Læringsmiljø og fællesskab

Relaterede dokumenter
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole.

SKOLEPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Velkommen til Stavnsholtskolen

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Principper for trivsel

5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Politik for mad, måltider og bevægelse

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Politik for mad, måltider og bevægelse

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Brande, 2012 november

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Understøttende og udviklende rammer

Engstrandskolens værdigrundlag

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Tvis Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013

5.18 Tvis Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Den Sammenhængende Skoledag

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Starttrinnet - et sted med hjerterum

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Nordvestskolens værdigrundlag

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Trivsel vi har alle et ansvar.

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Strategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune

Indhold. Dagtilbudspolitik

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Bjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

LABYRINTEN. Vi er forskellen

At lege er at lære..at lære er at lege

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Greve Kommunes skolepolitik

SEBBER LANDSBYORDNING REGNBUEN - SEBBER SKOLE

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Transkript:

Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Se Tvis Skoles lokale skolepolitik

Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for at alle børn trives. Emnet vil generelt være på dagsorden i hele forvaltningen. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, Konkret vil det blive drøftet om alle skoler fx bør have en inklusion og tværfagligt trivselsplan, der løbende revideres. obs. fra samarbejde. Undervisningsministeriet (loven). Tvis Skole er i forvejen kendt som en skole, hvor børn generelt i høj grad trives. Dette vil vi arbejde på at fastholde og videreudvikle, og også her er skolens PALS-projekt et godt værktøj. Her arbejdes der med at styrke de sociale færdigheder, og forskningen viser, at det forbedrer læringsmiljøet og dermed fagligheden. At alle børn og voksne er med i PALS (skoleomfattende udvikling) giver en høj grad af fællesskab, og at alle arbejder med reglerne: Ansvar, respekt og omsorg givere højere trivsel. Det tværfaglige samarbejde har stor fokus på Tvis Skole. Pædagoger og lærere arbejder meget sammen, primært i vores indskoling, og dette samarbejde foregår både i forbindelse med den almindelige undervisning, temauger samt forældresamarbejdet. Dette er klart med til at højne kvaliteten af vores arbejde samt rummeligheden og inklusion på Tvis Skole. Det er målet at samarbejdet skal videreudvikles og i den forbindelse skal eksterne faggrupper fra rådgivning og familieafdelingen inddrages på bedre vis.

at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. Skoleafdelingen arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. Tvis Skole har generelt tidssvarende og gode bygninger og lokaler. I indskolingen danner fælles lokaler rigtig gode rammer omkring et velfungerende samarbejde mellem skole- og SFH delen. Her er der god plads til at læringsmiljøet kan være fleksibelt og kreativt, og det er et godt grundlag for børnenes faglige og sociale læring. SFH2- Fuglsang, er placeret tæt på skolen i egne, meget velholdte og spændende rammer. På mellemtrinnet og i overbygningen er der god plads på gange og i fællesrum og et stort og åbent samt meget velfungerende læringscenter udgør et godt udgangspunkt for et varieret og udfordrende læringsmiljø. Skolens store og nyrenoverede legepladser, grønne områder samt idrætsanlæg giver optimale rammer for leg og læring i timer, pauser samt fritiden. På Tvis Skole har vi generelt gode faglokaler, men vi ønsker at arbejde på at forbedre den naturvidenskabelige afdeling, specielt fysiklokalet. Der er tidligere udarbejdet en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. Denne plan ajourføres. at alle børn er en del af et Tvis Skole har en god og lang tradition for at skabe konkrete fællesskab. fællesskaber, hvor alle deltager: Alle skoler arbejder derfor med Det gælder fx fællessamlinger ved skolestart, aktivitetsdage aktiviteter, der går på tværs af hvor alle blandes på tværs af klasser af årgange, motionsdage, årgange og skaber fælles musikarrangementer (Spil-dansk-dag og forårskoncert), fælles læring og udvikling af sociale juleafslutning samt faste temauger, hvor klasser og årgange kompetencer. Der er temaforløb, hvor samarbejdet klasse, hvor alle afdelingens lærere samt hele personalet på arbejder sammen på tværs og fælles 3 dages kolonitur for 0.-2. mellem lærere og pædagoger SFH-1 deltager. udnyttes. Det er målet at udbygge disse fællesarrangementer og udvide samarbejdet mellem personalegrupperne både kvalitativt samt tidsmæssigt specielt i indskolingen.

