Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1
Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til udstillingen LYSETS OG FARVENS MESTER Theodor Philipsen og præsenterer mulighederne for brugen af udstillingen i undervisningssammenhæng. Relateret undervisningsmateriale kan findes sidst i dette materiale. De anvendte billedeksempler er hentet fra den aktuelle udstilling. Forløbene med tilhørende workshop- og undervisningsmateriale henvender sig til elever i indskolingen og mellemtrin. Forløbet byder på et møde med kunstnerens værker før, under og efter besøget på museet. Underviseren bedes tage stilling til, om forløbet på museet skal omfatte et workshopforløb og hvilke(n) af workshopforløbendes kreative arbejdsopgaver den pågældende klasse ønsker at arbejde med. Der opfordres til, at eleverne hver især fordyber sig i én af de kreative arbejdsopgaver. I forløbet lærer eleverne om følgende: Impressionismen, guldalder, farveteori, øjebliksbilleder, analyse og fortolkning, andre billedmæssige virkemidler. Workshop- og undervisningsforløb (Varighed på museet: 90 min.) Undervisningsforløbet er todelt og består af en dialogbaseret omvisning på museet, som vil motivere til samtale og refleksion i forhold til Theodor Philipsens værker. Efterfølgende er der tilkoblet workshopforløb i den aktuelle udstilling. Der er udarbejdet to workshopforløb: Øjebliksbilleder Lysets postkort Eleverne kan arbejde med tegning og digitale billeder på mobiltelefoner. Museet opfordrer til, at man i forlængelse af besøget på museet afsætter tid til, at eleverne fremlægger deres produkter. Omvisningen For Indskoling og Mellemtrin vil forløbet på museet tage udgangspunkt i en dialogbaseret omvisning, hvor fokus vil være på Theodor Philipsens værker og hans forståelse af lys og farver. For at skabe en god dialog med eleverne på museet, kan det være en god idé at have snakket om kunstneren og begreber som farver, indhold, udtryk, komposition, rumlighed inden besøget. Afsnittet Relateret undervisningsmateriale giver nogle bud på materiale om farveteori og en film som kan bruges både før og efter besøget på museet. 2
Workshopforløb I forlængelse af omvisningen tilbyder museet to forskellige workshopforløb; Lysets postkort og Øjebliksbilleder. Forløbene vil tage udgangspunkt i den dialogbaserede omvisning om kunstneren og hans værker. Herefter skal eleverne på kreativ vis arbejde med Theodor Philipsens værker. Eleverne skal anvende de centrale tematikker og overvejelser fra omvisningen i deres arbejde med de kreative øvelser. Faglige mål Undervisningsforløbet til udstillingen understøtter en række faglige mål i dansk og billedkunst for indskoling og mellemtrin. Gennem dialog, kreativitet og fysisk aktivitet vil der i forløbene anvendes forskellige læringsstile til at aktivere eleverne. IT vil i nogle tilfælde være en integreret del af undervisningsforløbet, hvor eleverne skal bruge egne mobiltelefoner. Billedkunst at eleverne ved at opleve, analysere og producere billeder bliver i stand til at iagttage, forstå, reflektere og bruge billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Dansk at fremme elevernes oplevelse af og forståelse for andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. at fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse og bevidsthed. Introduktion til Theodor Philipsen og hans kunstneriske univers Den danske kunstner Theodor Philipsen (1840-1920) var oprindeligt uddannet landmand og fik her et forhold til dyr og natur, som skulle komme til at få en særlig betydning for ham som kunstner. Hvor mange andre kunstnere på Philipsens tid så deres fornemste opgave i at male det særlige ved den danske natur, fik Philipsen hurtigt en anden interesse. I løbet af Philipsens barndom læste man i hans familie børnebøger. Philipsen havde særlig interesse for børnebogen Kaalunds Fabler Fabler for børn, hvor kunstneren Lundbye tegnede illustrationer af dyr. Philipsens interesse for dyr kom til at følge ham fra de første malerier til de sidste. Inspireret af Lundbyes tegninger malede Philipsen i 1879 billedet Tyrekalven, som arrigt slider i tøjlerne for at frigøre sig. Han genkendte tydeligvis sig selv i tyrekalvens smerte og vrede, som kunne minde om den måde, mange forventede han malede på. Men Philipsen ville noget andet, han ville ikke sidde en hel dag og male på et kalveøje. 3
Theodor Philipsen: Tyrekalven, 1879. Privateje. Udlandets paletter Philipsen rejste til Frankrig, Italien og det nordlige Afrika, og i Paris mødte han kunstnere som malede på en helt ny måde. Disse kunstnere kaldte sig for impressionister og deres idéer tiltrak kunstnere fra hele Europa, blandt andet Philipsen. Impressionisterne var særligt interesseret i lys og farver og i øjeblikket. Hvor de danske kunstnere lavede skygger ud fra sorte og grå nuancer, gjorde de franske impressionister noget helt andet. De mente nemlig, at både lys og skygger havde farver og at disse farver skal blandes ud fra de tre grundfarver: gul, rød og blå. Det særlige ved de tre grundfarver er, at de ikke kan blandes ud fra andre farver, men at de kan bruges til at blande alle andre farver med. Ved alene at bruge grundfarverne og deres blandingsfarver, lavede impressionisterne værker, som gennem farven fanger lysets kraft. Theodor Philipsen: Æselstald i Tunis, 1882. Statens Museum for Kunst. 4
