KVAKSALVER Søren Winkel Bl.a.: Healing Behandling med urter Muskel og knoglemanipulation CORTISOL Skuderløse Husrække 12 4690 Haslev Tlf. 51 30 46 28 swinkel@kvaksalver.com www.kvaksalver.com CVR/CE:27 61 71 23 Glucocorticoiderne Der er også flere medlemmer af denne familie af corticoider, der har fået deres navn på grund af deres virkning på glucoseomsætningen. Cortisol er det vigtigste af glucocorticoiderne. I blodet cirkulerer cortisol bundet til et specielt transportprotein, cortisolbindende globulin (CBG). Regulering Sekretionen af cortisol reguleres af hypofyseforlappen, og hypofysens ACTH-sekretion er reguleret afhypothalamus, som producerer et ACTH-frigørende hormon (ACTH-RH). Cortisol har negativ feedback-effekt først og fremmest på hypofysens ACTH-sekretion, men også på sekretionen af ACTH-RH fra hypothalamus. Cortisolsekretionen er således reguleret ved negativ feedback på samme måde som for thyreoideahormonerne og gonadehormonerne. ACTH-sekretionen viser tydelig døgnvariation med højeste sekretion mod slutningen af natten og tidligt om morgenen, mens sekretionen er lavest om aftenen. Dette medfører, at man finder tilsvarende døgnvariationer i cortisolproduktionen. Det er hypothalamus, som ved at variere produktionen af ACTH-RH er ansvarlig for døgnvariationerne i ACTH- og cortisolproduktionen. Virkning Cortisol påvirker alle kroppens celler og har mange forskellige virkninger. De vigtigste er:
.Cortisol stimulerer nedbrydningen af proteiner og fedt, så koncentrationen af aminosyrer og fedt i blodet stiger. I sultfasen, når absorptionen af glucose er afsluttet efter et måltid, benyttes først og fremmest aminosyrer til nydannelse af glucose (gluconeogenese). Fedtsyrerne bruges i høj grad til energiproduktion, så forbruget af glucose reduceres. Cortisol vil derfor øge glucosekoncentrationen i blodet og glykogenlagrene i vævene. Dette er mekanismen bag cortisols anti-insulinvirkning. Cortisol er et af organismens vigtigste stresshormoner (s. 217), og koncentrationen stiger, når organismen udsættes for påvirkninger. Cortisols store betydning i sådanne situationer skyldes dets evne til at øge glucosekoncentrationen i blodet. Desuden virker cortisol på blodkarrene og forstærker noradrenalins blodtrykshævende virkning. Dette er en vigtig del af beskyttelsen mod blodtryksfald og udvikling af chok. Cortisol hæmmer DNA-syntesen og øger proteinstofnedbrydningen i mange væv. Det bevirker, at cortisol har en væksthæmmende effekt. Væksthæmningen har kun betydning, hvis produktionen af cortisol er forøget. Denne virkning er en del af organismens forsvarsmekanismer i stress-situationer, hvor det er vigtigt, at organismens ressourcer bruges til at dække cellernes energi behov og ikke til vækst. Cortisol i høje doser har en antiinfiammatorisk effekt. Dette skyldes først og fremmest, at cortisol reducerer tilstrømningen af hvide blodlegemer til betændelsesstederne (s. 313). Den antiinflammatoriske virkning spiller også en rolle i stress-situationer. Den beskytter organismen mod, at betændelsesprocesserne får et for voldsomt forløb, da dette kan føre til store vævsskader.høje koncentrationer af cortisol reducerer også antallet af lymfocytter, som cirkulerer i blodet, samtidig med at mængden aflymfoidt væv reduceres. Dette medfører reduceret antistofproduktion, så cortisol hæmmer også immunsystemet. Kilde: Egil Haug, Olav Sand, Øystein V. Sjaastad, Menneskets fysiologi, G.E.C. Gads forlag 1993 Binyrernes hormoner og funktion
