder, og det britiske pund er i dag 15 procent svagere end før afstemningen. Også i det kommende år må investorerne indstille sig på, at politik og finansmarkederne vil danse tæt. I december går italienerne til folkeafstemning om en ny valglov, som kan gøre investorerne nervøse. Endnu mere fokus kan der komme på præsidentvalget i Frankrig i foråret og parlamentsvalget i Tyskland i efteråret 2017. Resultaterne kan få afgørende betydning for EU s fremtid og vil derfor have investorernes opmærksomhed om man bryder sig om det eller ej. 4 Baggrund Emerging Markets aktier kan fortsætte stigningerne 6 Siden sidst Nervøse investorer løfter renterne fra bundrekord 8 Global økonomi Ingen grund til panik over stigende renter 12 Investeringssammensætning Fasthold en afdæmpet risiko i porteføljen 14 Aktier Aktieinvestorerne savner benzin til yderligere kursstigninger 19 Sådan reagerer markederne Hvilke begivenheder kan påvirke de finansielle markeder? 20 Emerging Markets EM-centralbanker skifter kurs Venezuela et land i opløsning 24 Obligationer Rentestigningerne hjælper lange danske obligationer 28 Sydbanks forventninger Sydbanks vurdering af rente, valuta og aktier på kort og længere sigt God læselyst. ansvarshavende redaktør Sydbank Markets Analyseafdelingen DK-6200 Aabenraa tlf. + 45 74 37 37 37 info@sydbank.dk sydbank.dk CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa Redaktion: Cheføkonom Jacob Graven tlf. 74 37 44 51 (ansv.) Aktieanalysechef Jacob Pedersen tlf. 74 37 44 52 Produktion: Sydbank Kommunikation Redaktionen sluttet: 4. november 2016. Næste nummer: 16. december. Artiklerne i Investering er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af artiklerne. Magasinet er alene bestemt for Sydbanks kunder. Artikler mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse. Magasinets indhold er baseret på informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt og tager desuden forbehold for trykfejl, beregningsfejl og evt. øvrige fejl. Holdningerne i magasinet er udtryk for Sydbanks generelle holdning og kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, ligesom holdningerne kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis informerer herom. At investere er forbundet med risiko for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden kan bruges som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling omtalt i magasinet kan blive negativ. Er oplysningerne baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger medføre, at afkastet bliver lavere end anført. Hvor magasinet oplyser om skattemæssig behandling af en disposition, er det med forbehold for, at skattebehandling altid afhænger af kunders individuelle situation, og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis et finansielt instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der desuden risiko for, at valutaudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Dette magasin er ikke et tilbud om eller opfordring til at købe/sælge finansielle instrumenter. I magasinet nævnes investeringsprodukter, som har risikomærkningen grøn og gul. Grøn betyder, at der investeres i et finansielt instrument, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille. Gul betyder, at der investeres i et finansielt instrument, hvor der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttyperne grøn og gul er typisk ikke vanskelige at gennemskue. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for evt. tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner foretaget på basis af oplysninger i magasinet. Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i finansielle instrumenter, der er nævnt i magasinet. Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 2 sydbank investering I november 2016
VÆRD AT VIDE Ny brancheanbefaling for ansvarlige investeringer i investeringsfonde Hensynet til menneskerettigheder, miljømæssig bæredygtighed og sociale forhold har de senere år i stadig højere grad påvirket investeringsbeslutninger over hele verden. Derfor har Investeringsfondsbranchen (IFB) nu vedtaget en ny brancheanbefaling om ansvarlige investeringer. Brancheanbefalingens formål er at sikre et solidt basis niveau for ansvarlige investeringer, når forbrugerne placerer deres penge i danske investeringsfonde. Eksem pelvis at man kan være sikker på, at der ikke er investeringer i producenter af klyngevåben eller landminer, siger Anders Klinkby, adm. direktør i IFB. TEKST: kommunikationskonsulent Nikolaj Stig Nielsen FOTO: Shutterstock.com Nyt investeringsprodukt som svar på nulrenten Den historisk usædvanlige situation, hvor bankkunder må leve med nul-rente på sine kontante indeståender, får banksektoren til at tænke i nye baner og tilbyde investeringsprodukter til kunder, der ikke tidligere har været i målgruppen. Sydbank har netop lanceret et helt nyt investeringsprodukt, Værdipapirfonden Sydinvest, der er til de kunder, som er klar til at investere indeståender på mellem 5.000 og 200.000 kroner i stedet for at have pengene på bankkontoen uden at høste rente. Produktet er et balanceret produkt, hvor der både indgår aktier og obligationer i porteføljen, og kunden behøver blot at vælge sin risiko profil, så klarer banken resten. Hvis man har en tidshorisont på 2-3 år eller længere, så er det helt oplagt, at man skal have pengene ud at arbejde, som rente miljøet er lige nu, siger afdelingsdirektør for Sydbank Investering, Steffen Ussing. Skoleelever konkurrerer på investeringsevner Fra d. 24. okt-25. nov. konkurrerer 782 elever fra otte skoler over hele landet om at blive den bedste aktieinvestor. Eleverne er fordelt fra 8. klasse i folkeskolen til erhvervsakademi-niveau. Det er Sydbank, der står bag projektet og stiller en digital simuleringsplatform til rådighed. Udgangspunktet for hver deltager er en pulje på 1 mio. fiktive kroner, som de i løbet af perioden skal få det bedste afkast af. Vinderne kåres 30. november på Learnmark, Horsens, hvor Sydbanks chef for aktieanlyse, Jacob Pedersen, holder et oplæg om den virkelige verdens aktieinvesteringer. sydbank investering I november 2016 3