at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. Den kommunale satsning på FoodLife vil blive tænkt ind på dette felt for at understøtte de enkelte skoler (mulighed for projekter og pilotforsøg). Elevrådet er en aktiv medspiller på dette område. Der er således etableret legepatruljer for de mindste børn. Tvis Skole og de to SFH-er arbejder med implementering af den fælleskommunale kostpolitik. I SFH-erne er der fokus på sunde madvarer ved såvel morgenmaden i Lærkereden samt ved eftermiddagsteen i SFH2. Skolen har en velfungerende frugtordning, hvor frivillige frugttanter serverer udskåret frugt (forældrebetalt) for eleverne i 10 frikvarteret. Skolens elevbod sælger sunde madbrød i de to store pauser som supplement til madpakkerne. Vi har dog uden det store held forsøgt os med en morgenmadsordning for de store elever. Vi har været tilmeldt det gode køkkens netbaserede madbestillingsordning, men for få bestilte og det er derfor stoppet. Det store behov er der åbenbart ikke. Vi har i samarbejde med den lokale sognegård forsøgt at få en buffetordning op at stå, men det er endnu ikke lykkedes. Ud over implementering af kostpolitikken arbejder Tvis Skole meget med det andet vigtige område omkring sundhed, nemlig bevægelse og motion. Vi prioriterer faget idræt højt, arrangerer interne motions- og aktivitetsdage samt deltager i eksterne skoleturneringer. I SFHerne har man meget fokus på bevægelse og fysisk aktivivitet, og der arbejdes sammen med byens foreninger om at børn afleveres direkte til foreningsidræt med voksne instuktører ansat i SFH-erne som medledere. Dette samarbejde skal som minimum fastholdes og helst søges udbygget i den kommende periode.

at skolerne er attraktive arbejdspladser. Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejdsklima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. Der gennemføres APV hvert andet år. Der er introduktionsdage for nye ansatte. Der er fra centralt hold aftalt seniorordninger. Alt pædagogisk personale deltager i fælles pædagogiske aktiviteter. Tvis Skole er en skole hvor et positivt og anerkendende arbejdsklima i høj grad er med til skabe trivsel blandt medarbejderne og dermed en attraktiv arbejdsplads. Vi har let ved at fastholde samt rekruttere nye medarbejdere. Trivselsundersøgelsen i dette skoleår viser at medarbejderne generelt oplever en arbejdsplads præget af et godt samarbejde, meningsfulde arbejdsopgaver og opbakning til opgaverne. Undersøgelsen viser også at der er behov for og ønske om kompetenceudvikling. På trods af en vanskelig økonomi er det målsætningen at komme medarbejderne i møde på dette område. MED-udvalget og diverse mødefora i personalegrupperne skal inddrages i denne proces. at de voksne trives og er stolte Der udarbejdes fælles inspirationsmateriale/best pratice. af deres arbejdsplads. Tvis Skole har i Lokalt Med-udvalg udarbejdet en række Hver skole har derfor en fælles retningslinjer der indgår i stedets personalepolitik. Her er der fx personalepolitik. aftalt retningslinjer for fælles personalefester og ting der fremmer den daglige trivsel (kaffe og frugtordning). Vi er meget opmærksomme på at skabe de bedste betingelser for at personalet oplever fællesskaber på tværs af personalegrupper. Ud over det faglige samarbejde fremmes dette ved et fælles personalerum. Vi er endvidere meget bevidste om at arbejde med en tilgængelig administration og meget synlig ledelse. Et åbent kontormiljø er udgangspunktet for dette. Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Der gennemføres undervisningsmiljøvurdering regelmæssigt Der er APV i 2010. Der afholdes dialogmøder i foråret 2010 og hvert år fremad. Skolens indsatser i forhold til skolepolitikken drøftes. møder i foråret 2010 og hvert år fremad.