LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

Transkript

1 LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen Søreide og John Visser

2 Indhold Læringsmiljø og pædagogisk analyse et værktøj baseret på forskning Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Del 1: De skolepolitiske udfordringer LP-modellen og udfordringer for den danske skole Af Marianne Jelved Utfordringer i den norske grunnopplæringen Af Ine Eriksen Søreide Del 2: Udfordringer knyttet til analysemodellen Resultater og utfordringer i skolen og i arbeidet med LP-modellen Af Thomas Nordahl Pædagogisk ledelse LP-modellen og skoleledelse Af Lars Qvortrup LP-modellen i en international sammenhæng Af Niels Egelund Del 3: Den specialpædagogiske udfordring Specialpædagogiske udfordringer i Sverige i lyset af den norske LP-model Af Bengt Persson Almindelige skoler og udfordrende adfærd Af John Visser Om forfatterne

3 Læringsmiljø og pædagogisk analyse et værktøj baseret på forskning Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Modellen for læringsmiljø og pædagogisk analyse er en pædagogisk analysemodel baseret på forskningsresultater. Systemteori danner forståelsen for læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Den pædagogiske forskning er anvendt direkte i modeludviklingen. LP-modellen er således et svar på de pædagogiske konsekvenser, som kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling. LP-modellen giver ikke konkrete redskaber til at tackle de enkelte udfordringer for lærere i skolehverdagen, men som analysemetode giver den en større forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Erfaringerne viser, at den større forståelse for de opretholdende faktorer gør det nemmere at finde pædagogiske strategier, der virker. LP-modellen skal anvendes systematisk. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. I dag modtages en del specialundervisning af elever, der er vanskelige at rumme i den almindelige undervisning, og selvom der i årtier har været politiske intentioner om at mindske behovet for den specielle undervisning og højne unges uddannelsesniveau, er den ønskede effekt indtil nu udeblevet. Forskningsresultater fra Norge viser dog, at det er muligt at skabe positive resultater. Gennem systematisk anvendelse af en arbejdsmodel for læringsmiljø og pædagogisk analyse opnår skolerne: større fagligt udbytte for alle elever i skolen relativt øget selvværd i forhold til skolearbejde for alle elever i skolen mindsket udskilning af elever fra den almindelige undervisning. LP-modellen repræsenterer et princip om, at god undervisning forudsætter, at læreren er opmærksom på og i stand til at analysere en række faktorer i læringsmiljøet og ikke mindst er i stand til at omsætte disse analyser til god undervisningspraksis. LP-modellen henviser således til en systemteoretisk baggrund: Klasserummet og skolen opfattes som et komplekst socialt system med sammenhæng mellem alle de faktorer, der tilsammen udgør det såkaldte læringsmiljø. Undervisningen har derfor først og fremmest effekt i forhold til at påvirke, stimulere og forandre det samlede læringsmiljø. Det opmuntrende er, at LP-modellens grundlæggende princip nemlig at læreren skal forholde sig analytisk til læringsmiljøet, og derfor skal se dette læringsmiljø i sin komplekse sammenhæng, at god undervisning karakteriseres ved en helhedstilgang til læringsmiljøet, 7

4 og at det hele tiden gælder om at have en ambition om at finde ud af, hvad der virker hvor og hvorfor at hele dette princip med stor hastighed breder sig i den norske og danske skoleverden. LP modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl fra Høgskolen i Hedmark, Norge. Den første nordiske konference om læringsmiljø og pædagogisk analyse samlede 425 deltagere i Hamar den oktober Konferencens tema var: Forskningsbaseret viden vi gør det, der virker. Konferencen blev bl.a. bygget op om den store mængde erfarings- og forskningsbaseret viden, der på konferencetidspunktet var fremskaffet af de mange tusinde involverede elever, lærere og ledere fra såvel norske som danske folkeskoler. Denne bog er konferencens plenumforelæsninger i nyskrevet form. Indholdet er hovedsageligt præsentationer af den forskningsbaserede viden, der kan henføres til arbejdet med analysemodellen eller beslægtede områder. Bogen består af tre fokusområder: de skolepolitiske udfordringer udfordringer knyttet til analysemodellen den specialpædagogiske udfordring. I tilknytning til bogens forskellige kapitler og de enkelte forfatteres oplæg findes et sæt Power Point-præsentationer. Disse kan findes på webadressen Del 1: De skolepolitiske udfordringer Marianne Jelved: LP-modellen og udfordringer for den danske skole Det er en vigtig og afgørende opgave for skolernes ledelse og medarbejdere at samles om et engageret og målrettet samarbejde om den inkluderende skole. Skolens hverdag skal være præget af et læringsmiljø, hvor hver eneste elev oplever anerkendelse i et socialt samvirke med de andre elever og lærerne. Læreren er en betydningsfuld voksen aktør i læringsmiljøet. Det er derfor vigtigt, at læreren også kan se kritisk på egen praksis og være en professionel lytter, der åbent og beredvilligt er parat til at ændre praksis for at tilgodese det konkrete læringsmiljø og de konkrete elever. Det er for at imødekomme dette, at enelærerens tid er afløst af teamsamarbejde. Dermed er der flere voksenøjne, der kan se konstruktivt og professionelt på det samlede læringsmiljø. Dette kræver et godt samarbejde og et fællesskab om skolens værdier og pædagogik. Her skal alle aktører i skolens arbejde være med, og PPR kan fokusere på at give råd og vejledning, på at lave supervision frem for bare at skulle teste elever. 8

