LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark. Udefra stilles der flere og flere centrale krav, der på én gang taler skolen og dens arbejde ned, samtidig med at de centrale krav begrundes med ønsket om at løfte skolen og kvalificere skolens arbejde. Succeskriterierne er tilsyneladende høj score i PISA. 1 / 5
Der er ambitiøse mål: 95 % skal tage en ungdomsuddannelse og 50 % skal tage en videregående uddannelse. Men siden 2002 er tallene gået den forkerte vej. Regeringen og dens støtteparti kalder 17 % af de 15-årige for funktionelle analfabeter. Det er de 17 %, der scorer under gennemsnittet på 500 scorepoint. Det er helt ude af proportioner. Samtidig tales der om restgruppen. Det er de ca. 20 %, der ikke får en ungdomsuddannelse, og hvis højeste uddannelsesniveau er grundskolen. (Nogle får end ikke en folkeskoleuddannelse.) De 17 % og de 20 % slås sammen i det daglige, og så ligger det i luften, at det også er folkeskolens skyld. Så skolen tales endnu længere ned, og søgningen til læreruddannelsen falder katastrofalt. Indefra er udfordringerne store, for hvordan får vi greb om det, vi ved, der virker? Vi ved, at kravene til børn og unge nu og i fremtiden er store og komplekse. Men vi skal ikke bare gøre som andre, nemlig give nogen andre end én selv skylden. Nej, vi og når jeg nu siger vi, så identificerer jeg mig med lærerne - vi skal i stedet for fortælle, at vi øger forventningerne til myndighedernes arbejde med at løse de sociale problemer, som mange børn vokser op i, og som påvirker deres læring negativt på afgørende vis. Vi skal øge forventningerne til folkeskolen, samtidig med at skolen får større råderum til at løse opgaven. Vi skal øge forventningerne til ungdomsuddannelserne, så der udvikles en virkningsfuld pædagogik og et attraktivt studiemiljø. Men billedet af virkeligheden er nu, at PISA-resultaterne og restgruppen er folkeskolens skyld. Skolen leverer simpelt hen ikke varen. Derfor har regeringens flertal stillet krav om obligatoriske trinmål pr. fag pr. klassetrin, og det er besluttet, at trinmålene skal testes af obligatoriske nationale test, hvis klasseresultater skal holdes op mod en landeprofil, så kommunalbestyrelsen kan kontrollere den enkelte klasses placering. Elevplaner er gjort obligatoriske, og der skal hvert år afleveres en kvalitetsrapport, der egentlig består af statistikker. Masser af dokumentation. Og nu skal der også være sanktioner til de helt små elever, og utilpassede børns forældre skal sanktioneres ved at børnechecken kan tages fra dem. 2 / 5
Men stop lige op et øjeblik. Hvad er det egentligt, skolen skal? Danne og udvikle eleverne, så de hver isæt kan mestre fremtiden, hvad den end måtte bringe i en mangfoldig verden i globaliseringens malstrøm i et videnssamfund, der bl.a. skal bygge på den enkeltes sociale, faglige og personlige kompetencer og udvikling.. Da præsident Eisenhower ikke længere var præsident, blev han formand for bestyrelsen for Cornell University. Han indledte sin først tale ved årsfesten med ordene: Kære medarbejdere ved, da han blev afbrudt af en professor på første række med ordene: Hr. præsident. Vi er ikke medarbejdere ved Cornell University. Vi er Cornelle University. Vidensvirksomheder som bl.a. universiteter og skoler er medarbejderne. Måles vi på det væsentlige? PIRLS er den internationale måling af læsning i 4. klasse, som efterfulgte den første måling i 1991, hvor Danmark lå ret dårligt i den internationale sammenligning. Hvert femte år måles læsekompetencen i 4. klasser. Resultaterne fra målingen i 2006 blev offentliggjort efteråret 2007. Nu ligger Danmark meget højt i den internationale sammenligning med 546 scorepoints. 46 over gennemsnittet, der altid får scoren 500. Samlet har Danmark løftet sin score med 58 scorepoint. Det største løft skete fra 1991 2000. Det er i den periode, som jeg kalder for Mellemtiden. Og hvorfor skete det? Helt uden obligatoriske trinmål og nationale test. Fordi kommunerne, skolerne og lærerne satte fokus på læsning. Helt af sig selv. Bare ærgerligt, at der ikke sker noget for de ældste elever. Eller måske skal vi se på en PISA, der måler danske elever et år senere, fordi vores elever er ældre ved skolestart, end de fleste andre landes elever er? Men der er også andre slags målinger: Konkurrenceevnen fx Professor Lars Bo Kaspersen fra Copenhagen Bussines School fortalte, at der en dag stod nogle amerikanske forskere og bankede på hans dør. De var kommet til Danmark for at finde svar på, hvordan Danmark kunne flytte sig fra 18.-20.-pladsen i den internationale måling af konkurrenceevne for 20 år siden til en plads blandt de første i disse år. Forskerne havde besøgt de innovative virksomheder og havde opdaget, at daske medarbejdere var rigtig gode til at opbygge rutiner, følge rutiner og det var det nye nedbryde rutiner for at opbygge nye. Det var netop videnssamfundets kendetegn. Og de medarbejdere havde gået i skole i 70 erne og 80 erne. De var antiautoritære og gode til at samarbejde hen over alle mulige skel. De var kreative og havde empati. De besad de egenskaber, der er brug for i videnssamfundet. I denne modsigelsesfulde eller komplekse virkelighed skal skolen, dvs. medarbejdere, ledelse, elever og forældre samles om meningen med skolen og på mulighederne for at løfte opgaven. 3 / 5