BAGGRUND Overblik: Du kan f.eks. investere i aktierne på Emerging Markets via Sydinvest Globale EM-aktier. Læs mere på www.sydinvest.dk Emerging Markets aktier kan fortsætte stigningerne Aktierne på Emerging Markets har været stærke i 2016. Spørgsmålet er, om Emerging Markets kan fortsætte i overhalingsbanen? Som vi ser det, er muligheder gode. 2016 har været et godt år for aktierne på Emerging Markets, EM, der er betegnelsen for de nye vækstlande i Asien, Latinamerika, Østeuropa og Mellemøsten. EM-aktierne har i år givet betydeligt mere i afkast end aktierne på de modne markeder som f.eks. USA og Europa. Dermed er billedet helt vendt rundt, for EM har haltet efter i flere år. Flere faktorer har været med til at give aktierne på EM vind i sejlene. Olieprisen er steget, hvilket bl.a. har været meget gavnligt for et land som Rusland. I Brasilien er aktierne tordnet i vejret, godt hjulpet på vej af en ny og mere troværdig præsident, stigende råvaremarkeder, faldende obligationsrenter og håb om bedring for den brasilianske økonomi. Når den meget vigtige kinesiske økonomi samtidig har overrasket positivt, er det kun naturligt, at EM har haft førertrøjen på. EM-aktierne er stadig billige Spørgsmålet er nu, om kurstigningerne på EM har gjort aktierne dyre. Det er ikke tilfældet i vores optik. Det ses f.eks. af nøgletallet Price/Earnings, P/E, der afspejler den pris, investor skal betale pr. indtjeningskrone for en aktie. P/E er gennemsnitlig 20,6 for aktiemarkedet på globalt plan, mens P/E til sammenligning kun er 15,2 for aktierne på EM. Dermed er der tale om en væsentlig rabat, når man køber EM-aktier. Og rabatten er vel at mærke større, end hvad man typisk har oplevet gennem 90 erne og 00 erne. Vækstbilledet tegner samtidigt lovende for EM. Økonomerne forventer, at den reelle BNP-vækst på EM stiger fra 4,1 procent i år til 4,8 procent i 2017. Til sammenligning bliver væksten i Europa og USA formentlig hhv. 1,5 procent og 2 procent i 2017. 4 sydbank investering I november 2016
Indien står overfor en historisk momsreform, der i langt højere grad vil skabe et indre marked i landet. Billedet tegner også positivt, når vi ringerne på, at den økonomiske vækst økonomien. Derfor foretrækker vi da også ser på tendensen for indtjeningen i virksomhederne på EM er bremset op, og at EM-aktierne at investere i lande, der er mere lokalt på EM. Aktieanalytiker har haft nogle svage år. Nu tyder meget baserede. Her udmærker Indien og Fil ne forventer, at indtjeningen pr. aktie på, at det er ved at være et overstået kapitel. lippinerne sig. vil stige 14 procent i 2017. Alt andet lige Den Europæiske Centralbank skrev Indien står overfor en historisk er der derfor mulighed for, at aktierne i maj, at EM-økonomierne arbejdede momsreform, der i langt højere grad vil stiger 14 procent næste år eller endnu under fuld kapacitet efter at have været skabe et indre marked i landet. I dag er mere, hvis P/E-niveauet henter ind på over fuld kapacitet i 5 år. Med andre ord skattesystemerne forskellige fra delstat niveauet for aktierne på de modne markeder. har økonomierne nu større mulighed for til delstat i landet, og dermed kan Indi igen at øge væksten en ikke indfri sit fulde vækstpotentiale. Vi ser tegn på, at ledelserne i de nye Vi vurderer, at momsreformen kan løfte markeder er blevet bedre til at drive virksomhederne. Selskabernes har lancegebyrfrit. egenkapital er blandt vores favoritter centpoint. Indien har potentialet til at Indien og Filippinerne BNP-væksten strukturelt med 1-2 pro Sydbank forrentning på EM er stort set på niveau Når man som investor skal begive sig ud levere en årlig BNP-vækst på 8 procent med deres konkurrenter på de modne på EM, skal man være forberedt på, at over en lang årrække. Samtidig er de indiske markeder. I det hele taget ser vi oftere og kurserne kan svinge meget. For at nyde selskaber nogle af de mest veldrev oftere, at EM-virksomhederne klogt fokuserer godt af de gode langsigtede væksttenne virksomheder i EM. på indtjeningen, hvor der tidlidenser er det derfor en fordel at have Filippinerne er et andet eksempel på gere har været en tendens mod at skabe de langsigtede briller på. Man skal også en økonomi, der har potentialet til at levere vækst for enhver pris. huske at sprede sine investeringer også høje vækstrater i en lang årrække. Bedre regnskaber tiltrækker investorernes gerne over flere lande. F.eks. har vi så Den filippinske økonomi skriger på flere opmærksomhed, og det er sent som i år set forsøg på et militærkup veje og anden infrastruktur for at kun dermed også en af forklaringerne på, at i Tyrkiet, hvilket er et eksempel på, at ne bære den høje vækst, og netop infrastrukturinvesteringer EM-aktier er kommet tilbage på investorernes situationen hurtigt kan udvikle sig re står højt på den radar. lativt dramatisk. Man skal derfor som nye præsidents dagsorden. Omvendt er investor have en høj risikovillighed, før den nye præsident, Duterte, et eksempel Større økonomisk råderum i EM man kaster sig over EM-aktierne. på, at EM kan være farverige og uforudsigelige. Mens USA, Europa og Japan har brugt Sammenligner vi regionerne på tværs Duterte har været storleveran voldsomme tiltag, herunder historisk af EM, ser vi aktuelt mest værdi i Fjernøsten dør af uheldige politiske bemærkninger lave renteniveauer, for at skubbe gang i og mindst værdi i Latinamerika. eksempelvis har han fornærmet Badør økonomierne, er situationen meget anderledes Graferne nederst på siden afspejler klart rack Obama og er netop derfor et godt i flere EM-lande. Faktisk forven dette forhold. eksempel på, at man som investor både ter vi, at renten godt kan falde i en del I en usikker verden kan man som investor skal tænke langsigtet og i en bred ekspo EM-lande resten af 2016 og ind i 2017. med fordel fokusere på lande, som nering mod EM. Investeringer i EM kræ Faldende renter er typisk godt nyt for har potentialet til at kunne levere gode ver en høj risikovillighed. aktiekurserne. vækstrater, uanset udsvingene i verdens Efter vores opfattelse har EM-økonomierne generelt meget større politisk fleksibilitet end de modne økonomier. Figur 1 Figur 2 Det skyldes bl.a., at den offentlige Price/Earnings for aktier i Latinamerika Price/Earnings for aktier i Fjernøsten gæld i forhold til BNP på EM kun er en Prisen pr. indtjeningskrone for latinamerikanske Prisen pr. indtjeningskrone for fjernøstlige aktier aktier er aktuelt højere end historisk gennemsnit. er aktuelt lavere end historisk gennemsnit. tredjedel af niveauet under vores himmelstrøg. Aktierne fremstår dyre. Aktierne fremstår attraktive. Samtidig er valutareserver 25 30 ne pæne hos centralbankerne på EM. Et 25 større albuerum giver muligheder for at 20 støtte den økonomiske vækst, hvis det skulle blive nødvendigt. 20 En af udfordringerne på EM har siden 15 2010 været, at flere af økonomier 15 ne har vist tegn på overophedning. Det 10 10 er illustreret af lønpresset, som både gør Gennemsnit Gennemsnit det svært for virksomheder og centralbanker. 5 5 Overophedning er en af forkla 87 91 95 99 03 07 11 15 87 91 95 99 03 07 11 15 TEKST: seniorporteføljemanager Bjarne Gier FOTO: Shutterstock.com GRAFIK: Thomson Reuters Datastream sydbank investering I november 2016 5