5 Formålet er at skabe ro i undervisningen, styrke fagligheden hos eleverne og øge arbejdsglæden for lærere, elever og alle andre på skolen. Ine Eriksen Søreide: Utfordringer i den norske grunnopplæringen Overraskende mange elever opnår svage faglige resultater i skolen. Man ser store forskelle mellem elevernes faglige resultater og en stærk sammenhæng mellem familiebaggrund og præstationer i skolen. Der er for megen ballade og uro, som forstyrrer undervisningen, og man har gjort for lidt for at skaffe sig viden om de faktiske resultater af skolegangen. Dette indlæg rummer en række forslag til at udvikle en bedre grundskoleuddannelse, f.eks. styrkelse af lærerkompetencen ved at forbedre læreruddannelsen og sørge for et godt efterog videreuddannelsestilbud, forbedre tilgangen af nye lærere ved hjælp af konkrete rekrutteringsplaner og indføre en seniorpolitik for at få ældre lærere til at blive længere i jobbet, styrkelse af skoleledelsen ved at indføre krav om lederuddannelse for at kunne blive skoleleder, reduktion af frafaldet i skolen ved hjælp af bedre rådgivning og opfølgning samt samarbejde med erhvervslivet og ved i højere grad at erhvervsrette teoriundervisningen på erhvervsfaglige uddannelser. Man må desuden sørge for at skaffe roen tilbage i klassen og påvirke holdningerne til tilegnelsen af kundskaber i positiv retning. Del 2: LP-modellen og udfordringer knyttet til analysemodellen Thomas Nordahl: Resultater og utfordringer i skolen og i arbeidet med LP-modellen LP-modellen giver lærerne gode muligheder for at analysere sig frem til, hvilke faktorer der er vigtige for aktuelle udfordringer. En sådan analyse giver ikke mindst muligheder for at iværksætte tiltag, der kan eliminere de faktorer, som opretholder en given uhensigtsmæssig situation. LP-modellen har sit teoretiske fundament i systemteori, som netop er udtryk for den forståelse, at medlemmerne af et socialt system må forholde sig til ændringer i mønstre for kommunikation i det pågældende sociale system. Elever kan altså ændre adfærd, forbedre deres arbejdsindsats og få mere interesse for skolefagene, hvis læreren bidrager til at forme det sociale system eller klassemiljøet i skolen, så det kommer til at fungere på en anden måde. Forskning i resultater fra arbejdet med LP-modellen viser, at læringsmiljøet i skolen og sammen med dette også elevernes sociale og faglige læringsudbytte bliver bedre, når modellen anvendes systematisk over tid. Der kræves systematisk arbejde af lærere og skoleledere og ikke mindst loyalitet over for arbejdsprincipperne i modellen. Det er arbejdet på den enkelte skole, som giver resultater. Lars Qvortrup: Pædagogisk ledelse LP-modellen og skoleledelse Det er den enkelte skoleleders opgave at give lærergerningen og skolen en retning og en mening, så skolen som helhed kan arbejde med reference til fælles visioner. Endvidere er det 9

