LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

Transkript

1 LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU

2 DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer for et undervisningsmiljø, der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever (Nordahl, 2005) Gode relationer mellem lærere og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering Der er et godt forældresamarbejde Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd. 2

3 Evalueringen af norske skolereformer i slutningen af 1990 erne Anpassad undervisning er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003). 3

4 PISA + og TIMSS - Indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever (Klette & Lie, 2006) Læreren som leder af klasserummet Lærerens kompetence Pædagogiske konsekvenser knyttet til brug af arbejdsplaner Lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering af aktiviteter Balance mellem kollektive, individuelle og gruppebaserede arbejdsformer Systematisk brug af elever som læringsressourcer Klare faglige krav Klar feedback til elever uden rituel ros. 4

5 Strategisk velfærdsforskning - Indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø (Dyssegaard m.fl. 2007) Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner. 5

6 Strategisk velfærdsforskning Effekter af specialpædagogisk støtte (Laustsen og Egelund, 2009) 4 kommuner 4 skoler med forskellig profil 39 klasser på mellemtrinnet 889 elever 95 elever med særlige behov. 6

7 Effekt og elevsociale forhold oplyst af klasselærer Elevens forhold til skolens normer (5 variable af 9) Er opmærksom når der undervises Indgår kompromisser Kan skifte aktivitet uden protest Ignorerer forstyrrelser fra andre elever Rydder op efter sig Selvkontrol (4 variable af 6) Høfligt afviser urimeligheder fra andre elever ( ) Reagerer passende på drillerier Kan kontrollere sin vrede i konflikter med voksne Reagerer passende på gruppepres Empati og retfærdighed (2 variable af 4) Er kritisk over for uretfærdige regler Giver naturligt udtryk for skuffelse. Signifikansniveau: 10%-niveau ( ) 5%-niveau 1%-niveau 0,1%-niveau 7

8 Effekt og vurdering af den pædagogiske virksomhed afgivet af observatøren forår (Effekt vurderet af klasselærer sammenholdt med observatørvurderinger) Forhold vedr. undervisningssituationen (4 variable af 9) Praksis er fleksibel ( ) God brug af undervisningsmaterialer Høj grad af undervisningsdifferentiering Støttende lærere har godt kendskab til specialpædagogik ( ) Forhold vedr. samarbejde, planlægning og evaluering (4 variable af 5) Godt teamsamarbejde om eleven Kvalificeret løbende intern evaluering God brug af elevplaner i undervisningen Eleven inddrages i vurdering af praksis. ( ) 8

9 Effekt og vurderingen af eleven afgivet af observatøren forår (Effekt vurderet af klasselærer sammenholdt med observatørvurderinger) Forhold vedr. eleven (4 variable af 4) Elevens motivation for at få succes Elevens evneniveau sammenlignet med de andre Elevens arbejdsindsats i skolen Elevens interesse for at lære noget i timerne Forhold vedr. faglig progression (1 variabel af 1) Elevens faglige progression Forhold vedr. social progression (1 variabel af 1) Elevens sociale progression. 9

10 Effekt og elevens egne oplysninger og ønsker til forbedring afgivet i foråret (Manglende effekt vurderet af klasselærer sammenholdt med elevvurderinger) Forhold vedr. forældrene (5 variable af 10) Mine forældre kan hjælpe mig ved at: Læse flere lektier med mig Fortælle mig, når jeg er blevet bedre Lytte mere til mig Give mig færre pligter Sørge for, at jeg bruger mindre tid ved computeren Forhold vedr. kammeraterne (2 variable af 4) Mine kammerater kan hjælpe mig ved at: Være mere stille Lytte mere efter læreren Forhold vedr. eleven (2 variable af 5) Jeg kan selv lytte mere efter, hvad læreren siger Jeg kan deltage mere i timerne. 10

11 Effekt og arten af specialpædagogisk bistand Positiv effekt (2 variable af 7) Støtte i støtte/ressourcecenter ( ) Supervision af lærer ( ) Negativ effekt (2 variable af 7) Støtte i klassen fra teamlærer ( ) Støtte før og efter skoletid. 11

12 Kvalitative resultater - to lærere i klassen En god og effektiv ordning hvis, når og fordi: Der er klare aftaler om ansvars- og rollefordelingen Det sker hyppigst, hvor der er tale om, at en specialundervisningslærer støtter med helt specifikke opgaver Brugen af en teamlærer lægger i mindre grad op til, at der er tale om en klar ansvars- og rollefordeling. 12

13 Resultater for elever med funktionshæmning Der er en sammenhæng mellem en positiv effekt af indsatserne og: Højt kvalificerede specialundervisningslærere God klasseledelse Et undervisningsmiljø præget af systematik, undervisningsdifferentiering, fleksibilitet og inklusion Godt teamsamarbejde Løbende systematisk evaluering Elevinddragelse Kvalificeret supervision En tydelig skoleledelse med klare visioner Godt skole/hjem-samarbejde. 13