SIDEN SIDST TEKST: cheføkonom Jacob Graven FOTO: Shutterstock.com GRAFIK: Thomson Reuters Datastream Nervøse investorer løfter renterne fra bundrekord Frygt for en boble på obligationsmarkedet har fået investorerne til at sælge ud af deres obligationer, så renterne er blevet presset op. Renterne er stadig meget lave, men ikke helt så lave som for nogle uger siden, se figur 1. Investorerne er blevet bekymrede for, at centralbankerne snart vil nedtrappe den ekstremt lempelige pengepolitik, der i de seneste år har holdt obligationsrenterne rekordlave. En del af årsagen til investorernes nervøsitet er, at flere centralbanker i de seneste uger har siddet på hænderne. Den Europæiske Centralbank (ECB) undlod på rentemødet i oktober at forholde sig til, om opkøbet af obligationer for nye penge skal fortsætte efter den foreløbige slutdato i marts 2017. Den beslutning vil først blive taget på ECB s rentemøde i december. Også Bank of England og Bank of Japan har på det seneste valgt at se tiden an og undlade at komme med nye tiltag, som nogle investorer ellers havde sat næsen op efter. Samtidig rasler den amerikanske forbundsbank (Fed) med sablen ved at lægge op til, at renten i USA bliver hævet inden årets udgang. På rentemødet i november stemte to ud af ti Fed-direktører for at hæve renten, men flertallet nøjedes med at lægge op til, at renten sandsynligvis bliver hævet inden længe. Udsigten til en snarlig renteforhøjelse fra Fed har løftet dollaren lidt, men samlet set har dollaren været usædvanligt stabil i løbet af året, se figur 2. Højere inflation Investorernes flugt fra de ekstremt dyre obligationer skal også ses i lyset af, at inflationen i de fleste lande er steget i de seneste måneder. Inflationen nåede i oktober det højeste niveau i 2½ år i eurozonen og i knap to år i USA, se figur 3. Hovedparten af den stigende inflation skyldes dog tekniske forhold, da olieprisfaldet i slutningen af 2015 nu ryger ud af inflationsberegningen. Renset for energi og fødevarer har inflationen i eurozonen været stabil og i USA kun svagt stigende i de seneste måneder. Aftagende frygt for opbremsning Stigende renter og nervøsitet forud for præsidentvalget i USA har på det seneste givet en dårligere stemning blandt aktieinvestorerne, så aktiekurserne er dykket. Kursfaldene har dog ikke været dramatiske, se figur 4. Den ekstremt lempelige pengepolitik og rekordlave renter har ellers været en af de vigtigste faktorer En del af årsagen til investorernes nervøsitet er, at flere centralbanker i de seneste uger har siddet på hænderne. bag de seneste års aktiekursstigninger. Når aktieinvestorerne trods alt foreløbig har taget rentestigningerne rimeligt Figur 1 10-årig statsobligationsrente, procent Obligationsrenterne er steget fra bundrekorderne. Figur 2 USD/DKK Dollaren har været relativt stabil året igennem. Figur 3 Inflation, procent Inflationen er steget i de seneste måneder. 2,5 2,0 740 720 2,5 2,0 1,5 700 1,5 1,0 0,5 0,0 USA Danmark Tyskland 680 660 640 620 1,0 0,5 0,0-0,5 Eurozonen USA -0,5 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 600 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. -1,0 13 14 15 16 6 sydbank investering I november 2016
Stemningen blandt forbrugere og virksomheder i eurozonen steg i oktober til årets højeste niveau. pænt, skyldes det ikke mindst aftagende frygt for, at den globale økonomi bremser op i kølvandet på Brexit. Storbritanniens økonomi har foreløbig taget Brexit-afstemningen overraskende let. Økonomien voksede med 0,5 procent i 3. kvartal, og der bliver fortsat skabt nye arbejdspladser. En stor del af forklaringen på, at den britiske økonomi foreløbig holder dampen oppe, er, at det britiske pund er svækket markant med omkring 15 procent siden afstemningen i juni. Det forbedrer de britiske virksomheders konkurrenceevne og gør det billigere for turister at handle i Storbritannien. Stemningen blandt forbrugere og virksomheder i eurozonen steg i oktober til årets højeste niveau. Det indikerer, at det forsigtige økonomiske opsving måske er ved at vokse sig lidt stærkere, se figur 5. I 3. kvartal voksede eurozonens økonomi med 0,3 procent. Det er omtrent samme tempo som i de seneste år. Efter svag vækst i første halvår kom amerikansk økonomi som forventet op i fart i 3. kvartal med en vækst på 2,9 procent på årsniveau. Det er fortsat især stigende forbrug hos amerikanerne, der holder amerikansk økonomi i gang. Også i Kina er frygten for en dyb økonomisk nedtur blevet mindre. Boligpriserne i Kina stiger nu igen kraftigt, og stemningen i de kinesiske industrivirksomheder steg i oktober til det højeste niveau i over et år. I andre store udviklingsøkonomier som Brasilien og Rusland er økonomierne så småt ved at få næsen oven vande igen efter kraftig negativ vækst i de seneste år. Samlet set står investorerne tilbage med et indtryk af, at den globale økonomi er på vej op i lidt højere fart, og at inflationen kan være på vej op. Det er ikke mindst i det lys man skal se investorernes bekymring for, at obligationsrenterne var kommet for langt ned. Figur 4 Aktieindeks målt i DKK. 1. jan. 2016 = indeks 100 Højere renter og nervøsitet ifm. det amerikanske valg har presset aktiekurserne ned på det seneste. 120 115 110 105 100 95 90 85 Europæiske aktier Globale aktier S&P 500 EM-aktier Danske aktier Figur 5 Sammenvejet forbruger- og erhvervstillidsindeks og BNP-vækst, eurozonen Stemningen hos forbrugere og virksomheder er forsigtigt på vej op. 2 1 0-1 -2 BNP Tillid (højre akse) 120 110 100 90 80 70 Figur 6 Boligpriser Kina, indekseret Boligpriserne i Kina stiger nu igen kraftigt. 130 125 120 115 110 105 80 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. -3 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 60 100 13 14 15 16 Figur med 5 års historik findes på side 15 sydbank investering I november 2016 7