6 skolelederens opgave at identificere de særlige kompetencer, som den moderne lærer skal have, for det er disse kompetencer, der er skolens afgørende redskaber til at løse sin opgave. Skolen udvikler sig ikke af sig selv, den skal ledes. Det er positivt, at forskning i grundskolen igen er blevet sat på landkortet som en prestigefuld og vigtig forskningsopgave. Det er også positivt, at de moderne lærere, fremtidens lærere, allerede nu er i fuld gang med at skabe sig en ny samfundsmæssig autoritet. De er nemlig noget, som ingen andre er: De er eksperter i undervisning. Men der er imidlertid stadig behov for, at der også gives grønt lys for et forsøg med en supplerende læreruddannelse, der lever op til de krav, som den moderne lærergerning stiller. Det mest slående symbol på udviklingen i den danske folkeskole er udbredelsen af LPmodellen eller, måske mere rammende, LP-princippet, og den kan også bruges i forhold til skoleledelse. Hvor læreren organiserer læreprocessen, organiserer skolelederen selve organiseringen af læreprocesserne. Også som skoleleder er det hensigtsmæssigt at anlægge et systemisk perspektiv, dvs. anskue skolen som et komplekst socialt system, i forhold til hvilket der bør anlægges såvel et analytisk som et handlingsorienteret perspektiv. Niels Egelund: LP-modellen - i en international sammenhæng En meget stor del af den nordiske forskning på skoleområdet siden begyndelsen af 1970 erne har været kvalitativ forskning og dermed ikke generaliserbar. Derfor fik denne forskning begrænset indflydelse på den skolepolitiske diskussion. De store skolereformer i 1960 erne og starten af 1970 erne var derimod baseret på kvantitative undersøgelser. I forbindelse med specialundervisningen er det ikke lykkedes med sikkerhed at påvise, at specialundervisning har en effekt til trods for både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Men kvantitative undersøgelser har påpeget, at det ikke er objektive forhold, der er udslagsgivende for, om elever får specialundervisning, eller om de kan inkluderes i den almindelige klasse. Det er derimod i høj grad subjektive forhold som f.eks. elevernes oplevelse af klasseledelse, struktur, relationer og anerkendelse. Indlægget nævner for Danmarks vedkommende et større undersøgelseskompleks med brug af mixed methods, der skal vise, hvad der foregår i specialundervisningen. Endelig har etableringen af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU betydet, at der er skabt en ny form for international vidensopsamling i nordisk pædagogik. Arbejdet med LP-modellen på et stort antal skoler føjer sig til rækken af forskningsopgaver. Det er det største skoleudviklingsprojekt nogensinde i Danmark, og alene den første kortlægning har givet en viden, der aldrig før har været til rådighed, fra et landsdækkende antal skoler. 10

7 Del 3: Den specialpædagogiske udfordring Bengt Persson: Specialpædagogiske udfordringer i Sverige i lyset af den norske LP-model Den analyse og forståelse af elevens relation til læringsmiljøet, der ligger til grund for LPmodellen, er interessant også ud fra et specialpædagogisk perspektiv. Enhver vanskelig situation i forbindelse med en elev betragtes i LP-modellen som et relationelt fænomen i en kontekst, der også omfatter elevens omgivelser. Dette indebærer, at fokus rettes mod forhold i skolen som miljø. For optimalt at kunne støtte de processer, LP-modellen lægger op til, skal en sådan analyse naturligvis også omfatte både den specialpædagogiske indsats og de krav, der stilles til de specialpædagogiske kompetencer. Indlægget peger derudover på vigtigheden af indholdet i den specialpædagogiske uddannelse som en forudsætning for at kunne arbejde hensigtsmæssigt i en given sammenhæng. For eksempel er der for tiden i Sverige to specialpædagoguddannelser, som afspejler to radikalt forskellige sæt af holdninger til såvel årsager til skolevanskeligheder som specialpædagogisk kompetence holdninger, der ofte repræsenterer et relationelt over for et kategorisk syn på problemstillingerne. Endelig omtales en stort anlagt undersøgelse, som samtlige norske og svenske kommuner var inviteret til at deltage i. Det var formålet at tegne et billede af den specialpædagogiske virksomheds organisering, målsætning og indhold i kommunerne. Her viser både de konkrete og de ønskede praktiske specialpædagogiske løsningsmodeller, at der er store forskelle i tankesæt fra kommune til kommune og fra land til land. John Visser: Almindelige skoler og udfordrende adfærd De traditionelle skoler opfylder behovene hos størstedelen af de elever, der har sociale, emotionelle og adfærdsmæssige problemer, men ikke hos dem alle. I en større national undersøgelse om udfordrende adfærd hos børn på engelske skoler beskrev man de tilfælde, hvor konteksten spillede en afgørende rolle, og de tilfælde, hvor konteksten ikke spillede nogen rolle. Sidstnævnte omfattede et meget lille antal, og for dette meget lille antals vedkommende kunne børnene og de unge karakteriseres som udfordrende, uanset hvilken kontekst de befandt sig i. Termen udfordrende adfærd dækker et kontinuum mellem et lavt niveau af irriterende adfærd og et højt niveau af voldsom og kompleks adfærd. Jo mere kompleks og voldsom adfærden er, desto mindre er chancen for, at en almindelig skole kan løse opgaven. I takt med at kravene bliver mere komplekse, må skoler og lærere derfor lære at trække på eksperter inden for området. De professionelle inden for feltet er enige om, hvad der skal til, for at de almindelige skoler bliver i stand til at opfylde behovene hos børn og unge med udfordrende adfærd. Vigtigt i den forbindelse er bl.a. høj ledelseskvalitet, som sikrer fælles mål og forpligter alle medarbejdere, løbende professionel udvikling af personalet, adgang til yderligere støtte både eksternt og på skolen samt klassestørrelser, der giver de voksne og eleverne muligheder for at opbygge 11

8 positive relationer m.m. Karakteristikken af god praksis er sammensat, men alligevel står følgende udsagn centralt: Tro på, at adfærd kan ændres og at de voksne skal ændre deres adfærd, hvis eleverne skal ændre adfærd. God læselyst! 12