Projektbeskrivelse juni 2011

Indledning Projektbeskrivelse juni 2011 Lærepladser til alle et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser i Thisted og Mariagerfjord kommuner Projekt Lærepladser til alle har til formål at etablere flere lærepladser til unge gennem et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser i Thisted og Mariagerfjord komunderstøtter muner. DISCUS er facilitator og evaluator, mens Den Nationale Ungeenhed projektet. Denne projektbeskrivelse er konkretiseret efter møder i de 2 kommuner og en fælles workshop hos DNU d. 15. juni 2011. Projektbeskrivelsen skal danne ramme for de aftaler, Maria- Nordjylland inden sommerferien gerfjord og Thisted Kommuner laver med Den Nationale Ungeenhed og Beskæftigelsesregion 2011. Projektbeskrivelsen indeholder baggrunden for projektet formålet med projektet konkretisering af målgrupper indsatsbeskrivelse tidsplan rollefordeling. Baggrund På trods af intensive kampagner og flere midler til virksomhederne er manglen på læreplad- en ung- ser stigende i Mariagerfjord og Thisted kommuner. 1 Hvis de unge ikke gennemfører domsuddannelse, forværres deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Job- har centermedarbejdere oplever, at mange af de unge, der melder sig ledige i jobcentret, afbrudte uddannelsesforløb bag sig og har taget flere grundforløb uden at komme videre. Det kan bl.a. skyldes, at de ikke fik en læreplads. Mangel på lærepladser er således et problem i relation til begge ministermål: Uddannelse: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Beskæftigelse: Færre unge skal modtage offentlig forsørgelse (bortset fra SU). Samarbejde med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats. Der er job- Etablerin- centre, der har opbygget et stort virksomhedsnetværk, herunder mentornetværk. gen af virksomhedscentre har givet jobcentrene mulighed for at visitere ledige systematisk og i et større omfang til virksomhedspraktik. 1 Antallet af praktikpladsansøgere (2 måneder efter afslutning) er steget fra 41 til 68 i Mariagerfjord og 11 til 41 i Thisted fra februar 2010 til februarr 2011. Antallet for april 2011 er hhv. 64 og 79. - 1 -

Man kan have den antagelse, at virksomhedernes stigende fokus på at etablere praktik og løntilskud til unge ledige tager fokus fra etableringen af lærepladser til unge under uddan- forretning kun nelse. Hvis denne antagelse er rigtig, kan det være en dårlig samfundsmæssig at have fokus på virksomhedsaktivering af ledige. En tese er, at flere lærepladser vil mindske tilstrømningen til jobcentret og dermed belaste systemet mindre. Flere lærepladser vil således ikke alene være en gevinst for den unge og samfundet men også reducere mængden af jobcentrets kunder, hvilket i grunden er jobcentrets fornemste opgave. Argumentationen er således, at der er tale om en win-win situation for både unge, erhvervsuddannelser og jobcenter, hvis jobcentret stiller sin ekspertise og sit netværk til rådighed for at øge mængden af lærepladser. Jobcentret har et stort netværk af virksomheder og en stor ekspertise i at etablere virksom- til at etab- hedsaktivering. Det vil være oplagt at benytte dette netværk og denne ekspertise lere flere lærepladser. Dettee er udgangspunktet fra projektet. Formålet med projektet Projektet har fokus på, hvordan et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannel- kommuner. ser kan medvirke til at øge antallet af lærepladser i Mariagerfjord og Thisted Målet er, at der etableres et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser, hvor viden om hinandens målgrupper, lokalområdets virksomheder og forskellige indsatsmu- medfø- ligheder udveksles. Dette skal udmøntes i et konkret samarbejde, hvor samarbejdet rer en konkret indsats i forhold til de unge og de virksomheder, som skal opsøges. Evalueringen skal afdække, hvordan samarbejdet fungerer, hvilken indsats der sættes i værk, hvad de unge får ud af deltagelsen. En delmænge af de unge vil ikke have fået en læreplads ved projektets afslutning, da de skal igennem virksomhedsforløb og grundforløb, før en læ- i hver replads kan komme på tale. Der ansættes eller frikøbes en medarbejder (kan evt. deles mellem flere personer) kommune, som koordinerer samarbejde, arbejder løbende med mindst 10 unge, og som opsøger virksomheder i samarbejde med jobkonsulenter og LOP-konsulenter (se indsatsbeskrivelse). Konkretisering af målgrupper I projektet arbejdes der med to hovedmålgrupper, de unge og virksomhederne De unge De unge kan opdeles i to undergrupper, som igen har tre undergrupper hver: 1. Unge ledige, dvs. a. unge 15-17 år, som ikke er i job eller uddannelse. Dvs. unge, som via virkbane vejen for et somhedspraktik kan få kontakt til erhvervslivet og dermed uddannelsesforløb med en læreplads på den pågældende virksomhed. - 2 -