GLOBAL ØKONOMI Overblik: ECB-regler: ECB må ikke købe obligationer med en effektiv rente, der er lavere end ECB s indlånsrente på minus 0,4 procent. ECB må højst eje 1/3 af hver obligationsserie. ECB s beholdning af obligationer skal være fordelt på de enkelte eurolande omtrent svarende til økonomiernes størrelse. 8 sydbank investering I november 2016
Ingen grund til panik over stigende renter Obligationsrenterne er steget fra bundrekorderne, men der er ingen grund til at frygte, at renterne vil stige dramatisk. Investorerne er kommet i modvind på det seneste. Obligationsrenterne er steget, og aktiekurserne er faldet. Der er dog ingen grund til panik. Rentestigningerne kommer i udgangspunktet på en positiv baggrund. Frygten for, at den globale økonomi bremser yderligere op i kølvandet på Brexit, er aftaget, og den alt for lave inflation er samtidig steget. Vi vurderer dog, at udsigterne for den globale økonomi ikke er ændret afgørende. Risikoen for dramatiske rentestigninger er derfor i vores øjne lille. ECB holder fast Først og fremmest er der fortsat udsigt til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil holde renten i eurozonen negativ og købe obligationer for nye penge i lang tid endnu. Inflationen i eurozonen steg ganske vist i oktober til det højeste niveau i 2½ år. Men niveauet på 0,5 procent er fortsat langt under ECB s målsætning på knap to procent. Det underliggende inflationspres i eurozonen er fortsat lavt. Det bekræftes af, at inflationen, renset for energi og fødevarer, fortsat er stabil i underkanten af én procent, se figur 1. Investorerne forventer samtidig, at inflationen forbliver lavere end målsætningen i lang tid endnu. På 2-4 års sigt forventer investorerne kun en inflation på 0,7 procent, mens forventningen på 5-10 års sigt er knap 1,5 procent, se figur 2. Inflationsforventningerne er steget lidt i de seneste uger, men er fortsat kritisk lave set med ECB s øjne. Lave inflationsforventninger kan blive en selvopfyldende profeti. Hvis de fleste forventer en meget lav inflation i en lang periode, vil lønstigningerne mindskes. Samtidig vil lave renter miste effekt i forhold til at stimulere økonomien, da den forventede realrente vil være høj, når inflationsforventningerne er lave. Dermed bliver inflationen holdt nede. Lønningerne stiger kun meget svagt i de fleste eurolande. I 2. kvartal steg lønnen i gennemsnit kun med under én procent i forhold til året før. Det skal ses i lyset af, at ledighedskøen fortsat er lang. Selvom arbejdsløsheden er faldet i eurozonen i de seneste tre år, er den fortsat høj omkring 10 procent, se figur 3. Det holder løn- og prisstigningerne nede. Vi er overbeviste om, at ECB vil holde renten negativ i lang tid endnu i hvert fald hele vejen igennem 2017 og formentlig også hele vejen igennem 2018. Vi er derfor overbeviste om, at ECB vil holde renten negativ i lang tid endnu i hvert fald hele vejen igennem 2017 og formentlig også hele vejen igennem 2018. Hvis ECB ser behov for at stramme pengepolitikken, vil det i første omgang ske ved at nedtrappe opkøbet af obligationer for nye penge. Foreløbig køber ECB obligationer for 80 milliarder euro TEKST: cheføkonom Jacob Graven FOTO: Joseph Sohm, Shutterstock.com GRAFIK: Thomson Reuters Datastream Figur 1 Inflation, eurozonen, procent Det underliggende inflationspres i eurozonen er uændret lavt. 3,0 Figur 2 Investorernes inflationsforventninger, eurozonen, procent Investorerne forventer, at inflationen vil være under målsætningen mange år frem. 3,0 Figur 3 Arbejdsløshed og lønstigninger, eurozonen, procent Ledighedskøen er blevet kortere, men er fortsat så lang, at lønstigningerne holdes nede. 3,5 13 2,5 2,0 1,5 Målsætning Faktisk Eksklusiv energi og fødevarer 2,5 2,0 3,0 2,5 12 11 1,0 1,5 2,0 10 0,5 0,0-0,5-1,0 12 13 14 15 16 1,0 0,5 0,0 12 5-10 år 2-4 år 13 14 15 16 1,5 1,0 0,5 Lønstigning Arbejdsløshed (højre akse) 08 09 10 11 12 13 14 15 16 9 8 7 sydbank investering I november 2016 9
GLOBAL ØKONOMI I USA er der siden 2010 skabt 15 millioner nye jobs, og arbejdsløsheden er faldet til omkring 5 procent, som de fleste anser for tæt på fuld beskæftigelse. om måneden frem til marts 2017. I lyset af den fortsat kritisk lave inflation vil ECB med stor sandsynlighed i december meddele, at opkøbene bliver forlænget. Vi forventer, at ECB vil købe obligationer for nye penge langt ind i 2017. ECB er dog udfordret af, at der snart ikke er nok obligationer tilbage at købe under de begrænsninger, ECB har sat for sig selv, se faktaboks. Vi forventer, at ECB vil justere reglerne, så mængden af obligationer, ECB kan købe, bliver større. Bundlinjen er, at fortsat negativ rente og obligationsopkøb fra ECB i lang tid endnu sandsynligvis vil holde obligationsrenterne på et lavt niveau. Det betyder ikke, at obligationsrenterne ikke kan stige yderligere, men det er i vores øjne usandsynligt, at renterne stiger kraftigt i det kommende år. Renten op i USA I modsætning til Europa er renten på vej op i USA. Den amerikanske forbundsbank (Fed) hævede renten i december 2015 efter at have holdt den tæt på nul i syv år i træk. Siden da har Fed undladt at hæve renten yderligere. Vi forventer, at Fed vil hæve renten med 0,25 procentpoint til 0,50-0,75 procent på årets sidste rentemøde den 14. december. Det skal ses i lyset af, at amerikansk økonomi i de seneste år har klaret sig betydeligt bedre end eurozonens økonomi. Der er siden 2010 skabt 15 millioner nye jobs, og arbejdsløsheden er faldet til omkring 5 procent, som de fleste anser for tæt på fuld beskæftigelse. Samtidig er løn- og prisstigningerne på vej op, selv om niveauet fortsat er lavt. Fraregnet energi og fødevarer var inflationen i USA i september 1,7 procent. Det er fortsat lidt under målsætningen på to procent, men er det højeste niveau i to år, se figur 4. I lyset af, at amerikansk økonomi på mange måder har lagt krisen bag sig, giver det god mening at løfte renten lidt yderligere fra det fortsat ekstremt lave niveau. Holder amerikansk økonomi kursen i de kommende uger, vil Fed sandsynligvis hæve renten i december. De fleste investorer forventer, at Fed hæver renten i december. En renteforhøjelse vil derfor næppe i sig selv give store dønninger på de finansielle markeder. Langt vigtigere vil det være, hvor meget yderligere investorerne forventer, renten vil blive hævet i det kommende år. Foreløbig forventer investorerne, at Fed kun hæver renten én gang i de kommende 12 måneder. Det, vurderer vi, er for lidt. Figur 4 Inflation (PCE), USA, procent Inflationen er steget i USA, men er fortsat behersket. 5 4 3 2 1 0-1 Eksklusiv energi og fødevarer Faktisk Målsætning Figur 5 Centralbankernes styringsrenter, procent Udsigt til forsigtige renteforhøjelser i USA og uændret rente i eurozonen. 6 5 4 3 2 1 0 USA Danmark Eurozonen England Japan Figur 6 Husholdningernes gæld i forhold til indkomst, USA, indekseret Amerikanernes gæld har i de seneste år været stabil i forhold til indkomsten. 140 135 130 125 120 115 110 105-2 08 09 10 11 12 13 14 15 16-1 100 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 02 04 06 08 10 12 14 16 For Danmark og eurozonen vises indlånsrenten som styringsrente. 10 sydbank investering I november 2016