Korttidsstresshormonerne adrenalin og nordadrenalin -sindets og nuets status hormoner Lad os følge kroppen i gennemgangen af binyrernes stresshormoner. Som tidligere forklaret i afsnittet om hypothalamuskirtlen, er binyremarven direkte forbundet med hypothalamus gennem en nerveforsyning. Denne nerveforsyning er af sympatisk karakter, hvilket vil sige, at impulserne i nerveforbindelsen har det formål at vække flugt/kamp reaktionen. Da nervens egne neurotransmitter (budbringermolekyle) tilmed er nordadrenalin, vil både de nervøse impulser fra hypothalamuskirtlen og binyremarvens eget nordadrenalin virke selvforstærkende på flugt/kamp reaktionen. På baggrund af oplevelser, fysiske trusler eller blot frygttanker vil nervøse impulser fra hypothalamuskirtlens autonome centre, igangsætte binyremarvens frigivelse af henholdsvis adrenalin og nordadrenalin. Binyremarven udskiller normalt forskellig mængde af de to hormoner, således at adrenalinet typisk står for de 80 procent, mens nordadrenalin står for de sidste 20 procent. Man ved, at binyremarven er i stand til at raffinere fordelingen mellem de to stresshormoner. Marven udskiller typisk mere adrenalin ved ukendte situationer, mens nordadrenalinet frigøres ved velkendte stresssituationer. Da adrenalinet og nordadrenalinet virker temmelig ens bortset fra deres virkning på blodkarrene, kan binyremarven altså selv bestemme, om alle ressourcerne skal sættes ind i flugt/kamp reaktionen, eller om kroppen skal have en mere behersket energi tilførsel. I de forhold, hvor situationen kræver en fuld reaktion, frigøres 80/20 forholdet. Adrenalinet virker her stimulerende på hjertet, udvidende på blodkarrene i samtlige skeletmuskler og lever, mens der sker en sammentrækning i kroppens andre organer. Herved føres hovedparten af blodet frem til de områder, som skal yde en ekstra indsats i flugt/kamp rektionen. Kræver situationen en mindre reaktion vil nordadrenalinet dominere lidt mere end 80/20 reglen, hvilket betyder, at alle blodkarrene stadig trækker sig sammen, mens hjertets blodkar forbliver normale. Herved undgås at hjertet skal arbejde hårdere. Øget adrenalin og nordadrenalin stimulerer nedbrydningen af glukoseforstadiet glykogen i lever og muskler. Yderligere vil stresshormonerne accelerere stofskiftet, så alle cellerne frigiver mere ATP (kemisk brændstof), ligesom hormonerne øger frigørelsen af fedt fra fedtdepoterne. Frigørelsen af adrenalin og nordadrenalin vil derfor bevirke en radikal ændring i kroppens tilgang til energi. Samlet vil de to korttidsstresshormoner altså igangsætte følgende reaktioner: pupillerne udvider sig, så øjet registrerer alle bevægelser hurtigere og bedre. Vejrtrækningen øges, bronkierne udvides, så blodet iltes bedre. Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger og blodkarrene til de indre organer sammentrækkes. Herved kommer der en øget mængde blod til musklerne. Også svedafsondringen øges, så kroppen kan afkøle overophedningen. Leveren frigiver sit lager af blodsukker, en øget insulinproduktion hjælper sukkeret ind i musklerne, og der frigives fedtsyrer til blodet. Herved forsynes både hjerne og muskler, så der ikke opstår mangel på energi. Stofskiftet øges, så alle cellerne frigiver det energirige ATP. Musklerne spændes, så de er klar til hurtig aktion. Endeligt forbedres blodets evne til at størkne, så kampsår, læsioner eller blødninger nemmere stoppes. Som det ses af ovenstående forandringer i kroppen, ligger her årsagen til mange af hverdagens små irriterende skavanker. Når man så også husker på, at korttidsstress -hormonerne standser fordøjelsen samt lukker for blodforsyningen til de indre organer, vil denne stressreaktion i kroppen bære ansvaret for alle de velkendte hverdagssymptomer. Tilstande der kan tilskrives stresshormonernes er bl.a. hovedpine, træthed, spændinger, rygproblemer, ledsmerter, forstoppelse, kolik, appetitløshed, svimmelhed, lysfølsomhed, svedproblemer, blodtryksproblemer, aggressioner, søvnproblemer, hjerteuro, akutte stofskifteforstyrrelser, blodsukkerfald, allergireaktioner, eksemer, bleghed, håndrysten, periodisk impotens, blødningsforstyrrelser, muskelkramper og meget meget mere.