Tre veje til lærepladser Unge ledige 1) Direkte i lære De unge kan måske få merit eller har måske gennemført et grundforløb 2) Direkte i uddannelse De unge skal motiveres til at (evt. med forforløb) og påbegynde en uddannelse, derpå i lære evt. gennem et forforløb, hvor de møder erhvervsskolerne. Lærepladsen skal være målet 3) I virksomhedsaktivering, De unge skal motiveres via videre i uddannelse og virksomhedsaktivering, som derpå i lære har et uddannelsesperspektiv og et lærepladssigte. Nogle unge kan få merit, fordi de har erhvervserfaring b. unge ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, men som har erhvervserfaring (primært match 1). Mariagerr Fjord vil gerne arbejde med unge mellem 23-27 år i match 1. c. unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, og som har proble- for at gen- mer ud over ledighed, der betyder, at de skal have særlig støtte nemføre en uddannelse og få en læreplads. Thisted vil gernee arbejde med de unge, som har svært ved at gennemføre en uddannelse (herunder få en læ- 2. Unge i uddannelse, dvs. replads), og som derfor kræver særlig støtte/opmærksomhed a. unge, som er lærepladssøgende (under 2 måneder) b. unge, som er lærepladssøgende (over 2 måneder). Nogle af disse unge kan være ledige. c. unge, som er i gang med et grundforløb, men som er frafaldstruede, fordi de ikke er motiverede og ikke kender mulighederne i erhvervslivet. Unge som er frafaldstruede, hvis de kun har skolepraktik i udsigt og ikke kan se menin- gen hermed. Der tre veje til lærepladser for de unge i projektet: Unge i uddannelse De unge skal have hjælp til at finde en læreplads Nogle unge skal måske skifte retning Kortere eller længerevaren- kan de virksomhedspraktik øge motivation og åbne muligheden for en lære- prak- plads. En kortvarende tik kan ske i skoleregi, mens en længerevarende kan ske via tilmelding til jobcentret Virksomheder Den anden målgruppe er virksomhederne i de to kommuner, hvor kommuner og uddannelfor, hvordan sesinstitutioner gerne vil dele deres netværk og udarbejde en fælles strategi flere virksomheder tilbyder lærepladser. På mødet i Thisted blev der givet udtryk for, at man gerne vil arbejde med de unge, som står bagerst i køen til en læreplads ved, at lade de mest rummelige virksomhederr reservere læ- repladser til denne gruppe. Nye lærepladser skal så findes til de selvkørendee unge. - 3 -