Renteforhøjelsen i december vil sandsynligvis blive fulgt op af 1-2 yderligere renteforhøjelser i 2017, hvis amerikansk økonomi holder kursen. Opsvinget er gammelt Bremser amerikansk økonomi derimod kraftigt op, vil Fed ikke hæve renten yderligere. Nogle analytikere forventer, at opsvinget i amerikansk økonomi synger på sidste vers og snart vil blive afløst af recession. Et af hovedargumenterne er, at det nuværende opsving har varet længe, set i historisk lys. Opsvinget startede officielt i juli 2009 og har dermed nu varet i 85 måneder. Det er et godt stykke længere end gennemsnittet på 66 måneder siden 2. Verdenskrig, se tabel 1. Vi mener dog ikke, at opsvingets længde i sig selv er et stærkt argument for, at det snart er slut. Det nuværende opsving har været usædvanligt svagt. Det giver bedre muligheder for, at det kan vare længere. Amerikansk økonomi er samlet set kun vokset med 16 procent i det nuværende opsving. Det er mindre end gennemsnittet på 26 procent under de tidligere opsving, se tabel 1. I vores optik dør økonomiske opsving ikke af alderdom, men af at der under opsvinget bliver opbygget økonomiske ubalancer, og renten typisk bliver hævet så meget, at det på et tidspunkt får økonomien til at gå i bakgear. Derudover kan en økonomi blive ramt af et stød, der udløser en recession. Det kan eksempelvis være kraftigt stigende oliepriser, krig eller store ændringer i den økonomiske politik. Foreløbig er renterne kun blevet hævet meget lidt i USA under det nuværende opsving, og der er ingen klare tegn på stigende ubalancer i økonomien som f.eks. kraftigt stigende gældsætning. I forhold til indkomsterne har amerikanernes gæld i de seneste år været stabil i modsætning til årene op til finanskrisen, hvor gælden steg kraftigt, se figur 6. Vi vurderer derfor, at der er gode chancer for, at det beherskede amerikanske opsving kan fortsætte i nogenlunde samme hastighed i de kommende år med årlige vækstrater omkring to procent. En ting, der eventuelt kan ryste både amerikansk og global økonomi, er Trumps planer om høje toldmure omkring USA. I skrivende stund kendes resultatet af det amerikanske præsidentvalg ikke. Hvis Trump vinder valget og gennemfører planerne, kan det udløse en global handelskrig, som kan få den globale økonomi til at bremse kraftigt op. I så fald kan der komme betydelige udsving på de finansielle markeder, som beskrevet i de seneste udgaver af denne publikation. Kinesisk boble Et andet forhold, der har potentiale til at få den globale økonomi til at bremse op, er en dyb krise i kinesisk økonomi. Kina har i en årrække været den primære trækmotor for den globale økonomi. Kinesisk økonomi vokser dog ikke så meget som tidligere, og i begyndelsen af året var der udbredt frygt for, at en kinesisk krise ville sprede sig til resten af Verden. Den frygt er aftaget i de seneste måneder, hvor kinesisk økonomi har vist fornyet styrke. Vi er dog i stigende grad bekymrede for, at kineserne er ved at puste en boble op i økonomien. Gælden stiger nemlig kraftigt, se figur 7. Vi frygter, at kinesisk økonomi på et tidspunkt møder muren og bremser markant op. Tabel 1 Økonomiske opsving i USA Periode Antal måneder Samlet BNPvækst Okt 1949-jul 1953 45 17,9 Maj 1954-aug 1957 39 11,2 Apr 1958-apr 1960 24 11,5 Feb 1961-dec 1969 106 52,0 Nov 1970-nov 1973 36 16,0 Mar 1975-jan 1980 58 23,3 Dec 1982-jul 1990 92 38,4 Mar 1991-mar 2001 120 42,6 Nov 2001-dec 2007 73 18,0 Jul 2009-85+ 16,0 Der er ikke noget der tyder på, at det vil ske snart, men jo mere gælden stiger, jo større bliver risikoen for, at en boble brister på et tidspunkt. Det vil naturligvis primært berøre kinesisk økonomi, men Kina fylder i dag så meget i den globale økonomi, at en kraftig kinesisk opbremsning også vil kunne mærkes i Vesten og give dønninger på de finansielle markeder kloden rundt. Foreløbig vurderer vi, at det er mest sandsynligt, at den globale økonomi med USA i spidsen holder kursen i det kommende år. Forsigtige renteforhøjelser i USA vil sandsynligvis løfte obligationsrenterne moderat, men i Danmark vil obligationsrenterne blive holdt nede af negative renter og fortsatte obligationsopkøb fra ECB. Vi forventer fortsat, at den forskellige retning for pengepolitikken i USA og eurozonen vil styrke dollaren moderat overfor euroen og danske kroner i det kommende år. Figur 7 BNP-vækst og gæld i forhold til BNP, Kina, procent Kraftigt stigende gæld kan være et tegn på en boble i kinesisk økonomi. 15,5 14,5 13,5 12,5 11,5 10,5 9,5 8,5 7,5 6,5 5,5 04 06 Gæld (højre akse) BNP-vækst 225 200 175 150 125 100 08 10 12 14 16 Figur 8 10-årig statsobligationsrente, procent De lange obligationsrenter vil sandsynligvis stige behersket. 6 5 4 3 2 1 0 USA Danmark Figur 9 USD/DKK Udsigt til renteforhøjelser i USA og negative rente i eurozonen kan styrke dollaren. -1 450 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 04 06 08 10 12 14 16 800 750 700 650 600 550 500 sydbank investering I november 2016 11