Det danske lys Philipsens rejse efter lyset bragte ham i løbet af 1880 erne tilbage til Danmark. Her stod det ham hurtigt klart, at det danske lys ikke var det samme, som det lys, han havde fundet i udlandet. Der skulle andre farver på paletten for at indfange de særlige danske lysforhold. Fra 1880 erne blev Saltholm, den lille flade ø i Øresund, Philipsens foretrukne sted at male. Her fandt han de bedste betingelser for at kombinere sin interesse for dyremotivet med interessen for at skildre lyset. Theodor Philipsen: Med solen i øjnene. Saltholm. En farveskitse, 1892. Statens Museum for Kunst. I værket Med solen i øjnene. Saltholm (1892) ses en flok køer på vej mod Hollænderbrønden, hvis vippe kan ses som silhuet mod himlen i baggrunden. Billedet består her af ¾ landskab og ¼ himmel, der adskilles af en utydelig horisontlinje, der får himmel og landskab til næsten at flyde sammen. Køernes vandring gennem det flimrende lyse rum er overraskende. Køerne opløses næsten i lyset og de gule farver får dem til at se gennemsigtige ud, dog modsvaret af deres varme rødbrune farve. Philipsens farvepalet er her domineret af de grønblå og rødbrune farver, som sammen danner kontrasten mellem kolde og varmefarver. Landskabet, himlen og køerne er bygget op af penselstrøg, som varierer fra fine lette strøg til grovere og længere med tydelige spor af penslen. Dyrenes rødbrune farver komplementeres af græssets olivengrønne farvenuancer. Skyggerne på græsset er malet i kolde blågrønne nuancer og deres intensitet bliver forstærket af at være farvekontraster til køernes varme blåviolette farver. Lyset i billedet er et gyldent aftenlys, som gløder kraftigt. I kontrast til det gyldne lys bliver den forreste kvies hvide, skyggede kropsparti lysende blåt. I modsætningen til værket Tyrekalven, har dyrene ikke tydelige silhuetter, men deres faste kroppe synes derimod næsten at blive opløst i lyset. Det fascinerende motiv har givet Philipsen mulighed for at bruge dyremotivet i en intens skildring af lys skabt gennem brugen af de kolde/varme kontraster. Lyset og farven bliver her billedets hovedmotiv, som næsten opløser eller gennemlyser billedets indhold. Farverne i Philipsens maleri fortæller os, at lyset er et evigt skiftende element, der på et øjeblik kan få alt omkring os til at se anderledes ud. 5
Theodor Philipsen fastholdt begejstringen for kunsten til det sidste til trods for at han i 1907 fik konstateret øjensygdommen 'grøn stær'. Øjensygdommen forværredes over årerne og i de sidste år inden han i 1916/17 helt måtte opgive at male, malede han med 'ført hånd' med hjælp fra hans niece kunstneren Helene Philipsen-Prahm. Workshop 1: Lysets postkort Eleverne skal arbejde med og bruge Philipsens forskellige farvepaletter til at farvelægge et postkort. Postkortet er en skitse af et af kunstnerens værker og der lægges op til, at eleverne udforsker og fordyber sig i Philipsens forståelse af lys og farver og måde hvorpå vi oplever hans værker. Workshop 2: Øjebliksbilleder Det er karakteristisk for impressionismen, at kunstnerne vil gengive det indtryk, som virkeligheden umiddelbart giver dem. De søger med andre ord at beskrive nøjagtigt det øjebliksbillede, der opleves her og nu, sådan som øjet opfatter det. De er derfor optaget af lys og farver, stemninger og sanseindtryk. Ligesom impressionisterne skal eleverne ved hjælp af lys og deres egen krop fremstille et øjebliksbillede. Ved hjælp af deres medbragte mobiltelefoner skal eleverne fremstille en billedserie af genstande eller af dem selv i bevægelse. De vil fremstille billeder, der som impressionisterne har til formål at undersøge, hvordan vores øjne opfatter noget i bevægelse. Eleverne må gerne inddrage dem selv og Philipsens værker som inspiration til billedserien. I er velkommende til at dele jeres optagelser på museets facebookside. Relateret undervisningsmateriale Farvelære for børn er udarbejdet i samarbejde med billedkunstner Aage Arbjerg og byder på teori og øvelser til at få en grundlæggende forståelse for farvers indbyrdes forhold. Materialet kan på en enkel lektion give børnene redskaber til bedre at kunne forstå, hvordan Philipsen arbejder med lyset og farven. Du kan finde materialet på museets egen hjemmeside. Filmen Linnea i malerens have er en fortælling om den lille pige Linneas oplevelse af impressionisten Claude Monets kunst og have. På en illustrativ og meget let forståelig måde introducerer filmen begreberne indtryk og udtryk hos Monet, men begreberne sættes samtidig i relation til en mere generel udvikling af impressionismen. Filmen Linnea i malerens have baserer sig på en bog af Lena Anderson og Christina Björk fra 1987. På mellemtrinnet i danskfaget er det derfor desuden relevant at sammenligne bog og film med fokus på forskelle og ligheder i de to fortællerformers indhold og udtryk. 6