Med hensyn til korttidsstresshormonerne fortæller nyere forskning, at der er forskel på negativ og positiv stress. Som tidligere forklaret i gennemgangen af hypothalamuskirtlen, er stresshormoner dog ikke kun negative. Mange af hverdagens opstemte tilstande er nemlig udløst af adrenalin og nordadrenalin. Forskellen på om stresshormonerne er sunde eller belastende for kroppen skyldes alene mængden. Således ved man, at den positive stress kan øge koncentrationsevnen, inspirationen og lede til øget kreativitet samt vilje til at tage grænseoverskridende chancer. Også opstemthed i forbindelse med leg, seksualitet og sport hører til den positive ende af skalaen. Alt, hvad der er forbundet med nysgerrighed, lyst, behov og glæde, virker positivt stimulerende på stresshormonerne. Herved stimuleres sanserne, så oplevelserne og følelserne bliver mere intense. Denne intensitet virker både stimulerende på nervesystemet, immunforsvaret og organer. Et liv, der leves i lyst og glæde stimuleret af nye udfordringer, som beherskes uden frygt, vil altså virke oplivende og energi stimulerende for både krop og psyke. Undersøgelser viser endvidere, at der er forskel på mandlig og kvindelig stress. Kvinder, der udsættes for præstationskrævende opgaver, udløser mindre koncentrationer af stresshormoner end mænd. Dog vil også kvinderne efter længere tid begynde at reagere som mændene og indtage den mandlige profil. I dag lider ca. hver femte dansker af stresssymptomer. Allerede i 1992 kostede stressrelaterede hjerte-karsygdomme Danmark 900 millioner kroner om året. Denne udgift var vel og mærke kun konsekvensen af stresshormonernes betydning for kredsløbssygdommene. Prøv så at tænke over hvad de samlede stress sygdomme koster samfundet. Det anslås, at mellem 50-70% af de, som går til læge, kommer med smerter, hvor organårsagerne enten er underordnede eller slet ikke er til at udrede! Det er mest hovedpine, søvnløshed, lænde og rygsmerter, led, mave og hjertesmerter, som danskerne klager over. Nyeste tal viser, at op imod 250.000 danskere lider af depression og udbrændthed. Ca. 150.000 er så hårdt ramt, at de har brug for professionel behandling. Der findes enorme mængder skræmmende videnskabelig dokumentation, som igen og igen beretter om stresshormonernes helbredsødelæggende konsekvenser. Sidste undersøgelse viser, at 2 ud af 3 danskere føler, at hverdagen er for stresset. Hvad angår forståelsen og dermed psykologien bag korttidsstresshormonerne, er det afgørende at leve livet på en sådan måde, at man lige netop frigiver den positive mængde stresshormoner. Et liv som leves i lyst, nysgerrighed, positiv spænding, sanselighed, lidenskab og glæde vil tænde for adrenalinets og nordadrenalinets livgivende egenskaber. Derimod vil et liv i angst, bekymring, frygt, undertrykkelse og afmagt ændre stresshormonerne til kroppens dræbende selvmordsmolekyler. Cortisol- magtens eller afmagtens mirakelmolekyle Som tidligere nævnt i gennemgangen af hypothalamuskirtlens CRH og hypofysens ACTH er cortisolet et fantastisk hormon. Binyrebarkhormonet er det tryllehormon, som både kan gøre os raske og syge på samme tid. Cortisolet, vort langtidsstresshormon, er unikt på mange måder.det er et hormon, som binyrerne frigør, når korttidsstresshormonerne adrenalin og nordadrenalin ikke længere er tilstrækkelige i organismens kamp mod truende situationer. De fysiske og psykologiske nøgleord for frigørelsen af overdrevent cortisol er derfor afmagt. Fysisk afmagt i forbindelse med infektioner, for lidt søvn, forgiftninger, arbejdspres, dårlig kost eller ældning. Psykologisk afmagt, enten fordi vi ikke kan klare tilværelsen, finde ressourcerne, dække vores basale følelsesmæssige behov, eller fordi vi domineres og trues af vores medmennesker. Angst, frygt, bekymring, mindreværd, selvundertrykkelse, distancering og ligegyldighed er alle tilstande som vidner om afmagt. Da fysisk eller psykisk afmagt i større eller mindre grad er virkeligheden for mange mennesker, udsættes flertallet i dagens Danmark for binyrernes overgearede udpumpning af cortisol