INVESTERINGSSAMMENSÆTNING TEKST: afdelingsdirektør Mads Kjølsen Olsen FOTO: Shutterstock.com GRAF: Sydbank Overblik: Fasthold en afdæmpet risiko i porteføljen Sydbanks anbefalinger Overordnet har aktiemarkedet kun haft små udsving siden stigningerne i juni omend stemningen på det seneste har været temmelig negativ. På selskabsniveau og sektorniveau har vi dog set markante udsving. Mest bemærkelsesværdig er den negative udvikling inden for medicinalsektoren. Sektoren er ramt af prispres og politisk opmærksomhed i den amerikanske valgkamp. Omvendt er det gået i finanssektoren, hvor vi i oktober har set kursstigninger, blandt andet fordi det generelle renteniveau lader til at være bundet ud. Det er positivt for bankerne. Faktisk er de lange renter steget ganske pænt i både USA og Europa i oktober måned, en udvikling der blandt andet kan tilskrives stigende inflationsforventninger og moderat positive nøgletal. Renteudviklingen og det amerikanske valg er da også de vigtigste fokuspunkter for finansmarkederne. Hvad angår præsidentvalget, er der på det seneste skabt fornyet spænding om valgresultatet, selv om Clinton fortsat fører i meningsmålingerne. Det ventes at kunne skabe en del usikkerhed på finansmarkederne, hvis Trump vinder. Det forhold medvirker til, at vi anbefaler en afdæmpet risikotagning på kort sigt. På rentesiden er meldingerne fra verdens vigtigste centralbank nemlig den amerikanske at renten sandsynligvis vil blive hævet i december måned. Sådan tolker de fleste markedsdeltagere i hvert fald de seneste meldinger fra centralbankchefen. Selv om det langt fra vil være overraskende, at renten i USA sættes op, er det alligevel med til at understøtte vores holdning om forsigtighed på kort sigt. Forventninger til styringsrenterne har afgørende indflydelse på prisfastsættelsen af næsten alle finansielle aktiver. En mulig normalisering af de rekordlave renter kommer til at give dønninger på finansmarkederne især hvis væksten ikke for alvor har bidt sig fast på nogle acceptable niveauer. Vi anbefaler pt. en neutral til forsigtig aktievægt i porteføljerne. Anbefalingerne på disse sider er baseret på Sydbanks fem risikoprofiler: bevarende, konservativ, balanceret, vækstorienteret og aggressiv. Din risikoprofil Din rådgiver i Sydbank hjælper dig med at fastlægge risikoprofilen for lige præcis dine forskellige værdipapirdepoter pension, frie midler, børneopsparing osv. ligesom du bliver rådgivet om dit valg af konkrete værdipapirer i de forskellige aktivkategorier. Rådgivningen tager udgangspunkt i både din investeringsprofil og den risikoprofilrapport, som Sydbank udarbejder til kunder med værdipapirdepot i banken. Sydbank PengePlan Ønsker du at overlade ansvaret for dele af eller hele din portefølje til Sydbank, tilbyder vi professionel pleje af dine midler. Det kalder vi Sydbank Penge- Plan. Din rådgiver kan fortælle dig om mulighederne. 12 sydbank investering I november 2016
Investering vs. risikoprofil Som investor er du enten aktiv, dvs. handler værdipapirer løbende, eller passiv, dvs. investerer ud fra, at dine beholdninger skal kunne passe sig selv i en længere periode. I oversigterne på disse sider kan du se, hvordan Sydbank overordnet rådgiver en aktiv investor. Dertil kommer individuel rådgivning på basis af den enkelte investors investerings- og risikoprofil. Tabel 1 Sydbanks anbefalede fordeling på kontant, obligationer og aktier Kontant 80 % Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Aggressiv Obligationer 20 % 90 % 75 % 48 % 25 % Aktier 10 % 25 % 52 % 75 % Taktisk aktieallokering Neutral Neutral Neutral Neutral Tabel 2 Sydbanks anbefalede fordeling på aktivkategorier Kontant 80 % Porteføljeandele (%) Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Aggressiv Danske obligationer Korte 20 % 23 % 12 % Mellemlange/lange 52 % 45 % 30 % 10 % Udenlandske obligationer Emerging Markets 10 % 10 % 10 % 10 % Virksomhedsobligationer Investment grade High yield 5 % 8 % 8 % 5 % Aktier Globale 10 % 22 % 45 % 67 % Emerging Markets 3 % 7 % 8 % Afkast år-til-dato (03.11.2016) 1,1 % 3,1 % 2,9 % 2,0 % 0,9 % De viste afkast er beregnet på basis af Sydbanks konkrete modelporteføljer rettet mod frie midler. Afkastet tager højde for de porteføljeændringer, vi løbende foreslår. Pilens retning angiver ændringen i forhold til seneste udgave af Investering. Figur 1 Formueudvikling på Sydbanks modelporteføljer. Værdier pr. 1.1.2016 = indeks 100 (Slutværdier pr. 03.11.2016) 106 104 102 100 98 96 94 92 90 88 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Aggressiv Vækstorienteret Balanceret Konservativ Bevarende sydbank investering I november 2016 13
AKTIER Udviklingen efterlader også indtrykket af, at mange sektorer i 2016 har svært ved at skabe tilstrækkelig indtjeningsfremdrift til at løfte aktiekurserne. 14 sydbank investering I november 2016
Aktieinvestorerne savner benzin til yderligere kursstigninger Den igangværende regnskabssæson understreger, at selskabernes indtjeningsfremdrift ikke aktuelt er tilstrækkeligt til at løfte aktiekurserne nævneværdigt. Med udsigt til fortsat langsom vækst fortsætter miljøet med lave aktieafkast efter alt at dømme også i den nære fremtid. Den seneste måneds tid har været en dans på stedet for mange af verdens vigtigste aktieindeks dog med en nedadgående tendens nu hvor det amerikanske præsidentvalg pludselig ligner en tæt affære, se figur 1. De vigtigste begivenheder har herudover været et udramatisk rentemøde i ECB, der holdt fast i tidligere udmeldinger og en regnskabssæson, der kører på højtryk, men som ikke for alvor giver brændstof til yderligere aktiekursstigninger. 2016 har budt på lave aktieafkast 2016 startede med store aktiekursfald som følge af oliepriskollapset, se figur 2, samt frygten for en hård vækstopbremsning i Kina. Allerede fra midt i februar blev humøret dog markant bedre i takt med tydeligere tegn på en stabilisering af væksten i Kina og af olieprisen. Aktierne tilbagevandt det tabte og på flere markeder også mere til. Samlet er verdens aktiemarkeder steget med små 2 procent hidtil i år. De bedre takter i Kina og olieprisstigningerne hen over året har løftet Emerging Markets-aktierne, der har lagt sig i førertrøjen og er steget med omkring 10 procent for året til dato. De amerikanske aktier har også leveret positivt afkast hidtil i år med en stigning på ca. 2 procent. Værre derimod ser det ud for de europæiske aktier, der år til dato er faldet med ca. 5 procent på trods af store kursstigninger i Storbritannien (men også et stort fald i det britiske pund) samt en stort set flad udvikling på det tyske aktiemarked. De store syndere i Europa skal findes blandt de sydeuropæiske lande, hvor særligt de italienske og græske aktier ligger med tocifrede tabsprocenter. Herhjemme har Novo Nordisk-aktiens kursfald sænket C20 Cap-indekset med 7 procent i år, men faktisk er ni af indeksets 20 aktier steget, så udviklingen er ganske balanceret. Uanset hvilken region vi kigger på, er status for i år, at det er råvare- og olieaktierne, der trækker op med de største stigninger. Med store stigninger i råvarepriserne og olieprisen siden årets start, er det ikke overraskende, se figur 3. Teknologiaktier ligger også med afkast i den bedre ende og det er et udtryk for, at mange selskaber ser netop it-investeringer som en central ingrediens i at effektivisere forretning og processer. I bund ligger medicinalaktierne, der har fået en hård medfart. Det sker dog på baggrund af flere år med flotte kursstigninger; målt over de seneste 5 år er medicinalaktierne således stadig i førertrøjen på de globale aktiemarkeder. Udviklingen efterlader også indtrykket af, at mange sektorer i 2016 har svært ved at skabe tilstrækkelig indtjeningsfremdrift til at løfte aktiekurserne. Det kan meget vel blive et tema i de kommende kvartaler også. Regnskabssæson tester indtjeningskraften Den igangværende regnskabssæson er netop en test af dette. I skrivende stund har omtrent 2/3 af de amerikanske selskaber rapporteret. 