Indsatsbeskrivelse Mariager ansætter eller frikøber en koordinator fra september 2011 til juli 2012. Opgavernee kan evt. deles mellem flere personer. Medarbejderen skal vare- nedskri- tage følgende: Koordinering og administration: Mødeindkaldelse, koordinere samarbejde, ve strategier for indsats og samarbejde, dokumentere erfaringer fra praksis, 2 og til- af de unge rettelægge indsats Arbejdet med de unge: Arbejde løbende med minimum 10 unge. Nogle skal følges over tid, og andre slippes hurtigt, fordi de er selvkørende Arbejdet med virksomheder: Koordinere det opsøgende arbejde på virksomhederne i samarbejde med jobkonsulenter og LOP konsulenter. Herunder lave oversigter over hvilke virksomheder, der samarbejdes med, og hvilke der kan være potentielle sam- erhvervs- arbejdspartnere. Første step i projektet er at indkalde til et arbejdsseminar om de unge. Jobcenter, skoler og UU medtager hver i sær en liste med potentielle unge projektdeltagere fra ovenstående målgrupper. På mødet drøftes hvilke behov for indsats de unge har. På baggrund heraf tilrettelægges indsatsen for de unge, som tager udgangspunkt i ovenstående tabel tre veje til lærepladser. I det følgende gives nogle eksempler på, hvordan en indsats kan tilrettelægges: Eksempel på indsats for unge uden kompetencegivende uddannelse men med erhvervser- har faring 1) Det afdækkes, hvem de unge er, og hvilke erhvervsbaggrunde de unge 2) De unge indkaldes til informationsmøder, hvor repræsentanter fra erhvervsuddan- henblik på nelserne deltager 3) De unge brancheopdeles, og de indkaldes til individuelle samtaler med at påbegynde virksomhedspraktik, job med løntilskud eller direkte i ungdomsud- eller job dannelse 4) Virksomheder opsøges med henblik på at etablere virksomhedspraktikker med løntilskud til de unge. Virksomhedsaktiveringen skal have et uddannelsesper- 1) Det afdækkes, hvem de unge er, og hvilken situation de er i pt. spektiv. På længere sigt skal der være mulighed for en læreplads. Eksempel på indsats for unge som efter 2 måneder stadig er lærepladssøgende 2) De unge indkaldes til samtaler på erhvervsskolen, hvor en medarbejder fra jobcent- eller lang?), ret deltager 3) Der laves en plan for de unge. Skal den unge i virksomhedspraktik (kort påbegynde ny uddannelse, eller skal der blot findes en læreplads til de unge? 4) Virksomheder opsøges med henblik på at etablere virksomhedspraktikker eller læ- repladser til de unge 2 Dvs. registrere hvilke unge der deltager i projektet, hvilke aktiviteter de er i, samt hvilket udbytte de får. Denne dokumentation skal anvendes i evalueringen. - 4 -

Næste step er at indkalde til et arbejdsseminar om virksomheder. På mødet er der fokus på følgende: Der skal ske en vidensdeling mellem virksomhedskonsulenter og LOP-konsulenter om virksomhederne, og om hvordan man samarbejder med virksomhederne Virksomhedsnetværk skal deles gennem udveksling af kontakter og ved at sammen- holde jobcentrets og erhvervsskolernes lister over virksomheder der er et samarbejder findes i de med. Dette sammenholdes med en samlet liste over de virksomheder kommunen Det skal planlægges, hvordan netværket kan deles fremover, fx ved deltagelse på mentornetværk etc. Det skal planlægges, hvordan LOP-konsulenter og virksomhedskonsulenter fremover samarbejder om at etablere lærepladser Der skal udarbejdes en strategi for, o hvordan kommunen/jobcentret påvirker og informerer virksomhederne om mulighederne o hvordan etablering af lærepladser bliver en del af jobcentrets systematiske samarbejde med virksomheder o hvordan uddannelsespålæg kan kvalificeres, dvs. sikre, at der er perspektiv i uddannelsespålægget, herunder mulighed for en læreplads Det skal drøftes, hvilke muligheder der er o for at dele lærepladser mellem virksomheder o for korterevarende lærepladsaftaler efterfulgt af skolepraktik o for, at lærepladser tænkes ind i jobrotationsmodeller o for korterevarende virksomhedspraktik som en del af erhvervsskoleforløbet o for virksomhedspraktik med et lærepladssigte i jobcenterregi (virksomheds- for at over- aktivering af ledige kan anvendes som midlertidig foranstaltning bevise arbejdsgiveren om, at den unge er den rette lærling eller for at mod- vedkom- ne den unge. Hvis en ung ikke kan finde en læreplads, tilmeldes mende jobcentret, som så hjælper den unge i virksomhedspraktik) Tredje step er at sætte ovenstående aktiviteter i gang. Arbejdet med de unge kan evt. sættes i gang samtidig med, at arbejdsseminaret om virksomhederne gennemføres. I resten af projektperioden gennemføres løbende lokale samarbejdsmøder, og der gennem- med henblik føres en midtvejs- og afsluttende workshop med deltagelse af begge kommuner på at drøfte erfaringerne med projektet og indsamle viden til evalueringen. Alle aktiviteterne kan ses i nedenstående tidsplan. - 5 -