I de første mange måneder eller år går det fint -cortisolet nærmest løfter os ud af tilværelsens problemer. På et tidspunkt begynder kroppens og psykens grundstruktur at knirke, fundamentet slår revner, og en sammenstyrtning truer. Lad os med denne bevidsthed betragte cortisolets modsatrettede virkningsmekanismer. Før vi belyser cortisolets dårlige sider, vil vi først glæde os over hormonets gode kvaliteter. Mens cortisolet stadig indtager sin helterolle som kroppens frelser, virker hormonet stimulerende på næsten alle celler. Cortisolet øger aminosyretilførelsen til leveren, så disse kan nedbrydes til ekstra energi i form af glukose og glykogen. Cortisolet ændrer yderligere muskelstofskiftet, så musklerne forbrænder de hurtigere omsættelige fedtsyrer i stedet for fedt. Helt afgørende øger cortisolet kroppens forsvar overfor infektioner, varmetab, traumer, blødninger og blodsukkerfald. Sidst men ikke mindst virker cortisolet anti-inflammatorisk og dæmpende på betændelsesreaktioner. Cortisolet er altså vores redningsmand i alle de fysiske og psykiske stresssituationer. MEN efter længere tid tæres kroppen og vævene. Immunforsvarets celler forfalder og kollagendannelsen, dvs. styrken i bindevævet, svækkes. Knoglerne tømmes for kalk, musklerne svinder og slimhinderne i både luftveje, underliv og fordøjelsen ødelægges. Nu invaderes vi af infektioner, får mavesår, rammes af kræft, udvikler kroniske sygdomme, etc. Senest har videnskaben fundet bevis for, at forhøjet cortisol uden undtagelse spores hos alle de patientgrupper, som lider af kroniske og uhelbredelige sygdomme. Ikke kun kroppen belastes, men også sjælen og hjernen ødelægges. Den nyeste forskning har netop målt, at forhøjet cortisol udløser depressive tilstande. Senest er dog nyheden om, at forhøjet cortisol direkte ødelægger vores hippocampus, som er centret for korttidshukommelsen. Yderligere har hjerneforskningen noteret sig, at cortisolet også virker nedbrydende på resten af hjernens celler. Den værste kendsgerning er dog at cortisolkoncentrationen stiger proportionelt med alderen. Mens alle vores andre hormoner reduceres med alderen, øges altså dette dødbringende selvmordshormon. Denne aldersbetingede forværring af cortisolet, kan dog ikke komme bag på nogen. Alle, som har levet længe nok, vil nemlig vide, at tilværelsen bliver stadig vanskeligere at overskue for hver gang, fødselsdagslysene skal pustes ud. Hvis cortisol handler om afmagt, må vejen til mindre cortisol -trods alderen handle om magt. Inden vi ser på, hvordan magten og cortisolbalancen generhverves vil vi betragte binyrebarkhormonet ud fra hverdagens og samfundets vinkler. I hverdagen omtales cortisolet som værende kroppens binyrebarkhormon. Uden binyrebarkhormonet ville lægevidenskaben ikke kunne stille noget op overfor mange af tidens folkesygdommene. Sygdomme som psoriasis, tyktarmsbetændelser, rheumatoid arthritis (kronisk leddegigt), Sjøgrens syndrom (gigt og bindevæyslidelse), børneeksem, polymyalgi rheumatica (bindevævslidelse), astma, systemisk lupus, dissemineret sklerose, infektioner og meget meget mere behandles i dag med binyrebarkhormoner. Binyrebarkhormonet er et fantastisk hormon -ja faktisk et mirakelmiddel mod mange af ovenstående sygdomme. Binyrebarkhormonet helbreder alt! De patienter, som hver dag gennem måneder eller år har været fyldt med infektioner, smerter, kløe, diarreer eller lign. oplever at symptomerne forsvinder i løbet af ganske få dage. Deres liv i helvede ophører, og i stedet får de på magisk vis deres gamle symptomfrie tilværelse tilbage. Det er altså ikke uden grund, at lægevidenskaben og patienterne vælger anvendelsen af dette lægemiddel. Som vi tidligere har gennemgået, har binyrebarkhormonet blot den bagside, at dets bivirkninger fuldstændigt ødelægger kroppen, og tilmed minimerer chancen for nogensinde at blive rigtigt rask. Kilde: Arvin Larsen, Livets hormoner, Holistisk forlag 2001