LP-modellen kommer som en mulighed. Der sætter vi fokus på ressourcer hos eleverne og tager udgangspunkt i deres styrke, så de kan opleve anerkendelse, for hver elev har værdi i sig selv. I modsætning til den situation, hvor to piger med rødder i Tyrkiet taler sammen på tyrkisk i et frikvarter, og læreren stopper dem: Lad være med det sprog, for så må I gå ind på toilettet. Der er fokus på undervisning som udvikling og proces og læringsmiljø og på de faktorer, der påvirker det sociale samvirke i skolen og i klassen. I modsætning til fokus på resultater, der bare kan kvantificeres og måles og rangordnes. Der er fokus på samarbejde om en fælles forståelse af grundsyn og værdier og af menneske og skole, der tilsammen præger den enkelte konkrete skole, fordi der er fokus på de faktorer, der gør en forskel. Og fordi alle på skolen er med, så giver det en multiplikator effekt, der er langt større end de enkelte bidrag hver for sig. Enelæreren er afløst af den refleksive og samarbejdende gruppe. Der er fokus på den gode lærer, hvis karakteristika vi kan finde i Per Fibæk Laursens bog Den autentiske lærer. Vi ved, at undervisning, hvor eleverne lærer noget, er præget af venlighed, systematik og engagement. Vi ved, at den professionelle kompetence er refleksion, og en professionel udfører en strøm af praksis ja, undervisning er en strøm af praksis, hvor læreren opfatter alle forhold i situationen og agerer i forhold til sine vurderinger og erfaringer og intentioner med og i situationen og de relevante faktorer i en strøm af praksis. Vi ved, at lærerens viden er en fusion af faglig viden og pædagogisk viden, der bliver til en ny viden, som er en faglig-didaktisk og erfaringsbaseret viden. Vi ved, at det gør en afgørende forskel, når læreren har en mening med at være lærer. Vi ved, at forholdet til eleverne er afgørende, som en autentisk relation ved at bekræfte den enkelte elevs individuelle menneskeværd som enestående person. Og det er en voksen, som eleven kan stole på, og som ikke gemmer sig bag en professionel rolle, men er ægte, ærlig, nærværende og trofast mod egne værdier. 4 / 5
Vi ved, at der er virkningsfuld undervisning. Undervisning handler om menneskelig udvikling, og vi ved, at det er væsentligt for eleven at blive set, som man er, og accepteret og rummet af et andet voksent menneske. Vi ved, at centrale værdier i en undervisning er tillid, varme, empati, forståelse, accept. Vi ved, at læring kræver en aktiv indsats. Ingen kan tvinge en til at lære noget. Vi ved, at læreren skal få eleven til at synes, at her er der noget, der er værd at lære. Vi ved, at eleverne er udstyret med fintfølende sanseantenner. De er følsomme, kan vurdere troværdighed, der er afgørende for udbyttet af undervisningen. Ja, vi ved meget, og LP-modellen gør det muligt i fællesskab at bygge på det vi ved. Derfor en hverdagsberetning: Det er en afgørende opgave for skolens ledelse og medarbejdere at samles om et engageret og målrettet samarbejde om den inkluderende skole. Skolens arbejde skal være præget af et læringsmiljø, hvor hver eneste elev oplever anerkendelse i et socialt samvirke med de andre elever og lærerne. Enelærerens tid er afløst at teamsamarbejde. Der er flere voksenøjne, der kan se konstruktivt og professionelt på det samlede læringsmiljø. Her indgår lærerne hver især som en betydningsfuld voksen aktør. Det fordrer, at læreren også kan se kritisk på egen praksis og være en professionel lytter, der åbent og beredvilligt er parat til at ændre praksis for at tilgodese det konkrete læringsmiljø og de konkrete elever. Det kræver et godt samarbejde og et fællesskab om skolens værdier og pædagogik. Her skal alle aktørerne i skolens arbejde være med, og PPR s opgaver er at fokusere på råd og vejledning, på supervision frem for bare at teste elever. Formålet er at skabe ro i undervisningen, styrke fagligheden, den sociale og personlige udvikling hos eleverne og øge arbejdsglæden for både lærere, elever og alle andre på skolen. Hvordan sikrer vi så kvaliteten, når den kvalitet ikke er det samme som kvantificering, ja ikke kan måles ved at tælle alle tælbare forhold? Sådan som det er tilfældet i pædagogiske institutioner? Jo, kvalitet skal mærkes. Mærk skolen!!! Ja: Mærk Skolen 5 / 5