Tidsplan I det følgende er angivet en tidsplan for de overordnede aktiviteter i projektet. Aktivitetsplan for det lokale samarbejde udarbejdes adskilt fra denne tidsplan. Aktivitet Afsøgning af kommuner Kontakt til jobcentre Opstartsmøde mellem UU, jobcenter og erhvervsuddannelser. Formål: Indgåelse af aftale mellem DNU og kommune mellem UU, jobcenter og erhvervsuddannelser Udpegning af fokusområder Formulering af mål og rammer Fælles opstartsmøde for alle parter Arbejdsseminar om de unge i hver kommune Hvem er de unge? Udveksling af erfaringer. Drøftelse af indsats. Tilrette- DISCUS og DNU læggelse af indsats/samarbejde. deltager Arbejdsseminar om virksomhederne i hver kommune Drøftelse af strategier. Udveksling af erfaringer. Gennemgang af virksom- af indsats/samarbejde. hedsoversigter. Tilrettelæggelse DISCUS og DNU deltager Igangsættelse af indsatser for de unge. Koordinator/virksomhedskonsulent September 2011 påbegynder arbejdet. Samarbejdsmøde i de to kommuner. DNU deltager Midtvejsworkshop. Formål: Drøfte foreløbige erfaringer og resultater Formulere forankringsstrategi Justere mål og rammer DISCUS og DNU deltager Samarbejdsmøde i de to kommuner. DNU deltager Samarbejdsmøde i de to kommuner. DNU deltager Evaluering: Interview med medarbejdere i jobcenter, UU og fra erhvervs- DISCUS uddannelser. Evt. også virksomheder. evaluerer Evalueringsworkshop. Formål: Drøfte erfaringer og resultater Sikre forankring/forsættelse af aktiviteter DNU og DISCUS deltager Udarbejdelse af formidlingsmateriale: Fx 10 sider med 10 indstik om resul- til bedste praksis. Udarbejdes af tater, erfaringer og anbefalinger DISCUS Fællesmøde. Målopfølgning, status og videreførelse/udvikling Samarbejdsmøde i de to kommuner. DNU deltager. DISCUS deltager eventuelt Evt. konference om emnet Tidspunkt Marts 2011 April 2011 30-31. maj 2011 15. juni 2011 August 2011 August/september 2011 September/oktober 2011 November/december 2011 December 2012 Januar/februar 2012 Marts 2012 Marts 2012 April 2012 Maj/juni 2012 Maj/juni 2012 Juni/august 2012-6 -

Rollefordeling Kommunens rolle i opstarten Jobcentret er tovholder på projektet og indgår aftalen med DNU og BR Nord. Derudover laver jobcentret en samarbejdsaftale med UU og erhvervsuddannelserne om samarbejdet i projektet. DNU s rolle DNU laver aftale med kommunen, følger projektet og har ansvaret for formidling. DNU deltager så vidt muligt i alle lokale samarbejdsmøder. DISCUS rolle DISCUS faciliterer og evaluerer projektet. Dvs. DISCUS understøtter arbejdet igennem hele projektforløbet ved at have ansvaret for facilitering af opstarts-, midtvejs- og afslutnings- og foretager workshop samt evt. arbejdsseminarer. DISCUS anvender disse fora til evaluering herudover afslutningsvist interview med de involverede parter i projektet. - 7 -