61 procent af regnskaberne har vist bedre end ventet TEKST: aktieanalysechef Jacob Pedersen FOTO: Joseph Sohm, Shutterstock.com GRAFIK: Sydbank, Thomson Reuters Datastream AKTIER: Risikomærkning gul Figur 1 Kursudvikling i aktieindeks lokal valuta, indekseret En dans på stedet kursmæssigt i de seneste måneder. 300 250 200 150 100 Europa USA Verden EM Danmark Figur 2 Olieprisen (Brent), dollars per tønde Olieprisen er stabiliseret. 140 120 100 80 60 40 20 Figur 3 Råvareprisudvikling Råvarepriserne er stabiliseret. 600 500 400 300 200 100 Industrimetaller CRB-råvareindeks Energi Afgrøder 50 12 13 14 15 16 0 75 80 85 90 95 00 05 10 15 0 85 90 95 00 05 10 15 sydbank investering I november 2016 15
AKTIER Overblik: Det kan påvirke dit aktieafkast Aktieudsigter globalt indtjening, mens kun 51 procent har vist bedre end ventet omsætning. Udviklingen har ikke været nok til for alvor at skabe en bedre stemning og løfte aktiekurserne. Den amerikanske forbundsbanks mulige renteforhøjelse i december skaber periodisk usikkerhed. En renteforhøjelse, som vi forventer, er ikke fuldt ud indregnet i investorernes antagelser. Og aktieinvestorerne har tidligere vist sig meget nervøse over udsigten til flere renteforhøjelser. Igennem lang tid har investorerne nemlig vænnet sig til styringsrenter omkring nul hos de vigtigste centralbanker. De lave renter har løftet kurser og prisfastsættelse, se figur 4-6. Lavrente- og likviditets- lykkepillerne fra de vigtigste centralbanker sætter også fortsat et tungt og positivt aftryk på aktieinvestorernes humør i en tid hvor afkastet på det mest åbenlyse alternativ, obligationer, er på historisk lavt niveau. Der er en reel risiko for, at aktieinvestorerne nu i højere grad vil bekymre sig for en fremtid, hvor nul-renter og rigelige mængder likviditet ikke per automatik er givet i hvert fald i USA. Lave renter Lavt alternativafkast Højt indtjeningsniveau Høj udlodning FED-renteforhøjelser Brexit-konsekvenser Ny Kina-usikkerhed Geopolitiske trusler Aktiemarkedet er på lavrente-lykkepiller Nedadgående vækstmomentum Donald Trump bliver ny præsident? Figur 4 Prisfastsættelse målt på P/E Prisfastsættelsen er fortsat dyr på flere markeder. 22 20 18 16 14 12 10 8 Europa USA Verden EM 12 13 14 15 16 Figur 5 Prisfastsættelse målt på K/I Kurs/Indre værdi på dyre niveauer. 6 5 4 3 2 1 0 80 Europa USA Verden EM 85 90 95 00 05 10 15 16 sydbank investering I november 2016
Hillary er stadig favorit men Trump-sejr kan afspore aktierne Præsidentvalget i USA har kun i meget korte sekvenser spillet en rolle på aktiemarkederne, men det er her kort før valget ændret, fordi Donald Trump har nærmet sig Hillary Clinton gevaldigt i meningsmålingerne. Valgdagen er kun få dage væk, mens disse linjer skrives, med udsigt til et tæt løb imellem de to kandidater og med Hillary Clinton som favorit i skrivende stund. Bliver udfaldet, som meningsmålingerne spår, altså en sejr til Hillary Clinton, vil modtagelsen på aktiemarkedet være et behersket lettelsens suk og stigende aktiekurser. Lykkes det derimod Donald Trump at vinde det amerikanske præsidentvalg, bliver konsekvensen øget usikkerhed og kursfald. Donald Trumps protektioni stiske dagsorden skaber usikkerhed for handlen mellem USA og resten af verden. Trumps hidtidige valgkamp har desuden afsløret, at han er fortaler for et markant omslag i USA s geopolitiske rolle. Bliver Donald Trump valgt til amerikansk præsident, er der derfor udsigt til store forandringer på dette vigtige område, hvor investorerne ellers igennem mange år har været vant til en nogenlunde stabil amerikansk kurs. Et markant omslag i USA s geo- og sikkerhedspolitiske rolle åbner op for en helt ny kilde til usikkerhed for aktieinvestorerne, og en valgsejr til Donald Trump vil derfor betyde anseelige kursfald 9. november. Men udsigten til en amerikansk renteforhøjelse er ikke eneste risikomoment. Tilstanden i de tyske banker herunder særligt bøderamte Deutsche Bank har på udvalgte dage taget overskrifterne, men vejer ikke tilstrækkeligt tungt til for alvor at skabe uro på aktiemarkederne. Brexit-effekterne bider heller ikke for alvor på aktieinvestorerne, selv om de lavpraktiske effekter nok skal få en større bevågenhed, hvis briterne sætter sig i exit-startblokken i 2017. Hertil kommer udviklingen i Kina, hvor den seneste gældfinansierede stabilisering formentlig bliver afløst af, at styret dirigerer en gradvis blød vækstopbremsning uden at det rammer aktiekurserne i regionen for massivt. Med de normale spilleregler ude af kraft på store dele af de finansielle markeder som følge af centralbankernes likviditetsudpumpning og de lave renter er udfordringen på længere sigt, hvordan de mere normale tilstande kan genskabes særligt i en global økonomi hvor vækstmotoren hakker gevaldigt. Lavvækst på agendaen i 2017 Mange selskaber begynder at kigge frem mod 2017 nu nøjagtigt som investorerne gør det. De ser for sig et 2017, præget af fortsat dæmpet vækst i verdensøkonomien, et 2017 hvor indtjeningsmedvinden fra væsentligt lavere råvarepriser i 2016 vender til sidevind eller måske ligefrem let modvind. Det betyder også, at vilkårene for indtjeningsfremgang for mange selskaber bliver endnu sværere i 2017, end de har været i 2016. Aktierne på mange af verdens markeder handles stadig på dyre niveauer, holdt oppe af lavrente- og likviditets- lykkepillerne. Med udsigt til stabil eller aftagende indtjeningsvækst i mange sektorer i 2017 er betingelserne for yderligere aktiekurs Figur 6 S&P500 og styringsrente i USA Aktier bevæger sig omkring rekordniveauerne i USA. 7 6 5 4 3 2 1 0 98 00 02 04 06 S&P 500 (højre akse) Styringsrente USA 08 10 12 14 16 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 Figur 7 Prisfastsættelse målt på udbytteafkast Høj udlodningsevne sikrer attraktivt udbytteafkast. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Europa USA Verden EM 12 13 14 15 16 Figur 8 Udbytteafkast i S&P500 og DAX samt 10-årig amerikansk og tysk rente Udbytteafkastet er særligt attraktivt i Tyskland og Europa. 5 4 3 2 1 0-1 DAX S&P 500 10-årig amerikansk rente 10-årig tysk rente 12 13 14 15 16 sydbank investering I november 2016 17
AKTIER Selv om noget derfor tyder på, at den aktiekursmæssige dans på stedet kan fortsætte, viser de historiske aktieafkast også, at de sidelæns bevægelser ikke fortsætter i særlig lang tid ad gangen. Overblik: stigninger svære. Efter vores vurdering er der behov for højere økonomisk vækst eller intensiverede effektiviseringer for at retfærdiggøre holdbare aktiekursstigninger på de globale aktiemarkeder. Der er plads til yderligere små stimuli fra centralbankerne men det er tvivlsomt, om effekterne af de sidste skud i bøssen bliver mere end minimale. Det er også værd at bemærke, at flere centralbankchefer er begyndt at italesætte politikerne som leverandører af næste dosis vækstfremmende initiativer i form af finanspolitiske stimuli og struktuelle reformer. Netop en bred koordineret indsats med finanspolitiske stimuli er den nok mest oplagte aktiekursjoker i de kommende kvartaler. En koordineret vækstfremmende indsats kan være midlet, der løfter investorernes humør hen over de kommende kvartaler. Vi ser dog ret skeptisk på mulighederne, da ikke alle statsbudgetter kan rumme nye vækststimulerende udgifter. Derfor er vores hovedscenario også fortsat et miljø med ret svage betingelser for yderligere aktiekursstigninger på mange aktiemarkeder. Med udsigt til dæmpet vækst i 2017 og et fortsat fint indtjeningsniveau og høj udlodningsevne hos mange selskaber, er fundamentet for at undgå voldsomme kursfald samtidig fint, se figur 7-8. Selv om noget derfor tyder på, at den aktiekursmæssige dans på stedet kan fortsætte, viser de historiske aktieafkast også, at de sidelæns bevægelser ikke fortsætter i særlig lang tid ad gangen. Derfor er det nødvendigt at påpege, at vi i det aktuelle vækstmiljø betragter risikoen for en større nedadgående korrektion som væsentlig større end sandsynligheden for en nært forestående aktiefest. Køb, Hold, Sælg Begreberne køb, hold og sælg angiver, hvordan en aktie forventes at klare sig i forhold til andre aktier i samme kategori, dvs. enten cykliske eller defensive. Vi arbejder med tre anbefalingstrin: Køb Forventes at klare sig bedre end gennemsnittet af virksomheder i kategorien. Hold Forventes at klare sig på linje med gennemsnittet af virksomheder i kategorien. Sælg Forventes at klare sig dårligere end gennemsnittet af virksomheder i kategorien. Sydbanks aktieanalyse Læs her, hvilke danske aktier Sydbank anbefaler at købe, beholde og sælge. Køb Hold Sælg Cykliske aktier (konjunkturfølsomme) Danske Bank Pandora Vestas A. P. Møller Mærsk DSV Nordea Rockwool SAS Bang & Olufsen FLSmidth Defensive aktier (mindre konjunkturfølsomme) Carlsberg Genmab GN Store Nord H. Lundbeck Novo Nordisk ALK-Abelló Chr. Hansen Coloplast ISS Novozymes Tryg DONG Energy TDC William Demant På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne. 18 sydbank investering I november 2016
DE FINANSIELLE MARKEDER Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de finansielle markeder i den kommende tid. TEKST: cheføkonom Jacob Graven Land Begivenhed Konsekvens USA Donald Trump vinder præsidentvalget i USA og fastholder sine protektionistiske meldinger. Stigende risiko for en global handelskrig, som kan få verdensøkonomien til at bremse kraftigt op. Aktiekurserne vil falde kloden rundt. Dollaren vil formentlig i første omgang blive svækket, og obligationsrenterne kan falde yderligere. USA Den amerikanske forbundsbank (Fed) sætter renten kraftigt op eller begynder at sælge de støtteopkøbte obligationer. Kraftige stramninger fra Fed kan udløse et ramaskrig på de finansielle markeder med faldende aktiekurser og kraftigt stigende obligationsrenter. Især hvis baggrunden er, at Fed er bekymret for stigende inflation. Hvis baggrunden derimod er, at den økonomiske vækst tager fart, og stramningerne kun kommer langsomt, vil aktiekurserne kunne stige. Dollaren vil sandsynligvis blive styrket. Europa Flere lande styrer mod at forlade EU eller ændre deres tilknytning til EU Europæisk økonomi bremser op, da mange virksomheder vil udskyde nye investeringer. Aktiekurserne vil dykke, obligationsrenterne bliver presset yderligere ned, og euroen bliver svækket. Kina Den kinesiske økonomi bremser kraftigt op De kinesiske myndigheder vil gøre alt for at stimulere økonomien, men det er usikkert, om man kan styre udviklingen. Lykkes det ikke, vil aktierne falde verden over, og renterne presses ned. Især på Emerging markets vil kursfaldene blive store. Globalt Olieprisen falder kraftigt. Faldende oliepriser presser midlertidigt inflationen ned og forbedrer forbrugernes købekraft og kan derfor øge den økonomiske vækst. Hvis den faldende inflation får inflationsforventningerne til at falde, kan centralbankerne sætte renterne ned eller skrue op for obligationsopkøbene. I udgangspunktet er faldende oliepriser generelt positivt for aktiemarkedet, men negativt for olieselskaberne. Kraftigt faldende oliepriser kan skabe en generelt negativ stemning på aktiemarkedet og presse statsobligationsrenterne i sikre lande yderligere ned, hvis investorerne frygter en statsbankerot i nogle af de olieproducerende lande, og flere olieselskaber trues af konkurs. Globalt Inflationen falder yderligere i en række vestlige økonomier med USA og eurozonen i spidsen. I første omgang vil faldende inflation give en positiv stemning på de finansielle markeder i forventning om flere tiltag fra centralbankerne. Men fortsætter inflationen ned, kan der opstå frygt for deflation. Aktiekurserne vil falde, obligationsrenterne bliver presset ned, og valutaerne i de pågældende lande vil blive svækket. Globalt Væksten i verdensøkonomien tiltager kraftigt Renterne vil stige kraftigt. I første omgang vil et stærkt opsving være godt for aktiemarkedet, men kraftige rentestigninger risikerer at kvæle opturen. sydbank sydbank investering I november I marts 2015 2016 19